Mia Lund Kongsbak - Peer education Et redskab til - Institut for ...

”Det er meget svært for os lærere og komme med en relevant hjælp til øhh…og vi har jo
også meget…fordi vi ofte har travlt, så er vi både dømmende og vi er alt det dårlige
ikke? Hvor de små, de er meget bedre til at læse, hvad det er, de mindre har af
behov.” (Bente:6)
I ovenstående citat beskriver Bente, hvorledes peer educatorerne (”de små”) er bedre til
at aflæse de yngste elevers behov. I citatet hæfter jeg mig desuden særligt ved, at Bente
argumenterer for, hvorledes lærerne bl.a. har svært ved at give den relevante hjælp, fordi
de ofte har for travlt. Travlheden blandt lærerne bliver således grunden til, at lærerne kan
have brug for peer educatorerne til at aflæse de yngste elevers behov og hjælpe dem
med at løse deres problemer. Herved skydes ansvaret endnu engang over på peer
educatorerne – og denne gang er begrundelsen lærernes travlhed. Som det fremstilles
her, kommer peer education således også til at handle om en måde for lærerne at komme
af med en del af deres travlhed – en del af deres ansvar. Gennem peer education får de
mulighed for at give slip på en del af deres opgaver – nemlig den, der handler om at være
opmærksom på elevernes sociale trivsel samt tegn på mobning. I stedet indsættes peer
educatorerne til at holde øje med dette.
Lad os gå lidt videre og høre, hvorledes peer educatorerne oplever deres ansvar som
peer educators. I nedenstående citat taler jeg med Malte og Anne om, hvad de tror,
lærerne synes om peer education:
Mia: ”Hvad tror I lærerne synes om det [Peer education, MLK]?”
Anne: ”Jeg tror, de synes det er fint.”
Malte:” Jeg tror lærerne synes det er godt, så behøver de ikke selv at ordne problemerne.
Jeg tror, det er mest derfor, de har lavet det, på grund af så behøver de ikke at løse
problemerne. Grunden til at jeg allerhelst vil gøre det [Være peer educator, MLK], er,
at jeg mener ikke, at lærerne løser problemerne ordentligt, så vil jeg hellere selv gøre
det, fordi jeg mener, jeg kan gøre det bedre end dem.”
Mia: ”Hvordan kan det være?”
97