Mia Lund Kongsbak - Peer education Et redskab til - Institut for ...

med interviewet at invitere til at udfolde kompleksiteten – til at åbne op for den
interviewedes fortællinger og betydninger. For at få indsigt i de betydninger,
meningstilskrivninger og konstruktioner, som gør sig gældende for de interviewede,
valgte jeg derfor at lade interviewet tage udgangspunkt i det, som ifølge Søndergaard,
defineres som en ”udforskende type af samtale”. Her er fokus på: ”de diskursive
praksisser, oplevemåder, tolkningsrutiner og perspektiver på feltets aktører, praksisser,
politikker og materialiter” (Søndergaard 2005:249).
Som interviewer betød dette, at jeg forsøgte at indstille min kropslige og verbale
kommunikationsform på åbenhed, således at der blev etableret en platform, hvorfra
interviewpersonens fortællinger kunne blive udfoldet. Søndergaard beskriver, hvorledes
dette handler om at forholde sig åbent interesseret i – og omvendt ikke fordømmende i
forhold til ‐ hvordan interviewpersonen forstår sig selv og sin verden (Søndergaard 2005).
Selve interviewet kan forstås som et socialt møde mellem dialogpartnere, som sammen
producerer fortællinger om den interviewedes virkelighed og den måde han/hun
betydningssætter dem på. Dette betyder, at jeg som interviewer således ikke bare er et
neutralt spørgende individ, eller at den interviewede er en passiv respondent – vores
indbyrdes positioneringer og markeringer er med til at skabe interviewet og dermed også
datamaterialet (Staunæs & Søndergaard 2005:54). Staunæs og Søndergaard beskriver,
hvorledes det er vigtigt at forsøge at positionere den interviewede ”som et subjekt med
mulighed for at reflektere over og i interviewet og for aktivt at være med til at definere
arten af det materiale der produceres.”(Staunæs og Søndergaard 2005:57). Det blev
således min opgave i interviewet at sørge for at forme interviewet som en dialog, hvor de
interviewede inddragedes som aktive samtalepartnere. Jeg skulle som interviewer være i
stand til at være sensitiv overfor kompleksiteten i det fortalte og være i stand til løbende
at være åben overfor det uventede (Staunæs og Søndergaard 2005).
Selve interviewene foregik i et lokale på skolen, som kunne tages i brug til eventuelt
gruppearbejde. Jeg fandt dette lokale velegnet, da det var forholdsvist neutralt i
modsætning til eksempelvis et klasseværelse eller lærerværelse. Inspireret af den norske
professor i pædagogisk psykologi Steinar Kvale (1997) blev hvert interview indledt med en
præsentation af, hvem jeg var, hvad jeg skulle bruge interviewet til, og hvorfor jeg var
28