Mia Lund Kongsbak - Peer education Et redskab til - Institut for ...

More documents

Recommendations

Info

Dekonstruktion som analysestrategi Overordnet set er jeg gået til analysen med et dekonstruerende greb. Dekonstruktion som begreb blev introduceret af den franske filosof Jacques Derrida og indebærer en form for kritik af de meningshorisonter som tekster, rationaler, institutioner etc. arbejder indenfor. Derrida hævder, hvorledes ethvert system forsøger at fortolke verden på en bestemt måde og forsøger at inddele verden i bestemte kategorier, bestemt ud fra binære positioner, såsom mand‐kvinde, normalt‐unormalt. Denne måde at indordne verden i kategorier på, i binære positioner, må altid foregå i relation til det, som adskiller sig, det, som er med til at sætte forskelle imellem de binære positioner. Ifølge Derrida kan dette kun foregå gennem eksklusion af det, som ikke lader sig indpasse i de binære positioner (Diderichsen 2005:141‐151, Simonsen 1996: 39‐40). Den dekonstruktive analysestrategi handler således om at forskyde, nedrive, ombryde måden, hvorpå der sættes forskelle imellem de binære positioner. Det handler om at afdække sprækkerne i den måde, hvorpå systemerne fortolker verden. Ifølge Derrida er al mening udsat. Betydninger kan ikke fastsættes endeligt og er altid i bevægelighed, og hvad og hvordan, der sættes forskelle, er således under konstant forandring (Simonsen 1996:31). Derridas tanker falder ligeledes i tråd med Foucaults tanker omkring magt og viden – viden er ikke stabil og implicerer magtrelationer (Simonsen 1996:31). Hans Hauge beskriver, hvordan Foucaults begreb omkring diskursanalyse kan ses som alternativ til dekonstruktion (Hauge 2010:390). At arbejde analytisk med begrebet dekonstruktion handler om at få blik for, hvordan og med hvilken betydning, der sættes forskelle, og hvordan der på denne baggrund konstrueres fænomener og fortællinger. Jeg har således læst efter, hvad der markeres, og hvad der samtidig fremstår umarkeret – hvordan og hvor, der sættes forskelle, hvad der opfattes som ”naturligt” og hvad der opfattes unaturligt/unormalt (Staunæs 2004:87, Simonsen 1996:40)). På denne måde har jeg forsøgt at få indsigt i de selvfølgelighedsfortællinger, som konstrueres på Strandskolen i forhold til peer education og mobning. Staunæs skriver med udgangspunkt i Bronwyn Davies og Patti Lather, hvorledes dekonstruktion ikke handler om at destruere eller ødelægge, men derimod om at bringe: ”Produktive forstyrrelser, udfordringer og destabiliseringer ind, der i givet fald 53
kan bringe forandring.”(Staunæs 2004:84). Det er således specialets ambition at forsøge at forstyrre de selvfølgeligheder, som konstrueres omkring mobning og peer education på Strandskolen, således at der kan åbnes op for flere mulige måder at forstå disse fænomener på. At anvende et styringsteknologisk blik på peer education Som beskrevet tidligere anskuer jeg peer education som en styringsteknologi. Adjunkt og forsker i bl.a. ledelse Christa Breum Amhøj opstiller to forskellige tilgange til at iagttage styringsteknologier på. Den ene tilgang iagttager og analyserer på fænomener, som vi normalt genkender som konkrete styringsteknologier såsom MUS‐samtaler, elevplaner, læreplaner etc., som skal få subjekter til at arbejde, angre eller forbedre sig ud fra konkrete operationer (Amhøj 2007). Den anden tilgang lægger op til at overskride grænserne for, hvad vi normalt forventer at kunne genkende som konkrete styringsteknologier – det er altså en tilgang, som opfordrer til at iagttage fænomener vi normalt ikke opfatter som styringsteknologier som en styringsteknologi (Amhøj 2007). Amhøj peger her på, hvorledes disse studier iagttager: ” hvorvidt og hvordan forskellige diskurser, materialiteter, programmer etc. skaber et subjekt, der leder sig selv mod særlige mål” (Amhøj 2007:63). Jeg har i dette speciale valgt at tage en analysestrategi op, hvor jeg foreslår at betragte peer education som en styringsteknologi, altså en udvidelse af, hvad der umiddelbart genkendes som en konkret styringsteknologi. Jeg er således samtidig inspireret af Kofoed (2007a) samt af kandidat i pædagogisk psykologi Ditte Rasmussen (2009), som begge betragter elevmægling som en styringsteknologi (Kofoed 2007a:284, Rasmussen 2009:21). Jeg vælger altså at anskue peer education som en styringsteknologi for på den måde at få indsigt i, hvordan peer education er med til at skabe bestemte rationaler og (u)mulige positioner. Det er således et analytisk perspektiv, jeg vælger at lægge ned over peer education, og det er derfor væsentligt at nævne, at Strandskolen ikke nødvendigvis anskuer peer education som en styringsteknologi. 54
Page 1 and 2:
Mia Lund Kongsbak Peer education Et
Page 3 and 4:
Titel: Peer education - et redskab
Page 5 and 6: Subjektpositioner og identitetsdann
Page 7 and 8: 1. Indledning En observation Vi bef
Page 9 and 10: skolegården (Børnerådet 2008). V
Page 11 and 12: I de følgende afsnit vil jeg førs
Page 13 and 14: socialkonstruktionisme skal forstå
Page 15 and 16: modsætning til den tilgang, som ka
Page 17 and 18: således at 5.klasses peer educator
Page 19 and 20: Kapitel 8 (Perspektivering) diskute
Page 21 and 22: eleverne kompetente til at styre si
Page 23 and 24: forstår mobning som en slags samfu
Page 25 and 26: nødvendigvis har noget uformelt at
Page 27 and 28: at være for tilfældigt sammensat,
Page 29 and 30: af peer education som antimobbestra
Page 31 and 32: med interviewet at invitere til at
Page 33 and 34: 5), der tager udgangspunkt i proble
Page 35 and 36: således kort vende tilbage til det
Page 37 and 38: mobbefelt. Der er igennem tiden ble
Page 39 and 40: tidligere professionel indenfor bø
Page 41 and 42: mobning. Dette betyder, at jeg har
Page 43 and 44: Subjektivering og diskurs Jeg har t
Page 45 and 46: Der er således fokus på subjekter
Page 47 and 48: 2003:43). Jeg ønsker med dette spe
Page 49 and 50: er en fiksering, der indebærer eks
Page 51 and 52: Dean fremhæver, at styringsteknolo
Page 53 and 54: 1992: 90, Jørgensen & Phillips 199
Page 55: 5. Analysestrategier Begrebet analy
Page 59 and 60: 6. Analyse Følgende kapitel præse
Page 61 and 62: søger på peer education på inter
Page 63 and 64: Strandskolens definition af mobning
Page 65 and 66: Det rationale, som fremstår som do
Page 67 and 68: ligesom andre danske skoler, forsø
Page 69 and 70: I ovenstående citat kommer det til
Page 71 and 72: Strandskolen. Jeg vil starte med at
Page 73 and 74: magtfuld og betydningsfuld fortæll
Page 75 and 76: Det er vist blevet tid til at inddr
Page 77 and 78: den samtidig kobles på hende som s
Page 79 and 80: Ifølge Sanne handler det således
Page 81 and 82: I det følgende analyseafsnit vil j
Page 83 and 84: Mads’ forvandling Mads er elev i
Page 85 and 86: En særlig involvering En fortælli
Page 87 and 88: forvandling betød, at han nu kunne
Page 89 and 90: selv. I denne sammenhæng får vi b
Page 91 and 92: educators. Staunæs beskriver, hvor
Page 93 and 94: egen skolegang (ved f.eks. at komme
Page 95 and 96: Analysedel 4 - At sætte forskelle
Page 97 and 98: Strandskolen tyder ovenstående cit
Page 99 and 100: lærerne til peer educatorerne, som
Page 101 and 102: Malte: ”På grund af, at jeg ved,
Page 103 and 104: endnu en selvfølgelighed, som virk
Page 105 and 106: antimobbestrategi på Strandskolen,
Page 107 and 108:
teknologi er med til at sætte stan
Page 109 and 110:
at tilføje, at jeg ikke er interes
Page 111 and 112:
Skulle jeg i stedet åbne op for en
Page 113 and 114:
9. Litteraturliste Andenæs, A. (19
Page 115 and 116:
Farrington, D. P. & M.M. Ttofi (200
Page 117 and 118:
Kitzinger, C. & S. Wilkinson (1996)
Page 119 and 120:
Olweus, Dan (2000): Mobning i skole
Page 121 and 122:
Villadsen, K. (2006): Forord til de
Page 123 and 124:
When peer education is used as an a
show all

Mia Lund Kongsbak - Peer education Et redskab til - Institut for ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?