Mia Lund Kongsbak - Peer education Et redskab til - Institut for ...

er en fiksering, der indebærer eksklusion af alternative positioner og relationer til andre
(Simonsen 1996:37‐38).
Davies & Harré ser subjektpositionen som narrativt konstrueret. Dette vil sige, at
subjektpositionen er fortalt frem gennem forskellige storylines. Storylines er organiseret
omkring forskellige begivenheder, plots og karakterer, som fremtræder som forskellige
poler i fortællingen (Davies & Harré 2000:95, Søndergaard 2002:191‐192). Den pointe
eller det omdrejningspunkt, som fortællingen har, er med til at konstruere bestemte
subjektpositioner og bestemte identiteter (Staunæs 2004:55). Davies og Harré peger på,
hvordan individet altid vil forsøge at: ”(…) produce a story of ourselves that is unitary and
consistent. If we don’t, others demand us that we do.” (Davies & Harré 2000:103).
Det teoretiske begreb subjektposition og positionering giver i dette speciale blik for,
hvilke positioner, som bliver mulige i en skolekontekst, hvor peer education anvendes
som antimobbestrategi. Det bliver muligt at have øje for, hvordan aktørerne på
Strandskolen tager forskellige positioner op og gør dem til sine egne – hvordan de
forhandler disse positioner ud fra, hvad der er muligt på Strandskolen. At have fokus på,
hvordan der på Strandskolen positioneres, bliver et redskab til at fremanalysere mulige og
umulige forhandlinger og gørelser på subjektniveau – det er med dette begreb muligt at
have øje for subjektets handlepotentiale i forhold til at forhandle en given position. Det
følgende begreb, som vil blive præsenteret, begrebet passendehed, vil yderligere uddybe,
hvorledes begrebet positionering anvendes i specialet.
Passendehed
Som beskrevet i ovenstående afsnit kan subjektpositionerne befolkes på forskellige
måder, men der er både tydelige og utydelige grænser, som man skal forholde sig til, hvis
man vil undgå at være for uacceptabel eller blive for forklaringskrævende (Staunæs
2004:67). Kofoed arbejder i sin ph.d. afhandling ”Elevpli” med begrebet passendehed
(Kofoed 2004). Begrebet passendehed er hentet fra Haraways begreb inappropriate/d
others. Begrebet dækker over varierende måder at indtage de konkrete positioneringer
på, hvor nogle måder fremtræder og opfattes som mere passende/upassende end andre
(Haraway 2007: 314, Lykke et al. 2000:59). Kofoed har i sin afhandling bl.a. fokus på,
46