Mia Lund Kongsbak - Peer education Et redskab til - Institut for ...

More documents

Recommendations

Info

Diskurserne udstikker subjektpositioner. En bestemt mobbediskurs udstikker eksempelvis positionerne mobbeoffer og mobber. Subjekterne har handlepotentiale og kan tage disse forskellige positioner op, forhandle dem og gøre dem til deres egne, men de vil gøre dette ved at underlægge sig magten i diskurserne. Subjektiveringen kan kun finde sted i forhold til de mulige subjektpositioner, som de forskellige diskurser udstikker (Khawaja 2005:40, Staunæs 2004:56). Magt og disciplinering Magt er et væsentligt begreb i Foucaults værker. Foucault forstår magt som en elementær kraft, som en produktiv kraft og ikke som noget destruktivt og negativt. Ifølge Foucault består enhver social relation af et magtforhold (Foucault 2003). En social relation må forstås som et åbent og foranderligt spil om kræfter (Lindgren 1996:323). Foucault beskriver magten som en handlingsform: ”An action upon an action, on the exiting actions on those which may arise in the present or the future.” (Foucault 2003:789). Magten kan således ikke placeres hos nogen eller noget, men er relationel og bevægelig (Foucault 2003, Bjerg & Knudsen 2007:84). Hos Foucault forudsætter eksistensen af et magtforhold frie subjekter, som har forskellige alternative muligheder for at handle og reagere, og adskiller på denne måde et magtforhold fra slaveri og tvang (Foucault 2003:790). Foucault peger på, at der kun er tale om magt, når den anden har frihed til at handle og til at handle anderledes (Foucault 2003, Bjerg & Knudsen 2007:82). Forskerne Helle Bjerg og Hanne Knudsen beskriver ovenstående forhold på følgende måde, eksemplificeret igennem forholdet mellem læreren og eleverne: ”Lærerens handling (at slå, at true, at rose, at inspirere) er en handling på elevernes aktuelle og mulige samtidige og fremtidige handlinger. Men slaget, truslen, rosen, inspirationen er ikke en absolut lukning af elevens handlerum, en negativ afgrænsning fra handlinger, men snarere en indramning af det mulighedsrum, hvori eleven kan indskrive sig selv og sine handlinger.” (Bjerg & Knudsen 2007:83) 41
Der er således fokus på subjekternes mulighedsrum, på handlingen – i ovenstående eksempel, eleverne og lærerens mulighedsrum, som bliver påvirket af deres indbyrdes handlinger. Ifølge Foucault findes der altid modstand, hvor der findes magt. Modstand kan ikke forstås udenfor forholdet til magten og modstand kan komme til udtryk på forskellige måder (Foucault 2003:794, Lindgren 1996:324), f.eks. gennem forhandling eller afvisning af tilgængelige subjektpositioner indenfor de diskursive rammer. Foucault viste i mange af sine værker, hvorledes den disciplinerende magt og styring er en del af det moderne samfund. Han var inspireret af den engelske filosof Jeremy Benthams Panopticon‐model 16 og udviklede på denne baggrund sit Panoptikon begreb til at beskrive den disciplinerende magtform. Foucault beskriver den disciplinerende magt som: ”En udøvelsesmåde, der omfatter en hel samling af instrumenter, teknikker, metoder, anvendelsesniveauer og formål. Det er magtens ”fysik” eller ”anatomi”, en teknologi.” (Foucault 2002:232). Den disciplinerende magt bruges, ifølge Foucault, til at ordne den menneskelige mangfoldighed ‐ med minimale udgifter og uden direkte former for fysisk vold (Foucault 2002:235). Den disciplinerende magt arbejder i det små og i det skjulte – den skjuler sig ved at indbygge sig i institutionernes struktur og arkitektur og ved at fungere i subjekternes indre (Heede 2002: 99‐100). Den disciplinerende magtform har til formål at reducere forskelle og til at afrette og indpasse individerne. Foucault beskriver bl.a. i forhold til den disciplinerende magt i skolen: ”Hos børnene at konstatere deres præstationer (uden at der er nogen efterligning eller afskrivning), finde frem til deres evner, vurdere deres karakterer, opstille en streng klassifikation og skelne, hvad der er ”dovenskab og stædighed”, fra det der er ”uhelbredelig dumhed” i forhold til normal udvikling”. (Foucault 2002: 220) 16 Bentham udviklede en fængselsmodel ”Panopticon”, som var konstrueret således, at fangerne konstant oplevede at være overvåget. Fangerne var altid synlige for vagterne uden, at det dog var synligt for fangerne, hvornår vagterne overvågede dem. Dette satte fangerne i en bevidst og permanent tilstand af synlighed, som betød, at fangerne inderliggjorde magten og opførte sig, som om de blev konstant overvåget. Foucault beskriver, hvorledes dette betød af fangerne blev fanget i en magtsituation, som de selv var bærere af (Foucault 2003:217‐218). Foucault brugte denne model som symbol på den disciplinerende magtform. 42
Page 1 and 2: Mia Lund Kongsbak Peer education Et
Page 3 and 4: Titel: Peer education - et redskab
Page 5 and 6: Subjektpositioner og identitetsdann
Page 7 and 8: 1. Indledning En observation Vi bef
Page 9 and 10: skolegården (Børnerådet 2008). V
Page 11 and 12: I de følgende afsnit vil jeg førs
Page 13 and 14: socialkonstruktionisme skal forstå
Page 15 and 16: modsætning til den tilgang, som ka
Page 17 and 18: således at 5.klasses peer educator
Page 19 and 20: Kapitel 8 (Perspektivering) diskute
Page 21 and 22: eleverne kompetente til at styre si
Page 23 and 24: forstår mobning som en slags samfu
Page 25 and 26: nødvendigvis har noget uformelt at
Page 27 and 28: at være for tilfældigt sammensat,
Page 29 and 30: af peer education som antimobbestra
Page 31 and 32: med interviewet at invitere til at
Page 33 and 34: 5), der tager udgangspunkt i proble
Page 35 and 36: således kort vende tilbage til det
Page 37 and 38: mobbefelt. Der er igennem tiden ble
Page 39 and 40: tidligere professionel indenfor bø
Page 41 and 42: mobning. Dette betyder, at jeg har
Page 43: Subjektivering og diskurs Jeg har t
Page 47 and 48: 2003:43). Jeg ønsker med dette spe
Page 49 and 50: er en fiksering, der indebærer eks
Page 51 and 52: Dean fremhæver, at styringsteknolo
Page 53 and 54: 1992: 90, Jørgensen & Phillips 199
Page 55 and 56: 5. Analysestrategier Begrebet analy
Page 57 and 58: kan bringe forandring.”(Staunæs
Page 59 and 60: 6. Analyse Følgende kapitel præse
Page 61 and 62: søger på peer education på inter
Page 63 and 64: Strandskolens definition af mobning
Page 65 and 66: Det rationale, som fremstår som do
Page 67 and 68: ligesom andre danske skoler, forsø
Page 69 and 70: I ovenstående citat kommer det til
Page 71 and 72: Strandskolen. Jeg vil starte med at
Page 73 and 74: magtfuld og betydningsfuld fortæll
Page 75 and 76: Det er vist blevet tid til at inddr
Page 77 and 78: den samtidig kobles på hende som s
Page 79 and 80: Ifølge Sanne handler det således
Page 81 and 82: I det følgende analyseafsnit vil j
Page 83 and 84: Mads’ forvandling Mads er elev i
Page 85 and 86: En særlig involvering En fortælli
Page 87 and 88: forvandling betød, at han nu kunne
Page 89 and 90: selv. I denne sammenhæng får vi b
Page 91 and 92: educators. Staunæs beskriver, hvor
Page 93 and 94: egen skolegang (ved f.eks. at komme
Page 95 and 96:
Analysedel 4 - At sætte forskelle
Page 97 and 98:
Strandskolen tyder ovenstående cit
Page 99 and 100:
lærerne til peer educatorerne, som
Page 101 and 102:
Malte: ”På grund af, at jeg ved,
Page 103 and 104:
endnu en selvfølgelighed, som virk
Page 105 and 106:
antimobbestrategi på Strandskolen,
Page 107 and 108:
teknologi er med til at sætte stan
Page 109 and 110:
at tilføje, at jeg ikke er interes
Page 111 and 112:
Skulle jeg i stedet åbne op for en
Page 113 and 114:
9. Litteraturliste Andenæs, A. (19
Page 115 and 116:
Farrington, D. P. & M.M. Ttofi (200
Page 117 and 118:
Kitzinger, C. & S. Wilkinson (1996)
Page 119 and 120:
Olweus, Dan (2000): Mobning i skole
Page 121 and 122:
Villadsen, K. (2006): Forord til de
Page 123 and 124:
When peer education is used as an a
show all

Mia Lund Kongsbak - Peer education Et redskab til - Institut for ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?