Mia Lund Kongsbak - Peer education Et redskab til - Institut for ...

More documents

Recommendations

Info

Den disciplinerende magt handler altså om at inddele efter en norm – om at sammenligne, differentiere, hierarkisere og homogenisere subjekterne (Heede 2002:100). Ovenstående tanker og begreber fra Foucault betyder for mit blik på Strandskolen og dens aktører, at når jeg har fokus på de fortællinger, som konstrueres omkring mobning og peer education på skolen, har jeg ligeledes blik for, at disse fortællinger, som de kommer til udtryk på Strandskolen, kan være influeret af nogle af de diskursive praksisser 17 , som gør sig gældende på bl.a. mobbefeltet, som jeg introducerede i kapitel 2. Fortællingerne (eller sproget) bliver et redskab til at konstruere virkeligheden på en bestemt måde igennem de diskurser, som er til rådighed for de enkelte aktører (Khawaja 2005). Foucaults overordnede tanker omkring diskurs og subjektivering sætter således fokus på nogle af de diskursive betingelser, som kan gøre sig gældende for aktørerne på Strandskolen. Samtidig vil jeg med Foucaults magtforståelse ligeledes have fokus på den magt, som produceres, når peer education installeres og samtidig anskues som en styringsteknologi, samt hvilke effekter og betydninger dette får for skolens aktører. Foucaults tanker og begreber kritiseres ofte for at reducere subjektet til ”ren” diskurs (Christensen 2003:45). Han kritiseres for at anskue subjektet som diskursivt determineret og passiviseret uden autonomi eller frihed til nyskabelse. Dette skyldes, at det kan være svært at forestille sig, hvordan subjekterne skal kunne konstruere noget nyt, hvis det, der konstrueres, allerede er etableret eller bliver konstrueret i forhold til de allerede gældende diskurser (Khawaja 2005:56, Lindgren 1996:341). Dette er også en del af den kritik, som generelt rettes mod poststrukturalismen – at subjektet reduceres til ”ren” diskurs, og da man ikke indenfor poststrukturalismen forholder sig til, om begreber har et indhold, som refererer til en ”virkelighed” udenfor diskurserne, bliver poststrukturalisme ofte anklaget for anti‐realisme og relativisme (Christensen 2003, Kjørup 2001). I forhold til denne kritik har jeg i dette speciale valgt at læne mig op af bl.a. Dorthe Marie Søndergaard (2000a,2000b) og Gerd Christensen(2003), som argumenterer for, at det handler om et fokusskifte fra essens til konstituerende processer (Søndergaard 2000a,2000b), og at poststrukturalismen må ses som et kritisk redskab (Christensen 17 Diskursive praksisser forstås som det at etablere en relation mellem elementerne i en ytring. Det er den bevægelse, der sætter relationen mellem elementer, så elementerne bliver til (Knudsen 2008:32). F.eks. hvordan det bliver muligt at tale om og forstå mobning. 43
2003:43). Jeg ønsker med dette speciale at sætte spørgsmålstegn ved nogle af de ”sandheder” og selvfølgeligheder, som konstrueres omkring mobning og peer education, og til dette anser jeg Foucault og poststrukturalismen som meget anvendelige. Poststrukturalisme handler ikke om at afvise muligheden for ”sandheder”, for som Søndergaard beskriver: ”Sandheden er alvorlig, magtfuld og social virkelig.” (Søndergaard 2000b:55). Derimod handler det om at pege på de mange ”sandheder”, som konstrueres indenfor særlige kulturelle og sociale ordner, og som er virksomme i levet liv (Søndergaard 2000b). Det er også dette, som er dette speciales ærinde – hvilket også er beskrevet indledningsvist i kapitel 1. Relevante begreber anvendt i analysen I de følgende afsnit vil jeg uddybe de forskellige teoretiske begreber, som vil blive anvendt i analysen. Disse begreber vil være subjektpositioner og identitetsdannelse, passendehed, styringsteknologier samt fortolkningsrepertoirer. Begreberne vil blive yderligere udfoldet i analysen. Subjektpositioner og identitetsdannelse For at beskrive subjektpositions‐begrebet har jeg taget udgangspunkt i den australske professor Bronwyn Davies og den new zealandske professor Rom Harrés udvikling af dette begreb. De præsenterer positioneringsbegrebet som et dynamisk alternativ til det traditionelle rollebegreb indenfor socialpsykologien. Positionering forstås her som den proces, hvor igennem individet konstitueres og konstituerer sig i forhold til de tilgængelige positioner i den pågældende diskurs. Som beskrevet tidligere bestemmer diskursen indholdet af de pågældende subjektpositioner, som individet kan vælge at subjektivere sig i (Davies & Harré 2000). Det dynamiske ved Davies og Harrés positionsbegreb er, at subjektet har mulighed for at vælge imellem forskellige tilgængelige positioner (Khawaja 2005:58). Subjektet er ikke fastspændt i disse positioner, idet subjektet skifter lokalitet og position over tid, men samtidig forandrer betydningen af lokalitet og position sig også over tid (Staunæs 2005:57). I modsætning til Foucaults makrofokus på subjektpositioner præsenterer Davies & Harré et mikroperspektiv på positionsbegrebet, idet Davies og Harré koncentrerer sig om 44
Page 1 and 2: Mia Lund Kongsbak Peer education Et
Page 3 and 4: Titel: Peer education - et redskab
Page 5 and 6: Subjektpositioner og identitetsdann
Page 7 and 8: 1. Indledning En observation Vi bef
Page 9 and 10: skolegården (Børnerådet 2008). V
Page 11 and 12: I de følgende afsnit vil jeg førs
Page 13 and 14: socialkonstruktionisme skal forstå
Page 15 and 16: modsætning til den tilgang, som ka
Page 17 and 18: således at 5.klasses peer educator
Page 19 and 20: Kapitel 8 (Perspektivering) diskute
Page 21 and 22: eleverne kompetente til at styre si
Page 23 and 24: forstår mobning som en slags samfu
Page 25 and 26: nødvendigvis har noget uformelt at
Page 27 and 28: at være for tilfældigt sammensat,
Page 29 and 30: af peer education som antimobbestra
Page 31 and 32: med interviewet at invitere til at
Page 33 and 34: 5), der tager udgangspunkt i proble
Page 35 and 36: således kort vende tilbage til det
Page 37 and 38: mobbefelt. Der er igennem tiden ble
Page 39 and 40: tidligere professionel indenfor bø
Page 41 and 42: mobning. Dette betyder, at jeg har
Page 43 and 44: Subjektivering og diskurs Jeg har t
Page 45: Der er således fokus på subjekter
Page 49 and 50: er en fiksering, der indebærer eks
Page 51 and 52: Dean fremhæver, at styringsteknolo
Page 53 and 54: 1992: 90, Jørgensen & Phillips 199
Page 55 and 56: 5. Analysestrategier Begrebet analy
Page 57 and 58: kan bringe forandring.”(Staunæs
Page 59 and 60: 6. Analyse Følgende kapitel præse
Page 61 and 62: søger på peer education på inter
Page 63 and 64: Strandskolens definition af mobning
Page 65 and 66: Det rationale, som fremstår som do
Page 67 and 68: ligesom andre danske skoler, forsø
Page 69 and 70: I ovenstående citat kommer det til
Page 71 and 72: Strandskolen. Jeg vil starte med at
Page 73 and 74: magtfuld og betydningsfuld fortæll
Page 75 and 76: Det er vist blevet tid til at inddr
Page 77 and 78: den samtidig kobles på hende som s
Page 79 and 80: Ifølge Sanne handler det således
Page 81 and 82: I det følgende analyseafsnit vil j
Page 83 and 84: Mads’ forvandling Mads er elev i
Page 85 and 86: En særlig involvering En fortælli
Page 87 and 88: forvandling betød, at han nu kunne
Page 89 and 90: selv. I denne sammenhæng får vi b
Page 91 and 92: educators. Staunæs beskriver, hvor
Page 93 and 94: egen skolegang (ved f.eks. at komme
Page 95 and 96: Analysedel 4 - At sætte forskelle
Page 97 and 98:
Strandskolen tyder ovenstående cit
Page 99 and 100:
lærerne til peer educatorerne, som
Page 101 and 102:
Malte: ”På grund af, at jeg ved,
Page 103 and 104:
endnu en selvfølgelighed, som virk
Page 105 and 106:
antimobbestrategi på Strandskolen,
Page 107 and 108:
teknologi er med til at sætte stan
Page 109 and 110:
at tilføje, at jeg ikke er interes
Page 111 and 112:
Skulle jeg i stedet åbne op for en
Page 113 and 114:
9. Litteraturliste Andenæs, A. (19
Page 115 and 116:
Farrington, D. P. & M.M. Ttofi (200
Page 117 and 118:
Kitzinger, C. & S. Wilkinson (1996)
Page 119 and 120:
Olweus, Dan (2000): Mobning i skole
Page 121 and 122:
Villadsen, K. (2006): Forord til de
Page 123 and 124:
When peer education is used as an a
show all

Mia Lund Kongsbak - Peer education Et redskab til - Institut for ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?