Mia Lund Kongsbak - Peer education Et redskab til - Institut for ...

Subjektivering og diskurs
Jeg har tidligere i specialet defineret diskurs som bestemte forståelses– og
handlingshorisonter (Stormhøj 2001:63). I det følgende skal jeg uddybe denne forståelse,
bl.a. med udgangspunkt i Foucault.
Foucault beskrev diskurser på følgende måde: “Practices that systematically form the
objects of which they speak.” (Foucault 1972:54). Det vil sige, at diskursbegrebet kan
forstås som en bestemt forståelses‐/fortolkningsramme, som virker styrende i forhold til
vores måde at begrebssætte og italesætte os selv og vores verden på (Khawaja 2005).
Diskurser optræder i mange forskellige fremtrædelsesformer (Khawaja 2005:37), og
betydninger og meninger kan midlertidigt fastlåses i bestemte diskurser og på denne
måde optræde som ordensskabende og således komme til at fremstå som uforanderlige
(Simonsen 1996). Man kan tale om eksempelvis mobbediskurser, kønsdiskurser etc., som
er med til at skabe bestemte meninger, og som gør det muligt at tale om eksempelvis
mobning eller køn på en bestemt måde – og som samtidig virker ekskluderende overfor
udsagn og meninger fra diskursen, som ikke optræder meningsfulde eller legitime.
Simonsen beskriver det på følgende måde:
”Køn er ikke en essens men et magtfuldt regulerende ideal, en social konstruktion
sammensat af mange, heterogene og modstridende diskurser. Som sådan
forhandles og forskydes betydningerne af kvindelighed og mandlighed konstant i
den diskursive praksis, som konstituerer dem.”(Simonsen 1996:33)
Ifølge Foucault eksisterer der et dobbeltforhold mellem subjektet (mennesket) og
diskurserne, idet subjektet på den ene side er underkastet de allerede gældende
diskurser, samtidig med at det enkeltes subjekts anvendelse af diskurserne også er med til
at opretholde og (re)konstituere diskurserne. Denne dobbeltproces kalder Foucault
subjektivering (Khawaja 2005:55). Ifølge Foucault er diskurserne således med til at skabe
subjektet, og Foucault anser subjektet som en diskursiv skabt opfindelse i modsætning til
tanken om det essentielle og unikke subjekt (Lindgren 1996:318, Khawaja 2005:55).
Subjektiveringen beskrives som en fortløbende tilblivelsesproces, der afhænger af de
tilgængelige diskurser (Staunæs 2004:57).
40