Mia Lund Kongsbak - Peer education Et redskab til - Institut for ...

More documents

Recommendations

Info

fortællinger, som Strandskolen opfatter som naturlige – som de tager for givet ‐ i forhold til peer education og mobning, for på denne måde at vise, at mobning og peer education også kan forstås på andre måder. Dette gør jeg ved at sætte fokus på konstruktionsprocesserne, fordi det på denne måde bliver muligt at få øje på, hvordan virkeligheden (re)konstrueres, opretholdes og legitimeres på bestemte måder. Inden vi bevæger os ind på mobbefeltet følger først en kort præsentation af Strandskolen og af peer education. Dernæst følger en læsevejledning, som kort præsenterer, hvad dette speciale vil byde på. Præsentation af Strandskolen og antimobbestrategien peer education Præsentationen af Strandskolen og peer education tager udgangspunkt i henholdsvis Strandskolens hjemmeside, mine interviewpersoners italesættelser samt skolens dokument omhandlende peer education. Jeg skal i analysen gå mere i dybden med, hvordan peer education betydningssættes som antimobbestrategi. Nedenstående præsentation skal først og fremmest tjene som en overordnet introduktion til specialets fokusområde. Strandskolen befinder sig i en mindre landsby, som fungerer som forstad til en større by et sted i Jylland. Strandskolen er en stor skole med ca. 700 elever fordelt på 3 og 4 spor på klassetrin fra 0.‐ 9.klasse. Peer education blev indført på skolen som antimobbestrategi i 2004 og har således fungeret på skolen i seks år. Peer educatorerne på Strandskolen er elever fra 5. til 9.klasse. Disse elever vælger selv, om de har lyst til at være peer educators. En gang om året spørger klasselæreren i de pågældende klasser om, hvem der har lyst til at være peer educators. Efterfølgende udvælger Strandskolens tovholdere for peer education blandt de tilmeldte, hvem de finder egnet til at være peer educators. Der vælges ofte ca. 5‐6 elever fra hver klasse. De peer educators som bliver valgt, gennemgår efterfølgende et kursus, som foregår over en weekend. Her undervises de bl.a. i konflikthåndtering og kommunikation af tovholderne for peer education på Strandskolen. Peer educatorernes opgave er efterfølgende at gå ned i de yngres elevers klasser og være sammen med de yngre elever i frikvartererne. På Strandskolen fungerer peer educatorerne fra 5.‐9.klasse som peer educators i klasserne fra 0.‐4.klassetrin, 13
således at 5.klasses peer educators bliver parret med 0.klasse og så fremdeles. Peer educatorerne laver et skema over, hvornår de skal gå ned i de yngre elevers klasser, således at der hver dag er 2‐3 peer educators nede i de yngre elevers klasser, som kan hjælpe de mindre elever med at løse konflikter, sætte lege i gang og i det hele taget optræde som ”gode eksempler” overfor de yngre elever. Peer educatorerne er ofte peer educators i et par år, hvorefter de afløses af andre nye peer educators. Læsevejledning Samlet set består specialet af 8 kapitler. Jeg vil i det følgende kort præsentere, hvad hvert enkelt kapitel indeholder. I herværende kapitel (Indledning) har jeg præsenteret specialets undren, fokus og problemformulering. Jeg har desuden beskrevet specialets metateoretiske optik og ramme. Afslutningsvis har jeg kort præsenteret Strandskolen og peer education. Kapitel 2 (Mobbefeltet) præsenterer de forskellige dominerende stemmer indenfor mobbefeltet, både i forhold til mobbedefinitioner og i forhold til interventionsstrategier overfor mobning. Desuden beskrives mobbefeltet i en dansk kontekst, og jeg kommer ind på, hvilke tiltag og debatter der har været i Danmark omkring mobning. Afslutningsvis præsenterer jeg dette speciales indskrivning i feltet. Kapitel 3 (De metodiske overvejelser) præsenterer specialets metode og empiri. Det kvalitative design præsenteres og argumenteres i forhold til problemstillingen samt i forhold til specialets metateoretiske optik. Desuden præsenteres og diskuteres de etiske overvejelser, jeg har gjort mig i forhold til empiriens tilblivelse. Kapitel 4 (Den teoretiske begrebsramme) præsenterer specialets teoretiske begrebsramme. Den franske filosof Michel Foucault har været til stor inspiration for dette speciale, og derfor præsenteres hans tanker omkring diskurser, magt og disciplinering og disse begrebers relevans i forhold til specialets problemstilling. Efterfølgende vil de centrale begreber, som anvendes i analysen, blive præsenteret. Disse begreber er subjektpositioner, som det er udviklet af Davies og Harré (2000), passendehed som det bl.a. forstås af Kofoed (2004) og Staunæs (2004), govenmentality‐studiernes begreb styringsteknologier, som det bl.a. forstås og bruges af Dean (2006) og Åkerstrøm 14
Page 1 and 2: Mia Lund Kongsbak Peer education Et
Page 3 and 4: Titel: Peer education - et redskab
Page 5 and 6: Subjektpositioner og identitetsdann
Page 7 and 8: 1. Indledning En observation Vi bef
Page 9 and 10: skolegården (Børnerådet 2008). V
Page 11 and 12: I de følgende afsnit vil jeg førs
Page 13 and 14: socialkonstruktionisme skal forstå
Page 15: modsætning til den tilgang, som ka
Page 19 and 20: Kapitel 8 (Perspektivering) diskute
Page 21 and 22: eleverne kompetente til at styre si
Page 23 and 24: forstår mobning som en slags samfu
Page 25 and 26: nødvendigvis har noget uformelt at
Page 27 and 28: at være for tilfældigt sammensat,
Page 29 and 30: af peer education som antimobbestra
Page 31 and 32: med interviewet at invitere til at
Page 33 and 34: 5), der tager udgangspunkt i proble
Page 35 and 36: således kort vende tilbage til det
Page 37 and 38: mobbefelt. Der er igennem tiden ble
Page 39 and 40: tidligere professionel indenfor bø
Page 41 and 42: mobning. Dette betyder, at jeg har
Page 43 and 44: Subjektivering og diskurs Jeg har t
Page 45 and 46: Der er således fokus på subjekter
Page 47 and 48: 2003:43). Jeg ønsker med dette spe
Page 49 and 50: er en fiksering, der indebærer eks
Page 51 and 52: Dean fremhæver, at styringsteknolo
Page 53 and 54: 1992: 90, Jørgensen & Phillips 199
Page 55 and 56: 5. Analysestrategier Begrebet analy
Page 57 and 58: kan bringe forandring.”(Staunæs
Page 59 and 60: 6. Analyse Følgende kapitel præse
Page 61 and 62: søger på peer education på inter
Page 63 and 64: Strandskolens definition af mobning
Page 65 and 66: Det rationale, som fremstår som do
Page 67 and 68:
ligesom andre danske skoler, forsø
Page 69 and 70:
I ovenstående citat kommer det til
Page 71 and 72:
Strandskolen. Jeg vil starte med at
Page 73 and 74:
magtfuld og betydningsfuld fortæll
Page 75 and 76:
Det er vist blevet tid til at inddr
Page 77 and 78:
den samtidig kobles på hende som s
Page 79 and 80:
Ifølge Sanne handler det således
Page 81 and 82:
I det følgende analyseafsnit vil j
Page 83 and 84:
Mads’ forvandling Mads er elev i
Page 85 and 86:
En særlig involvering En fortælli
Page 87 and 88:
forvandling betød, at han nu kunne
Page 89 and 90:
selv. I denne sammenhæng får vi b
Page 91 and 92:
educators. Staunæs beskriver, hvor
Page 93 and 94:
egen skolegang (ved f.eks. at komme
Page 95 and 96:
Analysedel 4 - At sætte forskelle
Page 97 and 98:
Strandskolen tyder ovenstående cit
Page 99 and 100:
lærerne til peer educatorerne, som
Page 101 and 102:
Malte: ”På grund af, at jeg ved,
Page 103 and 104:
endnu en selvfølgelighed, som virk
Page 105 and 106:
antimobbestrategi på Strandskolen,
Page 107 and 108:
teknologi er med til at sætte stan
Page 109 and 110:
at tilføje, at jeg ikke er interes
Page 111 and 112:
Skulle jeg i stedet åbne op for en
Page 113 and 114:
9. Litteraturliste Andenæs, A. (19
Page 115 and 116:
Farrington, D. P. & M.M. Ttofi (200
Page 117 and 118:
Kitzinger, C. & S. Wilkinson (1996)
Page 119 and 120:
Olweus, Dan (2000): Mobning i skole
Page 121 and 122:
Villadsen, K. (2006): Forord til de
Page 123 and 124:
When peer education is used as an a
show all

Mia Lund Kongsbak - Peer education Et redskab til - Institut for ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?