Den Lille Grønne - Borks

More documents

Recommendations

Info

tilgængelighed: barriere for hvem? Af Martin Yhlén Det er en myte, at det er dyrt at prioritere tilgængelighed i bygninger og byer, var blandt konklusionerne på Arkitektforeningens morgenklog-arrangement om tilgængelighed. Ligeledes var der enighed om, at manglende tilgængelighed i det fysiske miljø for mennesker, eksempelvis med et handicap, bevægelseshæmmede og ældre, er diskrimination, såvel som hvis der ikke var lige adgang til sundhed og uddannelse. Morgenklog-arrangementet blev indledt af Susanne Nour Magnusson, der præsenterede Institut for Menneskerettigheders publikation om tilgængelighed i bygninger og instituttets arbejde med at fremme gen- nemførslen af FN’s Handicapkonvention som Danmark ratificerede i 2009. En konvention, der gjorde tilgængelighed til, ikke bare et krav til bygningsejeren, men ligefrem en rettighed for brugeren af bygningen. ARKITEKTSTANDEN cENTRAL I sit arbejde med at sætte fokus på områder, hvor der skal gøres en særlig indsats for, at Danmark lever op til Handicapkonventionen, har instituttet rettet søgelyset mod tilgængelighed i bygninger, fordi Instituttet vidste at der var problemer. Og her er arkitektstanden helt central. Hvis tilgængelighed er tænkt ind fra starten af byggeprocessen, er tilgængelighed ikke så dyrt som myterne siger. Instituttet påpeger mange områder, hvor Danmark kunne være bedre til at leve op til konventionens forpligtelser. Et af problemerne er imidlertid, at der i dag ikke er noget system til at følge op på, kontrollere og sanktionere manglende overholdelse af bestemmelser i Bygningsreglementet. Man har så at sige lavet regler for at lave regler, men heller ikke så meget mere. BRUGEREN I cENTRUM Annette Krath Poulsen, arkitekt MAA med speciale i bl.a. tilgængelighed fortalte om arbejdet med innovation på brugerens præmisser. I sit arbejde med at lave tilgængelighedsløsninger og produktdesign, har hun i sit arbejde hentet inspiration fra andre lande og kulturer, blandt andet Japan som er langt fremme på teknologi-fronten. I arbejdet med lave tilgængelighedsløsninger er det centralt, at brugeradfærden studeres nøje, og Annette Krath Poulsen viste en 22
ække eksempler på forskellige typer af tilgængelighedsløsninger. VERDENS MEST TILGÆNGELIGE KONTOR- HUS LIGGER I TAASTRUP Frederik Ejlers, arkitekt MAA, Gottlieb Palludan Architects, har som bygherrerådgiver været med til at lave verdens mest tilgængelige kontorbygning, Handicaporganisationernes hus i Taastrup, og ganske overraskende viser erfaringerne med dette arbejde, at huset koster det samme som et ”almindeligt” kontorhus. Det kræver ”bare” at aktørerne i byggeprocessen prioriterer det og indarbejder tilgængeligheden lige fra starten. Og netop det med at indarbejde det fra starten er helt centralt. I arkitektfaget er brand- og energihensyn ikke længere noget specielt eller særlig besværligt. Man gør det bare. Tilgængelighed skal have samme status. Det kan man evt. gøre ved at bygningsreglementet stiller funktionsbaserede krav på samme måde som ved brand, hvor bygherre og rådgivere skal dokumentere at huset er sikkert, fordi det måske er sådan at de mange krav rent faktisk forvirrer mere end godt er, når der prøves 23 at leve op tli en række formelle krav i f.eks. SI anvisninger, som man dybest set ikke forstår. Når barriererne for tilgængelighed skal nedbrydes, er nøgleordene derfor løsning man forstår, ikke tjeklister, dialog om løsninger, ikke nødvendigvis, men dygtige generalister, ikke specialister, lød det fra Frederik Ejlers. LANDSKABSARKITEKTER BØR OGSÅ IN- VOLVERES FRA STARTEN Morgenklog-arrangementet blev rundet af, af landskabsarkitekten Knud W. Ø. Larsen som fortalte og viste eksempler på sit arbejde med tilgængelighedsløsninger – bl.a. Bispebjerg bakke og Holmen. Ganske overraskende viser det sig at landskabsarkitekter skal forholde sig til samme lov- og regelkompleks. Lige som ved bygningsarkitektur er det vigtigt at landskabsarkitekten bliver involveret fra starten, da dette vil sikre en større grad af tilgængelighed i landskabet. Læs Institut for Menneskerettigheders publikation – Kom Bare Ind: www.menneskeret.dk/files/pdf/ Handicapkonvention/KomBareInd %20PjeceTilg%C3%A6ngeligA.pdf
Page 1 and 2: Den Lille Grønne Egmont Højskolen
Page 3 and 4: sommerhilsen fra skaldepanden Galla
Page 5 and 6: Birgit Kirkebæks fantastiske bog o
Page 7 and 8: muligheder, og styrke Egmont som h
Page 9 and 10: grad er berørt af Serviceloven og
Page 11 and 12: ling. Der kan gives mange eksempler
Page 13: fleksjob er ikke soCialhjælp Lene
Page 18 and 19: ny rejseguide for handiCappede Pres
Page 20 and 21: på en uddannelse og samtidig godke
Page 24 and 25: elevhold efterår 2012 - forår 201
Page 26 and 27: adresser, elevforeningens bestyrels
Page 28: ElEvstævnEt 1.-3. november 2013 (i

Den Lille Grønne - Borks

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?