Mia Lund Kongsbak - Peer education Et redskab til - Institut for ...

More documents

Recommendations

Info

mobning ses i dansk sammenhæng således som en forbedring af undervisningsmiljøet (Frånberg 2003:37). I forbindelse med ovenstående lov blev Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) oprettet i 2002. DCUM er en uafhængig statslig organisation, som har til hensigt at fremme og opretholde et godt undervisningsmiljø for elever og studerende, og som skal yde vejledning til studerende, elever og ansatte i spørgsmål vedrørende undervisningsmiljø – herunder således også i forhold til antimobbearbejde/strategier til aktører i en skolekontekst 14 (DCUM 2010). DCUM udgav i forbindelse med dette arbejde i 2006 metodehåndbogen ”Er du med mod mobning – 42 veje til bedre trivsel”, som præsenterer en række forslag til udarbejdelse af antimobbestrategier samt diverse metoder til at forebygge mobning i en skolekontekst – hvorunder også peer education præsenteres. I 2008 lancerede DCUM desuden en antimobbeportal, som skal samle viden om mobning, således at lærere, elever og andre interesserede kan hente information om fænomenet her. Dette er et led i Undervisningsministeriets antimobbekampagne ”Nej til mobning – vi vil ha’ trivsel, tolerance og tryghed.” (Kjær 2007a). Rabøl Hansen kritiserer de danske initiativer for at mangle faglig viden om fænomenet samt for at ”skyde med spredehagl” i forhold til især indsamling af viden om fænomenet mobning (Kragh 2007, Kjær 2007b). Rabøl Hansen peger på, hvorledes man i Sverige har en skolelovgivning, som forpligter alle skoler til at udarbejde handleplaner mod mobning, og hvis der således opstår mobning på en skole, undersøges skolens politik for at finde ud af, om den fungerer. Dette giver Sverige en mere systematisk viden om virkningerne af de forskellige handleplaner mod mobning, mener Rabøl Hansen (Kragh 2007). I august 2009 blev det dog også indført ved lov, at alle danske folkeskoler udarbejder antimobbestrategier 15 . Det er op til de enkelte skoler, hvorledes de vælger at udarbejde og udføre disse antimobbetiltag, og skolerne skal således navigere i et bredt felt med mange forskellige muligheder for antimobbetiltag og dertilhørende divergerende forståelser af fænomenet mobning. Mange folkeskoler har i dag udarbejdet handleplaner mod mobning, men en del af disse handleplaner kritiseres for at være uambitiøse og for 14 Se bl.a. Loven om elever og studerendes undervisningsmiljø. 15 Lov nr. 534 af 12/06/2009, Lov om ændring af lov om folkeskolen. 23
at være for tilfældigt sammensat, hvilket gør dem uanvendelige i praksis (Henriksen & Rabøl Hansen 2006). Specialets indskrivning i feltet Dette speciale skriver sig ind i et felt, som er præget af divergerende mobbeforståelser og forskelligartede holdninger til bl.a. antimobbetiltag. Samtidig er den danske mobbeforskning præget af mangel på teoretisk viden i forhold til mobningens væsen og dynamikker (Kofoed & Søndergaard 2009:8). Denne manglende viden forsøger det danske forskningsprojekt Exploring Bullying in Schools (eXbus) ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole ved Århus Universitet at rette op på. eXbus peger på mobbefænomenet som en kompleks størrelse og arbejder på at tilbyde begreber og analysetilgange, der kan håndtere denne kompleksitet (Kofoed & Søndergaard 2009:10). Dette speciale forsøger at anvende denne kompleksitetssensitive tilgang til fænomenet mobning med et fokus på antimobbestrategien peer education ‐ hvilke mulige og umulige rationaler, fortællinger og positioner i et levet hverdagsliv er denne strategi (teknologi) med til at åbne og lukke op for. Både Kofoed (2004) og Staunæs (2004) har foretaget kompleksitetssøgende studier i en skolekontekst, hvilket har været til stor inspiration for dette speciale. Andre studier, som har hentet begrebet styringsteknologier ind til at studere skoleliv på et subjektniveau, har ligeledes været til stor inspiration. Dette gælder bl.a. Knudsen (2010), Bjerg & Knudsen (2007), Kofoed (2007b) og Staunæs (2007). 24
Page 1 and 2: Mia Lund Kongsbak Peer education Et
Page 3 and 4: Titel: Peer education - et redskab
Page 5 and 6: Subjektpositioner og identitetsdann
Page 7 and 8: 1. Indledning En observation Vi bef
Page 9 and 10: skolegården (Børnerådet 2008). V
Page 11 and 12: I de følgende afsnit vil jeg førs
Page 13 and 14: socialkonstruktionisme skal forstå
Page 15 and 16: modsætning til den tilgang, som ka
Page 17 and 18: således at 5.klasses peer educator
Page 19 and 20: Kapitel 8 (Perspektivering) diskute
Page 21 and 22: eleverne kompetente til at styre si
Page 23 and 24: forstår mobning som en slags samfu
Page 25: nødvendigvis har noget uformelt at
Page 29 and 30: af peer education som antimobbestra
Page 31 and 32: med interviewet at invitere til at
Page 33 and 34: 5), der tager udgangspunkt i proble
Page 35 and 36: således kort vende tilbage til det
Page 37 and 38: mobbefelt. Der er igennem tiden ble
Page 39 and 40: tidligere professionel indenfor bø
Page 41 and 42: mobning. Dette betyder, at jeg har
Page 43 and 44: Subjektivering og diskurs Jeg har t
Page 45 and 46: Der er således fokus på subjekter
Page 47 and 48: 2003:43). Jeg ønsker med dette spe
Page 49 and 50: er en fiksering, der indebærer eks
Page 51 and 52: Dean fremhæver, at styringsteknolo
Page 53 and 54: 1992: 90, Jørgensen & Phillips 199
Page 55 and 56: 5. Analysestrategier Begrebet analy
Page 57 and 58: kan bringe forandring.”(Staunæs
Page 59 and 60: 6. Analyse Følgende kapitel præse
Page 61 and 62: søger på peer education på inter
Page 63 and 64: Strandskolens definition af mobning
Page 65 and 66: Det rationale, som fremstår som do
Page 67 and 68: ligesom andre danske skoler, forsø
Page 69 and 70: I ovenstående citat kommer det til
Page 71 and 72: Strandskolen. Jeg vil starte med at
Page 73 and 74: magtfuld og betydningsfuld fortæll
Page 75 and 76: Det er vist blevet tid til at inddr
Page 77 and 78:
den samtidig kobles på hende som s
Page 79 and 80:
Ifølge Sanne handler det således
Page 81 and 82:
I det følgende analyseafsnit vil j
Page 83 and 84:
Mads’ forvandling Mads er elev i
Page 85 and 86:
En særlig involvering En fortælli
Page 87 and 88:
forvandling betød, at han nu kunne
Page 89 and 90:
selv. I denne sammenhæng får vi b
Page 91 and 92:
educators. Staunæs beskriver, hvor
Page 93 and 94:
egen skolegang (ved f.eks. at komme
Page 95 and 96:
Analysedel 4 - At sætte forskelle
Page 97 and 98:
Strandskolen tyder ovenstående cit
Page 99 and 100:
lærerne til peer educatorerne, som
Page 101 and 102:
Malte: ”På grund af, at jeg ved,
Page 103 and 104:
endnu en selvfølgelighed, som virk
Page 105 and 106:
antimobbestrategi på Strandskolen,
Page 107 and 108:
teknologi er med til at sætte stan
Page 109 and 110:
at tilføje, at jeg ikke er interes
Page 111 and 112:
Skulle jeg i stedet åbne op for en
Page 113 and 114:
9. Litteraturliste Andenæs, A. (19
Page 115 and 116:
Farrington, D. P. & M.M. Ttofi (200
Page 117 and 118:
Kitzinger, C. & S. Wilkinson (1996)
Page 119 and 120:
Olweus, Dan (2000): Mobning i skole
Page 121 and 122:
Villadsen, K. (2006): Forord til de
Page 123 and 124:
When peer education is used as an a
show all

Mia Lund Kongsbak - Peer education Et redskab til - Institut for ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?