Mia Lund Kongsbak - Peer education Et redskab til - Institut for ...

More documents

Recommendations

Info

interesseret i at interviewe lige dem – at jeg eksempelvis var nysgerrig på, hvordan det var at være peer educator på Strandskolen. Jeg afsluttede hvert interview med at høre, om de interviewede havde nogle spørgsmål eller kommentarer til selve interviewet eller mit videre arbejde (Kvale 1997:132). Alle interviewene blev optaget på mp3 afspiller, efter de interviewedes samtykke, og de interviewede fik desuden af vide, at de til enhver tid kunne sige fra. Under interviewet foretog jeg desuden noter i forhold til de interviewedes kropssprog og stemninger, og efter hvert interview forsøgte jeg at nedskrive mine præ‐analytiske refleksioner og tanker i forhold til det overståede interview (Søndergaard 2005:252). Som beskrevet tidligere blev fire af de fem peer educators interviewet to og to sammen. Som udgangspunkt var dette dog ikke tiltænkt, idet jeg, ved at interviewe peer educatorerne enkeltvis, forestillede mig, at jeg bedre kunne give plads til hver enkel peer educators egen fortælling, og samtidig ikke behøvede at forholde mig til eventuelle indbyrdes positioneringer imellem de interviewede (Christensen 2005). At det efterfølgende ikke blev sådan, handlede om, at det var peer educatorernes eget ønske at blive interviewet sammen (altså to og to). Jeg valgte derfor at prioritere dette ønske højt, idet jeg samtidig opfattede det som et udtryk for en større tryghed i forhold til selve interviewet og til mig som interviewer, hvis de fik lov at blive interviewet sammen. Dette betød, at jeg under interviewet forsøgte at tage hensyn til eventuelle indbyrdes positioneringer imellem de to interviewede ved at være opmærksom på, at de begge fik taletid, og samtidig forsøgte jeg at skabe muligheder for, at begge kunne byde ind med deres forskellige fortællinger og holdninger. Desuden må det tilføjes, at de interviewede peer educators gav udtryk for at være gode venner/veninder (i den konstellation som de blev interviewet i, altså to og to), hvorfor man ligeledes må formode, at de må have været trygge ved at blive interviewet sammen. Den sidste af de fem peer educators blev efter eget ønske interviewet alene. Interviewguiden Selve interviewguiden (se bilag 2 og 3) blev udformet på baggrund af specialets forskningsspørgsmål (forskningsspørgsmålene er uddybet under analysestrategi, kapitel 29
5), der tager udgangspunkt i problemformuleringen (Kvale 1997, Staunæs & Søndergaard 2005, Andenæs 1991). Konkret blev interviewguiden udformet med enkle åbnings‐ og temaspørgsmål, således at jeg kunne forfølge én bestemt retning, men samtidig kunne være åben overfor det uventede (Staunæs & Søndergaard 2005, Søndergaard 2005, Chase 1995, Fog 1994). Denne form for interview kan karakteriseres som et semi‐struktureret interview (Kvale 1997). Ambitionen om at være åben overfor kompleksiteten og at sigte mod en kompleksitetssøgende tilgang betød ligeledes, at jeg forsøgte at stille spørgsmål som skulle fremme fortællinger frem for rapporteringer (Chase 1995). Dette gjorde jeg bl.a. ved at spørge konkret og enkelt og til hvad og hvordan, frem for hvorfor, som mere lægger op til hypotetiske svar og forklaringer (Staunæs & Søndergaard 2005). Kriterier for udvælgelse af interviewpersoner I forbindelse med udvælgelsen af interviewpersoner ville jeg gerne inddrage så mange forskellige blikke og perspektiver på fænomenerne peer education og mobning som muligt. Dette ville jeg gøre ved at inddrage interviewpersoner, som kunne være positioneret forskelligt i feltet. På denne måde bliver det muligt at lade feltet optræde varieret i materialet (Staunæs & Søndergaard 2005:55). Jeg valgte at begrænse perspektiverne til at være indenfor ”peer educator gruppen”, hvilket ville sige elever, som er peer educators, samt de to lærere, som er tovholdere for peer education på Strandskolen. Jeg valgte at inddrage både elever og de to tovholdere for på denne måde at få indblik i forskellige perspektiver, afhængigt af om man er lærer eller peer educator. I forhold til udvælgelsen af de konkrete interviewpersoner var jeg af tidsmæssige grunde samt af rent logistiske grunde, da skolen ligger langt fra, hvor jeg bor, nødsaget til at gå gennem Bente, den ene af tovholderne, og få hendes hjælp til udvælgelsen. I den forbindelse forsøgte jeg at være tydelig omkring, at jeg gerne ville have mulighed for forskellige perspektiver og således var interesseret i forskellige peer educators, som f.eks. kunne være henholdsvis begejstrede, forbeholdne, populære og/eller marginaliserede. På denne måde håbede jeg på at få kontakt til peer educators, som var positioneret 30
Page 1 and 2: Mia Lund Kongsbak Peer education Et
Page 3 and 4: Titel: Peer education - et redskab
Page 5 and 6: Subjektpositioner og identitetsdann
Page 7 and 8: 1. Indledning En observation Vi bef
Page 9 and 10: skolegården (Børnerådet 2008). V
Page 11 and 12: I de følgende afsnit vil jeg førs
Page 13 and 14: socialkonstruktionisme skal forstå
Page 15 and 16: modsætning til den tilgang, som ka
Page 17 and 18: således at 5.klasses peer educator
Page 19 and 20: Kapitel 8 (Perspektivering) diskute
Page 21 and 22: eleverne kompetente til at styre si
Page 23 and 24: forstår mobning som en slags samfu
Page 25 and 26: nødvendigvis har noget uformelt at
Page 27 and 28: at være for tilfældigt sammensat,
Page 29 and 30: af peer education som antimobbestra
Page 31: med interviewet at invitere til at
Page 35 and 36: således kort vende tilbage til det
Page 37 and 38: mobbefelt. Der er igennem tiden ble
Page 39 and 40: tidligere professionel indenfor bø
Page 41 and 42: mobning. Dette betyder, at jeg har
Page 43 and 44: Subjektivering og diskurs Jeg har t
Page 45 and 46: Der er således fokus på subjekter
Page 47 and 48: 2003:43). Jeg ønsker med dette spe
Page 49 and 50: er en fiksering, der indebærer eks
Page 51 and 52: Dean fremhæver, at styringsteknolo
Page 53 and 54: 1992: 90, Jørgensen & Phillips 199
Page 55 and 56: 5. Analysestrategier Begrebet analy
Page 57 and 58: kan bringe forandring.”(Staunæs
Page 59 and 60: 6. Analyse Følgende kapitel præse
Page 61 and 62: søger på peer education på inter
Page 63 and 64: Strandskolens definition af mobning
Page 65 and 66: Det rationale, som fremstår som do
Page 67 and 68: ligesom andre danske skoler, forsø
Page 69 and 70: I ovenstående citat kommer det til
Page 71 and 72: Strandskolen. Jeg vil starte med at
Page 73 and 74: magtfuld og betydningsfuld fortæll
Page 75 and 76: Det er vist blevet tid til at inddr
Page 77 and 78: den samtidig kobles på hende som s
Page 79 and 80: Ifølge Sanne handler det således
Page 81 and 82: I det følgende analyseafsnit vil j
Page 83 and 84:
Mads’ forvandling Mads er elev i
Page 85 and 86:
En særlig involvering En fortælli
Page 87 and 88:
forvandling betød, at han nu kunne
Page 89 and 90:
selv. I denne sammenhæng får vi b
Page 91 and 92:
educators. Staunæs beskriver, hvor
Page 93 and 94:
egen skolegang (ved f.eks. at komme
Page 95 and 96:
Analysedel 4 - At sætte forskelle
Page 97 and 98:
Strandskolen tyder ovenstående cit
Page 99 and 100:
lærerne til peer educatorerne, som
Page 101 and 102:
Malte: ”På grund af, at jeg ved,
Page 103 and 104:
endnu en selvfølgelighed, som virk
Page 105 and 106:
antimobbestrategi på Strandskolen,
Page 107 and 108:
teknologi er med til at sætte stan
Page 109 and 110:
at tilføje, at jeg ikke er interes
Page 111 and 112:
Skulle jeg i stedet åbne op for en
Page 113 and 114:
9. Litteraturliste Andenæs, A. (19
Page 115 and 116:
Farrington, D. P. & M.M. Ttofi (200
Page 117 and 118:
Kitzinger, C. & S. Wilkinson (1996)
Page 119 and 120:
Olweus, Dan (2000): Mobning i skole
Page 121 and 122:
Villadsen, K. (2006): Forord til de
Page 123 and 124:
When peer education is used as an a
show all

Mia Lund Kongsbak - Peer education Et redskab til - Institut for ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?