Mia Lund Kongsbak - Peer education Et redskab til - Institut for ...

More documents

Recommendations

Info

Styringsteknologier kan ses som et redskab for magtens virke (Staunæs 2007). Det er væsentligt at holde for øje, at der skelnes mellem styring og tvang. Når der anvendes styringsteknologier, styres der på frie individer, som har friheden til at vælge noget andet (Dean 2006:48‐49). Åkerstrøm Andersen og Thygesen fremhæver, hvorledes styring handler om en villighed til styring – at subjektet tager styringen på sig, tager teknologien på sig og bliver til den selvledende elev, medarbejder, forælder etc. (Åkerstrøm Andersen & Thygesen 2004:21). At have analytisk fokus på styringsteknologier handler således om at få øje på, hvordan bestemte rationaler konstitueres som magtfulde, hvordan forskellige aktører tildeles bestemte former for magt, samt hvordan forskellige aktører skabes med bestemte kapaciteter og handlingsmuligheder (Dean 2006:70). Jeg anvender i dette speciale styringsteknologibegrebet til at få indblik i, hvilke rationaler som konstitueres, når peer education anvendes som antimobbestrategi, samt hvilken betydning dette får for skolens aktører. Jeg har desuden valgt at lade mig inspirere af Åkerstrøm Andersen og Thygesen, som på baggrund af Nicklas Luhmann beskriver, hvorledes styringsteknologier indsætter og søger at minimere forskellen mellem en ønsket og en virkelig tilstand (Åkerstrøm Andersen & Thygesen 2004:14). Det handler således om at have fokus på, hvordan der med styringsteknologier sættes forskelle, hvordan disse forskelle stilles til rådighed for aktørerne, samt hvordan de synliggør nogle aspekter og lader andre i mørke (Rasmussen 2009:21). Fortolkningsrepertoirer For at undersøge, hvordan de forskellige aktører på Strandskolen tager styringen op og trækker på de dominerende rationaler, har jeg valgt at inddrage et fjerde begreb. Dette er begrebet fortolkningsrepertoirer (interpretative repertoires). Begrebet er udviklet af de engelske diskurspsykologer Margaret Wetherell og Jonathan Potter og er således et begreb indenfor diskurspsykologien. Det diskursbegreb, som jeg tidligere beskrev med udgangspunkt i Foucault, defineres ofte som et abstrakt makroperspektiv. I modsætning hertil arbejder Potter og Wetherell med diskursbegrebet på et mikroniveau og anvender således i stedet begrebet fortolkningsrepertoirer frem for diskurser. Dette gør de bl.a. for at komme væk fra forståelsen af diskurser som abstrakte størrelser (Wetherell & Potter 49
1992: 90, Jørgensen & Phillips 1999:124). Med begrebet fortolkningsrepertoirer sættes der fokus på, hvordan konkrete interaktioner og kommunikationer etableres og bidrager til mere overordnede diskurser, og hvordan disse tages op på forskellige måder (Staunæs 2004:53). Wetherell & Potter definerer fortolkningsrepertoirer på følgende måde:”By interpretative repertoires we mean broadly discernible clusters of terms, descriptions and figures of speech often assembled around metaphors or vivid images.” (Wetherell & Potter 1992:90). Fortolkningsrepertoirer giver ressourcer til, at individet kan konstruere versioner af virkeligheden, som kommer til at fungere som sociale praksisser, og som er med til at legitimere og opretholde sociale mønstre. Da begrebet er hentet fra diskurspsykologien, er fokus især på tekst og tale, som opfattes som handlingsorienterede (Jørgensen & Phillips 1999:124‐126). Staunæs beskriver, hvordan fortolkningsrepertoirer kan forstås som: ”Et bestemt sæt af begreber, fortællemåder og tolkningskategorier. Mennesker har adgang til en bred vifte af sådanne fortolkningsrepertoirer og de bruger de tilgængelige repertoirer strategisk.” (Staunæs 2004:89). Dette strategiske brug af fortolkningsrepertoirer kommer til udtryk ved, at individerne bruger repertoirerne forskelligt i forskellige situationer, hvor de fremstiller sig selv og andre på forskellige måder. På denne måde bliver den strategiske forholden en måde at konstruere verdenen og dens fænomener på på bestemte måder – man taler således verden frem på en bestemt måde (Staunæs 2004:89, Wetherell & Potter 1992:2‐ 3). Med begrebet fortolkningsrepertoirer sættes der ligeledes fokus på den kontekst, hvori repertoiret bliver muligt og måske den eneste italesættelse af et givent emne (Staunæs 2004:90). Ved at anvende begrebet fortolkningsrepertoirer i dette speciale bliver det muligt at få øje på, hvordan de interviewede aktører på Strandskolen gennem deres tale trækker grænser, indkredser og fremhæver aspekter og nuancer i forhold til peer education og mobning. Det bliver muligt at have fokus på, hvilke versioner af virkeligheden, som får lov at vinde frem, og som kan være med til at opretholde bestemte sociale mønstre. Begrebet fortolkningsrepertoirer kan hjælpe med at forstå, hvordan de enkelte subjekter 50
Page 1 and 2: Mia Lund Kongsbak Peer education Et
Page 3 and 4: Titel: Peer education - et redskab
Page 5 and 6: Subjektpositioner og identitetsdann
Page 7 and 8: 1. Indledning En observation Vi bef
Page 9 and 10: skolegården (Børnerådet 2008). V
Page 11 and 12: I de følgende afsnit vil jeg førs
Page 13 and 14: socialkonstruktionisme skal forstå
Page 15 and 16: modsætning til den tilgang, som ka
Page 17 and 18: således at 5.klasses peer educator
Page 19 and 20: Kapitel 8 (Perspektivering) diskute
Page 21 and 22: eleverne kompetente til at styre si
Page 23 and 24: forstår mobning som en slags samfu
Page 25 and 26: nødvendigvis har noget uformelt at
Page 27 and 28: at være for tilfældigt sammensat,
Page 29 and 30: af peer education som antimobbestra
Page 31 and 32: med interviewet at invitere til at
Page 33 and 34: 5), der tager udgangspunkt i proble
Page 35 and 36: således kort vende tilbage til det
Page 37 and 38: mobbefelt. Der er igennem tiden ble
Page 39 and 40: tidligere professionel indenfor bø
Page 41 and 42: mobning. Dette betyder, at jeg har
Page 43 and 44: Subjektivering og diskurs Jeg har t
Page 45 and 46: Der er således fokus på subjekter
Page 47 and 48: 2003:43). Jeg ønsker med dette spe
Page 49 and 50: er en fiksering, der indebærer eks
Page 51: Dean fremhæver, at styringsteknolo
Page 55 and 56: 5. Analysestrategier Begrebet analy
Page 57 and 58: kan bringe forandring.”(Staunæs
Page 59 and 60: 6. Analyse Følgende kapitel præse
Page 61 and 62: søger på peer education på inter
Page 63 and 64: Strandskolens definition af mobning
Page 65 and 66: Det rationale, som fremstår som do
Page 67 and 68: ligesom andre danske skoler, forsø
Page 69 and 70: I ovenstående citat kommer det til
Page 71 and 72: Strandskolen. Jeg vil starte med at
Page 73 and 74: magtfuld og betydningsfuld fortæll
Page 75 and 76: Det er vist blevet tid til at inddr
Page 77 and 78: den samtidig kobles på hende som s
Page 79 and 80: Ifølge Sanne handler det således
Page 81 and 82: I det følgende analyseafsnit vil j
Page 83 and 84: Mads’ forvandling Mads er elev i
Page 85 and 86: En særlig involvering En fortælli
Page 87 and 88: forvandling betød, at han nu kunne
Page 89 and 90: selv. I denne sammenhæng får vi b
Page 91 and 92: educators. Staunæs beskriver, hvor
Page 93 and 94: egen skolegang (ved f.eks. at komme
Page 95 and 96: Analysedel 4 - At sætte forskelle
Page 97 and 98: Strandskolen tyder ovenstående cit
Page 99 and 100: lærerne til peer educatorerne, som
Page 101 and 102: Malte: ”På grund af, at jeg ved,
Page 103 and 104:
endnu en selvfølgelighed, som virk
Page 105 and 106:
antimobbestrategi på Strandskolen,
Page 107 and 108:
teknologi er med til at sætte stan
Page 109 and 110:
at tilføje, at jeg ikke er interes
Page 111 and 112:
Skulle jeg i stedet åbne op for en
Page 113 and 114:
9. Litteraturliste Andenæs, A. (19
Page 115 and 116:
Farrington, D. P. & M.M. Ttofi (200
Page 117 and 118:
Kitzinger, C. & S. Wilkinson (1996)
Page 119 and 120:
Olweus, Dan (2000): Mobning i skole
Page 121 and 122:
Villadsen, K. (2006): Forord til de
Page 123 and 124:
When peer education is used as an a
show all

Mia Lund Kongsbak - Peer education Et redskab til - Institut for ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?