Mia Lund Kongsbak - Peer education Et redskab til - Institut for ...

således at 5.klasses peer educators bliver parret med 0.klasse og så fremdeles. Peer
educatorerne laver et skema over, hvornår de skal gå ned i de yngre elevers klasser,
således at der hver dag er 2‐3 peer educators nede i de yngre elevers klasser, som kan
hjælpe de mindre elever med at løse konflikter, sætte lege i gang og i det hele taget
optræde som ”gode eksempler” overfor de yngre elever. Peer educatorerne er ofte peer
educators i et par år, hvorefter de afløses af andre nye peer educators.
Læsevejledning
Samlet set består specialet af 8 kapitler. Jeg vil i det følgende kort præsentere, hvad hvert
enkelt kapitel indeholder.
I herværende kapitel (Indledning) har jeg præsenteret specialets undren, fokus og
problemformulering. Jeg har desuden beskrevet specialets metateoretiske optik og
ramme. Afslutningsvis har jeg kort præsenteret Strandskolen og peer education.
Kapitel 2 (Mobbefeltet) præsenterer de forskellige dominerende stemmer indenfor
mobbefeltet, både i forhold til mobbedefinitioner og i forhold til interventionsstrategier
overfor mobning. Desuden beskrives mobbefeltet i en dansk kontekst, og jeg kommer ind
på, hvilke tiltag og debatter der har været i Danmark omkring mobning. Afslutningsvis
præsenterer jeg dette speciales indskrivning i feltet.
Kapitel 3 (De metodiske overvejelser) præsenterer specialets metode og empiri. Det
kvalitative design præsenteres og argumenteres i forhold til problemstillingen samt i
forhold til specialets metateoretiske optik. Desuden præsenteres og diskuteres de etiske
overvejelser, jeg har gjort mig i forhold til empiriens tilblivelse.
Kapitel 4 (Den teoretiske begrebsramme) præsenterer specialets teoretiske
begrebsramme. Den franske filosof Michel Foucault har været til stor inspiration for dette
speciale, og derfor præsenteres hans tanker omkring diskurser, magt og disciplinering og
disse begrebers relevans i forhold til specialets problemstilling. Efterfølgende vil de
centrale begreber, som anvendes i analysen, blive præsenteret. Disse begreber er
subjektpositioner, som det er udviklet af Davies og Harré (2000), passendehed som det
bl.a. forstås af Kofoed (2004) og Staunæs (2004), govenmentality‐studiernes begreb
styringsteknologier, som det bl.a. forstås og bruges af Dean (2006) og Åkerstrøm
14