Mia Lund Kongsbak - Peer education Et redskab til - Institut for ...

I de følgende afsnit vil jeg først beskrive specialets metateoretiske afsæt og
derigennem begrunde og forklare specialets problemformulering.
Den metateoretiske ramme
Specialets metateoretiske afsæt er poststrukturalistisk og socialkonstruktionistisk
inspireret. Dette afsæt får betydning for den måde, jeg i specialet stiller spørgsmål og
undrer mig. Det poststrukturalistiske og socialkonstruktivistiske afsæt er således med til
at danne rammen om mine spørgsmål.
Poststrukturalisme og socialkonstruktionisme tager udgangspunkt i en anti‐
essentialistisk forståelse af individet og er i stedet optaget af, hvordan individet
konstrueres gennem menneskets sociale deltagelse i verden. Fokus flyttes således fra at
se individet som havende en iboende kerne til at se på, hvordan det konstrueres igennem
sociale processer (Khawaja 2005). Poststrukturalisme og socialkonstruktionisme ses som
et opgør med empirismen og den traditionelle videnskab, som hævder, at viden kan
opnås gennem iagttagelse af verden. Poststrukturalisme og socialkonstruktionisme
hævder derimod, at al viden skal forstås som en historisk og kulturel konstruktion (Burr
1995). Der findes ingen ”sandhed” og viden (re)konstrueres igennem diskurser (Burr
1995, Gergen & Gergen 2005, Stormhøj 2001). Diskurser kan forstås som forståelses‐ og
handlingshorisonter, som er med til at sætte rammer for, hvordan viden, fænomener,
begreber etc. bliver italesat, (re)konstrueret og forhandlet (Stormhøj 2001:63). Professor i
socialpsykologi Dorthe Marie Søndergaard beskriver, hvordan poststrukturalisme og
socialkonstruktionisme ikke afviser, at den fysiske, konkrete virkelighed findes, men at
den aldrig findes prædiskursivt, hvilket vil sige, at fænomenerne altid vil fremstå
diskursivt medierede for os (Søndergaard 2000a, Stormhøj 2001). Socialkonstruktionisme
og poststrukturalisme er ikke interesseret i at finde en ”sand” udlægning af verden, men
er derimod optaget af at forstå de processer, som er med til at konstruere os som
individer samt vores viden og forståelse af verden (Burr 1995, Søndergaard 2000a). Fokus
er således på de konstituerende processer, som er med til at skabe, vedligeholde og
(re)konstruere bestemte fænomener, sociale praksisser, kulturelle mønstre og
8