Mia Lund Kongsbak - Peer education Et redskab til - Institut for ...

More documents

Recommendations

Info

4. Den teoretiske begrebsramme I det følgende afsnit vil jeg beskrive og diskutere nærværende speciales teoretiske begrebsramme. Jeg vil præsentere den franske filosof Michel Foucaults tanker omkring bl.a. diskurser, magt og disciplinering og hvordan disse får betydning for specialets problemstilling. Afslutningsvis vil jeg beskrive de teoretiske begreber, som vil blive anvendt i analysen. Arven fra Foucault Michel Foucaults tanker nævnes ofte i forbindelse med poststrukturalistiske strømninger og strategier. Foucault beskrev sig selv som samtidsdiagnostiker og etnolog og var meget optaget af det moderne subjekt, som han opfattede som en historisk konstruktion (Heede 2002:19). Foucaults tanker om det moderne subjekt har været til stor inspiration for dette speciale. Dette har også de videreudviklinger, der er af hans tanker, såsom Søndergaard (1996), Kofoed (2004) og Staunæs (2004). Foucault beskæftiger sig ofte med abstrakte diskurser og magtens dominans, hvorimod Søndergaard, Kofoed og Staunæs har fokus på konkrete tilblivelser af subjekter – på subjektiveringsprocesser i konkret levet liv (Staunæs 2004), hvilket også dette speciale har. I det følgende afsnit vil jeg dog alligevel komme nærmere ind på nogle af de tanker og begreber, som Foucault har formuleret, og som jeg finder relevante for dette speciale, idet de er med til at sætte specialets teoretiske begrebsramme. Det skal således tilføjes, at Foucaults tanker og begreber i specialet bruges som en teoretisk ramme, som specialets problemstilling skal forstås indenfor. 39
Subjektivering og diskurs Jeg har tidligere i specialet defineret diskurs som bestemte forståelses– og handlingshorisonter (Stormhøj 2001:63). I det følgende skal jeg uddybe denne forståelse, bl.a. med udgangspunkt i Foucault. Foucault beskrev diskurser på følgende måde: “Practices that systematically form the objects of which they speak.” (Foucault 1972:54). Det vil sige, at diskursbegrebet kan forstås som en bestemt forståelses‐/fortolkningsramme, som virker styrende i forhold til vores måde at begrebssætte og italesætte os selv og vores verden på (Khawaja 2005). Diskurser optræder i mange forskellige fremtrædelsesformer (Khawaja 2005:37), og betydninger og meninger kan midlertidigt fastlåses i bestemte diskurser og på denne måde optræde som ordensskabende og således komme til at fremstå som uforanderlige (Simonsen 1996). Man kan tale om eksempelvis mobbediskurser, kønsdiskurser etc., som er med til at skabe bestemte meninger, og som gør det muligt at tale om eksempelvis mobning eller køn på en bestemt måde – og som samtidig virker ekskluderende overfor udsagn og meninger fra diskursen, som ikke optræder meningsfulde eller legitime. Simonsen beskriver det på følgende måde: ”Køn er ikke en essens men et magtfuldt regulerende ideal, en social konstruktion sammensat af mange, heterogene og modstridende diskurser. Som sådan forhandles og forskydes betydningerne af kvindelighed og mandlighed konstant i den diskursive praksis, som konstituerer dem.”(Simonsen 1996:33) Ifølge Foucault eksisterer der et dobbeltforhold mellem subjektet (mennesket) og diskurserne, idet subjektet på den ene side er underkastet de allerede gældende diskurser, samtidig med at det enkeltes subjekts anvendelse af diskurserne også er med til at opretholde og (re)konstituere diskurserne. Denne dobbeltproces kalder Foucault subjektivering (Khawaja 2005:55). Ifølge Foucault er diskurserne således med til at skabe subjektet, og Foucault anser subjektet som en diskursiv skabt opfindelse i modsætning til tanken om det essentielle og unikke subjekt (Lindgren 1996:318, Khawaja 2005:55). Subjektiveringen beskrives som en fortløbende tilblivelsesproces, der afhænger af de tilgængelige diskurser (Staunæs 2004:57). 40
Page 1 and 2: Mia Lund Kongsbak Peer education Et
Page 3 and 4: Titel: Peer education - et redskab
Page 5 and 6: Subjektpositioner og identitetsdann
Page 7 and 8: 1. Indledning En observation Vi bef
Page 9 and 10: skolegården (Børnerådet 2008). V
Page 11 and 12: I de følgende afsnit vil jeg førs
Page 13 and 14: socialkonstruktionisme skal forstå
Page 15 and 16: modsætning til den tilgang, som ka
Page 17 and 18: således at 5.klasses peer educator
Page 19 and 20: Kapitel 8 (Perspektivering) diskute
Page 21 and 22: eleverne kompetente til at styre si
Page 23 and 24: forstår mobning som en slags samfu
Page 25 and 26: nødvendigvis har noget uformelt at
Page 27 and 28: at være for tilfældigt sammensat,
Page 29 and 30: af peer education som antimobbestra
Page 31 and 32: med interviewet at invitere til at
Page 33 and 34: 5), der tager udgangspunkt i proble
Page 35 and 36: således kort vende tilbage til det
Page 37 and 38: mobbefelt. Der er igennem tiden ble
Page 39 and 40: tidligere professionel indenfor bø
Page 41: mobning. Dette betyder, at jeg har
Page 45 and 46: Der er således fokus på subjekter
Page 47 and 48: 2003:43). Jeg ønsker med dette spe
Page 49 and 50: er en fiksering, der indebærer eks
Page 51 and 52: Dean fremhæver, at styringsteknolo
Page 53 and 54: 1992: 90, Jørgensen & Phillips 199
Page 55 and 56: 5. Analysestrategier Begrebet analy
Page 57 and 58: kan bringe forandring.”(Staunæs
Page 59 and 60: 6. Analyse Følgende kapitel præse
Page 61 and 62: søger på peer education på inter
Page 63 and 64: Strandskolens definition af mobning
Page 65 and 66: Det rationale, som fremstår som do
Page 67 and 68: ligesom andre danske skoler, forsø
Page 69 and 70: I ovenstående citat kommer det til
Page 71 and 72: Strandskolen. Jeg vil starte med at
Page 73 and 74: magtfuld og betydningsfuld fortæll
Page 75 and 76: Det er vist blevet tid til at inddr
Page 77 and 78: den samtidig kobles på hende som s
Page 79 and 80: Ifølge Sanne handler det således
Page 81 and 82: I det følgende analyseafsnit vil j
Page 83 and 84: Mads’ forvandling Mads er elev i
Page 85 and 86: En særlig involvering En fortælli
Page 87 and 88: forvandling betød, at han nu kunne
Page 89 and 90: selv. I denne sammenhæng får vi b
Page 91 and 92: educators. Staunæs beskriver, hvor
Page 93 and 94:
egen skolegang (ved f.eks. at komme
Page 95 and 96:
Analysedel 4 - At sætte forskelle
Page 97 and 98:
Strandskolen tyder ovenstående cit
Page 99 and 100:
lærerne til peer educatorerne, som
Page 101 and 102:
Malte: ”På grund af, at jeg ved,
Page 103 and 104:
endnu en selvfølgelighed, som virk
Page 105 and 106:
antimobbestrategi på Strandskolen,
Page 107 and 108:
teknologi er med til at sætte stan
Page 109 and 110:
at tilføje, at jeg ikke er interes
Page 111 and 112:
Skulle jeg i stedet åbne op for en
Page 113 and 114:
9. Litteraturliste Andenæs, A. (19
Page 115 and 116:
Farrington, D. P. & M.M. Ttofi (200
Page 117 and 118:
Kitzinger, C. & S. Wilkinson (1996)
Page 119 and 120:
Olweus, Dan (2000): Mobning i skole
Page 121 and 122:
Villadsen, K. (2006): Forord til de
Page 123 and 124:
When peer education is used as an a
show all

Mia Lund Kongsbak - Peer education Et redskab til - Institut for ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?