Mia Lund Kongsbak - Peer education Et redskab til - Institut for ...

More documents

Recommendations

Info

at anvende diskurs i en afgrænset kontekst, nemlig samtalen (Khawaja 2005:40). De mener, at der gennem samtalen opstår mulige (nye) subjektpositioner, som individet kan vælge at tage op og dermed definere sig selv ud fra (Davies & Harré 2000). Dette får bl.a. betydning for, hvordan man opfatter verden. De beskriver det således: ”Once having taken up a particular position as one’s own, a person inevitably sees the world from the vantage point of that position and in terms of the particular images, metaphors, storylines, and concepts that are made relevant within the particular discursive practices in which they are positioned” (Davies & Harré 2000:89). Dette vil således sige, at eksempelvis en bestemt mobbediskurs udstikker bestemte positioner, såsom eks. mobbeoffer, mobber, tilskuere etc. På skolefeltet hersker forskellige diskurser som udstikker forskellige subjektpositioner, som er tilgængelige for skolens aktører. Subjektet kan vælge at tage disse positioner op og gøre dem til sine egne, og dette er således også med til at forme den måde, som subjektet forstår og beskriver verden på. Samtidig kan den måde, hvorpå subjektet gør positionen til sin egen også være med til at rekonstruere diskursen. Positioneringsbegrebet følger således også op på subjekternes dobbeltforhold til diskurserne – man både positionerer sig samt bliver positioneret indenfor diskursen (Khawaja 2005:42). Davies og Harrés positioneringsbegreb sætter ligeledes fokus på, hvordan subjektet konstrueres i relationelle sammenhænge. I konstruktionen af subjektet sker samtidig en konstruktion af den anden, idet subjektet diskursivt konstruerer sig selv i forhold til de/den anden. Igennem samtalen sker løbende en gensidig forhandling af hinandens positioner (Davies & Harre 2000:91, Khawaja 2005:42). Man kan ikke vælge ikke at positionere sig, da dette også er en diskursiv handling – ikke‐handling er således også en bestemt positionering i forhold til de gældende diskurser (Khawaja 2005:44). Personlig identitet dannes således omkring mange forskellige positioner og i relation til andre individer – identiteten får først betydning i relation til noget andet. Forskelle er således med til at bestemme og afgrænse identiteter – forskelle er med til at betinge og konstruere identiteter. Personlig identitet 45
er en fiksering, der indebærer eksklusion af alternative positioner og relationer til andre (Simonsen 1996:37‐38). Davies & Harré ser subjektpositionen som narrativt konstrueret. Dette vil sige, at subjektpositionen er fortalt frem gennem forskellige storylines. Storylines er organiseret omkring forskellige begivenheder, plots og karakterer, som fremtræder som forskellige poler i fortællingen (Davies & Harré 2000:95, Søndergaard 2002:191‐192). Den pointe eller det omdrejningspunkt, som fortællingen har, er med til at konstruere bestemte subjektpositioner og bestemte identiteter (Staunæs 2004:55). Davies og Harré peger på, hvordan individet altid vil forsøge at: ”(…) produce a story of ourselves that is unitary and consistent. If we don’t, others demand us that we do.” (Davies & Harré 2000:103). Det teoretiske begreb subjektposition og positionering giver i dette speciale blik for, hvilke positioner, som bliver mulige i en skolekontekst, hvor peer education anvendes som antimobbestrategi. Det bliver muligt at have øje for, hvordan aktørerne på Strandskolen tager forskellige positioner op og gør dem til sine egne – hvordan de forhandler disse positioner ud fra, hvad der er muligt på Strandskolen. At have fokus på, hvordan der på Strandskolen positioneres, bliver et redskab til at fremanalysere mulige og umulige forhandlinger og gørelser på subjektniveau – det er med dette begreb muligt at have øje for subjektets handlepotentiale i forhold til at forhandle en given position. Det følgende begreb, som vil blive præsenteret, begrebet passendehed, vil yderligere uddybe, hvorledes begrebet positionering anvendes i specialet. Passendehed Som beskrevet i ovenstående afsnit kan subjektpositionerne befolkes på forskellige måder, men der er både tydelige og utydelige grænser, som man skal forholde sig til, hvis man vil undgå at være for uacceptabel eller blive for forklaringskrævende (Staunæs 2004:67). Kofoed arbejder i sin ph.d. afhandling ”Elevpli” med begrebet passendehed (Kofoed 2004). Begrebet passendehed er hentet fra Haraways begreb inappropriate/d others. Begrebet dækker over varierende måder at indtage de konkrete positioneringer på, hvor nogle måder fremtræder og opfattes som mere passende/upassende end andre (Haraway 2007: 314, Lykke et al. 2000:59). Kofoed har i sin afhandling bl.a. fokus på, 46
Page 1 and 2: Mia Lund Kongsbak Peer education Et
Page 3 and 4: Titel: Peer education - et redskab
Page 5 and 6: Subjektpositioner og identitetsdann
Page 7 and 8: 1. Indledning En observation Vi bef
Page 9 and 10: skolegården (Børnerådet 2008). V
Page 11 and 12: I de følgende afsnit vil jeg førs
Page 13 and 14: socialkonstruktionisme skal forstå
Page 15 and 16: modsætning til den tilgang, som ka
Page 17 and 18: således at 5.klasses peer educator
Page 19 and 20: Kapitel 8 (Perspektivering) diskute
Page 21 and 22: eleverne kompetente til at styre si
Page 23 and 24: forstår mobning som en slags samfu
Page 25 and 26: nødvendigvis har noget uformelt at
Page 27 and 28: at være for tilfældigt sammensat,
Page 29 and 30: af peer education som antimobbestra
Page 31 and 32: med interviewet at invitere til at
Page 33 and 34: 5), der tager udgangspunkt i proble
Page 35 and 36: således kort vende tilbage til det
Page 37 and 38: mobbefelt. Der er igennem tiden ble
Page 39 and 40: tidligere professionel indenfor bø
Page 41 and 42: mobning. Dette betyder, at jeg har
Page 43 and 44: Subjektivering og diskurs Jeg har t
Page 45 and 46: Der er således fokus på subjekter
Page 47: 2003:43). Jeg ønsker med dette spe
Page 51 and 52: Dean fremhæver, at styringsteknolo
Page 53 and 54: 1992: 90, Jørgensen & Phillips 199
Page 55 and 56: 5. Analysestrategier Begrebet analy
Page 57 and 58: kan bringe forandring.”(Staunæs
Page 59 and 60: 6. Analyse Følgende kapitel præse
Page 61 and 62: søger på peer education på inter
Page 63 and 64: Strandskolens definition af mobning
Page 65 and 66: Det rationale, som fremstår som do
Page 67 and 68: ligesom andre danske skoler, forsø
Page 69 and 70: I ovenstående citat kommer det til
Page 71 and 72: Strandskolen. Jeg vil starte med at
Page 73 and 74: magtfuld og betydningsfuld fortæll
Page 75 and 76: Det er vist blevet tid til at inddr
Page 77 and 78: den samtidig kobles på hende som s
Page 79 and 80: Ifølge Sanne handler det således
Page 81 and 82: I det følgende analyseafsnit vil j
Page 83 and 84: Mads’ forvandling Mads er elev i
Page 85 and 86: En særlig involvering En fortælli
Page 87 and 88: forvandling betød, at han nu kunne
Page 89 and 90: selv. I denne sammenhæng får vi b
Page 91 and 92: educators. Staunæs beskriver, hvor
Page 93 and 94: egen skolegang (ved f.eks. at komme
Page 95 and 96: Analysedel 4 - At sætte forskelle
Page 97 and 98: Strandskolen tyder ovenstående cit
Page 99 and 100:
lærerne til peer educatorerne, som
Page 101 and 102:
Malte: ”På grund af, at jeg ved,
Page 103 and 104:
endnu en selvfølgelighed, som virk
Page 105 and 106:
antimobbestrategi på Strandskolen,
Page 107 and 108:
teknologi er med til at sætte stan
Page 109 and 110:
at tilføje, at jeg ikke er interes
Page 111 and 112:
Skulle jeg i stedet åbne op for en
Page 113 and 114:
9. Litteraturliste Andenæs, A. (19
Page 115 and 116:
Farrington, D. P. & M.M. Ttofi (200
Page 117 and 118:
Kitzinger, C. & S. Wilkinson (1996)
Page 119 and 120:
Olweus, Dan (2000): Mobning i skole
Page 121 and 122:
Villadsen, K. (2006): Forord til de
Page 123 and 124:
When peer education is used as an a
show all

Mia Lund Kongsbak - Peer education Et redskab til - Institut for ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?