Mia Lund Kongsbak - Peer education Et redskab til - Institut for ...

More documents

Recommendations

Info

Analysedel 1 – De rammesættende betingelser Indledning Inden vi bevæger os helt ind på Strandskolen og møder aktørerne, skal denne første analysedel fungere som en rammesættende del i form af en fremanalyse af de dominerende rationaler i forhold til peer education som antimobbestrategi, som det gør sig gældende på et makroniveau 18 . Disse rationaler må aktørerne på Strandskolen forholde sig til, når de arbejder med peer education og mobning på mikroniveau, idet de dominerende rationaler på makroniveau kan være med til at sætte betingelser for, hvordan peer education kobles med mobning. Jeg vil samtidig præsentere Strandskolens handleplan mod mobning, hvori Strandskolens mobbedefinition er at finde samt en beskrivelse af, hvordan Strandskolen i deres handleplan kobler peer education med mobning. Mobbehandleplanen og disse definitioner på mobning og peer education kan ligeledes være med til at sætte betingelser for Strandskolens aktører, når de skal forholde sig til mobning. De dominerende rationaler om peer education på et makroniveau Oprindeligt stammer peer education fra 1800 tallets England. Peer education handlede dengang om, at ældre elever underviste yngre elever, og motivet var udelukkende økonomisk, eftersom brugen af elever var billigere end uddannede lærere. I 1960’erne blev peer education taget op igen i USA og blev brugt til bl.a. at hjælpe fagligt svage elever op på det samme faglige niveau som resten af klassen (DCUM 2006). Når man 18 Jeg forstår i denne forbindelse makroniveau som en større overordnet sammenhæng end den lokale kontekst, som Strandskolen repræsenterer. Jeg er således i denne analysedel interesseret i de rationaler, som udtrykkes mere generelt ‐ og i offentligheden ‐ omkring peer education og således ikke kun som de kommer til udtryk på Strandskolen. 57
søger på peer education på internettet dukker det især op i forhold til sundhedsfremme og forebyggelse af HIV og AIDS, men ligeledes i forhold til forebyggelse af unges brug af alkohol, stoffer og tobak 19 . Peer education bygger på rationalet om, at man lærer bedst fra ligestillede. Peer betyder netop ligemand, og det er en af grundstenene i metoden (DCUM 2006). Rationalet bygger på en forestilling om, at når man lærer fra ligestillede, ved man, at de befinder sig i samme position som én selv, har stået overfor samme udfordringer som én selv samt taler det samme sprog som én selv, og man er derfor ikke bange for eksempelvis at stille ”dumme” spørgsmål (Boud m.fl. 2001:1). Når peer education etableres blandt børn og unge, handler det om, at børn og unge ved at lære fra andre børn og unge befinder sig blandt ligestillede og på denne måde kan drage fordel af dette (DCUM 2006). Peer education kan således forstås som en specifik metode, som kan tages i brug til forskellige formål. Peer education og mobning i folkeskolen har jeg kun fundet henvisninger til og materiale omkring i en dansk sammenhæng, og det beskrives primært i det materiale, som er udgivet af Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) 20 . Peer education anbefales af DCUM som en metode, som kan anvendes mod mobning, og det antages i denne sammenhæng, at peer education kan være med til at skabe bedre trivsel på en skole, ved at ældre elever agerer ”gode eksempler”, især i forbindelse med konflikthåndtering overfor de yngre elever. Dette betyder bl.a., at peer educatorerne skal lære de yngre elever at løse konflikter på en hensigtsmæssig måde, men ligeledes antages det, at de yngre elever opdrages i at blive ”gode elever” og ”gode kammerater” ved at se, hvordan de større elever opfører sig (DCUM 2006). I materialet fra DCUM antages det således, at bedre trivsel på skolen forebygger mobning, hvilket ligeledes ligger i tråd med de tiltag, der har været i forhold til mobning i det hele taget i Danmark (se bl.a. tidligere afsnit om tiltag og debatter i Danmark i kapitel 2). Ifølge DCUM’s beskrivelser af peer 19 Se bl.a. http://en.wikipedia.org/wiki/Peer_education 20 DCUM blev ligeledes introduceret i kapitel 2. DCUM er et uafhængigt statsligt organ, som arbejder for at sikre et godt undervisningsmiljø. Se bl.a. www.dcum.dk, www.sammenmodmobning.dk, og metodehåndbogen ”Er du med mod mobning” udgivet af DCUM i 2006. 58
Page 1 and 2:
Mia Lund Kongsbak Peer education Et
Page 3 and 4:
Titel: Peer education - et redskab
Page 5 and 6:
Subjektpositioner og identitetsdann
Page 7 and 8:
1. Indledning En observation Vi bef
Page 9 and 10: skolegården (Børnerådet 2008). V
Page 11 and 12: I de følgende afsnit vil jeg førs
Page 13 and 14: socialkonstruktionisme skal forstå
Page 15 and 16: modsætning til den tilgang, som ka
Page 17 and 18: således at 5.klasses peer educator
Page 19 and 20: Kapitel 8 (Perspektivering) diskute
Page 21 and 22: eleverne kompetente til at styre si
Page 23 and 24: forstår mobning som en slags samfu
Page 25 and 26: nødvendigvis har noget uformelt at
Page 27 and 28: at være for tilfældigt sammensat,
Page 29 and 30: af peer education som antimobbestra
Page 31 and 32: med interviewet at invitere til at
Page 33 and 34: 5), der tager udgangspunkt i proble
Page 35 and 36: således kort vende tilbage til det
Page 37 and 38: mobbefelt. Der er igennem tiden ble
Page 39 and 40: tidligere professionel indenfor bø
Page 41 and 42: mobning. Dette betyder, at jeg har
Page 43 and 44: Subjektivering og diskurs Jeg har t
Page 45 and 46: Der er således fokus på subjekter
Page 47 and 48: 2003:43). Jeg ønsker med dette spe
Page 49 and 50: er en fiksering, der indebærer eks
Page 51 and 52: Dean fremhæver, at styringsteknolo
Page 53 and 54: 1992: 90, Jørgensen & Phillips 199
Page 55 and 56: 5. Analysestrategier Begrebet analy
Page 57 and 58: kan bringe forandring.”(Staunæs
Page 59: 6. Analyse Følgende kapitel præse
Page 63 and 64: Strandskolens definition af mobning
Page 65 and 66: Det rationale, som fremstår som do
Page 67 and 68: ligesom andre danske skoler, forsø
Page 69 and 70: I ovenstående citat kommer det til
Page 71 and 72: Strandskolen. Jeg vil starte med at
Page 73 and 74: magtfuld og betydningsfuld fortæll
Page 75 and 76: Det er vist blevet tid til at inddr
Page 77 and 78: den samtidig kobles på hende som s
Page 79 and 80: Ifølge Sanne handler det således
Page 81 and 82: I det følgende analyseafsnit vil j
Page 83 and 84: Mads’ forvandling Mads er elev i
Page 85 and 86: En særlig involvering En fortælli
Page 87 and 88: forvandling betød, at han nu kunne
Page 89 and 90: selv. I denne sammenhæng får vi b
Page 91 and 92: educators. Staunæs beskriver, hvor
Page 93 and 94: egen skolegang (ved f.eks. at komme
Page 95 and 96: Analysedel 4 - At sætte forskelle
Page 97 and 98: Strandskolen tyder ovenstående cit
Page 99 and 100: lærerne til peer educatorerne, som
Page 101 and 102: Malte: ”På grund af, at jeg ved,
Page 103 and 104: endnu en selvfølgelighed, som virk
Page 105 and 106: antimobbestrategi på Strandskolen,
Page 107 and 108: teknologi er med til at sætte stan
Page 109 and 110: at tilføje, at jeg ikke er interes
Page 111 and 112:
Skulle jeg i stedet åbne op for en
Page 113 and 114:
9. Litteraturliste Andenæs, A. (19
Page 115 and 116:
Farrington, D. P. & M.M. Ttofi (200
Page 117 and 118:
Kitzinger, C. & S. Wilkinson (1996)
Page 119 and 120:
Olweus, Dan (2000): Mobning i skole
Page 121 and 122:
Villadsen, K. (2006): Forord til de
Page 123 and 124:
When peer education is used as an a
show all

Mia Lund Kongsbak - Peer education Et redskab til - Institut for ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?