Mia Lund Kongsbak - Peer education Et redskab til - Institut for ...

7. Konklusion
Det er blevet tid til at sætte det sidste punktum – for denne gang. For at sætte det sidste
punktum og konkludere i et perspektiv som det poststrukturalistiske, som afviser
muligheden for en endegyldig sandhed, og som afviser at lukke for andre mulige
betydninger og forandringer, er vist noget af en udfordring (Staunæs 2004:357).
Strandskolen er et sted, som er i forandring, hvor betydninger, positioner, normativiteter
og fortællinger forhandles, forandres, forskydes, strammes og løsnes, men hvor der
samtidig også foregår en stabilisering og træghed af de dominerende rationaler og
fortællinger etc. Specialets analysepointer er øjebliksbilleder fra dette sted og jeg vil i det
følgende samle op på det øjebliksbillede, som jeg på de foregående mange sider har haft
mit blik rettet mod.
I specialet har jeg arbejdet ud fra følgende problemformulering:
Hvilke fortællinger konstrueres om mobning og peer education, når peer education
anvendes som antimobbestrategi på Strandskolen? Og hvilke dominerende rationaler
og (u)mulige positioner skabes der gennem disse konstruktioner?
Specialet tager afsæt i Strandskolen og giver stemme til Strandskolens forskellige aktører.
Udgangspunktet for dette speciale var en undren over Strandskolens anvendelse af peer
education som antimobbestrategi. Jeg har i denne undren ladet mig inspirere af Carol
Bacchis ”problem‐repræsentations‐tilgang”. Bacchi sætter fokus på, at den måde et
problem samt dets løsninger forstås og præsenteres på handler om én bestemt måde at
anskue problemet på blandt mange mulige måder (Bacchi 2009, Knudsen 2010). I dette
speciale har jeg således været optaget af, at når peer education anvendes som
101