Mia Lund Kongsbak - Peer education Et redskab til - Institut for ...

centrale placering i mobbehandlinger. Han beskriver mobbere og ofre som bestemte
personlighedstyper med bestemte adfærdsmønstre og mobning som en ondsindet
adfærd (Olweus 2000). Tidsperspektivet fremhæves ligeledes i Strandskolens definition af
mobning, som vigtigt for, at noget kan forstås og genkendes som mobning. Dette er også
en logik, som bygger på den mobbeforståelse, som Olweus er fortaler for. Strandskolens
mobbedefinition ‐ som den er fæstnet på skrift ‐ læner sig således op af det, som jeg i
kapitel 2 definerede som det herskende paradigme indenfor mobbefeltet, hvor årsagen til
mobning skal findes i individuel aggression (Schott 2009).
Efter definitionen på mobning følger en beskrivelse af, hvordan der handles overfor
mobning. Handleplanen er opdelt i to dele, hvor den ene del beskæftiger sig med, hvad
der skal gøres akut, hvis mobning finder sted. I denne del beskrives det, hvad henholdsvis
lærere og elever skal gøre, når der finder mobning sted på skolen. Her nævnes bl.a.,
hvordan eleverne skal sige fra overfor mobning, både hvis de selv udsættes for det, men
også hvis de oplever, at andre udsættes for det. Lærernes opgave er at tage alvorlige
samtaler med mobberne og offeret og finde frem til årsagen til mobning samt evt.
løsninger på mobningen (se bilag 1). Denne del af handleplanen læner sig således op af
den tilvalgte mobbedefinition i og med, at der lægges vægt på at tage hånd om konkrete
involverede individer. Olweus’ individorienterede fokus lægger netop op til, at
interventioner mod mobning rettes mod konkrete udpegede individer (Rabøl Hansen
2009:143). Den anden del af handleplanen forholder sig til, hvordan mobning kan
forebygges, og det er her peer education nævnes. Skolens forebyggende arbejde i forhold
til mobning handler, ifølge mobbehandleplanen, bl.a. om etablering af klasseregler for
god opførsel samt indførelsen af peer education (se bilag 1).
At Strandskolen vælger at indføre peer education som en del af deres forebyggende
antimobbearbejde nuancerer ovenstående mobbedefinition, idet netop tilvalget af peer
education som antimobbestrategi nærmere lægger op til at arbejde med fællesskabet og
på den måde skabe trivsel på skolen, som i sidste ende så skal forebygge mobning (DCUM
2006:137). Der kobles således ikke direkte mellem mobbedefinition og
antimobbestrategi, og det tyder på, at Strandskolen trækker på forskellige rationaler, når
de definerer henholdsvis mobning og peer education.
61