Mia Lund Kongsbak - Peer education Et redskab til - Institut for ...

More documents

Recommendations

Info

udgangspunkt i den kritiske psykologi, kunne jeg have forstået peer education som en handlesammenhæng og således undersøgt, hvordan peer education kunne være med til at skabe bestemte mulighedsbetingelser for henholdsvis lærerne og eleverne på Strandskolen (Jartoft 1996). Jeg kunne også have taget udgangspunkt i begrebet handleevne fra den kritiske psykologi og undersøgt, hvilken betydning peer education som antimobbestrategi kunne have for lærerens handleevne i forhold til at forebygge mobning på Strandskolen (Jartoft 1996, Mørck 2006, Holzkamp 2005). Disse perspektiver og vinklinger anser jeg også for vigtige kundskabstilbud, som kunne kaste lys over det komplekse mobbefelt, men i dette speciale er fokus dog på italesættelser og fortællinger i et poststrukturalistisk perspektiv. Ovenstående refleksioner betyder, at den viden, jeg kommer frem til i dette speciale, på baggrund af mine analyser, skal forstås som én mulig måde at vinkle problemstillingen på, blandt mange mulige (Jørgensen & Phillip 1999:32‐33) – ét muligt kundskabstilbud (Søndergaard 1996). Jeg har således ikke ambitioner om at kunne eller skulle generalisere specialets samlede analysepointer, og det er ikke specialets formål at præsentere en repræsentativ kortlægning af fænomener, som ved et eventuelt kvantitativt undersøgelsesdesign. Derimod er ambitionen med analysen – og med specialet i det hele taget ‐ at skabe en frugtbarhed i form af nye perspektiver og diskussioner, hvilket analysen forhåbentlig vil være i stand til ved dens fokus på nye forklaringer og perspektiver på fænomenerne mobning og peer education i en konkret skolekontekst (Jørgensen & Phillip 1999:133). Strandskolen som konkret skolekontekst kan dog sammenlignes med andre skolekontekster, hvor man kan forestille sig, at der ligeledes arbejdes med forskellige antimobbestrategier. Min forhåbning er, at analysens pointer kan lægge op til inspiration og refleksion i forhold til mobning og eventuelle valg af antimobbestrategier på skolefeltet. Etiske refleksioner i forhold til metoden I de følgende afsnit vil jeg forholde mig til de etiske refleksioner, jeg har haft i forbindelse med mine metodiske overvejelser. Etikken er vigtig, måske især fordi jeg har foretaget undersøgelsen med og blandt børn og samtidig bevæger mig indenfor et sårbart 33
mobbefelt. Der er igennem tiden blevet skrevet en del om etiske overvejelser i forbindelse med at foretage feltarbejde med og blandt børn (se bl.a. Gulløv & Højlund 2003, Schultz Jørgensen & Kampmann 2000). Professor Per Schultz Jørgensen beskriver, hvorledes den største udfordring ved at inddrage børn som informanter omhandler følgende forhold: ”Vi skal lære at lytte til børn, vi skal lære at indregne deres kontekster, og vi skal nå frem til at tolke på en fair måde, der også placerer os selv som deltagere i konstruktionen.” (Schultz Jørgensen 2000:16). I det følgende vil jeg komme ind på nogle af de overvejelser, som jeg har gjort mig i forhold til dette. Konkrete etiske bevægelser Inden jeg startede med at foretage interviews, udarbejdede jeg en samarbejdskontrakt med Strandskolen, hvor jeg fik skriftlig tilladelse til at indsamle empiri på skolen (se bilag 4). Derudover havde de fem peer educators, som tidligere beskrevet, fået et brev med hjem, således at deres forældre var informeret om peer educatorernes deltagelse (se bilag 5). Forældrene og de fem peer educators havde desuden givet skriftligt samtykke om peer educatorernes deltagelse i interviewene. Jeg havde desuden indhentet godkendelse fra Datatilsynet til at indsamle empiri (se bilag 6) og har således forpligtet mig på at behandle alle oplysninger fortroligt ifølge Datatilsynets standardvilkår for privat forskning. Det kan være svært at sikre fuld anonymitet af både skolen og de interviewede aktører, idet de muligvis vil kunne genkendes af andre aktører i og omkring skolen. Jeg har dog forsøgt at sløre både Strandskolen og de syv interviewedes identitet så godt som muligt, og alle navne er ændret, for på denne måde at sikre så meget anonymitet som muligt. Strandskolens mobbehandleplan, som er vedlagt som bilag, er ligeledes sløret ved, at alle stednavne er overstreget. I forhold til at forske indenfor et sårbart mobbefelt gjorde jeg mig, inden interviewene, mange overvejelser omkring, hvordan jeg ville forholde mig til sårbare eller følsomme oplysninger omkring oplevede eller igangværende mobbeoplevelser, som jeg eventuelt ville få kendskab til under interviewet. Jeg gjorde mig overvejelser om, at hvis dette skete, ville jeg med den interviewede elevs accept tage kontakt til en voksen, som eleven følte sig tryg ved (en lærer, en AKT‐lærer eller en helt tredje) og på denne måde 34
Page 1 and 2: Mia Lund Kongsbak Peer education Et
Page 3 and 4: Titel: Peer education - et redskab
Page 5 and 6: Subjektpositioner og identitetsdann
Page 7 and 8: 1. Indledning En observation Vi bef
Page 9 and 10: skolegården (Børnerådet 2008). V
Page 11 and 12: I de følgende afsnit vil jeg førs
Page 13 and 14: socialkonstruktionisme skal forstå
Page 15 and 16: modsætning til den tilgang, som ka
Page 17 and 18: således at 5.klasses peer educator
Page 19 and 20: Kapitel 8 (Perspektivering) diskute
Page 21 and 22: eleverne kompetente til at styre si
Page 23 and 24: forstår mobning som en slags samfu
Page 25 and 26: nødvendigvis har noget uformelt at
Page 27 and 28: at være for tilfældigt sammensat,
Page 29 and 30: af peer education som antimobbestra
Page 31 and 32: med interviewet at invitere til at
Page 33 and 34: 5), der tager udgangspunkt i proble
Page 35: således kort vende tilbage til det
Page 39 and 40: tidligere professionel indenfor bø
Page 41 and 42: mobning. Dette betyder, at jeg har
Page 43 and 44: Subjektivering og diskurs Jeg har t
Page 45 and 46: Der er således fokus på subjekter
Page 47 and 48: 2003:43). Jeg ønsker med dette spe
Page 49 and 50: er en fiksering, der indebærer eks
Page 51 and 52: Dean fremhæver, at styringsteknolo
Page 53 and 54: 1992: 90, Jørgensen & Phillips 199
Page 55 and 56: 5. Analysestrategier Begrebet analy
Page 57 and 58: kan bringe forandring.”(Staunæs
Page 59 and 60: 6. Analyse Følgende kapitel præse
Page 61 and 62: søger på peer education på inter
Page 63 and 64: Strandskolens definition af mobning
Page 65 and 66: Det rationale, som fremstår som do
Page 67 and 68: ligesom andre danske skoler, forsø
Page 69 and 70: I ovenstående citat kommer det til
Page 71 and 72: Strandskolen. Jeg vil starte med at
Page 73 and 74: magtfuld og betydningsfuld fortæll
Page 75 and 76: Det er vist blevet tid til at inddr
Page 77 and 78: den samtidig kobles på hende som s
Page 79 and 80: Ifølge Sanne handler det således
Page 81 and 82: I det følgende analyseafsnit vil j
Page 83 and 84: Mads’ forvandling Mads er elev i
Page 85 and 86: En særlig involvering En fortælli
Page 87 and 88:
forvandling betød, at han nu kunne
Page 89 and 90:
selv. I denne sammenhæng får vi b
Page 91 and 92:
educators. Staunæs beskriver, hvor
Page 93 and 94:
egen skolegang (ved f.eks. at komme
Page 95 and 96:
Analysedel 4 - At sætte forskelle
Page 97 and 98:
Strandskolen tyder ovenstående cit
Page 99 and 100:
lærerne til peer educatorerne, som
Page 101 and 102:
Malte: ”På grund af, at jeg ved,
Page 103 and 104:
endnu en selvfølgelighed, som virk
Page 105 and 106:
antimobbestrategi på Strandskolen,
Page 107 and 108:
teknologi er med til at sætte stan
Page 109 and 110:
at tilføje, at jeg ikke er interes
Page 111 and 112:
Skulle jeg i stedet åbne op for en
Page 113 and 114:
9. Litteraturliste Andenæs, A. (19
Page 115 and 116:
Farrington, D. P. & M.M. Ttofi (200
Page 117 and 118:
Kitzinger, C. & S. Wilkinson (1996)
Page 119 and 120:
Olweus, Dan (2000): Mobning i skole
Page 121 and 122:
Villadsen, K. (2006): Forord til de
Page 123 and 124:
When peer education is used as an a
show all

Mia Lund Kongsbak - Peer education Et redskab til - Institut for ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?