Grønt regnskab 2008 Knudmoseværket - DONG Energy

KNUDMOSEVÆRKET 

Grønt regnskab 

2008 

GRØNT REGNSKAB 2008 

Knudmoseværket


§ 5 

5.1. BASISOPLYSNINGER 

5.1.1 VIRKSOMHEDENS NAVN OG BELIGGENHED, HERUNDER 

• CVR- OG P-NUMMER 

• MILJØTILSYNSMYNDIGHED 

5.1.2 BRANCHE OG LISTEPUNKT 

5.1.3 HOVEDAKTIVITET OG VÆSENTLIGE BIAKTIVITETER 

5.1.4 VÆSENTLIGE MILJØGODKENDELSER 

5.1.5 DATO FOR SENESTE REVISION AF VÆRKETS MILJØGODKENDELSER 

5.1.6 VÆSENTLIGE RESSOURCE- OG MILJØMÆSSIGE PARAMETRE 

Side 2 af 32 


§ 6 

6.1 LEDELSENS REDEGØRELSE 

6.1.1 LEDELSENS REDEGØRELSE 

6.1.2 KNUDMOSEVÆRKETS MILJØPOLITIK, HERUNDER 

• MILJØMÅL FOR KNUDMOSEVÆRKET I 2008 OG 2009 

6.1.3 MILJØKRAV TIL LEVERANDØRER 

6.1.4 MEDARBEJDERINDDRAGELSE 

6.1.5 ARBEJDSMILJØ, HERUNDER 

• MILJØ- OG PERSONUHELD 

6.1.6 VILKÅRSOVERSKRIDELSER AF MYNDIGHEDSFORHOLD 

6.1.7 FORHOLD TIL NABOER OG LOKALSAMFUND - VÆSENTLIGE KLAGER, HERUNDER 

• ANLÆGSARBEJDER 

6.1.8 VÆSENTLIGE AFVIGELSER I FORHOLD TIL SIDSTE ÅRS GRØNNE REGNSKAB 

§ 7 

OPLYSNINGER OM MILJØFORHOLD, HERUNDER 

7.1 GRØNT REGNSKAB FOR KNUDMOSEVÆRKET 2008 SAMT MILJØUDVIKLINGEN 2004- 

2007 

7.1.3 OPLYSNINGER OM VIRKSOMHEDENS AFFALDSPRODUKTION/HÅNDTERING 

7.1.4 OPLYSNINGER OM STØJ-, STØV-OG LUGTFORHOLD 

7.2 OPLYSTNINGER OM IKKE RELEVANTE REGNSKABSPOSTER 

7.3 NOTER TIL GRØNT REGNSKAB 2008 

7.4 TALGRUNDLAG OG OPGØRELSESMETODER 

7.5 KURVER FOR MILJØUDVIKLING FRA 2004-2008 

§ 9 

RESUME AF EGENKONTROL 

§ 11 

UDTALELSE FRA TILSYNSMYNDIGHEDEN

§5 

5.1 Basisoplysninger 


5.1.3 Hovedaktivitet og væsentlige biaktiviteter 

Side 3 af 32 


Regnskabet er opbygget i overensstemmelse med kravene i Miljøbeskyttelseslovens § 35a med tilhørende 

bekendtgørelse nr. 1515 af 14. december 2006 om udarbejdelse af grønne regnskaber. 

5.1.1 Virksomhedens navn og beliggenhed 

Knudmoseværket 

Miljøvej 2, 7400 Herning 

Matr. 17b, 18d, 20b Lind by, Rind 

Telefon 9712 0211 

Telefax 9712 0894 

CVR. og P.-nummer 

Det Centrale Virksomhedsregister nummer er CVR-nr. 31743060 

Produktionsenhedsnummeret er P-nr. 1014678545 

Knudmoseværket er et datterselskab i EnergiGruppen Jylland F&B A/S, Miljøvej 2, 7400 Herning, som er et 

selskab i koncernen Dong Energy A/S, Kraftværksvej 53, 7000 Fredericia 

Miljøtilsynsmyndighed 

Miljøcenter Århus 

Lyseng Allé 1 

8270 Højbjerg 

Herning Kommune 

Miljøafdelingen 

Torvet 1 

7400 Herning 

5.1.2 Branche og listepunkt 

Affaldsfyret kraftvarmeværk til samtidig produktion af el- og fjernvarme ved benyttelse af affald og naturgas 

som brændsel. 

Listepunkt: K 106. 

Bortskaffelse og nyttiggørelse af affald. Anlæg til forbrænding af dagrenovation eller dagrenovationslignende 

affald med en kapacitet på mere end tre tons pr. time.


Side 4 af 32 


Hovedaktiviteten for anlægget er forbrænding af affald fra husholdninger samt fra industrien. Energien fra 

forbrændingen omsættes til fjernvarme og el. Varmen ledes til byens primære fjernvarmesystem. El distribueres 

via en 60 kV transformer til nettet. 

Der er ingen væsentlige biaktiviteter. 

5.1.4 Væsentlige miljøgodkendelser 

Godkendelse fra Ringkjøbing Amt efter Miljøbeskyttelseslovens § 33. Godkendelsen er dateret 24. juni 

1993 og 30. november 1995. Afgørelse om krav til udledning af dioxin af 30. november 2004. Revision af 

miljøgodkendelse dateret 3. november 2005 med virkning fra den 28. december 2005. 

Spildevandstilladelse: Udfærdiget af Herning Kommune den 5. februar 1999. Tillæg til tilslutningstilladelse 

med virkning fra den 28. december 2004. Revision af tilslutningstilladelse dateret 21. december 2005 med 

virkning fra den 28. december 2005. 

Herning Kommune er tilsynsmyndighed for udledning af processpildevand til henholdsvis Herning kommunale 

renseanlæg, samt udledning af overfladevand. Overfladevandet ledes direkte til Birk-Lind Skelgrøft. 

5.1.5 Dato for revision af virksomhedens miljøgodkendelser 

Revision af Knudmoseværkets miljøgodkendelse er afsluttet og godkendt den 3. november 2005. 

Værket har fået en revideret spildevandsudledningstilladelse tilladelse den 21. december 2005. 

5.1.6 Væsentlige ressource- og miljømæssige parametre 

Værkets ressourceforbrug er primært: 

• Brændsel i form af industri- og restaffald fra husholdninger 

Værkets primære formål er at bortskaffe det affald, som ikke kan genanvendes. 

Brændslet produceres primært hos industrien og borgerne i Herning Kommune. Fordelingen mellem 

affald fra industrien og husholdninger er 55 % til industri og 45 % til husholdninger. 

• Naturgas til opstarts- og støttebrænder samt til overhedning af dampen 

Gassen leveres af Naturgas Midt-Nord. 

Gassen til opstarts-/støttebrændere anvendes for at opfylde kravet til minimumstemperaturforhold ved 

forbrænding af affald (850°C). 

Gassen til overhedning af dampen sikrer en bedre el-virkningsgrad på dampturbinen, hvilket giver en 

større elproduktion i de perioder, hvor behovet er størst. 

• Vandforbrug til røggasrensningsanlægget 

Der anvendes råvand og overfladevand/teknisk vand. Overfladevandet opsamles fra tag og befæstede 

arealer omkring anlægget. Teknisk vand er fra nedblæsning af kedlen på anlægget og deionat fra 

røggaskondenseren. Fordelingen er råvand 1.760 m³ og overfladevand + teknisk vand 18.006 m³. 

Vandet vasker røggasserne i et 2-trins vasketårn. 

Noget af vandet fordamper i skorstenen. Andet opkoncentreres af salte og må derfor udskiftes.


Side 5 af 32 


• Kemikalier til røggasrensningsanlægget og kedelanlægget 

De anvendte kemikalier og formål med brugen af disse er: 

Jernchlorid FeCl3 tilsættes for at sikre en fældning af de tungmetaller, der er indeholdt i spildevandet. 

Trimercaptostriasin natriumsalt TMT 15 udfælder ligeledes tungmetaller. 

Natriumhydroxid NaOH er en stærk base, som er i stand til at styre ph’en, samt for at sikre en absorption 

af svovldioxid i vasketrin 2. 

Polymer er et udtryk for et flokkuleringsmiddel. Dette stof vil sikre en fuldstændig udfældning af partikler 

i spildevandet. 

Kalk anvendes til neutralisering af røgvaskevandet. 

Ammoniak anvendes som tilsætning til kedelvandet for alkalitetsstyring. 

• Eget forbrug af el 

Til drift af hjælpemaskineri som f.eks. pumper, forbrændingsluftblæsere, ventilatorer, gasbrændere, 

hydraulikanlæg, luftkompressorer, vandbehandlingsudstyr m.v. for processen. 

De væsentligste miljøpåvirkninger er: 

• Udledning af rensede røggasser 

Indeholder SO2, HCl, HF, NOx, Dioxin, CO, CO2, støvpartikler og tungmetaller. 

• Produktion af forbrændingsrestprodukter og røggasrensningsprodukter i form af slagge, skrot, 

kedelaske, flyveaske og slamkager 

Slaggen genanvendes efter de bestemmelser, der er i slaggebekendtgørelsen. Knudmoseværket har 

kontrakt med transport firmaet Meldgaard om bortskaffelsen. Skrot bortskaffes og genanvendes også 

via Meldgaard. 

Flyveaske, kedelaske og slamkager eksporteres via Dansk Restprodukthåndtering til et fælles modtage 

anlæg i Horsens, hvorfra videre distribution foregår til Norge. Dansk Restprodukthåndtering sørger 

for, at de nødvendige tilladelser er i orden og har kontakten til det danske miljøministerium. 

• Udledning af renset spildevand 

Ledes via en udledningstank og målebrønd til det kommunale rensningsanlæg. 

Det rensede spildevand indeholder kviksølv, bly, cadmium, chrom, nikkel, zink, sølv, kobber, arsen, 

thallium og en mængde klorid der gør, at vandet ikke kan genanvendes på anlægget. 

Overfladevand, der ikke genanvendes, ledes til Birk – Lind Skelgrøft, hvorfra kommunens miljøafdeling 

kontrollerer udledningen. 

• Støj fra anlægget 

Der fremkommer støj fra procesanlægget samt fra intern og ekstern transport. 

Der er foretaget eksterne og interne støjmålinger (rapport dateret den 23. april 1998) af et akkrediteret 

firma. Rapporten indikerer ikke problemer med overholdelse af kravværdier. 

• Støv og lugt 

Den væsentligste støv- og lugtkilde er aflæssehallen, hvor affaldet modtages og lagres inden selve forbrændingen. 

Herfra suges hele forbrændingsluftmægden nominelt 40.000 Nm³ pr. time, hvilket betyder et svagt 

undertryk i hallen, hvorfor lugte og støvpartikler holdes inde.

§ 6 

6.1 Ledelsens redegørelse 


Side 6 af 32 


EnergiGruppen Jylland Forbrændings overordnede holdning er at producere energi på den - i det store 

perspektiv - mest optimale måde. For Knudmoseværkets vedkommende er der tale om at bortskaffe 

affald på en miljørigtig måde samt produktion af energi lokalt og med lokal brændsel. 

Anlægget er udlagt til en maksimal effekt på 4,7 MW el og 14,5 MW varme. Den maksimale tilladte 

forbrændingskapacitet er 40.500 tons, nominelt 37.000 tons affald pr. år. Ovnen har en bevægelig rist 

opdelt i tre sektioner med en kapacitet på 4,5 - 5,5 tons affald pr. time, alt afhængig af brændværdien, 

der kan variere mellem 6,7 og 13,4 GJ/time. 

Kedelanlægget består af en firetrækskedel og separat economiser. 

Anlægget er udstyret med en naturgasfyret overheder, som hæver damptemperaturen fra 400°C til 

520°C ved 65 bar. Anlæggets totale virkningsgrad er på 84,5%. 

Et ombygget røggasrensningsanlæg sikrer, at røggasemissionerne opfylder kravene iht. den nyeste bekendtgørelse 

fra miljøministeriet vedr. anlæg, som forbrænder affald. 

Røggasserne renses i et elektrofilter og et totrins scrubbersystem, som vasker røggasserne. Herefter 

ledes røggasserne via en røgveksler til et posefilter, der primært fjerner dioxin og svovldioxid. 

Røggassen passerer derpå en kondensator, hvor restvarmen genindvindes og røgen ledes derefter til 

afkast gennem den 75 m høje skorsten. Skorstenen er udstyret med måleudstyr, der kontinuerligt overvåger 

værkets emissioner og dermed overholdelse af grænseværdier, der er fastlagt i miljøgodkendelsen, 

som er udstedt af Ringkjøbing Amt den 3. november 2005. Sammenlagt bruger anlægget 

ca. 20.000 m³ vand om året inklusiv genbrug af regnvand, samt teknisk vand. 

Den producerede damp fra kedlen udnyttes i en dampturbine med generator. Dampen kan også ledes 

uden om turbinen (by-pass drift) og udelukkende anvendes til fjernvarmeproduktion. 

I tilknytning til anlægget er der etableret et slaggesorteringsanlæg, hvor slaggen fra forbrændingen 

renses for jern og andre metaller og derefter bl.a. genanvendes som underlagsmateriale i overensstemmelse 

med ”bekendtgørelsen om restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder”. 

Den væsentligste begrundelse for ledelsens valg af oplysninger i dette grønne regnskab ligger i virksomhedens 

miljøpåvirkning af omgivelserne med udgangspunkt i de væsentligste ressource- og miljømæssige 

parametre, som beskrevet ovenfor. 

Disse parametre er også udvalgt under hensyntagen til: 

• Knudmoseværkets miljøpolitik 

• Værkets miljøgodkendelser 

• Værkets miljøindberetning til miljømyndigheder 

• Øvrige lovkrav 

• Gøre det muligt at kunne sammenligne Knudmoseværket med andre forbrændingsanlæg 

(relevante data er anbefalet af DAFONET dateret 11/9 2001) 

6.1.2 Knudmoseværkets miljøpolitik 

Knudmoseværkets miljøpolitik er, at: 

• opretholde gode relationer til myndigheder og andre interessenter 

• overholde og være på forkant med den gældende miljølovgivning samt andre love og bestemmelser 

• fremme miljøbevidstheden hos affaldsleverandører, øvrige leverandører og medarbejdere 

• forebygge forurening ved at forudse skadelige miljøpåvirkninger


Side 7 af 32 


• løbende udføre miljøforbedringer og driftsoptimeringer 

• fokusere på internt arbejdsmiljø, med hensyn til luft, støj samt andre gener af fysisk såvel som 

psykisk karakter (APV) 

• udarbejde handlingsplaner for nye aktiviteter under hensyntagen til de miljømæssige konsekvenser 

Miljømål for Knudmoseværket i 2008 og 2009 

I 2008 nåede vi følgende mål og resultater: 

• AST udført på miljømåleudstyret. 

• Kedelasketransport system er færdig indkørt. 

• Affaldskvaliteten er forbedret bla. Vha. de udførte kontroller af affaldet. 

• Reduceret forbruget af råvand. Udnytter mere genbrugsvand. 

• Reduceret elforbruget vha. nye og mere tidssvarende el-styringer. 

I 2009 har vi sat følgende miljømål: 

• Fortsat at reducere elforbruget bla. Ved at montere en ny fjernvarme pumpe. 

• Stadig forbedring af affaldskvaliteten ved opfølgning af kontrol. 

• Opfølgning af kvalitetssikringen af miljømåleudstyr vha. QAL2 en 

• Forbedre luftventilationsforholdene i værkets kontrolrum iht. APV’en 

• Forbedre udluftningen af mayfram (vådudslagger) for at undgå dannelse af blandings gasser 

Da der pågår anlægsændringer, er det ikke muligt at fastsætte en forventet %-reduktion på f.eks. 

el. 

6.1.3 Miljøkrav til leverandører 

Knudmoseværket stiller krav til værkets leverandører: 

• Primære leverandører/entreprenører skal have et godkendt kvalitetsstyringssystem 

• Primære leverandører/entreprenører skal have sikkerhedsprocedurer for arbejdets udførelse 

• Affaldsleverandører skal sortere iht. til kommunens anvisninger og kun levere brændbart affald, 

der ikke er egnet til genbrug 

6.1.4 Medarbejderinddragelse 

Til det grønne regnskab bidrager medarbejderne bl.a. med registrering af data. 

Der arbejdes løbende med miljøstyring og APV. 

Nedsatte arbejdsgrupper er med til at finde nye miljømål og til at reducere energiforbruget, som primære 

opgaver. Samtlige medarbejdere kommer med input til APV-arbejdet. 

Flere parametre, der indgår i en resultatslønsaftale for medarbejderne, involverer og motiverer samtidig 

til miljø- og sikkerhedsarbejdet på værket.

6.1.5 Arbejdsmiljø 


Anlægsarbejder 

Der har ikke været anlægsarbejder i gang i 2008. 

Side 8 af 32 


Der arbejdes løbende med APV-sager. 

Medarbejderne har selv indflydelse på valget af fabrikat på værnemidler. 

Halvdelen af personalet arbejder efter den gamle vagtplan og den anden halvdel efter den nye vagtplan 

indført i 05/06. 

Miljø- og personuheld 

Miljøuheld 

Der har ikke i 2008 været miljøuheld på Knudmoseværket. 

Største risiko for miljøuheld er ved håndtering af restprodukter. 

Håndtering af dette foregår i dag i helt lukkede systemer undtaget slaggen. 

Personuheld 

I 2008 udgjorde præsterede arbejdstimer for egne medarbejdere 24.000 timer. 

I 2008 har der været registreret 1 personuheld. 

Der er registreret et tilfælde af ”tæt på uheld”. 

Arbejdstimerne for entreprenører udgjorde i 2008 4.100 timer. 

I 2008 har der ikke været uheld blandt entreprenører. 

6.1.6 Vilkårsoverskridelser af myndighedsforhold 

Overskridelser for året 2008 ligger inden for de angivne rammer iht. Værkets miljøgodkendelse 

dateret 3. november 2005. 

Der har været følgende emissions grænseværdi overskridelser i året 2008: 

Spildevand 

Målingerne for suspenderet stof viser enkelte høje værdier over grænsen i løbet af året. 

Målelaboratoriet påpeger stor usikkerhed ved målingen pga. den saltkoncentration, der er i spildevandet. 

Sidste halvår ændrede man procedure og spulede målefiltre ekstra gange inden den endelige 

måling af koncentrationen. 

Overskridelser til luft: 

Værket kan iflg. miljøgodkendelsen have 60 timer med overskridelser (A-kravet). 

Der blev registreret i alt 4 halvtimes overskridelser fordelt på: 2 for SO2, 1 for støv og 1 for TOC. 

6.1.7 Forhold til naboer og lokalsamfund – væsentlige klager 

Klager 

Der har ikke været klager i 2008. 

Henvendelser 

Ingen. 

Støj 

Anlægget afgiver støj i den daglige drift, men overholder myndighedernes vilkår. 

Lastbiltrafik til og fra anlægget pågår ikke om natten og på søndage.


6.1.8 Afvigelser i forhold til sidste års grønne regnskab 

Dette års lovpligtige grønne regnskab er udarbejdet iht. 

Side 9 af 32 


• Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1515 af 14. december 2006 

• Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1640 af 13. december 2006 om godkendelse af listevirksomhed 

Af væsentlige ændringer i forhold til tidligere års grønne regnskaber er: 

• I forbindelse med PRTR-reglerne er der for luftemissionerne og affalds data angivet hvilken 

metode der ligger til grund for beregningerne/målingerne. 

• Regnskabet er ellers opbygget og medtager data som for året 2007

§7 

7.1 Oplysninger om miljøforhold 

Industriaffald og 

restaffald 

i alt 38.554 tons 

Slamkager 26 tons 

Flyveaske 840 tons 

Slagger 6.540 tons 

(se note 8, side12) 

26.415 MWh el 

Spildevand 5.287 m³ 

(se note 6, side12) 


Side 10 af 32 


Emmissioner til luft 

(se note 5, side 11) 

107.116 MWh varme


Side 11 af 32 


DATA NOTE ENHED 2008 2007 2006 2005 2004 

TYPE 

PRODUKTION 

VARME 

EL 

M 

M 

1 

MWh 

MWh 

107.116 

26.415 

108.378 

27.434 

106.763 

27.566 

102.261 

26.595 

85.630 

27.728 

BRÆNDSELSFORBRUG 

NATURGAS M Nm³ 1.103.927 970.024 1.008.587 1.000.094 1.004.193 

RESTAFFALD M 2 tons 17.428 16.055 14.256 13.763 13.255 

INDUSTRIAFFALD M 

tons 21.126 22.475 25.266 23.809 26.086 

VÆRKETS EGET FORBRUG 

FJERNVARME M MWh 97 122 109 107 120 

EL M MWh 4.623 4.776 4.867 4.660 3.669 

RÅVAND 

GENBRUGSVAND/ 

M 3 m³ 1.768 3.582 3.648 4.197 8.246 

TEKNISKVAND M m³ 18.006 15.734 17.399 8.935 15.145 

DEIONAT VAND TIL KEDEL M 

m³ 5.731 6.795 5.465 6.579 7.292 

FORBRUGSSTOFFER/ 

KEMIKALIER 

NATRIUMHYDROXID B kg 50.010 53.593 59.177 94.078 63.390 

KALK CaCO3 B kg 169.130 189.100 146.048 208.560 188.960 

KALK Ca(OH)2 B kg 84.701 78.979 81.703 108.585 

AKTIVT KUL 

POLYMER 

B 

B 

4 

kg 

kg 

5.210 

165 

5.285 

168 

5.961 

225 

5.537 

194 227 

STÅLKUGLER B kg 10.000 12.000 10.000 10.000 10.000 

JERNCHLORID B kg 4.048 4.242 4.952 4.847 5.658 

TMT 15 B 

kg 2.176 2.653 3.410 2.779 3.337 

AMMONIAK B l 264 176 264 264 396 

DIESELOLIE 

EMISSIONER TIL LUFT 

B l 

Nm³x 

872 2.115 1.017 2.642 2.174 

TOTAL RØGGASMÆNGDE B, NRB 

1000 223.087 228.833 217.540 227.785 

SVOVLDIOXID (SO2) M, ALT kg 176 130 141 467 20.607 

KVÆLSTOFOXIDER (NOx) M, ALT kg 27.805 30.133 35.370 51.122 53.529 

B, 

KULTVEILTE (CO2) 

NRB tons 50.963 50.931 52.242 49.665 52.003 

KULILTE (CO) M, ALT kg 255 322 719 1.259 1.695 

SALTSYRE (HCl) M, ALT kg 0 0 195 143 3.713 

STØV M, ALT kg 14 15 20 319 1.029 

M, 5 

DIOXIN 

NRB g 0,001183 0,000602 0,000595 0,012 

M, 

HF 

NRB kg 22,32 22,31 40,05 20,67 39,86 

TOC 

BLY+CHROM+KOBBER+ 

M, ALT kg 4 23 205 435 227,85 

MANGAN+NIKKEL+ARSEN+ M, NRB 

ANTIMON+KOBALT+VANADIU M, NRB kg 1,12 2,23 2,86 

KVIKSØLV M, NRB kg 0,11 0,089 0,08 

CADMIUM+THALLIUM M, NRB 

kg 0,045 0,067 0,08 0,22 7,7 

M = målte værdier 

B = beregnede værdier 

M/B = målte værdier anvendt i en beregning 

TYPE


Side 12 af 32 


RENSET SPILDEVANDS- 

UDLEDNING 

SPILDEVAND FRA 

DATA NOTE ENHED 2008 2007 2006 2005 2004 

RØGRENS 

TOTAL TIL KOMMUNALT 

M m³ 5.287 4.594 5.608 6.047 6.250 

RENSEANLÆG M/B m³ 5.831 5.248 6.296 7.926 9.250 

ARSEN M/B g 19 57 123 21 27 

BLY M/B g 9 9 284 67 131 

CADMIUM M/B g 1 6 2 34 3 

CHROM M/B 6 g 10 17 58 24 6 

KVIKSØLV M/B g 3 3 3 3 3 

NIKKEL M/B g 34 25 31 22 33 

SØLV M/B g 6 5 3 3 3 

ZINK M/B g 156 50 112 97 383 

KOBBER M/B g 19 25 13 17 53 

KLORID M/B 

tons 112 127 145 135 152 

THALLIUM 

UDLEDN. TIL JORD (ikke 

relevant) 

RESTPRODUKTER 

M/B g 3 4 8 

SLAGGER B tons 6.168 6.165 6.305 6.012 6.295 

SKROT 

FLYVEASKE 

M 

M 

7 

tons 

tons 

897 

840 

794 

828 

741 

812 

680 

778 

697 

594 

SLAM M tons 56 74 69 130 149 

GODKENDTE SLAGGER TIL 

GENBRUG 

INDHOLD AF STOFFER 

FASTSTOF 

TOC M/B tons 51,9 48,3 80,4 54,1 63,9 

ARSEN M/B kg 63 54 68 101 108 

CADMIUM M/B kg 12,8 12,4 11,4 8,5 40,4 

CHROM M/B kg 582 544 576 621 578 

KOBBER M/B 8 tons 36,7 18,6 27,6 22,8 20,3 

NIKKEL M/B kg 501 1.595 484 450 675 

BLY M/B tons 4,4 4,5 4,4 3,2 3 

ZINK M/B tons 29,9 13,6 14,3 15,6 12,9 

SVOVL 

AFFALD FRA VÆRKET 

DEPONERET: 

M/B 

tons 29,8 23,5 24,8 

SLAGGE HOLDIGT METAL A,OTH tons 0 0 0 0 0 

MURVÆRK A,OTH tons 0 0 0 0 1,28 

ISOLERINGS MATERIALER A,OTH kg 0 0 0 0 100 

OLIE 

LYSSTOFRØR 

A,OTH 

A,OTH 

9 

kg 

kg 

400 

- 

900 

- 

0 

51 

370 

26 

1.300 

340 

ELEKRONIK 

FORBRÆNDT: 

A,OTH kg 200 240 106 83 90 

BRÆNDBART 

tons 2,6 2 1 1 1 

M = målte værdier 

B = beregnede værdier 

M/B = målte værdier anvendt i en beregning 

Blanke felter betyder, at sammenlignelige data ikke er tilgængelige på grund af tidligere års ufuldstændige eller anderledes opgørelser.


7.1.3 Oplysninger om virksomhedens affaldsproduktion/-håndtering 

Side 13 af 32 


Værket har produceret 3,2 tons affald i 2008 totalt. Af skema 7.1 på side 10 fremgår det, hvad der 

henholdsvis er blevet forbrændt og deponeret. 

Værket rekvirerer containere, hvis fraktion til deponi opstår. Dette Deponeres på Østdeponi, Fasterholtgårdvej 

10, 7400 Herning. 

Lysstofrør og elektronikskrot bortskaffes via Genbrugspladsen på Nederkærgaard, Sandagervej 2, 

7400 Herning. 

Olieaffald bortskaffes gennem Gunnar Lund Olieservice, Olievej 10-12, 6700 Esbjerg. 

Brændbart affald bortskaffes på Knudmoseværket. 

7.1.4 Oplysninger om støj-, støv- og lugtforhold 

Støj 

Anlægget afgiver ikke støj udover fastsatte grænseværdier i den daglige drift, men overholder myndighedernes 

vilkår. 

Der er foretaget eksterne og interne støjmålinger (rapport dateret den 23. april 1998) af et akkrediteret 

firma. Rapporten indikerer ikke problemer med overholdelse af kravværdier. 

Siden de sidste målinger er der ikke sket ændringer på værket, der påkræver nye målinger. 

Lastbiltrafik til og fra anlægget pågår ikke om natten og på søndage, jævnfør værkets miljøtilladelse. 

Lugt 

Det vurderes, at anlægget ikke giver anledning til væsentlige lugtgener for omgivelserne. 

Støv 

Støvet holdes inde i bygningen ved hjælp af et svagt under tryk i det mest belastede område, som er 

aflæssehallen. 

7.2 Oplysninger om ikke relevante regnskabsposter 

Der er ikke regnskabsført værdier for udledning til jord, da disse ikke er relevante.

7.3 Noter til Grønt Regnskab 2008 


Side 14 af 32 


Note 1 Varmeproduktionen er faldet pga. færre driftstimer. Det samme gælder for elproduktionen. 

Driftstime tallet blev på 7.998 timer mod 8.148 timer året før. Sidste 

halvår kørte værket mere med gas overhederen pga. bedre elmarkeds priser. Det 

betød at faldet ikke blev så markant i forhold til de færre driftstimer. 

Note 2 Naturgassen anvendes til overhederen (1.102.543Nm³) og støttebrænderen (31.222 

Nm³) 

Støttebrænderen har været i funktion 80 timer ved op-/nedkørsel af kedlen for at 

opretholde ovntemperaturen i en time, samt til indregulering af brænderne i en time. 

Affaldsmængden har været stigende på trods af færre driftstimer. Grundlaget for 

tallet er indvejning på brovægt. Buffer i siloen kan derfor give denne skævhed 

sammen med, at den gennemsnitlige brændværdi har været lavere i forhold til året 

før (mængden af restaffald er steget). 

Note 3 Genbrugsvandet og størstedelen af vandværksvandet anvendes til røggasrensningen. 

Råvandsforbruget er faldet da genbrugsvands mængden er øget. 

Deionatvand anvendes på kedlen og fremstilles på Herningværket. Mængden har 

været faldende pga. færre kedellækager (utætte bunddræn og udluftninger), samt 

færre driftstimer. 

Varmeforbruget anvendes til rumopvarmning og varmt brugsvand. 

Elforbruget anvendes primært til processen. Forbruget er til pumper, forbrændingsluftblæsere, 

ventilatorer, brændere, hydraulikanlæg, kompressorer, vandbehandlingsudstyr 

m.v. Forbruget er faldet primært pga. modernisering af el-anlæg. 

Note 4 Kemikalier anvendes i spildevandsrensningsanlægget for at tilberede vandet, så det 

må ledes til det kommunale rensningsanlæg i henhold til værkets udledningstilladelse. 

Forbrugstallene for kemikalier er afhængige af affaldssammensætningen og hermed 

indholdet af tungmetaller i spildevandet, samt den totale udledte mængde. 

Optimeringer foregår ud fra de 12 årlige spildevandsanalyser, der foretages, samt 

kontinuerlige pH- og ledningsevnemålinger. 

Forbruget af NaOH er faldet på grund af optimering af forbruget på den nye kondenser. 

PH-værdien styres i denne af hensyn til materialet samt krav til pH-værdien 

i det udledte vand. 

Det opgraderede røggasrensningsanlæg anvender hydratkalk og aktivt kul tilsat i et 

posefilter for primært at fjerne dioxin og svovldioxid. Forbrugstallene er fuldt 

optimeret. Ændringer i forbruget må derfor ses i forhold til affaldets 

sammensætning. 

Dieselolie anvendes som brændstof til nødgenerator og teleskoplæsser (traktor). 

Mængden er et udtryk for indkøbt diesel i 2008. 

Nøddiesel-anlægget har kun været i drift i forbindelse med prøvekørsler. 

Stålkugler anvendes til rensning af overhederrør i kedlen. 

Note 5 Alle emissionsværdier ligger under miljøkravene angivet i værkets miljøgodkendelse. 

Emissionerne er primært afhængige af affaldssammensætningen, da det forudsættes, 

at røggasrensningsanlægget er i normal drift, hvilket har været tilfældet i 2008. 

Værdierne af total udledte mængder SO2, NOx, CO2, CO, HCl, støv, TOC og dioxin 

fremkommer ved at multiplicere den gennemsnitlige målte værdi med en beregnet 

røggasmængde ud fra den forbrændte affaldsmængde.


Side 15 af 32 


Værdierne af total udledte tungmetaller bygger på gennemsnittet af 2 årlige målinger 

multipliceret med røggasmængden, hvorfor en enkelt måleafvigelse kan give 

et noget skævt års resultat. De lave totale emissioner viser et effektivt og optimeret 

røggasrensningsudstyr. 

Note 6 Spildevandsudledningen har været stigende trods færre driftstimer. 

Totalindholdet i spildevandet udregnes ud fra gennemsnittet af 12 årlige målinger 

multipliceret med den udledte spildevandmængde, hvorfor et enkelt måleresultat 

over gennemsnittet kan give et noget skævt årsresultat. 

Note 7 Slaggemængden registreres først ved afhentningen til genbrug, hvorfor den producerede 

mængde udregnes som 16% af affaldsmængden. 

Slaggen genanvendes til anlægsarbejder af firmaet Meldgaard. Slaggen tilhører kategori 

3 iflg. ”Bekendtgørelse om genanvendelse af restprodukter og jord til bygge- 

og anlægsprojekter nr. 1635 af 13. december 2006” og anvendes i henhold til denne. 

Slaggeanvendelsen registreres hos de berørte myndigheder. Værket sørger for at udarbejde 

deklarationer ud fra analyseresultater af slaggen. 

Skrotjern går også til genanvendelse via firmaet Meldgaard. 

Værket foretager løbende stikprøvekontrol af affaldet fra udvalgte transporter for at 

forbedre ”kvaliteten” og herved mindske skrotmængden. På trods af dette har skrot 

mængden over året været stigende. 

Flyveaske og ”slamkager” fra røgrensningsanlægget bortskaffes via Dansk Restprodukthåndtering 

til Norge. DRH har kontakten med de danske og de Norske 

miljømyndigheder og er garant for, at de nødvendige tilladelser i forbindelse med 

transporten og deponeringen er opfyldt. 

Flyveaskemængde og slamkagemængden er afhængig af affaldssammensætningen, 

samt den totale forbrændte affaldsmængde. 

Der tages ikke løbende prøver af flyveasken og ”slamkagerne”, da sammensætningen 

er kendt ud fra tidligere prøver udtaget og analyseret fra forskellige anlægsleverandører. 

Note 8 De godkendte slagger er i kategori 3 i h.t. ”Bekendtgørelse om genanvendelse af 

restprodukter og jord til bygge- og anlægsprojekter nr. 1635 af 13. december 2006”. 

Mængderne af indholdet af de forskellige tungmetaller varierer. Dette kan bl.a. forklares 

ved, at den brændte affaldssammensætning er forskellig. 

Totalindholdet af tungmetaller i den genanvendelige slagge udregnes ud fra 6 analyser. 

Gennemsnittet af de forskellige værdier multipliceres med den udregnede 

mængde slagge, hvorfor en enkelt måleafvigelse kan give et noget skævt års resultat. 

Prøveresultatet for december 07 indgår i resultatet for prøvepartiet januar 2008. 

Der foreligger ikke nogen analyser for svovl. 

Note 9 Affaldsmængderne er ekskl. restprodukter fra forbrændingen af affald. 

Slaggeholdigt metal er indeholdt under skrotjern for året 2008. 

Elektronikskrot er inkl. afleverede lysrør.

7.3 Talgrundlag og opgørelsesmetoder 


Side 16 af 32 


Dette grønne regnskab beskriver produktion af energi, forbrug af kemikalier, brændsel, energi samt 

totale emissioner fra anlægget. Miljødata registreres løbende og data opsamles i et SRO-anlæg. Ud fra 

de lagrede data genereres døgn-, måneds- samt årsrapporter i henhold til værkets miljøgodkendelse. 

Derudover aflæses der løbende data af vores driftsoperatører. Disse forskellige data genereres i en 

månedsdriftsrapport. Flere registreringer stammer direkte fra aflæsning af målere, andre er beregnet 

ud fra officielle nøgletal. Brændsel og restprodukter registreres på en verificeret vægt. Affald 

registreres ud fra vejesedler og fakturaer fra modtagestationer og deponier.

7.4 Kurver for miljøudvikling fra 2003 - 2008 

Eksempler på miljøudviklingen 2003– 2008 


Diagrammet viser forbrugt el i forhold til tons indfyret affald i årrækken 2003 – 2008 

Diagrammet viser udviklingen i egetforbrug af hhv. el og varme i årrækken 2003- 2008 

Side 17 af 32 

GRØNT REGNSKAB 2008


Diagrammet viser udviklingen i eget vandforbrug i årrækken 2003 - 2008 

Side 18 af 32 


§ 9 


Resume af egenkontrol 

På grundlag af værkets miljøgodkendelse måles kontinuerligt følgende: 

• O2, CO, HCl, SO2, TOC og støv (partikler). 

Månedsmiddelværdier samt årsmiddelværdier målt på anlægget er angivet i bilag 1. 

Bilag 2 viser i kurveform emissionen i forhold til kravet i miljøgodkendelsen. 

Side 19 af 32 


Der udføres stikprøvemålinger 4 gange om året af ovnen. Prøverne udføres af et akkrediteret målerlaboratorium. 

Der udføres 3 enkeltmålinger hver af 1/2 times varighed, hvor der måles følgende: 

• O2 og H2O i røggassen, tryk i røggaskanalen, røggashastighed og temperatur, røggasmængde 

(volumenstrøm) 

• Røggassens indhold af Hg (kviksølv) 

• Emissionen af følgende gasser: 

• HF (hydrogenfluorid) 

• Emissionen af følgende tungmetaller: 

• Cadmium (Cd) og thallium (Tl) 

• Bly (Pb), chrom (Cr), kobber (Cu), mangan (Mn), nikkel (Ni), arsen (As), antimon (Sb), 

kobalt (Co), vanadium (V). 

• Der udføres QAL-2 og 3 for anlæggets kontinuerlige miljø måleudstyr. 

Desuden udføres der 2 stikprøvemålinger for dioxin/furan (PCDD/PCDF). Målingerne foretages 

som dobbeltbestemmelser udtaget parallelt af 6 timers varighed. 

Årsresultater er angivet i bilag 3. 

Der udføres 12 gange om året stikprøvekontrol af det udledte spildevand fra røggasrensningen. 

Opsl. stof udtages hvert døgn. Prøverne udtages af værket og fremsendes til et akkrediteret 

laboratorium. 

Spildevandprøven analyseres for: 

• Arsen (As), bly (Pb), cadmium (Cd), chrom (Cr), kobber (Cu), kviksølv (Hg), nikkel (Ni), sølv 

(Ag), zink (Zn), klorid (Cl), thallium (Tl) og pH-værdi. En gang årligt analyseres for PAH, 

LAS, NPE, DEPH, samt 2 gange årligt for dioxin og klorid. 

• Værket måler kontinuerligt: flow, pH-værdi, temperatur. 

Årsresultater er angivet i bilag 4.


Side 20 af 32 


Der udføres 6-12 gange om året stikprøvekontrol af forbrændingsslaggen. Prøverne udtages af 

værket og fremsendes til et akkrediteret laboratorium. 

Slaggeprøven analyseres for: 

• Glødetab, tørstof, arsen (As), bly (Pb), cadmium (Cd), chrom (Cr), kobber (Cu), nikkel (Ni), 

TOC, zink (Zn) og svovl. 

Udvaskningstest for: 

• Arsen (As), bly (Pb), cadmium (Cd), calcium (Ca), chlorid (Cl), chrom (Cr), kobber (Cu), 

ledningsevne, natrium (Na), nikkel (Ni), pH, sulfat (SO4) og zink (Zn). 

Årsresultater er angivet i bilag 5.

Bilag 1 

Måneds- og årsmiddelværdier 2008 


Side 21 af 32 


Bemærk at der i perioden 17 maj 2006 til og med 2008 er regnet med validerede emissioner, hvor måle 

usikkerheden er trukket fra pga. kvalitets sikret miljømåleudstyr. 

CO STØV HCl 

SO2 TOC NOx 

Måned 2008 mg/m³ mg/m³ mg/m³ mg/m³ mg/m³ mg/m³ 

Januar 0,66 0,05 0 0,07 0,02 126,5 

Februar 1,09 0,06 0 0,61 0,02 124,92 

Marts 3,37 0,08 0 0,99 0,04 107,08 

April 5,63 0,07 0 0,67 0,04 86,88 

Maj 0,77 0,06 0 2,03 0,03 122,59 

Juni 0,89 0,06 0 1,56 0,03 127,5 

Juli 0,14 0,06 0 0,73 0,01 134,69 

August 0,14 0,06 0 0,31 0 127,77 

September 0,22 0,06 0 0,07 0,01 125,47 

Oktober 0,25 0,07 0 0,83 0,01 124,75 

November 0,33 0,06 0 0,9 0,01 140,38 

December 0,24 0,06 0 0,68 0,01 146,17 

Gennemsnit 2008 1,1442 0,0625 0 0,7875 0,019167 124,5583

Bilag 2 


Side 22 af 32 


Måneds- og årsmiddelværdier for hhv. CO, støv, SO2, HCl og TOC for 2007 afbilledet i forhold til max.værdier


Side 23 af 32 



Side 24 af 32 


Bilag 3 

Stikprøvekontrol af ovnen - årsresultater 2008. 


Side 25 af 32 



Side 26 af 32 


Bilag 4 


Knudmoseværket - emissioner ved affaldsforbrænding 2008 

Forudsætninger 2008: 

Affaldsmængde, afbrændt 

Restaffald 17.428 ton 

Industriaffald 21.126 ton 

I alt 38.554 ton 

Brændværdi, affald 11,3 GJ/ton ~2700 kcal 

Indfyret 435.660 GJ 

Naturgas, forbrugt 1.103.650 Nm 3 

Brændværdi, n-gas 0,0396 GJ/Nm 3 

Indfyret 43.705 GJ 

Indfyret i alt 479.365 GJ 

Driftstimer i alt 7.998 h/år 

Årsmiddelværdier ifølge driftsrapport 2008 

SO2 0,788 mg/Nm 3 røggas 

NOx 124,56 mg/Nm 3 røggas 

CO 1,144 mg/Nm 3 røggas 

CO2 228.300 mg/Nm 3 røggas (teoretisk værdi) 1) 

HCL 0,000 mg/Nm 3 røggas 

Støv 0,063 mg/Nm 3 røggas 

TOC 0,019 mg/Nm 3 røggas 

1): CO2 som totalemission, alternativ bortskaffelse af affald regnes for at give 

en tilsvarende miljøbelastning som ved forbrænding (CO2-neutral). 

Side 27 af 32 


Emissionsberegning: 


Omregning (Nm 3 røggas/GJ indfyret) 

Naturgas Affald Samlet 

Kapacitet t/h 5,0 5,0 

Belastning i gns. t/h 4,8 4,8 

Røggas i gns. Nm 3 /h 1.463 26.448 27.910 

Indfyret energi GJ/h 5,5 54,4 59,9 

Specifik røggasm. Nm 3 /GJ 267,7 485,5 465,7 

Specifik emission (pr. GJ 

indfyret) 

2) Naturgas Affald Samlet 

SO2 g/GJ 0 0,404 0,367 

Side 28 af 32 


Ændret fra kg/GJ til g/GJ, 02. marts 

2007 

NOx g/GJ 110,000 52,787 58,004 * 

CO g/GJ 0 0,586 0,533 * 

CO2 kg/GJ 57,000 111,260 106,313 

HCL g/GJ 0 0,000 0,000 * 

støv g/GJ 0 0,032 0,029 * 

TOC g/GJ 0 0,01 0,009 * 

2) Teoretiske værdier 

Samlet emission 2008 

Naturgas Affald Samlet 

SO2 kg 176 176 

NOx kg 4.807 22.997 27.805 

CO kg 255 255 

CO2 ton 2.491 48.472 50.963 

HCL kg 0 0 

støv kg 14 14 

TOC kg 4 4

Bilag 5 

Stikprøvekontrol af spildevand - 2008 


Side 29 af 32 


Bilag 5 

Stikprøvekontrol af forbrændingsslaggen - 2008. 


Side 30 af 32 


§11 

Udtalelse fra Tilsynsmyndigheden 


Side 31 af 32 



Side 32 af 32

Grønt regnskab 2008 Knudmoseværket - DONG Energy

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?