Mia Lund Kongsbak - Peer education Et redskab til - Institut for ...

mobning ses i dansk sammenhæng således som en forbedring af undervisningsmiljøet
(Frånberg 2003:37). I forbindelse med ovenstående lov blev Dansk Center for
Undervisningsmiljø (DCUM) oprettet i 2002. DCUM er en uafhængig statslig organisation,
som har til hensigt at fremme og opretholde et godt undervisningsmiljø for elever og
studerende, og som skal yde vejledning til studerende, elever og ansatte i spørgsmål
vedrørende undervisningsmiljø – herunder således også i forhold til
antimobbearbejde/strategier til aktører i en skolekontekst 14 (DCUM 2010). DCUM udgav i
forbindelse med dette arbejde i 2006 metodehåndbogen ”Er du med mod mobning – 42
veje til bedre trivsel”, som præsenterer en række forslag til udarbejdelse af
antimobbestrategier samt diverse metoder til at forebygge mobning i en skolekontekst –
hvorunder også peer education præsenteres. I 2008 lancerede DCUM desuden en
antimobbeportal, som skal samle viden om mobning, således at lærere, elever og andre
interesserede kan hente information om fænomenet her. Dette er et led i
Undervisningsministeriets antimobbekampagne ”Nej til mobning – vi vil ha’ trivsel,
tolerance og tryghed.” (Kjær 2007a). Rabøl Hansen kritiserer de danske initiativer for at
mangle faglig viden om fænomenet samt for at ”skyde med spredehagl” i forhold til især
indsamling af viden om fænomenet mobning (Kragh 2007, Kjær 2007b). Rabøl Hansen
peger på, hvorledes man i Sverige har en skolelovgivning, som forpligter alle skoler til at
udarbejde handleplaner mod mobning, og hvis der således opstår mobning på en skole,
undersøges skolens politik for at finde ud af, om den fungerer. Dette giver Sverige en
mere systematisk viden om virkningerne af de forskellige handleplaner mod mobning,
mener Rabøl Hansen (Kragh 2007).
I august 2009 blev det dog også indført ved lov, at alle danske folkeskoler udarbejder
antimobbestrategier 15 . Det er op til de enkelte skoler, hvorledes de vælger at udarbejde
og udføre disse antimobbetiltag, og skolerne skal således navigere i et bredt felt med
mange forskellige muligheder for antimobbetiltag og dertilhørende divergerende
forståelser af fænomenet mobning. Mange folkeskoler har i dag udarbejdet handleplaner
mod mobning, men en del af disse handleplaner kritiseres for at være uambitiøse og for
14 Se bl.a. Loven om elever og studerendes undervisningsmiljø.
15 Lov nr. 534 af 12/06/2009, Lov om ændring af lov om folkeskolen.
23