Mia Lund Kongsbak - Peer education Et redskab til - Institut for ...

More documents

Recommendations

Info

antimobbestrategier 4 . Før omtalte konference omhandlende strategier til bekæmpelse af mobning, og Bentes oplæg om peer education kan ligeledes læses og forstås som et af mange mulige bud på forskellige antimobbestrategier. Disse forskellige tilgange til både fænomenet mobning samt til mulige antimobbestrategier er det felt 5 , som skolerne befinder sig i, når de skal vælge en antimobbestrategi til deres skole. At vælge en antimobbestrategi er ikke uden betydning, da valget af antimobbestrategi er med til at udpege forskellige aktører, legitimere bestemte handlinger og skabe praksis på en bestemt måde (Rasmussen 2009). At vælge en bestemt strategi kan således være med til at sætte betingelser for skolen og dens aktører. Det er dette speciales tese, at når Strandskolen vælger at indføre peer education som en del af deres antimobbestrategi, er det således ikke uden betydning. Strandskolens valg af peer education som antimobbestrategi rejser en række spørgsmål: Hvordan mon aktørerne på denne skole forstår mobning, og hvordan mon de kobler peer education med mobning? Hvad betyder det for skolens aktører, når man installerer peer education som antimobbestrategi? Hvilke fortællinger konstrueres om mobning i dette felt, og hvilken betydning får det for konstitueringen af peer education? Hvorfor er det ovenstående fortælling om ro og uro, som Bente rejser rundt og fortæller om? Hvad har ro med mobning at gøre? Spørgsmålene blev startskuddet til dette speciale. Min undren og de efterfølgende refleksioner har ledt mig frem til følgende problemformulering for specialet: Problemformulering Hvilke fortællinger konstrueres om mobning og peer education, når peer education anvendes som antimobbestrategi på Strandskolen? Og hvilke dominerende rationaler og (u)mulige positioner skabes der gennem disse konstruktioner? 4 Se bl.a. www.dcum.dk for uddybning. 5 I denne sammenhæng forstår jeg begrebet felt som et overordnet (magt)felt, hvor forskellige aktører og institutioner kæmper fra forskellige positioner i feltet om den legitime specifikke autoritet i det fysiske rum, f.eks. i forhold til, hvordan mobning som fænomen kan forstås og defineres (Der er i denne forbindelse således ikke tale om et felt i antropologisk forstand, forstået som et genstandsfelt). Med mindre andet angives er det på ovenstående måde, jeg i specialet forstår begrebet felt. 7
I de følgende afsnit vil jeg først beskrive specialets metateoretiske afsæt og derigennem begrunde og forklare specialets problemformulering. Den metateoretiske ramme Specialets metateoretiske afsæt er poststrukturalistisk og socialkonstruktionistisk inspireret. Dette afsæt får betydning for den måde, jeg i specialet stiller spørgsmål og undrer mig. Det poststrukturalistiske og socialkonstruktivistiske afsæt er således med til at danne rammen om mine spørgsmål. Poststrukturalisme og socialkonstruktionisme tager udgangspunkt i en anti‐ essentialistisk forståelse af individet og er i stedet optaget af, hvordan individet konstrueres gennem menneskets sociale deltagelse i verden. Fokus flyttes således fra at se individet som havende en iboende kerne til at se på, hvordan det konstrueres igennem sociale processer (Khawaja 2005). Poststrukturalisme og socialkonstruktionisme ses som et opgør med empirismen og den traditionelle videnskab, som hævder, at viden kan opnås gennem iagttagelse af verden. Poststrukturalisme og socialkonstruktionisme hævder derimod, at al viden skal forstås som en historisk og kulturel konstruktion (Burr 1995). Der findes ingen ”sandhed” og viden (re)konstrueres igennem diskurser (Burr 1995, Gergen & Gergen 2005, Stormhøj 2001). Diskurser kan forstås som forståelses‐ og handlingshorisonter, som er med til at sætte rammer for, hvordan viden, fænomener, begreber etc. bliver italesat, (re)konstrueret og forhandlet (Stormhøj 2001:63). Professor i socialpsykologi Dorthe Marie Søndergaard beskriver, hvordan poststrukturalisme og socialkonstruktionisme ikke afviser, at den fysiske, konkrete virkelighed findes, men at den aldrig findes prædiskursivt, hvilket vil sige, at fænomenerne altid vil fremstå diskursivt medierede for os (Søndergaard 2000a, Stormhøj 2001). Socialkonstruktionisme og poststrukturalisme er ikke interesseret i at finde en ”sand” udlægning af verden, men er derimod optaget af at forstå de processer, som er med til at konstruere os som individer samt vores viden og forståelse af verden (Burr 1995, Søndergaard 2000a). Fokus er således på de konstituerende processer, som er med til at skabe, vedligeholde og (re)konstruere bestemte fænomener, sociale praksisser, kulturelle mønstre og 8
Page 1 and 2: Mia Lund Kongsbak Peer education Et
Page 3 and 4: Titel: Peer education - et redskab
Page 5 and 6: Subjektpositioner og identitetsdann
Page 7 and 8: 1. Indledning En observation Vi bef
Page 9: skolegården (Børnerådet 2008). V
Page 13 and 14: socialkonstruktionisme skal forstå
Page 15 and 16: modsætning til den tilgang, som ka
Page 17 and 18: således at 5.klasses peer educator
Page 19 and 20: Kapitel 8 (Perspektivering) diskute
Page 21 and 22: eleverne kompetente til at styre si
Page 23 and 24: forstår mobning som en slags samfu
Page 25 and 26: nødvendigvis har noget uformelt at
Page 27 and 28: at være for tilfældigt sammensat,
Page 29 and 30: af peer education som antimobbestra
Page 31 and 32: med interviewet at invitere til at
Page 33 and 34: 5), der tager udgangspunkt i proble
Page 35 and 36: således kort vende tilbage til det
Page 37 and 38: mobbefelt. Der er igennem tiden ble
Page 39 and 40: tidligere professionel indenfor bø
Page 41 and 42: mobning. Dette betyder, at jeg har
Page 43 and 44: Subjektivering og diskurs Jeg har t
Page 45 and 46: Der er således fokus på subjekter
Page 47 and 48: 2003:43). Jeg ønsker med dette spe
Page 49 and 50: er en fiksering, der indebærer eks
Page 51 and 52: Dean fremhæver, at styringsteknolo
Page 53 and 54: 1992: 90, Jørgensen & Phillips 199
Page 55 and 56: 5. Analysestrategier Begrebet analy
Page 57 and 58: kan bringe forandring.”(Staunæs
Page 59 and 60: 6. Analyse Følgende kapitel præse
Page 61 and 62:
søger på peer education på inter
Page 63 and 64:
Strandskolens definition af mobning
Page 65 and 66:
Det rationale, som fremstår som do
Page 67 and 68:
ligesom andre danske skoler, forsø
Page 69 and 70:
I ovenstående citat kommer det til
Page 71 and 72:
Strandskolen. Jeg vil starte med at
Page 73 and 74:
magtfuld og betydningsfuld fortæll
Page 75 and 76:
Det er vist blevet tid til at inddr
Page 77 and 78:
den samtidig kobles på hende som s
Page 79 and 80:
Ifølge Sanne handler det således
Page 81 and 82:
I det følgende analyseafsnit vil j
Page 83 and 84:
Mads’ forvandling Mads er elev i
Page 85 and 86:
En særlig involvering En fortælli
Page 87 and 88:
forvandling betød, at han nu kunne
Page 89 and 90:
selv. I denne sammenhæng får vi b
Page 91 and 92:
educators. Staunæs beskriver, hvor
Page 93 and 94:
egen skolegang (ved f.eks. at komme
Page 95 and 96:
Analysedel 4 - At sætte forskelle
Page 97 and 98:
Strandskolen tyder ovenstående cit
Page 99 and 100:
lærerne til peer educatorerne, som
Page 101 and 102:
Malte: ”På grund af, at jeg ved,
Page 103 and 104:
endnu en selvfølgelighed, som virk
Page 105 and 106:
antimobbestrategi på Strandskolen,
Page 107 and 108:
teknologi er med til at sætte stan
Page 109 and 110:
at tilføje, at jeg ikke er interes
Page 111 and 112:
Skulle jeg i stedet åbne op for en
Page 113 and 114:
9. Litteraturliste Andenæs, A. (19
Page 115 and 116:
Farrington, D. P. & M.M. Ttofi (200
Page 117 and 118:
Kitzinger, C. & S. Wilkinson (1996)
Page 119 and 120:
Olweus, Dan (2000): Mobning i skole
Page 121 and 122:
Villadsen, K. (2006): Forord til de
Page 123 and 124:
When peer education is used as an a
show all

Mia Lund Kongsbak - Peer education Et redskab til - Institut for ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?