LYS OG PSYKE Af Leif B. Christiansen - Elbo

14
14 • 98
LYS OG PSYKE
Af Leif B. Christiansen
Lad

der blive
I en tredjedel af vore kontorer vælges
omhyggeligt de dårligst tænkelige
lysforhold til computerarbejde.
Dette er en af flere psyko-tekniske
problemstillinger, som det nye
Dagslyslaboratorium søger
psykologhjælp til at belyse.
- Vi ved en masse om lys,
lys
og hvordan det skal
måles. Vi ved også en hel del om synssansen. Men
det, vi mennesker ser gennem øjet, bliver jo behandlet
af hjernen, og vi mangler viden om hvordan helheder
af lysindtryk opfattes inde i hovedet. Og hvilke
psykologiske mekanismer dette udløser.
Det siger seniorforsker, civilingeniør Erwin Petersen
fra Dagslyslaboratoriet på Statens Byggeforskningsinstitut
i Hørsholm. Laboratoriet blev i 1996
etableret som en projektgruppe, og en af dens første
undersøgelser foreligger nu i hovedkonklusioner.
Det drejer sig om en undersøgelse af knap 2.000
kontorarbejdspladser i 21 forskellige virksomheder.
Undersøgelsen viser, at mere end halvdelen af alt
kontorarbejde i dag, helt præcist 55 procent, foregår
ved computere. Og et meget overraskende resultat
vedrører placeringen af vore arbejdscomputere.
Den teknisk set bedste placering af en computer
er et stykke inde i lokalet, idet dagslyset fra vinduer
aftager forholdsvis hurtigt med afstanden til vinduet.
I denne noget dæmpede dagslysbelysning er det
15
14 • 98

16
14 • 98
mest fordelagtige videre, at skærmen
placeres vinkelret på vinduet, så man
også undgår reflekser. Og således, at
den i forhold til dagslyset relativt svage
skærmbelysning alligevel gør det
let at læse tekster og tal.
Men det er åbenbart kun et mindretal
på kontorer, der er enige i denne
teknisk set optimale placering. Hele
68 procent har deres computer ved
vinduet, tilmed 33 procent med skærmen
vendt direkte imod vinduet. Kun
12 procent har computeren midt i
rummet.
Teknisk set er lysforholdene for
skrivebordsarbejde ikke så kritiske,
som for computerarbejde. Alligevel er
skrivebordene placeret bedre, idet
kun 12 procent er vendt direkte imod
vinduet, og blot 62 procent af skrivebordene
står ved vinduet. Medens hele
20 procent har deres skrivebord
midt i rummet.
Sammenhænge
mellem procenterne
Erwin Petersen: - Vores undersøgelse
omfatter praktisk talt alle aspekter af
Dobbelt så mange hos os som på kontorer i
øvrigt arbejder udelukkende ved hjælp af
dagslyset. Vi skal nu nærmere analysere de
tekniske og psykologiske sammenhænge.
vinduer og lys i kontorbygninger. Således
generelt om kontoret, om vinduer
og udsigt, om direkte sollys, om
dagslys, om elektrisk belysning og
endelig personlige oplysninger.
Spørgsmålenes udformning er meget
vigtig for opnåelse af reelle resultater,
og derfor testede vi det spørgeskema,
vi benyttede, blandt de ansatte
her på Statens Byggeforskningsinstitut.
Vi vidste på forhånd, at den kunstige
belysning i instituttets kontorer lader
noget tilbage at ønske, og dette
fremgik da også klart af kontrollen.
Dobbelt så mange hos os som på kontorer
i øvrigt arbejder udelukkende
ved hjælp af dagslyset.
Vi skal nu nærmere analysere de
tekniske og psykologiske sammenhænge.
Her får vi hjælp af en svensk
psykolog, der har studeret lysforholds
indvirkning. Også i andre af
vore projekter trækker vi ad hoc på
psykologassistance.
Dagslysgruppens forskere havde
indtil dette forår alle en ingeniørmæssig
baggrund, men nu er der desuden
tilknyttet en arkitekt, som gennemfører
et ph.d.-studium om dagslys
i skoler. Dette sker i et nært samarbejde
med Arkitektskolen i København.
Men vi er som sagt meget bevidste
om de psykologiske aspekter, når det
gælder oplevelse af lys. Derfor arbejder
vi på at ansætte en lysforskningsprofessor,
gerne med baggrund i en
psykologisk eller medicinsk uddannelse,
siger han.
Vidtspændende
forskning
Forskning i dagslys og dets betydning
for menneskers trivsel på arbejde
og hjemme er af forholdsvis ny dato.
Englænderne tog fat på emnet i
1960’erne, senere kom amerikanerne
og andre med.
Et eksempel er professor Rikard
Küller fra Lund, der har har interesseret
sig for menneskers biologiske
reaktioner på for lidt dagslys. Resultatet
er forstyrelser i hormonbalancerne,
svækkelse af immunforsvaret,
aftagende koncentration og mindre

engagement i hverdagens opgaver. I
fortsættelse heraf et dårligere psykisk
velbefindende.
Dagslyslaboratoriet hos Statens
Byggeforskningsinstitut har netop fået
et egentligt laboratorium til rådighed.
Her kan vinduer i alle størrelser
og udformninger afprøves, og umiddelbart
gennemføres en forsøgsrække
for at finde frem til de optimale udformninger
og placeringer af vinduer
i forbindelse med computerarbejde.
I øvrigt står laboratoriet i spidsen
for et vidtspændende forskningsprojekt
under Det Internationale Energiagentur.
I alt 16 lande deltager her, og
projektet beskæftiger sig først og
fremmest med at undersøge arkitektoniske
og tekniske muligheder for at
bringe dagslys langt ind i bygninger.
Målet er både et større velvære for de
mennesker, der er i bygningerne, og
besparelser i brugen af kunstig belysning.
Blandt andre projekter er undersøgelse
om solafskærmninger i kombination
med lavenergiruder. Afskærmningerne
giver mulighed for at
kontrollere mængden af sol og dagslys,
der kommer ind i et rum. Og med
en passende drejning af afskærmningen
eller persiennerne kan man også
få mere lys kastet ind i rummet. Dette
kan være meget positivt, idet intensiteten
af dagslys aftager særdeles hurtigt,
efterhånden som man bevæger
sig bort fra vinduet.
Videre gennemføres forsøg med diverse
former for automatisk styring af
den kunstige belysning i takt med
svingende dagslys ind gennem vinduer.
Et af formålene med at udnytte
dagslys er at spare energi til kunstig
belysning. Derfor har Dagslysgruppen
også planlagt projekter i samarbejde
med industrien med undersøgelser
og forbedring af systemer til
styring af kunstlys.
Uendelig skala
for lyskvalitet
Medens mennesker har en meget
smal skala for acceptable varmegrader
indendørs, så er der en helt anderledes
vidtspændende skala for øn-
skerne til dagslyskomfort.
- Indeklimaforskningen har
klargjort, at der er ret snævre
grænser for, hvilken temperatur
folk foretrækker
indendørs, og man taler
derfor om termisk komfort.
Selv om man også
somme tider hører udtrykket
visuel komfort,
er dette begreb langt
vanskeligere at definere,
idet man ikke kan
definere en „optimal“
tilstand. Det har vist
sig, at der er meget store
forskelle på, hvad folk
kan acceptere når det
gælder lyset, og i
princippet kan man
altså altid gøre en
given lyssituation
bedre.
- I stedet for et
snævert interval,
har vi således
at gøre med
en uendelig skala,
der udtrykker noget
om lysets kvalitet, siger
Erwin Petersen.
- Dagslyset inde i et rum er stærkt
afhængigt af de ruder, der er i rummet.
Ikke alene størrelsen af vinduerne,
men også den tekniske kvalitet af
glasset.
Et enkelt lag glas i en almindelig rude
tilbageholder 8-12 procent af dagslyset.
Det samme gør mange af de belægninger,
der i dag anvendes i energiruder.
Det betyder, at en energirude
med to lag glas reducerer lyset med
35-45 procent, afhængig af om den
har en eller to belægninger.
Videre skal man være opmærksom
på den farveforvrængning, der finder
sted, når dagslyset passerer ruden.
Almindeligt glas giver lyset en farveændring
over i det grønne på grund af
jernforbindelser i de mineraler, der
bruges som råstoffer i glasset.
Da jernforbindelserne optræder i
varierende mængder, tilsættes der ofte
yderligere „farvestof“ i fremstillingen
for at opnå en ensartet produkti-
on. Belægningerne giver en yderligere
farvning af lyset.
Inde i en bygning er dagslysets
spekter derfor mere
eller mindre forskelligt fra
sollysets spekter uden for
bygningen. Principielt
bør der vælges en energirude,
der reducerer lyset
mindst muligt og giver
den mindste farveforvrængning.
Endelig kan nævnes,
at det i disse år blandt
arkitekter er moderne
med meget store plane
glasfacader i kontorbygninger.
For at reducere
et overvældende solog
varmeindfald
vælges ruder med
farvet glas. Lysreduktionen
kan
være helt op til
80 procent, således
at blot omkring
20-30 procent
af dagslyset
kommer igennem
vinduerne.
For de mennesker, der er i
en sådan bygning, medfører det
blandt andet vanskeligheder med at
konstatere vejrliget udenfor. Skinner
solen? Er der truende uvejr på vej? Og
denne visuelle kontakt med omverdenen
har stor psykisk betydning for
de fleste.
Dertil kommer, at det kraftige lystab
i ruderne også medfører, at konturerne
mellem sol og skygge udviskes.
Altså skarpheden i billeddannelsen.
- Vi ved endnu ikke præcis hvor
stor betydning dette har for psyken
hos de mennesker, som skal se gennem
sådanne glas. Men udviskningen
af konturer har ganske givet en betydning,
slutter Erwin Petersen.
Leif B. Christiansen
er journalist
17
14 • 98