Mia Lund Kongsbak - Peer education Et redskab til - Institut for ...

More documents

Recommendations

Info

der konstrueres og trækkes på, samt hvilken betydning dette får for Strandskolens aktører, for de positioner, som bliver mulige og umulige, samt hvordan positionerne forhandles. Det bliver i denne forbindelse væsentligt at foretage en skelnen mellem fortællinger og rationaler. I dette speciale forstår jeg rationaler (som tidligere beskrevet) som konkrete styringsrationaler, som formulerer en kausal sammenhæng mellem årsager og virkninger, og fortællinger tænker jeg som konkrete, situerede fortællinger om peer education og mobning, som det kommer til udtryk på Strandskolen. Fortællingerne kan trække på – og gøre brug af – bestemte dominerende rationaler. Den australske professor Carol Bacchi præsenterer en tilgang, hun kalder What’s the problem represented to be (Bacchi 2009). Her sætter hun fokus på, at den måde et specifikt problem præsenteres på samt dets eventuelle løsninger, handler om én bestemt måde at forstå problemet på blandt mange mulige – ”a particular shape” (Bacchi 2009). Der ligger således bl.a. bestemte antagelser bag måden problemet og dets løsninger præsenteres på, hvilket samtidig kan betyde, at der lukkes for andre mulige måder at forstå problemet og dets eventuelle løsninger på (Bacchi 2009). Med inspiration fra Bacchi er det således interessant at undersøge, hvordan Strandskolen forstår fænomenet mobning, samt hvordan de forstår peer education, som løsningen på mobning. Specialet tager udgangspunkt i konkret levet liv 8 , som det erfares og leves på Strandskolen. Jeg bevæger mig således på et mikroniveau, hvor jeg er interesseret i det specifikke og det konkrete, sådan som det erfares af konkrete individer, frem for det abstrakte og overordnede (Khawaja 2005). Fokus er således på, hvordan konkrete individer forstår og tænker, og på, hvordan de skaber betydning (Søndergaard 1996, Staunæs 2004, Kofoed 2004). Virkelighedsreflekterende frem for virkelighedskonstaterende At specialet tager afsæt i en poststrukturalistisk metaoptik betyder, at jeg spørger ud fra det, som kaldes den virkelighedsreflekterende tilgang (Staunæs & Søndergaard 2005). Det betyder, at jeg spørger til den kompleksitet, som præger levet liv. Dette står i 8 Med inspiration fra Dorthe Staunæs anvendes begrebet levet liv/levede liv. Staunæs argumenterer for at dette begreb åbner op for det medierede og oplevede på et subjektniveau (Staunæs 2004:33) 11
modsætning til den tilgang, som kan kaldes den virkelighedskonstaterende, hvor man nærmer sig virkeligheden med et stabilt sæt afgrænsede fænomener, som lader sig konstatere, udforske og beskrive – ofte med henblik på at vurdere om en eksempelvis given strategi ”virker” (Staunæs & Søndergaard 2005). I en sådan tilgang ville jeg f.eks. spørge til, hvorvidt peer education virker mod mobning, eller jeg ville spørge til, hvad mobning skyldes. I den virkelighedskonstaterende tilgang er man optaget af at spørge til hvad frem for hvordan, og det, man undersøger indenfor denne tilgang, gøres til en bestemt form for virkelighed, der ikke kan stilles spørgsmålstegn ved. Indenfor denne tilgang tager man det, man undersøger, for givet (Åkerstrøm Andersen 1999:13‐14). Når jeg i stedet har fokus på de konstituerende processer, som er med til at skabe de individer, jeg er optaget af (Søndergaard 2002:189), kommer mine spørgsmål til at handle om, hvordan Bentes indledende fortælling om peer education bliver betydningssat i forhold til mobning. Hvorfor bliver det netop en fortælling om ro og uro, som bliver indledende for præsentationen af antimobbestrategien peer education? Spørgsmålene kan også handle om, hvordan der eksempelvis gøres passende peer educator 9 , når peer education indføres på en skole, og hvad der er med til at konstituere, hvordan skolens aktører forstår en passende peer educator. Hvordan konstrueres mobning i dette spændingsfelt, og hvilken betydning får dette for skolens aktører og for peer education? At afbryde det selvfølgelige At analysere på poststrukturalistisk vis er at afbryde det, der tages for givent, fordi det kan være vigtigt at åbne op for, at verden kan være anderledes (Staunæs 2004, Dean 1999). Det handler om at stille spørgsmålstegn ved det selvfølgelige – at tænke imod det selvfølgelige og på denne måde åbne op for videre refleksion (Søndergaard 2002:191). Ambitionen med dette speciale er at træde væk fra nogle af de dominerende forståelser af mobning samt forestillinger om, hvad der hjælper mod mobning og i stedet gøre det muligt at forstå mobning og antimobbestrategier på en anden måde – i et andet perspektiv. Jeg ønsker med specialet at sætte spørgsmålstegn ved nogle af de 9 Begrebet passende er inspireret af Kofoed (2004) og Staunæs (2004) og vil blive yderligere præsenteret i kapitel 4. 12
Page 1 and 2: Mia Lund Kongsbak Peer education Et
Page 3 and 4: Titel: Peer education - et redskab
Page 5 and 6: Subjektpositioner og identitetsdann
Page 7 and 8: 1. Indledning En observation Vi bef
Page 9 and 10: skolegården (Børnerådet 2008). V
Page 11 and 12: I de følgende afsnit vil jeg førs
Page 13: socialkonstruktionisme skal forstå
Page 17 and 18: således at 5.klasses peer educator
Page 19 and 20: Kapitel 8 (Perspektivering) diskute
Page 21 and 22: eleverne kompetente til at styre si
Page 23 and 24: forstår mobning som en slags samfu
Page 25 and 26: nødvendigvis har noget uformelt at
Page 27 and 28: at være for tilfældigt sammensat,
Page 29 and 30: af peer education som antimobbestra
Page 31 and 32: med interviewet at invitere til at
Page 33 and 34: 5), der tager udgangspunkt i proble
Page 35 and 36: således kort vende tilbage til det
Page 37 and 38: mobbefelt. Der er igennem tiden ble
Page 39 and 40: tidligere professionel indenfor bø
Page 41 and 42: mobning. Dette betyder, at jeg har
Page 43 and 44: Subjektivering og diskurs Jeg har t
Page 45 and 46: Der er således fokus på subjekter
Page 47 and 48: 2003:43). Jeg ønsker med dette spe
Page 49 and 50: er en fiksering, der indebærer eks
Page 51 and 52: Dean fremhæver, at styringsteknolo
Page 53 and 54: 1992: 90, Jørgensen & Phillips 199
Page 55 and 56: 5. Analysestrategier Begrebet analy
Page 57 and 58: kan bringe forandring.”(Staunæs
Page 59 and 60: 6. Analyse Følgende kapitel præse
Page 61 and 62: søger på peer education på inter
Page 63 and 64: Strandskolens definition af mobning
Page 65 and 66:
Det rationale, som fremstår som do
Page 67 and 68:
ligesom andre danske skoler, forsø
Page 69 and 70:
I ovenstående citat kommer det til
Page 71 and 72:
Strandskolen. Jeg vil starte med at
Page 73 and 74:
magtfuld og betydningsfuld fortæll
Page 75 and 76:
Det er vist blevet tid til at inddr
Page 77 and 78:
den samtidig kobles på hende som s
Page 79 and 80:
Ifølge Sanne handler det således
Page 81 and 82:
I det følgende analyseafsnit vil j
Page 83 and 84:
Mads’ forvandling Mads er elev i
Page 85 and 86:
En særlig involvering En fortælli
Page 87 and 88:
forvandling betød, at han nu kunne
Page 89 and 90:
selv. I denne sammenhæng får vi b
Page 91 and 92:
educators. Staunæs beskriver, hvor
Page 93 and 94:
egen skolegang (ved f.eks. at komme
Page 95 and 96:
Analysedel 4 - At sætte forskelle
Page 97 and 98:
Strandskolen tyder ovenstående cit
Page 99 and 100:
lærerne til peer educatorerne, som
Page 101 and 102:
Malte: ”På grund af, at jeg ved,
Page 103 and 104:
endnu en selvfølgelighed, som virk
Page 105 and 106:
antimobbestrategi på Strandskolen,
Page 107 and 108:
teknologi er med til at sætte stan
Page 109 and 110:
at tilføje, at jeg ikke er interes
Page 111 and 112:
Skulle jeg i stedet åbne op for en
Page 113 and 114:
9. Litteraturliste Andenæs, A. (19
Page 115 and 116:
Farrington, D. P. & M.M. Ttofi (200
Page 117 and 118:
Kitzinger, C. & S. Wilkinson (1996)
Page 119 and 120:
Olweus, Dan (2000): Mobning i skole
Page 121 and 122:
Villadsen, K. (2006): Forord til de
Page 123 and 124:
When peer education is used as an a
show all

Mia Lund Kongsbak - Peer education Et redskab til - Institut for ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?