Mia Lund Kongsbak - Peer education Et redskab til - Institut for ...

More documents

Recommendations

Info

2. Mobbefeltet I det følgende kapitel vil jeg tegne et omrids af det felt, som dette speciale bevæger sig ind på. Dette vil både indebære en beskrivelse af skolerummet og menneskene i det, samt en introduktion til mobbefeltet og de dominerende stemmer indenfor dette felt. Skolen som ramme Specialet tager afsæt i en skolekontekst, hvorfor jeg ligeledes finder det vigtigt at beskrive, hvordan skolen opfattes som en institution i samfundet. Lektor i socialpsykologi Jette Kofoed beskriver, hvorledes skolen kan forstås som en rammesættende institution. En institution som er med til at sætte rammer for, hvordan man kan blive til som eksempelvis elev eller lærer. At blive elev eller lærer er ikke noget man er, men noget man bliver til. De børn, der starter i skole efter sommerferien, inddeles i klasser efter alder og lærer gennem deres tid i skolen, at alder blandt andet spiller en rolle for, hvem man hører sammen med og hvordan (Kofoed 2004:17). Gennem deres tid i skolen lærer eleverne at blive til som bestemte slags elever. Kofoed beskriver, hvordan mulighederne for ”elevhed” – hvordan man kan blive til som elev ‐ er indlejret i institutionen – i skolens institutionelle rammer og i de betydninger og forvaltninger, som ligger i disse rammer (Kofoed 2007a:102). Lektor i psykologi Dorthe Staunæs beskriver, hvordan skolen ikke bare er mødeplads for børn med medbragte forskelle, men derimod hvordan også skolen som institution er med til at sætte forskelle – skolen er et rum for tilblivelse og subjektivitet (Staunæs 2004:35). Skolen kan forstås som en institution, som forsøger at strukturere den proces, hvori børn forventes at blive til som bestemte elever, der senere kan træde ind i arbejds‐ og voksenlivet. Denne proces forsøges styret, og skolen som institution invaderes af forskellige styringsteknologier (Staunæs 2007:253). Den nye tendens er at forsøge at gøre 17
eleverne kompetente til at styre sig selv og til at påtage sig ansvaret for denne selvstyring (Kampmann 2003:179, Bjerg & Knudsen 2007:95). Denne tendens underbygges af det nye barndomsparadigme, som forsøger at gøre op med synet på børn som passive og føjelige produkter af sociale betingelser. Barnet bør i stedet ses som en deltagende, reflekterende og aktivt bidragende aktør (Staunæs 2004:52, Kampmann 2000:27). Introduktion til mobbefeltet I de følgende afsnit vil jeg forsøge at indkredse, hvorledes mobbeforskningen i Norden – og til dels også i Europa ‐ har bevæget sig igennem de seneste år. Jeg vil hæfte blikket på de dominerende stemmer indenfor mobbeforskningen for at komme nærmere en forståelse af fænomenet mobning samt interventionerne imod mobning. Jeg vil ligeledes kaste et blik på diverse tiltag og debatter omkring mobning i Danmark. Afslutningsvis vil jeg beskrive dette speciales indskrivning i feltet. De dominerende mobbeforståelser Ordet mobning blev taget i anvendelse i de nordiske sprog omkring 1970. På dette tidspunkt havde ordet betydning af gruppevold og blev således forstået som et gruppefænomen (Hareide 2004:20). Siden er der blevet forsket en del i fænomenet mobning, og indenfor nordisk mobbeforskning anses især den svenske psykolog og forsker Dan Olweus 10 som pioner i forhold til forskning indenfor mobning i skolen (Eriksson m.fl. 2002, Schott 2009). Olweus' mobbeforståelse kan forstås som et udtryk for en bestemt mobbeontologi, hvor mobning forstås som en individuel aggression (Rabøl Hansen 2009, Schott 2009). Olweus definerer mobning på følgende måde: ”En person bliver mobbet eller chikaneret, når han eller hun gentagne gange og over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra én eller flere andre personer.” (Olweus 2000:15). Olweus tilføjer, at negative handlinger skal forstås som, når nogen med hensigt forsøger at påføre eller påfører en anden person skade eller ubehag. Desuden tilføjer Olweus, at der kun er tale om mobning, når der er ubalance i styrkeforholdet imellem den, der bliver mobbet og den eller dem, der mobber (Olweus 2000:16). Olweus opfatter 10 Dan Olweus er ansat som professor i psykologi ved Universitetet i Bergen i Norge. 18
Page 1 and 2: Mia Lund Kongsbak Peer education Et
Page 3 and 4: Titel: Peer education - et redskab
Page 5 and 6: Subjektpositioner og identitetsdann
Page 7 and 8: 1. Indledning En observation Vi bef
Page 9 and 10: skolegården (Børnerådet 2008). V
Page 11 and 12: I de følgende afsnit vil jeg førs
Page 13 and 14: socialkonstruktionisme skal forstå
Page 15 and 16: modsætning til den tilgang, som ka
Page 17 and 18: således at 5.klasses peer educator
Page 19: Kapitel 8 (Perspektivering) diskute
Page 23 and 24: forstår mobning som en slags samfu
Page 25 and 26: nødvendigvis har noget uformelt at
Page 27 and 28: at være for tilfældigt sammensat,
Page 29 and 30: af peer education som antimobbestra
Page 31 and 32: med interviewet at invitere til at
Page 33 and 34: 5), der tager udgangspunkt i proble
Page 35 and 36: således kort vende tilbage til det
Page 37 and 38: mobbefelt. Der er igennem tiden ble
Page 39 and 40: tidligere professionel indenfor bø
Page 41 and 42: mobning. Dette betyder, at jeg har
Page 43 and 44: Subjektivering og diskurs Jeg har t
Page 45 and 46: Der er således fokus på subjekter
Page 47 and 48: 2003:43). Jeg ønsker med dette spe
Page 49 and 50: er en fiksering, der indebærer eks
Page 51 and 52: Dean fremhæver, at styringsteknolo
Page 53 and 54: 1992: 90, Jørgensen & Phillips 199
Page 55 and 56: 5. Analysestrategier Begrebet analy
Page 57 and 58: kan bringe forandring.”(Staunæs
Page 59 and 60: 6. Analyse Følgende kapitel præse
Page 61 and 62: søger på peer education på inter
Page 63 and 64: Strandskolens definition af mobning
Page 65 and 66: Det rationale, som fremstår som do
Page 67 and 68: ligesom andre danske skoler, forsø
Page 69 and 70: I ovenstående citat kommer det til
Page 71 and 72:
Strandskolen. Jeg vil starte med at
Page 73 and 74:
magtfuld og betydningsfuld fortæll
Page 75 and 76:
Det er vist blevet tid til at inddr
Page 77 and 78:
den samtidig kobles på hende som s
Page 79 and 80:
Ifølge Sanne handler det således
Page 81 and 82:
I det følgende analyseafsnit vil j
Page 83 and 84:
Mads’ forvandling Mads er elev i
Page 85 and 86:
En særlig involvering En fortælli
Page 87 and 88:
forvandling betød, at han nu kunne
Page 89 and 90:
selv. I denne sammenhæng får vi b
Page 91 and 92:
educators. Staunæs beskriver, hvor
Page 93 and 94:
egen skolegang (ved f.eks. at komme
Page 95 and 96:
Analysedel 4 - At sætte forskelle
Page 97 and 98:
Strandskolen tyder ovenstående cit
Page 99 and 100:
lærerne til peer educatorerne, som
Page 101 and 102:
Malte: ”På grund af, at jeg ved,
Page 103 and 104:
endnu en selvfølgelighed, som virk
Page 105 and 106:
antimobbestrategi på Strandskolen,
Page 107 and 108:
teknologi er med til at sætte stan
Page 109 and 110:
at tilføje, at jeg ikke er interes
Page 111 and 112:
Skulle jeg i stedet åbne op for en
Page 113 and 114:
9. Litteraturliste Andenæs, A. (19
Page 115 and 116:
Farrington, D. P. & M.M. Ttofi (200
Page 117 and 118:
Kitzinger, C. & S. Wilkinson (1996)
Page 119 and 120:
Olweus, Dan (2000): Mobning i skole
Page 121 and 122:
Villadsen, K. (2006): Forord til de
Page 123 and 124:
When peer education is used as an a
show all

Mia Lund Kongsbak - Peer education Et redskab til - Institut for ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?