Mia Lund Kongsbak - Peer education Et redskab til - Institut for ...
Mia Lund Kongsbak - Peer education Et redskab til - Institut for ...
Mia Lund Kongsbak - Peer education Et redskab til - Institut for ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Styringsteknologier kan ses som et <strong>redskab</strong> <strong>for</strong> magtens virke (Staunæs 2007). Det er<br />
væsentligt at holde <strong>for</strong> øje, at der skelnes mellem styring og tvang. Når der anvendes<br />
styringsteknologier, styres der på frie individer, som har friheden <strong>til</strong> at vælge noget andet<br />
(Dean 2006:48‐49). Åkerstrøm Andersen og Thygesen fremhæver, hvorledes styring<br />
handler om en villighed <strong>til</strong> styring – at subjektet tager styringen på sig, tager teknologien<br />
på sig og bliver <strong>til</strong> den selvledende elev, medarbejder, <strong>for</strong>ælder etc. (Åkerstrøm Andersen<br />
& Thygesen 2004:21).<br />
At have analytisk fokus på styringsteknologier handler således om at få øje på,<br />
hvordan bestemte rationaler konstitueres som magtfulde, hvordan <strong>for</strong>skellige aktører<br />
<strong>til</strong>deles bestemte <strong>for</strong>mer <strong>for</strong> magt, samt hvordan <strong>for</strong>skellige aktører skabes med<br />
bestemte kapaciteter og handlingsmuligheder (Dean 2006:70). Jeg anvender i dette<br />
speciale styringsteknologibegrebet <strong>til</strong> at få indblik i, hvilke rationaler som konstitueres,<br />
når peer <strong>education</strong> anvendes som antimobbestrategi, samt hvilken betydning dette får<br />
<strong>for</strong> skolens aktører. Jeg har desuden valgt at lade mig inspirere af Åkerstrøm Andersen og<br />
Thygesen, som på baggrund af Nicklas Luhmann beskriver, hvorledes styringsteknologier<br />
indsætter og søger at minimere <strong>for</strong>skellen mellem en ønsket og en virkelig <strong>til</strong>stand<br />
(Åkerstrøm Andersen & Thygesen 2004:14). Det handler således om at have fokus på,<br />
hvordan der med styringsteknologier sættes <strong>for</strong>skelle, hvordan disse <strong>for</strong>skelle s<strong>til</strong>les <strong>til</strong><br />
rådighed <strong>for</strong> aktørerne, samt hvordan de synliggør nogle aspekter og lader andre i mørke<br />
(Rasmussen 2009:21).<br />
Fortolkningsrepertoirer<br />
For at undersøge, hvordan de <strong>for</strong>skellige aktører på Strandskolen tager styringen op og<br />
trækker på de dominerende rationaler, har jeg valgt at inddrage et fjerde begreb. Dette er<br />
begrebet <strong>for</strong>tolkningsrepertoirer (interpretative repertoires). Begrebet er udviklet af de<br />
engelske diskurspsykologer Margaret Wetherell og Jonathan Potter og er således et<br />
begreb inden<strong>for</strong> diskurspsykologien. Det diskursbegreb, som jeg tidligere beskrev med<br />
udgangspunkt i Foucault, defineres ofte som et abstrakt makroperspektiv. I modsætning<br />
her<strong>til</strong> arbejder Potter og Wetherell med diskursbegrebet på et mikroniveau og anvender<br />
således i stedet begrebet <strong>for</strong>tolkningsrepertoirer frem <strong>for</strong> diskurser. Dette gør de bl.a. <strong>for</strong><br />
at komme væk fra <strong>for</strong>ståelsen af diskurser som abstrakte størrelser (Wetherell & Potter<br />
49