Mia Lund Kongsbak - Peer education Et redskab til - Institut for ...

More documents

Recommendations

Info

læser derfor ovenstående dokument som et styringsdokument, som er med til at anvise og angive konkret levet liv på Strandskolen, idet dette dokument beskriver, hvorledes Strandskolen opfatter mobning, samt hvordan de definerer peer education som en antimobbestrategi. Ved at inddrage dette dokument får jeg således mulighed for at komme nærmere en forståelse for de rationaler, som peer education og mobning konstrueres igennem på Strandskolen. Det skal dog tilføjes, at inddragelsen af ovenstående dokument i analysen overvejende skal ses som supplerende materiale i forhold til interviewene. Vejen til Strandskolen Som beskrevet i specialets indledning blev interessen for Strandskolen vakt under en konference, som blev afholdt i efteråret 2009, omhandlende strategier til bekæmpelse af mobning i folkeskolen. Jeg valgte efterfølgende at tage kontakt til Strandskolen og Bente, som er tovholder for peer education på Strandskolen, og de indvilligede straks i at lade mig komme på besøg og samle empiri hos dem. I starten af april 2010 tilbragte jeg så tre dage på Strandskolen. Den første dag på Strandskolen ”hang jeg lidt ud” på skolen. Jeg bevægede mig så at sige rundt på skolen; i skolegården, på gangene, på lærerværelset og forsøgte således at danne mig et indtryk af skolen og dens aktører og atmosfære. De efterfølgende to dage startede jeg så på mine interviews. Peer educatorerne og deres forældre havde, inden min ankomst på skolen, modtaget et brev fra mig, uddelt af Bente, hvori jeg beskrev, hvem jeg var, og hvad jeg skulle lave på skolen, samt hvornår jeg ville komme og besøge skolen (se bilag 5). De var således inden blevet informeret om min tilstedeværelse på skolen. Interviewsituationen Der kan skelnes mellem forskellige former for materiale, som kan produceres gennem interviewet. Der er dels de færdigproducerede ”rapporter” i form af fortællinger, som reproducerer et fænomens eksistens ‐ som leverer enkle, sammenlignelige resultater – og så er der de interviews, som har fokus på fortællinger, som rummer kompleksiteten i levet liv (Chase 1995, Staunæs & Søndergaard 2005). Som beskrevet tidligere ønsker jeg 27
med interviewet at invitere til at udfolde kompleksiteten – til at åbne op for den interviewedes fortællinger og betydninger. For at få indsigt i de betydninger, meningstilskrivninger og konstruktioner, som gør sig gældende for de interviewede, valgte jeg derfor at lade interviewet tage udgangspunkt i det, som ifølge Søndergaard, defineres som en ”udforskende type af samtale”. Her er fokus på: ”de diskursive praksisser, oplevemåder, tolkningsrutiner og perspektiver på feltets aktører, praksisser, politikker og materialiter” (Søndergaard 2005:249). Som interviewer betød dette, at jeg forsøgte at indstille min kropslige og verbale kommunikationsform på åbenhed, således at der blev etableret en platform, hvorfra interviewpersonens fortællinger kunne blive udfoldet. Søndergaard beskriver, hvorledes dette handler om at forholde sig åbent interesseret i – og omvendt ikke fordømmende i forhold til ‐ hvordan interviewpersonen forstår sig selv og sin verden (Søndergaard 2005). Selve interviewet kan forstås som et socialt møde mellem dialogpartnere, som sammen producerer fortællinger om den interviewedes virkelighed og den måde han/hun betydningssætter dem på. Dette betyder, at jeg som interviewer således ikke bare er et neutralt spørgende individ, eller at den interviewede er en passiv respondent – vores indbyrdes positioneringer og markeringer er med til at skabe interviewet og dermed også datamaterialet (Staunæs & Søndergaard 2005:54). Staunæs og Søndergaard beskriver, hvorledes det er vigtigt at forsøge at positionere den interviewede ”som et subjekt med mulighed for at reflektere over og i interviewet og for aktivt at være med til at definere arten af det materiale der produceres.”(Staunæs og Søndergaard 2005:57). Det blev således min opgave i interviewet at sørge for at forme interviewet som en dialog, hvor de interviewede inddragedes som aktive samtalepartnere. Jeg skulle som interviewer være i stand til at være sensitiv overfor kompleksiteten i det fortalte og være i stand til løbende at være åben overfor det uventede (Staunæs og Søndergaard 2005). Selve interviewene foregik i et lokale på skolen, som kunne tages i brug til eventuelt gruppearbejde. Jeg fandt dette lokale velegnet, da det var forholdsvist neutralt i modsætning til eksempelvis et klasseværelse eller lærerværelse. Inspireret af den norske professor i pædagogisk psykologi Steinar Kvale (1997) blev hvert interview indledt med en præsentation af, hvem jeg var, hvad jeg skulle bruge interviewet til, og hvorfor jeg var 28
Page 1 and 2: Mia Lund Kongsbak Peer education Et
Page 3 and 4: Titel: Peer education - et redskab
Page 5 and 6: Subjektpositioner og identitetsdann
Page 7 and 8: 1. Indledning En observation Vi bef
Page 9 and 10: skolegården (Børnerådet 2008). V
Page 11 and 12: I de følgende afsnit vil jeg førs
Page 13 and 14: socialkonstruktionisme skal forstå
Page 15 and 16: modsætning til den tilgang, som ka
Page 17 and 18: således at 5.klasses peer educator
Page 19 and 20: Kapitel 8 (Perspektivering) diskute
Page 21 and 22: eleverne kompetente til at styre si
Page 23 and 24: forstår mobning som en slags samfu
Page 25 and 26: nødvendigvis har noget uformelt at
Page 27 and 28: at være for tilfældigt sammensat,
Page 29: af peer education som antimobbestra
Page 33 and 34: 5), der tager udgangspunkt i proble
Page 35 and 36: således kort vende tilbage til det
Page 37 and 38: mobbefelt. Der er igennem tiden ble
Page 39 and 40: tidligere professionel indenfor bø
Page 41 and 42: mobning. Dette betyder, at jeg har
Page 43 and 44: Subjektivering og diskurs Jeg har t
Page 45 and 46: Der er således fokus på subjekter
Page 47 and 48: 2003:43). Jeg ønsker med dette spe
Page 49 and 50: er en fiksering, der indebærer eks
Page 51 and 52: Dean fremhæver, at styringsteknolo
Page 53 and 54: 1992: 90, Jørgensen & Phillips 199
Page 55 and 56: 5. Analysestrategier Begrebet analy
Page 57 and 58: kan bringe forandring.”(Staunæs
Page 59 and 60: 6. Analyse Følgende kapitel præse
Page 61 and 62: søger på peer education på inter
Page 63 and 64: Strandskolens definition af mobning
Page 65 and 66: Det rationale, som fremstår som do
Page 67 and 68: ligesom andre danske skoler, forsø
Page 69 and 70: I ovenstående citat kommer det til
Page 71 and 72: Strandskolen. Jeg vil starte med at
Page 73 and 74: magtfuld og betydningsfuld fortæll
Page 75 and 76: Det er vist blevet tid til at inddr
Page 77 and 78: den samtidig kobles på hende som s
Page 79 and 80: Ifølge Sanne handler det således
Page 81 and 82:
I det følgende analyseafsnit vil j
Page 83 and 84:
Mads’ forvandling Mads er elev i
Page 85 and 86:
En særlig involvering En fortælli
Page 87 and 88:
forvandling betød, at han nu kunne
Page 89 and 90:
selv. I denne sammenhæng får vi b
Page 91 and 92:
educators. Staunæs beskriver, hvor
Page 93 and 94:
egen skolegang (ved f.eks. at komme
Page 95 and 96:
Analysedel 4 - At sætte forskelle
Page 97 and 98:
Strandskolen tyder ovenstående cit
Page 99 and 100:
lærerne til peer educatorerne, som
Page 101 and 102:
Malte: ”På grund af, at jeg ved,
Page 103 and 104:
endnu en selvfølgelighed, som virk
Page 105 and 106:
antimobbestrategi på Strandskolen,
Page 107 and 108:
teknologi er med til at sætte stan
Page 109 and 110:
at tilføje, at jeg ikke er interes
Page 111 and 112:
Skulle jeg i stedet åbne op for en
Page 113 and 114:
9. Litteraturliste Andenæs, A. (19
Page 115 and 116:
Farrington, D. P. & M.M. Ttofi (200
Page 117 and 118:
Kitzinger, C. & S. Wilkinson (1996)
Page 119 and 120:
Olweus, Dan (2000): Mobning i skole
Page 121 and 122:
Villadsen, K. (2006): Forord til de
Page 123 and 124:
When peer education is used as an a
show all

Mia Lund Kongsbak - Peer education Et redskab til - Institut for ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?