Mia Lund Kongsbak - Peer education Et redskab til - Institut for ...

More documents

Recommendations

Info

individuelle identiteter (Søndergaard 2000a). Professor Dorthe Gerd Simonsen beskriver, hvordan betydning ikke kan fastsættes endeligt: ”Der er en konstant bevægelighed og forskydning i enhver betydningsenhed på grund af den uophørlige reference til noget andet, som teksten/tegnet citerer eller sætter sig i opposition til, for at gøre sig forståelig.” (Simonsen 1996:31) Poststrukturalisme og socialkonstruktionisme opfatter således forskelle som konstituerende – et mobbeoffer bliver således først til igennem betydningsskabende forskelsrelationer til noget andet (Simonsen 1996:38). Mobning er i denne optik ikke noget, der er, men derimod noget, der skabes, omskabes, forhandles og (re)konstrueres igennem sociale og diskursive processer. Hvem man er, vil altid afhænge af de forskellige positioner 6 , som er til rådighed i den/de pågældende diskursive praksis/er, som man færdes i, og vil samtidig også afhænge af, hvordan man vælger at bruge disse positioner (Davies & Harré 2000). Mobber og mobbeoffer er således ikke stabile positioner, men derimod bevægelige og foranderlige positioner afhængig af den dominerende mobbediskurs. I denne optik er antimobbestrategier, såsom peer education, ikke bare uskyldige strategier, men derimod teknologier, som installeres, og som igennem sine rationaler forsøger at styre subjekterne i en bestemt retning (Rasmussen 2009:6, Kofoed 2007b:102, Dean 1999:78). Dette speciale anskuer således peer education som en styringsteknologi. Styringsteknologier sætter, er udtryk for og bidrager til en række rationaler om blandt andet kausalsammenhænge og normer (Knudsen 2010:117). Rationaler forstås i denne sammenhæng som de konkrete styringsrationaler, som formulerer en kausal sammenhæng mellem årsag og virkning (Knudsen 2010:43), og det er disse rationaler, jeg ønsker at have fokus på ved at iagttage peer education som en styringsteknologi. Styringsteknologibegrebet vil blive uddybet yderligere under kapitel 4 og kapitel 5. Der eksisterer forskellige opfattelser af, hvordan poststrukturalisme og socialkonstruktionisme skal forstås i forhold til hinanden – om hvorvidt 6 Begrebet position vil blive yderligere uddybet i kapitel 4. 9
socialkonstruktionisme skal forstås som en del af en poststrukturalistisk strømning ((Khawaja 2005), eller om socialkonstruktionisme er en overordnet teoretisk retning som bl.a. inkluderer poststrukturalisme (Burr 1995, Stormhøj 2001). Poststrukturalisme og socialkonstruktionisme er udviklet på forskellige historiske tidspunkter og er relateret til forskellige teoridannelser og genstandsområder (Stormhøj 2001) 7 , men bl.a. på grund af deres fælles anti‐essentialistiske standpunkt og konstruktionsfokus kan de ligeledes ses som to interrelaterede retninger (Khawaja 2005, Jørgensen & Phillips 1999, Stormhøj 2001). Det er ikke dette speciales ambition at forsøge at adskille eller differentiere de to retninger, da dette ikke har relevans for specialets fokus. Socialkonstruktionisme og poststrukturalisme præsenterer en bestemt måde at forstå verden på (Khawaja 2005, Jørgensen & Phillips 1999, Stormhøj 2001) og det er dette teoretiske blik for verden, jeg i specialet gør brug af. For overskuelighedens skyld vil jeg fremover referere til dette speciales metateoretiske optik som poststrukturalistisk. Fokus på fortællinger i levet liv Specialets problemformulering sætter fokus på fortællinger. Fortællinger bliver i ovenstående metateoretiske optik betydningsfulde, fordi de er med til at betydningssætte, konstruere og definere bestemte fænomener. Sproget har ifølge socialkonstruktionismen og poststrukturalismen stor indflydelse på, hvordan vi konstruerer viden og forstår verden og dens fænomener (Khawaja 2005). Den amerikanske psykolog og professor Kenneth Gergen beskriver, hvordan vi konstruerer verden gennem den måde, vi kommunikerer med hinanden på, når vi bl.a. opdeler verden i kategorier (Gergen & Gergen 2005). I dette speciale er fokus rettet mod fortællinger om peer education og mobning, som de kommer til udtryk på Strandskolen – hvordan disse bliver italesat, (re)konstruerede og får lov at fylde. Fokus er ligeledes på, hvilke rationaler, 7 Poststrukturalisme defineres ofte som en række kritiske strategier eller strømninger snarere end en egentlig teori (Simonsen 1996, Staunæs 2004). Socialkonstruktionisme derimod defineres ofte som en fællesbetegnelse for en række teorier, såsom f.eks. diskursanalysen (Jørgensen & Phillips 1999:13). Poststrukturalisme kendetegnes ofte ved et bredt makroperspektiv på forholdet mellem individ og samfund, mens socialkonstruktionisme mere har fokus på det enkelte individ og dennes kontekst – et såkaldt mikroperspektiv (Khawaja 2005). 10
Page 1 and 2: Mia Lund Kongsbak Peer education Et
Page 3 and 4: Titel: Peer education - et redskab
Page 5 and 6: Subjektpositioner og identitetsdann
Page 7 and 8: 1. Indledning En observation Vi bef
Page 9 and 10: skolegården (Børnerådet 2008). V
Page 11: I de følgende afsnit vil jeg førs
Page 15 and 16: modsætning til den tilgang, som ka
Page 17 and 18: således at 5.klasses peer educator
Page 19 and 20: Kapitel 8 (Perspektivering) diskute
Page 21 and 22: eleverne kompetente til at styre si
Page 23 and 24: forstår mobning som en slags samfu
Page 25 and 26: nødvendigvis har noget uformelt at
Page 27 and 28: at være for tilfældigt sammensat,
Page 29 and 30: af peer education som antimobbestra
Page 31 and 32: med interviewet at invitere til at
Page 33 and 34: 5), der tager udgangspunkt i proble
Page 35 and 36: således kort vende tilbage til det
Page 37 and 38: mobbefelt. Der er igennem tiden ble
Page 39 and 40: tidligere professionel indenfor bø
Page 41 and 42: mobning. Dette betyder, at jeg har
Page 43 and 44: Subjektivering og diskurs Jeg har t
Page 45 and 46: Der er således fokus på subjekter
Page 47 and 48: 2003:43). Jeg ønsker med dette spe
Page 49 and 50: er en fiksering, der indebærer eks
Page 51 and 52: Dean fremhæver, at styringsteknolo
Page 53 and 54: 1992: 90, Jørgensen & Phillips 199
Page 55 and 56: 5. Analysestrategier Begrebet analy
Page 57 and 58: kan bringe forandring.”(Staunæs
Page 59 and 60: 6. Analyse Følgende kapitel præse
Page 61 and 62: søger på peer education på inter
Page 63 and 64:
Strandskolens definition af mobning
Page 65 and 66:
Det rationale, som fremstår som do
Page 67 and 68:
ligesom andre danske skoler, forsø
Page 69 and 70:
I ovenstående citat kommer det til
Page 71 and 72:
Strandskolen. Jeg vil starte med at
Page 73 and 74:
magtfuld og betydningsfuld fortæll
Page 75 and 76:
Det er vist blevet tid til at inddr
Page 77 and 78:
den samtidig kobles på hende som s
Page 79 and 80:
Ifølge Sanne handler det således
Page 81 and 82:
I det følgende analyseafsnit vil j
Page 83 and 84:
Mads’ forvandling Mads er elev i
Page 85 and 86:
En særlig involvering En fortælli
Page 87 and 88:
forvandling betød, at han nu kunne
Page 89 and 90:
selv. I denne sammenhæng får vi b
Page 91 and 92:
educators. Staunæs beskriver, hvor
Page 93 and 94:
egen skolegang (ved f.eks. at komme
Page 95 and 96:
Analysedel 4 - At sætte forskelle
Page 97 and 98:
Strandskolen tyder ovenstående cit
Page 99 and 100:
lærerne til peer educatorerne, som
Page 101 and 102:
Malte: ”På grund af, at jeg ved,
Page 103 and 104:
endnu en selvfølgelighed, som virk
Page 105 and 106:
antimobbestrategi på Strandskolen,
Page 107 and 108:
teknologi er med til at sætte stan
Page 109 and 110:
at tilføje, at jeg ikke er interes
Page 111 and 112:
Skulle jeg i stedet åbne op for en
Page 113 and 114:
9. Litteraturliste Andenæs, A. (19
Page 115 and 116:
Farrington, D. P. & M.M. Ttofi (200
Page 117 and 118:
Kitzinger, C. & S. Wilkinson (1996)
Page 119 and 120:
Olweus, Dan (2000): Mobning i skole
Page 121 and 122:
Villadsen, K. (2006): Forord til de
Page 123 and 124:
When peer education is used as an a
show all

Mia Lund Kongsbak - Peer education Et redskab til - Institut for ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?