PISA Høring - Teknologirådet

Vi kan også se, at når elever oplever en høj grad af lærerstøtte, så går det godt, og det gør danske elever
faktisk.
Med hensyn til støttesystemer kan man se, hvad det betyder. Det viser sig at være en stor fordel, hvis der
er støttesystemer på det lokale niveau, at man altså har et ressourcecenter på skolen, at man har en pædagogisk-psykologisk
rådgivning, hvad det nu måtte hedde i de forskellige lande, er positivt.
Der er også en indflydelse fra læreruddannelserne. Det viser sig, at læreruddannelser bør være selektive.
Enhedslæreren er måske noget, vi burde gå bort fra, og lærere bør i øvrigt undervise i deres linjefag. Jo
længere læreruddannelsen er, des bedre resultater, så vi burde måske have en 5-årig læreruddannelse i
Danmark.
Det ser også ud, som om det er overordentlig vigtigt, at professionsudvikling er en indbygget del af lærerkarrieren
og ikke bare noget, man får, hvis man har lyst, og der i øvrigt er penge til det på skolen. Men det
skal indgå i en cyklus, at alle sendes på efteruddannelse.
Endelig kan vi se af PISA, at man bør knytte en særlig opmærksomhed på den professionelle udvikling af
skoleledelsens personale. Det synes jeg egentlig er rigtig mange gode ting, som politikerne, både landspolitikere
og lokalpolitikere, kan lære af.
Det var ordene.
Lars Klüver: Tak skal du have, og vi går med det samme videre til Frans Ørsted Andersen.
Frans Ørsted Andersen, adjunkt, Danmarks Pædagogiske Universitet: Har jeg så lidt mere tid eller hvad.
Jeg fik at vide, jeg havde 7 minutter?
Så kan jeg lige sige lidt om, at jeg er i gang med et Ph.d.-projekt, og det er faktisk ikke knyttet til PISA, det
er meget anderledes forskningsmæssigt, det er et såkaldt kvalitativt studie, og det benytter nogle helt
andre metoder, der er kun mig, der gør det. Niels har bl.a. været med til at skrue det sammen, og Hans
Henrik Knoop, der sidder der, har i høj grad også været med til at inspirere og hjælpe mig med det.
Men altså det er en helt anden type forskning. Jeg benytter mig bl.a. af lange kvalitative interview, og det
er baseret på kontakt til nogle forholdsvis få finske skoler, og det er ikke statistisk. Jeg skal ikke trætte jer
med en hel masse metoder, men det er bare for at sige, at det er en helt anden kaliber data, jeg kommer
med end dem, Niels sidder med.
Så har jeg fået en overskrift, der hedder: ”Hvad kan Danmark lære af de finske resultater”, og det vil jeg
så prøve at holde mig til, og nu ved jeg, at jeg har lidt mere tid.
Overordnet set er det klart, at når der sættes fokus på Finland, så er det bl.a. på grund af, at Finland i PISA
- undersøgelserne klarer sig enormt godt. Men det er jo ikke bare PISA, Niels nævnte bl.a. også de her nordiske
interne undersøgelser, hvor Finland også kommer ud med meget fine resultater.
Men der er faktisk mange andre, der er faktisk god grund til at lave sådan noget klasserums-forskning i
Finland og så sammenligne det med tilsvarende i Danmark. Det er noget af det, jeg gør, jeg har også danske
skoler med og kører det parallelt, sådan at der er finske skoler, der minder meget om danske skoler.
Jeg har dem sådan i par, så de ligner hinanden.
20