Mia Lund Kongsbak - Peer education Et redskab til - Institut for ...

More documents

Recommendations

Info

mobber – og offerpositioner som stabile over tid og beskriver bestemte kendetegn ved både mobber og mobbeoffer (Olweus 2000). Olweus lægger således vægt på, at mobber – og offeradfærden er noget, som skal findes iboende mobberen/offeret, og som er opstået på baggrund af f.eks. dårlig opdragelse og omsorgssvigt fra den primære omsorgsperson (Olweus 2000). Olweus’ antimobbeprogram retter sig primært mod mobberen og Olweus beskriver, hvorledes mobberen aldrig har lært at indordne sig under fælles regler, og det er således også på denne baggrund, at Olweus mener det er vigtigt at straffe mobberen gennem sanktioner (Olweus 2000). Olweus’ mobbeforståelse kan defineres som en individualistisk tilgang til fænomenet, idet Olweus lægger stor vægt på individuelle træk hos henholdsvis mobber og offer (Schott 2009:234). Olweus’ tilgang til fænomenet mobning er siden blevet kritiseret af bl.a. de svenske mobbeforskere Eriksson m.fl., som peger på, at Olweus’ fokus på individuel aggression bygger på en formodning om, at noget uden for klasseværelset ligger til grund for de problemer, som opstår i klasseværelset (Eriksson m.fl. 2002). Ifølge den svenske mobbeforsker Gun‐Marie Frånberg præges de fremherskende mobbeforståelser af et fokus på enten individet eller et fokus på magtforholdet/samspillet (Frånberg 2003). Desuden fremfører både Frånberg og Eriksson, at mobbelitteraturen ofte er meget moraliserende, samt at forskningen på feltet er præget af entydighed og snæversyn (Eriksson m.fl. 2002:36, Frånberg 2003:25). Frånberg efterspørger således forskning på området, som ser ud over disse dominerende forståelser og i stedet anskuer mobning som et komplekst socialt fænomen (Frånberg 2003:25, 63). På trods af ovenstående kritik har Olweus’ mobbeforståelse gennem tiden inspireret mange mobbeforskere og anvendes forsat i praksis, og ifølge den danske mobbeforsker Robin May Schott må Olweus’ mobbeforståelse anses for at være det herskende paradigme 11 indenfor mobbeopfattelser (Schott 2009). Robin May Schott beskriver dog også to andre fremherskende forståelser af mobning (Schott 2009). Den ene tilgang 11 Robin May Schott definerer Olweus’ mobbeforståelse som et dominerende paradigme og det er på denne baggrund jeg bringer dette begreb ind. Begrebet paradigme er udviklet af Thomas Kuhn og defineres som en bestemt samling opfattelser og meninger, som deles af en større gruppe (Schott 2009). 19
forstår mobning som en slags samfundsmæssig vold. Denne forståelse definerer mobning som aggressiv og ondskabsfuld opførsel og søger forklaringerne på denne opførsel i bl.a. socioøkonomiske forhold i samfundet (Smith m.fl. 1999:1, Schott 2009:238). Den tredje fremherskende forståelse af mobning ser mobning som en form for dysfunktionel gruppedynamik (Schott 2009:233). Især den finske forsker Christina Salmivalli og hendes kolleger har bidraget til denne forståelse med deres forskning af forskellige deltagerroller i en mobbesituation. Her flyttes fokus fra kun at fokusere på mobber og offer til også at omhandle de andre roller i mobningen, såsom f.eks. outsiders og assistants of bullies, og det påvises således, at rollerne i en mobbesituation er mere komplekse end tidligere antaget (Salmivalli m.fl. 2004:252, Frånberg 2003:21). Ovenstående illustrerer, hvorledes der er divergerende forståelser af mobning indenfor feltet. Interventionsstrategierne Der er meget, der tyder på, at de forskellige interventionsstrategier mod mobning ligeledes afspejler de dominerende mobbeforståelser. Den forståelse, som knytter mobning til individuel aggression, lægger således op til interventioner rettet mod konkrete udpegede individer (Rabøl Hansen 2009:143). Den australske mobbeforsker Ken Rigbys studier af interventionsstrategier mod mobning viser, hvordan de divergerende mobbeforståelser afspejles i interventionerne, hvor én tilgang handler om at identificere og straffe mobbere, og en anden tilgang omhandler et forsøg på at fremme konstruktiv og respektfuld opførsel mellem mennesker (Rigby 2002:234). Peer education må defineres som tilhørende den sidst beskrevne tilgang, idet peer education arbejder på at fremme sociale kompetencer samt at udvikle elevers evner til konflikthåndtering, for på denne måde at fremme en bedre trivsel på skolen (DCUM 2006). I december 2009 udkom rapporten ”School‐Based programs to reduce bullying and victimization” (Farrington & Ttofi 2009), som undersøger et stort antal antimobbestrategier/programmer i en række europæiske lande. Konklusionen i denne rapport er klar: Elever som deltager i antimobbeprogrammer, hvor de undervises i bl.a. sociale færdigheder, udviser mindre aggressiv og mobbende adfærd (Farrington & Ttofi 2009). Rapporten er efterfølgende blevet kritiseret for at definere og forstå mobning ud 20
Page 1 and 2: Mia Lund Kongsbak Peer education Et
Page 3 and 4: Titel: Peer education - et redskab
Page 5 and 6: Subjektpositioner og identitetsdann
Page 7 and 8: 1. Indledning En observation Vi bef
Page 9 and 10: skolegården (Børnerådet 2008). V
Page 11 and 12: I de følgende afsnit vil jeg førs
Page 13 and 14: socialkonstruktionisme skal forstå
Page 15 and 16: modsætning til den tilgang, som ka
Page 17 and 18: således at 5.klasses peer educator
Page 19 and 20: Kapitel 8 (Perspektivering) diskute
Page 21: eleverne kompetente til at styre si
Page 25 and 26: nødvendigvis har noget uformelt at
Page 27 and 28: at være for tilfældigt sammensat,
Page 29 and 30: af peer education som antimobbestra
Page 31 and 32: med interviewet at invitere til at
Page 33 and 34: 5), der tager udgangspunkt i proble
Page 35 and 36: således kort vende tilbage til det
Page 37 and 38: mobbefelt. Der er igennem tiden ble
Page 39 and 40: tidligere professionel indenfor bø
Page 41 and 42: mobning. Dette betyder, at jeg har
Page 43 and 44: Subjektivering og diskurs Jeg har t
Page 45 and 46: Der er således fokus på subjekter
Page 47 and 48: 2003:43). Jeg ønsker med dette spe
Page 49 and 50: er en fiksering, der indebærer eks
Page 51 and 52: Dean fremhæver, at styringsteknolo
Page 53 and 54: 1992: 90, Jørgensen & Phillips 199
Page 55 and 56: 5. Analysestrategier Begrebet analy
Page 57 and 58: kan bringe forandring.”(Staunæs
Page 59 and 60: 6. Analyse Følgende kapitel præse
Page 61 and 62: søger på peer education på inter
Page 63 and 64: Strandskolens definition af mobning
Page 65 and 66: Det rationale, som fremstår som do
Page 67 and 68: ligesom andre danske skoler, forsø
Page 69 and 70: I ovenstående citat kommer det til
Page 71 and 72: Strandskolen. Jeg vil starte med at
Page 73 and 74:
magtfuld og betydningsfuld fortæll
Page 75 and 76:
Det er vist blevet tid til at inddr
Page 77 and 78:
den samtidig kobles på hende som s
Page 79 and 80:
Ifølge Sanne handler det således
Page 81 and 82:
I det følgende analyseafsnit vil j
Page 83 and 84:
Mads’ forvandling Mads er elev i
Page 85 and 86:
En særlig involvering En fortælli
Page 87 and 88:
forvandling betød, at han nu kunne
Page 89 and 90:
selv. I denne sammenhæng får vi b
Page 91 and 92:
educators. Staunæs beskriver, hvor
Page 93 and 94:
egen skolegang (ved f.eks. at komme
Page 95 and 96:
Analysedel 4 - At sætte forskelle
Page 97 and 98:
Strandskolen tyder ovenstående cit
Page 99 and 100:
lærerne til peer educatorerne, som
Page 101 and 102:
Malte: ”På grund af, at jeg ved,
Page 103 and 104:
endnu en selvfølgelighed, som virk
Page 105 and 106:
antimobbestrategi på Strandskolen,
Page 107 and 108:
teknologi er med til at sætte stan
Page 109 and 110:
at tilføje, at jeg ikke er interes
Page 111 and 112:
Skulle jeg i stedet åbne op for en
Page 113 and 114:
9. Litteraturliste Andenæs, A. (19
Page 115 and 116:
Farrington, D. P. & M.M. Ttofi (200
Page 117 and 118:
Kitzinger, C. & S. Wilkinson (1996)
Page 119 and 120:
Olweus, Dan (2000): Mobning i skole
Page 121 and 122:
Villadsen, K. (2006): Forord til de
Page 123 and 124:
When peer education is used as an a
show all

Mia Lund Kongsbak - Peer education Et redskab til - Institut for ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?