Mia Lund Kongsbak - Peer education Et redskab til - Institut for ...

Dekonstruktion som analysestrategi
Overordnet set er jeg gået til analysen med et dekonstruerende greb. Dekonstruktion
som begreb blev introduceret af den franske filosof Jacques Derrida og indebærer en
form for kritik af de meningshorisonter som tekster, rationaler, institutioner etc. arbejder
indenfor. Derrida hævder, hvorledes ethvert system forsøger at fortolke verden på en
bestemt måde og forsøger at inddele verden i bestemte kategorier, bestemt ud fra
binære positioner, såsom mand‐kvinde, normalt‐unormalt. Denne måde at indordne
verden i kategorier på, i binære positioner, må altid foregå i relation til det, som adskiller
sig, det, som er med til at sætte forskelle imellem de binære positioner. Ifølge Derrida kan
dette kun foregå gennem eksklusion af det, som ikke lader sig indpasse i de binære
positioner (Diderichsen 2005:141‐151, Simonsen 1996: 39‐40). Den dekonstruktive
analysestrategi handler således om at forskyde, nedrive, ombryde måden, hvorpå der
sættes forskelle imellem de binære positioner. Det handler om at afdække sprækkerne i
den måde, hvorpå systemerne fortolker verden. Ifølge Derrida er al mening udsat.
Betydninger kan ikke fastsættes endeligt og er altid i bevægelighed, og hvad og hvordan,
der sættes forskelle, er således under konstant forandring (Simonsen 1996:31). Derridas
tanker falder ligeledes i tråd med Foucaults tanker omkring magt og viden – viden er ikke
stabil og implicerer magtrelationer (Simonsen 1996:31). Hans Hauge beskriver, hvordan
Foucaults begreb omkring diskursanalyse kan ses som alternativ til dekonstruktion (Hauge
2010:390).
At arbejde analytisk med begrebet dekonstruktion handler om at få blik for, hvordan
og med hvilken betydning, der sættes forskelle, og hvordan der på denne baggrund
konstrueres fænomener og fortællinger. Jeg har således læst efter, hvad der markeres, og
hvad der samtidig fremstår umarkeret – hvordan og hvor, der sættes forskelle, hvad der
opfattes som ”naturligt” og hvad der opfattes unaturligt/unormalt (Staunæs 2004:87,
Simonsen 1996:40)). På denne måde har jeg forsøgt at få indsigt i de
selvfølgelighedsfortællinger, som konstrueres på Strandskolen i forhold til peer education
og mobning. Staunæs skriver med udgangspunkt i Bronwyn Davies og Patti Lather,
hvorledes dekonstruktion ikke handler om at destruere eller ødelægge, men derimod om
at bringe: ”Produktive forstyrrelser, udfordringer og destabiliseringer ind, der i givet fald
53