Mia Lund Kongsbak - Peer education Et redskab til - Institut for ...

More documents

Recommendations

Info

8. Perspektivering Dette sidste kapitel skal bruges til at reflektere over, om og hvad jeg kunne have set og erfaret, hvis jeg havde valgt en anden analysestrategi – en anden læsestrategi. Staunæs beskriver med inspiration fra queerforskeren Sedgwick, hvordan meget af governmentality‐forskningen er influeret af en mistænksom og skeptisk læsestrategi, som betyder, at man ofte vil læse efter og således også få øje på det problematiske ved styringsteknologierne (Staunæs 2007:260). Staunæs beskriver bl.a., hvordan hun: ”Leder efter og finder (det jeg tænker som) styringens negative effekter.” (Staunæs 2007:260). I ovenstående analyse har jeg ligeledes ladet mit blik været influeret af denne ”mistænksomhedens hermeneutik” (Staunæs 2007:260). Jeg har kigget efter, hvordan peer education som styringsteknologi er med til at disciplinere peer educatorerne på Strandskolen, hvordan peer education kan være med til at kontrollere og underkaste eleverne i forhold til et dominerende rationale om, at ro og orden fremmer trivsel og hæmmer mobning. Jeg har været solidarisk med eleverne og set teknologierne som ”skurkene” (Staunæs 2007:260). Staunæs argumenterer for, hvordan man også kan vælge en vitalistisk læsestrategi, hvor man har fokus på overraskelser, ballade og positive effekter. Hun skriver bl.a.: ”Man [kunne] analytisk og håbefuldt fastholde og fremhæve, at der samtidig med disciplinering, underkastelse og kontrol, også kunne produceres vitale nyskabelser, frembringelser af handlepotentiale, konstruktion af nye kategorier, når styringsteknologier invaderer skolerummet og kobler sig sammen med lærere og elever.” (Staunæs 2007:262) 107
Skulle jeg i stedet åbne op for en vitalistisk læsning af mit materiale, kunne jeg spørge og lede efter balladen og de positive effekter. Balladen forstås i denne sammenhæng – inspireret af Staunæs ‐ som brud på det forventelige eller det allerede satte og dominerende (Staunæs 2007:263‐264). Staunæs beskriver, hvorledes: ”Balladen er den dirren eller den spænding, der foruroliger, truer eller lover at omvende eller tilintetgøre allerede sedimenterede ordninger.” (Staunæs 2007:264). Jeg kunne f.eks. have kigget efter brud på min fortælling om Bente i en magtfuld subjektposition med stor betydning for, at peer education transformeres til antimobbestrategi med fokus på ro og orden. Med fokus på ballade kunne jeg muligvis have fået øje på Bente på en anden måde. Jeg kunne måske have set, at det er Bentes engagement og ”drive”, som har betydning for, at peer education anvendes og installeres på Strandskolen. Bente kan positioneres som én af de ildsjæle, som ifølge Henriksen og Rabøl Hansen, har stor betydning i forhold til at få sat fokus på antimobbearbejdet på skolerne (Henriksen 2008, Henriksen og Rabøl Hansen 2006). I det skolefelt, hvor mange andre kræfter og prioriteringer også trænger sig på, kan det jo netop være vigtigt med disse ildsjæle, som brænder for deres sag, for at der netop bliver taget hånd om og sat fokus på mobbeproblematikkerne. Uden Bentes engagement havde Strandskolen måske slet ikke haft et så konkret fokus på peer education og mobning, som de trods alt har. Deres antimobbestrategi er mere end blot en skreven handlingsplan. Måske giver Bentes engagement og ”drive” i forhold til peer education netop mulighed for et (fornyet) handlepotentiale, som der kan være behov for, for at mobning bliver taget op som et vigtigt emne at beskæftige sig med. Staunæs anbefaler en pendulering mellem den skeptiske læsning og den mere vitalistiske læsning (Staunæs 2007:267) og når jeg foretager en sådan pendulering, får jeg blik for, at Bentes subjektposition kan forstås mere nuanceret end på den måde, som jeg i analysen har fremanalyseret den. Havde jeg foretaget denne pendulering mellem det skeptiske og det vitalistiske kunne jeg måske også have fået øje på, at den vilkårlighed og tilfældighed, som råder på Strandskolen, måske er det grundvilkår, som gør, at peer education får lov at leve på Strandskolen. Måske har peer education netop behov for denne tilfældighed for at få lov 108
Page 1 and 2:
Mia Lund Kongsbak Peer education Et
Page 3 and 4:
Titel: Peer education - et redskab
Page 5 and 6:
Subjektpositioner og identitetsdann
Page 7 and 8:
1. Indledning En observation Vi bef
Page 9 and 10:
skolegården (Børnerådet 2008). V
Page 11 and 12:
I de følgende afsnit vil jeg førs
Page 13 and 14:
socialkonstruktionisme skal forstå
Page 15 and 16:
modsætning til den tilgang, som ka
Page 17 and 18:
således at 5.klasses peer educator
Page 19 and 20:
Kapitel 8 (Perspektivering) diskute
Page 21 and 22:
eleverne kompetente til at styre si
Page 23 and 24:
forstår mobning som en slags samfu
Page 25 and 26:
nødvendigvis har noget uformelt at
Page 27 and 28:
at være for tilfældigt sammensat,
Page 29 and 30:
af peer education som antimobbestra
Page 31 and 32:
med interviewet at invitere til at
Page 33 and 34:
5), der tager udgangspunkt i proble
Page 35 and 36:
således kort vende tilbage til det
Page 37 and 38:
mobbefelt. Der er igennem tiden ble
Page 39 and 40:
tidligere professionel indenfor bø
Page 41 and 42:
mobning. Dette betyder, at jeg har
Page 43 and 44:
Subjektivering og diskurs Jeg har t
Page 45 and 46:
Der er således fokus på subjekter
Page 47 and 48:
2003:43). Jeg ønsker med dette spe
Page 49 and 50:
er en fiksering, der indebærer eks
Page 51 and 52:
Dean fremhæver, at styringsteknolo
Page 53 and 54:
1992: 90, Jørgensen & Phillips 199
Page 55 and 56:
5. Analysestrategier Begrebet analy
Page 57 and 58:
kan bringe forandring.”(Staunæs
Page 59 and 60: 6. Analyse Følgende kapitel præse
Page 61 and 62: søger på peer education på inter
Page 63 and 64: Strandskolens definition af mobning
Page 65 and 66: Det rationale, som fremstår som do
Page 67 and 68: ligesom andre danske skoler, forsø
Page 69 and 70: I ovenstående citat kommer det til
Page 71 and 72: Strandskolen. Jeg vil starte med at
Page 73 and 74: magtfuld og betydningsfuld fortæll
Page 75 and 76: Det er vist blevet tid til at inddr
Page 77 and 78: den samtidig kobles på hende som s
Page 79 and 80: Ifølge Sanne handler det således
Page 81 and 82: I det følgende analyseafsnit vil j
Page 83 and 84: Mads’ forvandling Mads er elev i
Page 85 and 86: En særlig involvering En fortælli
Page 87 and 88: forvandling betød, at han nu kunne
Page 89 and 90: selv. I denne sammenhæng får vi b
Page 91 and 92: educators. Staunæs beskriver, hvor
Page 93 and 94: egen skolegang (ved f.eks. at komme
Page 95 and 96: Analysedel 4 - At sætte forskelle
Page 97 and 98: Strandskolen tyder ovenstående cit
Page 99 and 100: lærerne til peer educatorerne, som
Page 101 and 102: Malte: ”På grund af, at jeg ved,
Page 103 and 104: endnu en selvfølgelighed, som virk
Page 105 and 106: antimobbestrategi på Strandskolen,
Page 107 and 108: teknologi er med til at sætte stan
Page 109: at tilføje, at jeg ikke er interes
Page 113 and 114: 9. Litteraturliste Andenæs, A. (19
Page 115 and 116: Farrington, D. P. & M.M. Ttofi (200
Page 117 and 118: Kitzinger, C. & S. Wilkinson (1996)
Page 119 and 120: Olweus, Dan (2000): Mobning i skole
Page 121 and 122: Villadsen, K. (2006): Forord til de
Page 123 and 124: When peer education is used as an a
show all

Mia Lund Kongsbak - Peer education Et redskab til - Institut for ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?