Mia Lund Kongsbak - Peer education Et redskab til - Institut for ...

forskelligt i feltet. Bente havde udvalgt fem peer educators, som jeg kunne interviewe,
tre piger fra 8.klasse og en dreng og en pige fra 6.klasse. Jeg fik indtryk af, at det var et
mere eller mindre tilfældigt valg, at det blev netop disse fem peer educators, idet der var
mange, som gerne ville interviewes – og at udvælgelsen således mere blev afgrænset af
min begrænsning i forhold til tid og ressourcer.
Et af de første interviews, jeg foretog, var interviewet med Bente. Under interviewet
med Bente fortalte hun bl.a. om peer educators, som ikke opfyldte rollen som peer
educators helt, som de skulle. Bente fortalte bl.a. om peer educators, som talte grimt
eller opførte sig asocialt, når de var i de mindre klasser. Jeg forsøgte efterfølgende at få
lov af Bente til at interviewe disse omtalte peer educators, idet jeg var blevet interesseret
i deres perspektiv på Bentes beskrivelse af dem. Jeg oplevede dog en generel modvilje
mod dette, hvilket Bente begrundende med, at hun ikke var interesseret i at sende et
”forkert” signal til disse peer educators om, at de gjorde det godt, ved at lade mig
interviewe dem. I stedet så Bente helst, at jeg interviewede de peer educators, som hun
syntes, gjorde peer educator jobbet godt. Jeg blev således opmærksom på, at det nok
alligevel ikke handlede om et tilfældigt valg i forhold til de fem udvalgte peer educators,
og da jeg senere mødte dem, blev de også præsenteret – af Bente ‐ som gode peer
educators. Som det både beskrives af Kofoed og Kampmann foregår forskning i et socialt
rum, og det er således ikke ligegyldigt, hvad vi foretager os i disse kontekster (Kofoed
2005, Kampmann 2003). Kampmann peger på, at det er væsentligt at være opmærksom
på de magtrelationer, som er til stede i den kontekst, som man træder ind i, og Kofoed
formulerer en etik omhandlende ikke at bidrage til yderligere eksklusion (Kampmann
2003, Kofoed 2005). Ovenstående etiske refleksioner betød, at jeg valgte at acceptere
udvælgelsen af de fem peer educators og ikke gik videre med at finde peer educators,
som kunne være positioneret anderledes. Dette gjorde jeg, fordi jeg ikke var interesseret i
at medvirke til yderligere eksklusion ved at insistere på at skulle interviewe nogle elever,
som, af Bente, blev positioneret som ”ikke gode nok peer educators”. Jeg ønskede
således ikke at sætte yderligere fokus på disse elever – eller at skabe yderligere markering
af dem. I stedet har jeg valgt at lade dette aspekt – omkring udvælgelsen og de
eksisterende magtrelationer ‐ få en betydning i forhold til analysens pointer, og jeg vil
31