Mia Lund Kongsbak - Peer education Et redskab til - Institut for ...

More documents

Recommendations

Info

hvordan man kan blive til som passende og ikke‐passende elev (Kofoed 2005:68, Kofoed 2004). Den ramme, hvor indenfor forhandlingen af positionerne kan udspille sig, udgøres af de normativiteter og selvfølgelighedsfortællinger, som hersker på feltet. Staunæs beskriver, hvordan de passende måder plotter sig ind omkring midterområdet i rammen, hvilket betyder, at det passende/det normale kan variere i udtryk. Hvis man vil undgå at risikere at blive ”andetgjort”, er det dog væsentligt, at man ikke indtager positionen for skævt (Staunæs 2004:67). Begrebet andetgjort/andetgørelse (Otherness) er udviklet i forbindelse med feministiske og antropologiske studier omhandlende køn og etnicitet. Begrebet problematiserer, hvorledes der i forbindelse med eksempelvis køn og etnicitet skabes positioner af førstehed og andethed (Kitzinger & Wilkinson 1996). Definitionen af, hvad der gøres til førsteheden og andetheden afhænger af magten til at definere det passende og det ikke‐passende, det normale og det unormale (Staunæs 2004). Begrebet passendehed bruges i dette speciale til at komme nærmere en forståelse af, hvordan der på Strandskolen forhandles passende peer educator. Dette giver blik for nogle af de normativiteter og selvfølgelighedsfortællinger, som hersker på Strandskolen, og som er medbestemmende for, hvordan forhandlinger af passendehed kan gøres i forhold til peer educator positionen. Begrebet giver blik for, hvordan man kan forvalte peer educator positionen uden at risikere at blive andetgjort, og for hvem og hvad som har magt til at forhandle denne position. Styringsteknologier Det tredje begreb, som vil blive anvendt i dette speciale er styringsteknologi. Styringsteknologibegrebet stammer fra governmentality‐studierne, som har fokus på at udfolde, hvordan viden og magt forbindes på særlige måder med bestemte konsekvenser i det moderne samfund. Disse studier omhandler en særlig type magtanalyser, hvor fokus er på moderne styring. Moderne styring forstås som en styreform, som forsøger at styre ved at disponere frie individers handlinger. Det handler om at forøge chancerne for, at bestemte subjekter opstår. Der styres bl.a. gennem bestemte teknikker og teknologier, som trækker på bestemte vidensformer, og som forsøger at skabe bestemte former for subjektivitet og subjektpositioner (Villadsen 2006:14‐15). Den engelske sociolog Mitchell 47
Dean fremhæver, at styringsteknologier ikke determinerer subjektivitetsformer, men i stedet forsøger at fremelske dem. Styringsteknologierne er succesfulde, når aktørerne kommer til at opleve sig selv gennem disse subjektivitetsformer – når de identificerer sig gennem disse subjektpositioner (Dean 2006:75). Governmentality‐studierne beskæftiger sig traditionelt med et makroniveau, og det kræver derfor en finjustering, når styringsteknologier hentes ind til at studere levet liv og bevægelse (Staunæs 2007:256‐257). Til dette har jeg især ladet mig inspirere af Knudsen (2010), Staunæs (2007), Bjerg & Knudsen (2007) og Kofoed (2007b). Staunæs beskriver, hvorledes styringsteknologier kan betragtes som strategiske måder at handle på andres og egen handling. Styringsteknologier sætter standarder for rigtigt og forkert, succes og fejl og igennem sådanne mål, retningslinjer og normer bliver mennesker styrbare. Staunæs beskriver, hvorledes styringsteknologier former og styrer subjektet hen imod bestemte idealer, såsom den gode elev, medarbejder eller forælder (Staunæs 2007:252). Det er dette Foucault beskriver som conduct of conduct, hvilket kan forstås som styring af opførsel, eller styring af egen eller andres opførsel ud fra bestemte normsæt og med bestemte mål for øje (Kofoed 2007b:100, Dean 2006:43). Styring handler altså ikke kun om, hvordan vi udøver autoritet over andre, men også om hvordan vi styrer os selv igennem selvledelse (Dean 2006:45‐46). Foucault beskriver teknologier, som omhandler subjektets selvforhold, som selvteknologier. Han beskriver selvteknologier på følgende måde: ”Technologies of the self which permit individuals to effect by their own means or with the help of others, a certain number of operations on their own bodies and souls, thoughts, conduct and way of being, so as to transform themselves in order to attain a certain state of happiness, purity, wisdom, perfection or immortality.” (Foucault 1997:225) Selvteknologier omhandler altså, hvordan subjektet leder sig selv – transformerer sig selv – frem mod et bestemt mål, som kan være at opnå lykke, selvbeherskelse, renhed etc. 48
Page 1 and 2: Mia Lund Kongsbak Peer education Et
Page 3 and 4: Titel: Peer education - et redskab
Page 5 and 6: Subjektpositioner og identitetsdann
Page 7 and 8: 1. Indledning En observation Vi bef
Page 9 and 10: skolegården (Børnerådet 2008). V
Page 11 and 12: I de følgende afsnit vil jeg førs
Page 13 and 14: socialkonstruktionisme skal forstå
Page 15 and 16: modsætning til den tilgang, som ka
Page 17 and 18: således at 5.klasses peer educator
Page 19 and 20: Kapitel 8 (Perspektivering) diskute
Page 21 and 22: eleverne kompetente til at styre si
Page 23 and 24: forstår mobning som en slags samfu
Page 25 and 26: nødvendigvis har noget uformelt at
Page 27 and 28: at være for tilfældigt sammensat,
Page 29 and 30: af peer education som antimobbestra
Page 31 and 32: med interviewet at invitere til at
Page 33 and 34: 5), der tager udgangspunkt i proble
Page 35 and 36: således kort vende tilbage til det
Page 37 and 38: mobbefelt. Der er igennem tiden ble
Page 39 and 40: tidligere professionel indenfor bø
Page 41 and 42: mobning. Dette betyder, at jeg har
Page 43 and 44: Subjektivering og diskurs Jeg har t
Page 45 and 46: Der er således fokus på subjekter
Page 47 and 48: 2003:43). Jeg ønsker med dette spe
Page 49: er en fiksering, der indebærer eks
Page 53 and 54: 1992: 90, Jørgensen & Phillips 199
Page 55 and 56: 5. Analysestrategier Begrebet analy
Page 57 and 58: kan bringe forandring.”(Staunæs
Page 59 and 60: 6. Analyse Følgende kapitel præse
Page 61 and 62: søger på peer education på inter
Page 63 and 64: Strandskolens definition af mobning
Page 65 and 66: Det rationale, som fremstår som do
Page 67 and 68: ligesom andre danske skoler, forsø
Page 69 and 70: I ovenstående citat kommer det til
Page 71 and 72: Strandskolen. Jeg vil starte med at
Page 73 and 74: magtfuld og betydningsfuld fortæll
Page 75 and 76: Det er vist blevet tid til at inddr
Page 77 and 78: den samtidig kobles på hende som s
Page 79 and 80: Ifølge Sanne handler det således
Page 81 and 82: I det følgende analyseafsnit vil j
Page 83 and 84: Mads’ forvandling Mads er elev i
Page 85 and 86: En særlig involvering En fortælli
Page 87 and 88: forvandling betød, at han nu kunne
Page 89 and 90: selv. I denne sammenhæng får vi b
Page 91 and 92: educators. Staunæs beskriver, hvor
Page 93 and 94: egen skolegang (ved f.eks. at komme
Page 95 and 96: Analysedel 4 - At sætte forskelle
Page 97 and 98: Strandskolen tyder ovenstående cit
Page 99 and 100: lærerne til peer educatorerne, som
Page 101 and 102:
Malte: ”På grund af, at jeg ved,
Page 103 and 104:
endnu en selvfølgelighed, som virk
Page 105 and 106:
antimobbestrategi på Strandskolen,
Page 107 and 108:
teknologi er med til at sætte stan
Page 109 and 110:
at tilføje, at jeg ikke er interes
Page 111 and 112:
Skulle jeg i stedet åbne op for en
Page 113 and 114:
9. Litteraturliste Andenæs, A. (19
Page 115 and 116:
Farrington, D. P. & M.M. Ttofi (200
Page 117 and 118:
Kitzinger, C. & S. Wilkinson (1996)
Page 119 and 120:
Olweus, Dan (2000): Mobning i skole
Page 121 and 122:
Villadsen, K. (2006): Forord til de
Page 123 and 124:
When peer education is used as an a
show all

Mia Lund Kongsbak - Peer education Et redskab til - Institut for ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?