Mia Lund Kongsbak - Peer education Et redskab til - Institut for ...
Mia Lund Kongsbak - Peer education Et redskab til - Institut for ...
Mia Lund Kongsbak - Peer education Et redskab til - Institut for ...
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
af peer <strong>education</strong> som antimobbestrategi. Jeg mener, at det kvalitative interview er den<br />
rette metode <strong>til</strong> at få indblik i disse <strong>for</strong>ståelser, betydninger og <strong>for</strong>tællinger, idet det<br />
kvalitative interview giver mulighed <strong>for</strong> at <strong>for</strong>søge at <strong>for</strong>stå levet liv <strong>for</strong>talt med<br />
interviewpersonens egne ord og billeder (Kvale 1997, Fog 1994). Ifølge Søndergaard &<br />
Staunæs er netop interviewet velegnet:<br />
”… <strong>til</strong> at udfolde mangefacetterede og ofte modsætningsfulde italesættelser af<br />
erfaringer, oplevelser, orienterings‐ og tolkningsrammer. Det materiale, der<br />
produceres gennem metoden, er medieret gennem de talte ord, og gennem<br />
kropssprog.” (Staunæs & Søndergaard 2005:54)<br />
Gennem interviewet bliver det altså muligt at få øje på interviewpersonernes <strong>for</strong>ståelser,<br />
oplevelser og italesættelser af peer <strong>education</strong> og mobning. Det bliver muligt at få blik <strong>for</strong>,<br />
hvordan disse fænomener tales frem, defineres, knyttes sammen eller skubbes fra<br />
hinanden, samt hvilke betydninger, som lægges i henholdsvis mobning og peer <strong>education</strong><br />
samt deres indbyrdes sammenhæng. Gennem interviewet får jeg mulighed <strong>for</strong> at få<br />
indsigt i ”..hvilke betingelser, rammer, muligheder og begrænsninger, deltagerne i netop<br />
disse kontekster bevæger sig inden <strong>for</strong>.” (Søndergaard 2005:251).<br />
Jeg har desuden valgt at supplere interview<strong>for</strong>men med inddragelsen af et dokument;<br />
Strandskolens mobbehandleplan. På baggrund af lektor i antropologi og sociologi Nanna<br />
Mik‐Meiers definition anskuer jeg dokumenter på følgende måde:<br />
”Dokumenter er ikke et passivt, ”dødt” materiale, men et materiale, der <strong>til</strong><br />
stadighed ændrer betydning afhængigt af, hvilken institutionel sammenhæng og<br />
konkret social kontekst, det indgår i.(…)Det afgørende er, at mennesker ”gør”<br />
noget med dokumenter, og at det er dette ”noget”, som er et oplagt<br />
undersøgelsesområde <strong>for</strong> <strong>for</strong>skeren.” (Mik‐Meyer 2005:199).<br />
Det vil altså sige, at Strandskolens mobbehandleplan ikke er et passivt dokument, men<br />
det er med <strong>til</strong> at betydningssætte skolens <strong>for</strong>ståelse af mobning og peer <strong>education</strong>. Jeg<br />
26