December 2008 (990KB) - Grøndalslund Kirke

GRØNDALSLUND SOGNS KIRKEBLAD 6. ÅRGANG NR. 4 DEC.-JAN.-FEB. 2008/09 

Grøndalslund Kirke 

1

2 

Onsdag den 10. december 

Mariae Bebudelse – 

fortælling og genfortælling 

ved studielektor, 

cand. mag. 

Ole Balslev 

En purung pige 

får helt uforberedt at vide af 

en Herrens engel at hun skal 

være Guds moder. Evangelisten 

Lukas’ fortælling om ærkeenglen 

Gabriels besøg hos 

Maria og hendes reaktion 

på bebudelsen er senere ble- 

Eftermiddagsmøder i Sognegården onsdage kl. 14-16 

vet genfortalt utallige gange 

af malere, billedhuggere, træskærere 

og andre billedkunstnere 

som hver på sin måde 

har dannet sig et synligt indtryk 

af denne scene. 

Foredraget tager udgangspunkt 

i Lukas’ tekst og andre 

religiøse skrifter og vil vise – 

ved hjælp af mange billeder – 

hvordan forskellige tiders billedkunstnere 

har genfortalt og 

digtet videre på historien om 

Maria. 

Ikonmaler Ingelise Møllers fortolkning af Mariae Bebudelse 

Billederne bliver eksempler 

på hvordan kirkekunsten har 

udviklet sig, og hvordan den 

er blevet brugt i forkyndelsen 

som støtte for og kommentar 

til evangelieteksten. 

Der benyttes som eksempler 

kalkmalerier fra danske kirker, 

altertavler i sydeuropæiske 

kirker, illustrationer i koralbøger 

og meget andet. 

psl 

Onsdag den 21. januar 

”Bedst af alt, 

dagene længes” 

ved visesanger 

Børge Rasmussen 

”Midt i den vinter, vi ikke 

kender endnu, kommer Børge 

Rasmussen igen med sine 

sange om optimisme trods 

snefog og sine digte om det 

forår, som er lidt for langt 

borte, men som dog kan spores, 

hvis man kikker godt efter. 

Bedst af alt, dagene længes” 

psl 

Andagtsonsdage 

ved Berit Weigand Berg 

En andagtsonsdag er en onsdag 

med hovedvægt på tro og 

samtale. Vi indleder med en 

andagt i kirken. Derefter serveres 

der kaffe i sognegården. 

Efter kaffen vil der være et 

kort oplæg til det, der gerne 

skulle blive til en god samtale. 

Oplægget kan være en novelle, 

et digt, en salme, en kronik 

eller andet, der kan sætte 

nogle tanker i gang omkring 

tro og eksistens. Tanken er at 

oplægget så vidt muligt skal 

relatere til aktuelle emner og 

debatter. 

Programmet vil hver gang 

være: 

kl. 14.00 Andagt i kirken 

kl. 14.30 Kaffe 

kl. 15.00 Oplæg og samtale 

kl. 16.00 Afslutning 

Følgende dage vil være 

andagtsonsdage: 

den 3. december 

den 14. januar og 

den 11. februar

Onsdag den 18. februar 

Brasilien på godt og ondt 

ved cand.mag. og 

pædagog 

Anne Margrethe 

Gad Jørgensen 

Eftermiddagsmøder i Sognegården onsdage kl. 14-16 

Brasilien er et land der er stort 

og mangfoldigt, et land der er 

forskelligt fra St. Chatarina i 

syd til Belem i nord, og midt 

imellem fi ndes verdens vandrigeste 

vandfald, pampas, 

jungle og Amazonasfl oden. 

Anne Margrethe boede i Sao 

Paulo i Brasilien fra 1984- 

88 og har stadig megen kontakt 

til Brasilien. I de 4 år hun 

boede i Sao Paulo underviste 

hun samt deltog i frivilligt arbejde 

i den Skandinaviske kirke 

og Salvaria Criancas, en 

pendant til Red Barnet. 

De sociale problemer som 

landet og Sao Paulo rummer, 

optager Anne Margrethe 

meget. 

I 1984 var der 4 % af befolkningen 

som ejede ca 80% af 

værdierne. Infl ationen var i 

perioder tæt på 1000% om 

året. Hvilket betød meget for 

den fattigste del af befolkningen. 

Hør hende fortælle 

om hvordan man var nødsaget 

til at købe mad ind til hele 

måneden, fordi det beløb, 

man havde til rådighed den 1. 

i måneden var devalueret 30 

dage senere. 

Ud over sociale uligheder har 

de forskellige former for religion 

også optaget hende. 

Selv om hovedreligionen i 

landet offi cielt er katolicisme, 

har man ikke kunnet 

forhindre dannelsen af religiøse 

minoriteter som Umbanda, 

Candomblé eller Macumba 

- Religioner som i høj 

grad rummede en stor del af 

den afrikanske befolknings efterfølgere. 

En befolkning der 

kom til Brasilien som slaver. 

Anne Margrethe Gad Jørgensen 

er uddannet socialpædagog 

og har som sådan arbejdet 

på Ribelund, Sølund, samt arbejdet 

med udsatte børn i en 

børnehaveklasse i Egtved. 

I 2002 færdiggjorde hun en 

cand. mag uddannelse i religionsvidenskab 

og fi losofi . 

Et af de store temaer i hendes 

studie har været Candomblé, 

Macumba og Umbanda, to 

religioner som praktiseres den 

dag i dag i Brasilien. 

I dag er hun leder af SINDs 

pårørenderådgivning som har 

kontor i Århus. Anne Margrethe 

står for den daglige ledelse 

samt ledelsen af fl ere projekter 

sponsoreret fra Velfærdsministeriet. 

Disse projekter 

er udelukkende rettet mod 

mennesker, som er pårørende 

til en, der har en psykisk 

sygdom. 

psl 

Temagudstjenester 

De ni læsninger 

3. søndag i advent 

den 14. december 

Navnet ”De ni læsninger” 

dækker over en gudstjenestetradition, 

der oprindelig 

stammer fra England, men 

som igennem årene også er 

blevet en fast tradition rundt 

omkring i de danske kirker. 

Siden traditionens begyndelse 

den 24. december 1918 i 

King’s College Chapel i Cambridge 

har tanken været at 

samle tekster fra både Det 

gamle Testamente og Det nye 

Testamenter, og ved hjælp af 

dem at minde os om, hvad julen 

drejer sig om. Ikke bare 

som en enkeltstående dag i løbet 

af året, men som en vigtig 

del af den gave, som Gud har 

rakt os helt fra Tidernes begyndelse 

og forsat vil række os 

til Tidernes slutning. 

bwb 

3

4 

Juleaften 

Den 24. december vil der 

være tre gudstjenester at vælge 

imellem i Grøndalslund 

Kirke. 

Kl. 10 gør vi lidt ekstra ud af 

at synge julens mange smukke 

salmer. 

Kl. 14.30 er det særligt for 

børn – voksne er dog også 

meget velkomne. 

Kl. 16 er den smukke, traditionelle 

julegudstjeneste. 

bwb 

Børnegudstjenester 

Hen over vinteren er der 3 

gudstjenester med særligt fokus 

på børn. 

Juleaften 

24. december kl. 14.30 

Juleevangeliet og julesalmer. 

Alt hvad der hører sig til en 

rigtig juleaftensgudstjeneste. 

Bare på en måde, der passer 

godt til børn. 

Fastelavn 

22. februar kl. 14.00 

Børnegudstjeneste i kirken. 

Her er der plads til supermænd, 

prinsesser, drager, 

Postmand Per, linedansere og 

brandmænd. Efter gudstjenesten 

slår vi katten af tønden og 

der vil være varm kakao og fastelavnsboller 

i Sognegården. 

Lørdag 7. marts kl. 11.00 

Lørdagsgudstjeneste med fortælling 

fra Bibelen og salmesang. 

Der vil også være børnevenlig 

nadver, og ofte er der 

dåb. Det hele varer ca. en halv 

time. 

bwb 

Temagudstjenester 

Søndagsmagasinet - 

gudstjeneste for konfi rmander 

og andre syvsovere 

Søndag 25. januar kl. 17 

Konfi rmander og andet godtfolk 

kan indimellem have lidt 

svært ved at nå i kirken til kl. 

10. Derfor inviterer vi nu også 

til en sen søndagsgudstjeneste. 

Gudstjenesten vil vare 

ca. 45 minutter og vil tage 

udgangspunkt i et aktuelt emne. 

Formen bliver lidt anderledes 

end til højmessen, men 

der vil naturligvis være nadver, 

bøn og læsning fra Bibelen 

hver gang. bwb 

Lysgudstjeneste med 

Grøndalslundkoret 

Søndag 8. februar kl. 9.45 

Ifølge almanakken er det kyndelmisse 

den 2. februar. Kyndelmisse 

betyder fakkelmesse 

eller lysmesse. I Danmark 

har dagen gennem lange tider 

haft en særlig betydning, fordi 

Kyndelmisse blev betragtet 

som vinterens vendepunkt. 

Vinteren er streng til Kyndelmisse, 

men herfra går det 

mod lysere og varmere tider 

Vi har ikke offi cielt fejret 

Kyndelmisse siden 1770, hvor 

Struense afskaffede dagen som 

helligdag. Men for mange er 

det stadigvæk en glæde at være 

nået gennem den strengeste 

del af vinteren. Derfor vil vi 

gerne markere dagen med en 

lysgudstjeneste. En lysgudstjeneste 

adskiller sig kun ganske 

lidt fra en almindelig højmesse: 

Kl. 9.45 Grøndalslundkoret 

synger vintersange og -salmer 

i kirkerummet, og der vil være 

mulighed for at tænde et lys. 

Kl. 10.00 Højmesse med 

vægt på kyndelmisses salmer. 

Kl. 11.15 Kirkekaffe i Sognegården 

med kyndelmissepandekager. 

bwb

Onsdagene den 

7. januar, 

4. februar og 

4. marts kl. 14 

Studiekreds om religionsfi 

losofi og religionskritik 

Studiekredse i Sognegården 

I studiekredsen 

læses uddrag af 

Lone Franks bog: 

Den femte revolution 

– Fortællinger 

fra hjernens 

tidsalder. Gyldendal 

2007. Desuden læses 

uddrag af Daniel Dennett, 

Richard Dawkins og Sam 

Harris, som alle repræsenterer 

den nye ateisme. 

Det foregår således, at vi sammen 

læser teksterne fra de udvalgte 

forfattere og diskuterer 

deres holdninger og argumenter. 

Formålet med det hele er at 

blive en smule klogere på livet 

og måske nå til en dybere erkendelse 

af og indsigt i livets 

mangfoldighed. 

Alle er hjertelig velkomne til 

at være med. psl 

Onsdag 28. januar kl. 14 

Kalkmaleriernes historie 

og historier 

Onsdag 25. februar kl. 14 

Kristusbilleder gennem 

tider og traditioner 

Studiekreds om kirkekunst 

Henover vinteren fortsætter vi 

studiekredsen om kirkekunst. 

Vi vil nå godt rundt om den 

kirkelige kunst; med hovedvægt 

på dansk kunst, men også 

med afstikkere til kirkekunst 

fra andre lande. Der 

bliver mest plads til den nyere 

kirkekunst, men den ældre 

vil også blive præsenteret for 

at kunne følge nogle strømme 

og traditioner, og for at se 

om kunstens udvikling afspejler 

tidens forandringer – politisk 

og historisk. 

Nye deltagere er velkomne. 

bwb 

Torsdagene den 

11. december, 8. januar og 

5. februar kl. 19.30 

i Sognegården 

Gudstjenesteforberedelse 

Kommende arrangementer 

En gudstjeneste efterlader 

indimellem fl ere spørgsmål 

end den besvarer. Og det er 

godt, da vores tro gerne skulle 

holde os i gang med at undres 

over livet. Dog kan det være 

rart at drøfte spørgsmål og 

tanker om tro med andre. 

Derfor inviteres alle interesserede 

til en snak om tro og 

tvivl. Vi tager udgangspunkt 

i næste søndag prædiketekst, 

som man bedes have læst 

hjemme fra. 

11. december: 

Gennemgang af teksterne til 

de ni læsninger (søndag d. 14. 

december). Hvorfor er det lige 

de tekster, der læses? – og 

har profetier stadigvæk en 

funktion? 

8. januar: 

Lukasevangeliet 2,41-52. 

5. februar: 

Matthæusevangeliet 20,1-16. 

Der vil være et ganske let 

traktement og vi slutter af 

med en lille aftensang i kirken. 

bwb 

Fredagene den 23. januar og 

20. februar kl. 11-12.30 

Matiné-musik 

i Sognegården 

Svend Hjartbo og Balck Jensen 

byder i foråret på formiddagssang 

og musik. 

Programmet indeholder fællessang 

og musik for violin og 

klaver. Der synges et blandet 

og afvekslende repertoire bestående 

af fællessange og viser, 

som fremføres af Balck 

Jensen. 

Alle er hjertelig velkomne. 

psl 

5

6 

Søndag 21. december kl. 15 

Julekoncert med 


Programmet er næsten på 

plads. Der vil blive lejlighed 

til at høre korværketæ 

”Jubilemus” (lovsyng Herren) 

af den franske barokkomponist 

Francois Couperin. 

Fra Frankrig tager vi 

så et langt skridt over Kanalen 

til Couperins samtidige 

engelske (oprindelig tyske) 

kollega Händel. Vi har planlagt 

at synge noget fra Messias 

i anledning af julen, men 

vi har også tænkt os at fremføre 

den festlige og pompøse 

”See the conqu’ring hero 

comes” fra oratoriet ”Judas 

Maccabæus”. Vi fi nder nok 

et par ting til, men under alle 

omstændigheder har vi de 

bedste intentioner om at afslutte 

koncerten med to satser 

fra Faurés berømte Requiem 

– Libera me og In 

Paradisum. Der er imidlertid 

nogle forhandlinger med solister, 

som endnu ikke er helt 

på plads, men vi håber og 


tror, at det går i orden. Den 

franske komponist og organist 

Gabriel Fauré var en venlig 

mand, der helst ville have 

lov til at passe sig selv og sit 

orgel i Clignancourt i Paris. 

Han syntes, at for meget af tidens 

kristne forkyndelse nærmest 

skræmte kunderne væk. 

Han var stærkt imod alt det, 

der handlede om Guds straf 

og hævn over de stakkels syndere 

på Dommens dag. I sit 

Requiem (messe for de afdøde) 

fra 1888 har han derfor 

helt undladt den traditionelle 

svælgen i angst og svovlpøle, 

som efterhånden var slagnummeret 

i ethvert Requiem. 

Fauré lader i stedet musikken 

fortælle om tilgivelse, fortrøstning 

og Guds mildhed, 

og det passer jo ganske godt 

til juletiden. Som fortæller og 

konferencier har koret engageret 

Svend Bunch, som man 

vil huske fra vor sommerkoncert, 

og koncertens afvikling 

og formidlingen af de til tider 

lidt kringlede ældre kirkelige 

tekster er således lagt i de 

bedste hænder. 

Grøndalslundkoret vil desuden 

medvirke ved højmessen 

1. søndag i Advent den 

30. november. 

Margrethe Martin 

Søndag 7. december kl. 16 

Julesalmesang i Kirken 

Medvirkende: 

Grøndalslund 

Kirkes 

korsangere 

Organist Ulla 

Østergaard 

Sognepræst 

Preben Svoldgaard Larsen 

Nytårsvisit 

Kirkens nytår er 1. søndag 

i advent. Men der er jo også 

mange gode traditioner forbundet 

med kalenderens nytår. 

Champagne, kransekage, 

nytårstale og fyrværkeri, for at 

nævne bare nogle af dem. 

Som noget nyt vil vi gerne invitere 

alle på nytårsvisit – eller 

mere præcis; på nytårsvisit- 

ter. Vi er nemlig gået sammen 

med Højnæskirken om to aftener, 

hvor ”kirkemødet” står 

i centrum. Først en aften i 

Grøndalslund, hvor vi fortæller 

om, hvem vi er som kirken. 

Derefter en aften i Højnæskirken, 

hvor de fortæller 

om, hvem de er som kirke. 

Her er der mulighed for at alle 

kan komme, lytte og stille 

spørgsmål. 

Der er nytårsvisit disse dage: 

Onsdag 14. januar kl. 19.00 

i Grøndalslund Kirke 

Torsdag 15. januar kl. 19.00 

i Højnæskirken, 

Højnæsvej 60 

Programmet 

for begge aftener: 

kl. 19.00 Andagt i 

kirkerummet 

kl. 19.30 Kort præsentation af 

kirken, dens historie 

og dens aktiviteter 

kl. 19.45 Tid til løs snak 

omkring bordene 

Der vil blive serveret lidt kaffe 

og kage begge aftener. bwb

Kirkekoncert for børn 

Koncert for børn – kom og dans med 

Lørdag 27. december kl. 14 

Har du åbnet alle dine 

gaver? Og leget med 

det alt sammen? Har du 

spist al slikken på træet? 

Er der lidt for mange 

voksne og lidt for få 

børn hjemme hos dig? 

Så ta’ hele din familie 

med til en festlig eftermiddag 

i kirken. 

Klezmerduoen kommer 

og fylder kirken 

med skøn musik og fortælling. 

De spiller på 

nogle meget gamle jødiske 

instrumenter, og vi 

får lov til at synge med. 

Først vil de fortælle os historien om David og Goliat. Bagefter 

skal vi prøve at danse jødisk kædedans. Du kan godt 

glæde dig. 

Nytårsfrokost i Sognegården 

”De tre Fløjter” 

Trine G. Dinesen, Birgit 

Sonne og Birthe Brunsbjerg 


Søndag den 18. januar 

Tilmelding på Kordegnekontoret senest 13. januar 

Søndag 1. februar kl. 16 – Koncert i kirken 

spiller Peer Gynt suite af 

Grieg samt værker af Mozart, 

Carl Nielsen og Bach. uø 

Program: 

Kl. 14 Koncert i kirken om David og Goliat 

Kl. 14.30 Lidt at spise og drikke inden 

dansen går i Sognegården 

Kl. 15 Klezmerduoen spiller op til jødisk kædedans. 

bwb Foto: Lis Albertus 

7

8 

Lovet være du, Jesus Krist! 

at du menneske vorden est, 

født af en jomfru ren og skær, 

gladelig hilst af Himlens hær. 

O, Gud ske lov! 

Vi fejrer jul, fordi Gud blev 

menneske. Gud blev menneske 

for at vise alle, hvem han 

egentlig er, så vi kan vide, 

hvad vi har at holde os til. 

Det er ikke til at forstå. Det er 

ikke til at fatte. Det er ikke til 

at få ind i hovedet. Men det 

er heller ikke meningen. Gud 

Juleprædiken 2008 – af Preben Svoldgaard Larsen 

forlanger ikke, at du skal forstå 

det. Du skal tro det. 

Juleevangeliet betyder, at Gud 

kun kendes gennem Jesus 

Kristus. Derfor kan du godt 

glemme alle dine forestillinger 

om Gud. Alle dine forventninger 

og forhåbninger om, at han 

skal opfylde dine ønsker og 

drømme er kun udtryk for din 

egen selvoptagne religiøsitet. 

At ORDET blev kød skal netop 

understrege, at kristendommen 

ikke er menneskers værk. 

Kristus er den udefra kommende. 

Han er den evige Gud, 

der er trådt ind i tiden og ind 

i historien på et bestemt tidspunkt. 

Det evige blev til i tiden. 

Gud skænker og udleverer sig 

selv til os julenat, for at vi skal 

leve i tro og lydighed mod 

ham og i kærlighed til næsten 

– og ikke i egen selvoptaget religiøsitet. 

Men det er det vi gør. Vi har 

kun øje for os selv. Det har 

den økonomiske krise med al 

tydelighed afdækket. 

Den økonomiske krise er en 

alvorlig sag. Det går ud over 

os alle. Krisen skyldes grådighed. 

Vi ikke kan få nok, fordi 

vi har fået ørerne tudet fulde 

med, at hvis man investerer, 

så kan man tjene penge, selv 

mens man sover. 

Lad mig i denne situation 

trække den tysk- amerikanske 

psykolog, sociolog og psykoanalytiker 

Erich Fromm ind. 

Fromm var født i 1900 og 

skrev i 1976 bogen ”At have 

eller at være” få år før han døde 

i 1980. Bogen sammenfatter 

et langt livs tænkning om 

det at være menneske. 

Fromm hører til de helt store 

tænkere. Han tager udgangspunkt 

i Karl Marx og 

Freud, og han forsøger at uddrage 

det bedste hos dem og 

anvende det sammen med 

de grundlæggende tanker i 

buddhismen og kristendommen. 

Fromm skelner mellem 

to livsformer. Den ene kalder 

han for den havende livsform 

og den anden for den 

værende. 

Det er den havende livsform 

– grådigheden – som er karakteristisk 

for det senmoderne 

samfund, som vi lever i. 

Fromm hævder, at det er meget 

svært for det senmoderne 

menneske i Vesteuropa at føle 

glæde over noget, som man 

ikke ejer. Og deri har han 

vel ret. Vi lever i et samfund, 

hvor det gælder om at erhverve 

ejendom og opnå profi t – 

grådighed kalder jeg det. 

I den havende livsform er det 

eneste, der betyder noget, 

at erhverve ejendom og den 

uindskrænkede ret til at beholde 

det, man har anskaffet 

sig. Men – siger Fromm – en 

sådan livsform er falsk. 

Han skriver et sted sådan: 

”Hvis jeg er, hvad jeg har, 

og hvis det jeg har, går tabt, 

hvem er jeg så? Intet andet 

end et besejret, sammensun-

ket, patetisk vidnesbyrd om 

en forkert livsform. For da 

jeg kan miste, hvad jeg har, 

er jeg nødvendigvis bestandig 

bekymret for, at jeg skal gøre 

det. Jeg er bange for tyve, 

for økonomiske forandringer, 

for revolutioner, for sygdom, 

for døden, og jeg er bange for 

kærlighed, for frihed, for udvikling, 

for forandring, for det 

ukendte. Jeg er altså hele tiden 

bekymret for noget, jeg 

lider af kronisk hypokondri – 

jeg er ikke alene bange for mit 

helbred, men også for at miste, 

hvad jeg har”. 

Derfor ”bliver jeg forsvarsberedt, 

hård, mistænksom, ensom 

og drives af trangen til at 

have mere for at blive mere 

beskyttet”. 

Den havende livsform skaber 

altså angste og urolige mennesker, 

hævder Fromm. 

I den værende livsform der 

imod er angsten og utrygheden 

for at miste, hvad man 

har, helt ukendt. For hvis du 

Juleprædiken 2008 – af Preben Svoldgaard Larsen 

er den, du er, og ikke, hvad 

du har, kan ingen tage det, 

der er dit. 

Fromm beskriver forskellen 

mellem de to livsformer 

på denne måde: ”Den havende 

livsform bygger på noget, 

som formindskes ved brug, 

mens væren vokser ved at anvendes 

i praksis. Evnen til at 

bruge sin fornuft, til at elske 

og til kunstnerisk og intellektuel 

kreativitet, alle disse fundamentale 

talenter vokser, når 

man bruger dem. Det, der 

bruges, er ikke tabt – tværtimod 

– det, der beholdes, er 

tabt. Den eneste trussel i den 

værende livsform fi ndes i dig 

selv, nemlig i manglende tro 

på livet og på dine produktive 

evner, i indre dovenskab 

og i villighed til at lade andre 

overtage dit liv”. 

Der er altså en tydelig forskel 

mellem de to livsformer. Det, 

som Erich Fromm vil sige – 

ikke blot i denne bog, men 

i hele sin tænkning – er, at 

mennesket må besinde sig og 

vende om fra den havende til 

den værende livsform. 

Det samme siger kristendommen, 

blot på en lidt anden 

måde og med nogle lidt andre 

ord. 

Kristendommen går ikke ud 

på, at du skal rage til dig eller 

gøre en bunke ting, for at tilfredsstille 

din egen grådighed 

eller religiøsitet eller en eller 

anden gud, men det du skal 

– det er at tage dig af din næste 

– dit medmenneske – den, 

som er dig nærmest i din tilværelse, 

den, som trænger til 

din hjælp. Og der er nok at 

tage fat på. Også i julen. 

Men hvordan er vi havnet derude, 

hvor samværet mellem 

mennesker er blevet til ensomhed, 

hvor dialogen er blevet til 

monolog, hvor trygheden er 

forvandlet til frygt og angst? 

Hvad er grunden? Det er grådigheden. 

Det er menneskets 

ulykke, at det kun vil vide af 

sig selv og sin egen selvoptagethed. 

Det kristne evangelium forkynder, 

at tilgivelsen – syndernes 

forladelse - skænkes dig af 

Guds nåde ganske gratis og betingelsesløst, 

uden at du har 

fortjent det. 

Det var derfor det lille drengebarn 

kom til verden i Bethlehem 

og døde på korset på 

Golgata. 

Himlens lys kom i dig til jord, 

skinner til ny oplysning stor, 

godt kan vi nu ved nattetid 

kende som børn vor Fader blid. 

O, Gud ske lov! 

Glædelig Jul. Amen 

9

10 

Nogle vil måske ærgre sig 

lidt over, at der ikke denne 

gang blev kampvalg til menighedsrådet 

i Grøndalslund 

Sogn. For derved er man gået 

glip af muligheden for at afprøve 

elektronisk valg og ebrevstemme 

i praksis. Sagen er 

nemlig den, at Kirkeministeriet 

har godkendt, at man for 

første gang har kunnet anvende 

elektronisk afstemning til 

menighedsrådsvalget i 2008. 

Det er første gang i Danmark 

overhovedet, at noget sådant 

er muligt, hvorfor det ville have 

været en historisk begivenhed, 

hvis vi også her i Rødovre 

havde været med. Det er nemlig 

muligt at stemme elektronisk 

– forudsat man er i besiddelse 

af en digital signatur – til 

menighedsrådsvalget også selv 

om man ikke er forhindret i 

at møde frem på valgstedet på 

afstemningsdagen. 

I 149 sogne og kirkedistrikter 

(der svarer til 6,7 % af alle 

sogne og kirkedistrikter i folkekirken) 

skal der vælges menighedsråd 

ved afstemning 

den 11. november. 

Menighedsrådsvalget – af Jann Larsen og Hanne Kjærulff 

John Birkemose Nielsen 

Nu må vi se, om resultatet af 

dette forsøg bliver så vellykket, 

at man vil åbne op for 

elektronisk afstemning også 

ved kommende menighedsrådsvalg, 

for loven om elektronisk 

afstemning gælder 

nemlig kun for valget i 2008. 

Konstituering af det nye 

menighedsråd i 

Grøndalslund Sogn 

Det konstituerende møde 

holdes den 24. november. 

Her skal der vælges formand 

og næstformand, kontaktperson, 

kirkeværge og de forskellige 

udvalg, der skal varetage 

arbejdet i den kommende periode 

med bl.a. at styre økonomien 

omkring kirken - og 

for så vidt angår menighedsrådene 

i Rødovre og Grøndalslund 

Sogne tillige driften af 

kirkegårdene. 

En vigtig del af menighedsrådenes 

arbejde er også tilrettelæggelse 

og gennemførelse 

af sociale aktiviteter omkring 

kirken, som appellerer til sog- 

Mogens Voss 

Louise Lysholm 

nets beboere. Rådene skal 

derfor nedsætte både aktivitetsudvalg 

og børne- og ungeudvalg, 

hvori man hen over 

året planlægger forskellige aktiviteter, 

der retter sig mod de 

konkrete målgrupper. 

Det nye menighedsråd er 

valgt for en 4-årig periode. 

Jeg vil derfor slutte med 

et stort tillykke til alle både 

nyvalgte og genvalgte menighedsrådsmedlemmer 

og 

ønske held og lykke med arbejdet 

i de kommende 4 år.

Poul Ertved 

Menighedsrådsvalget 

Ellen Jensen 

Arbejdet starter ved kirkeårets 

begyndelse den 1. søndag 

i Advent, dvs. den 30. 

november 2008. 

Da beregningsgrundlaget for 

antal af menighedsrådsmedlemmer 

er ændret, fra antal 

indbyggere i et sogn til antal 

folkekirkemedlemmer i sognet, 

betyder det at vi i Grøndalslund 

Sogn går fra 13 til 

10 medlemmer. 

Menighedsrådsmedlemmer 

der er genvalgt: 

Jann Larsen, Karsten Køllund, 

Hanne Kjærulff, Bente Jensen, 

Majken Dencker, Peter Skriver 

og Arly Larsen. 

Nyvalgte: 

John Birkemose Nielsen, Mogens 

Voss og Louise Lysholm. 

Stedfortrædere: 

Poul Ertved og Ellen Jensen. 

Menighedsrådsmedlemmerne 

Grete P. Hansen, Peter 

Hansen, Kirsten Pedersen, 

Gert Tillebæk, Kirsten Torp 

og Linda Winfi eld ønskede 

ikke at genopstille. 

Fastelavn 

F A S T E L A V N 

Grøndalslund Kirke og FDF Grøndalslund 

inviterer dig og din familie til fastelavnsfest 

søndag den 22. februar kl. 14.00 

Vi begynder med børne-/familiegudstjeneste 

kl. 14.00 i Grøndalslund Kirke. 

Efter gudstjenesten går vi udenfor og slår katten af tønden. 

Bagefter er der kaffe/te/kakao og fastelavnsboller og 

kåring af kattekongerne/dronningerne i Sognegården. 

Hvis I har lyst, er I meget velkomne til at komme 

udklædte – også til gudstjenesten. 

Vi håber, at rigtig mange har lyst til et par hyggelige 

timer søndag eftermiddag den 22. februar, 

og vi glæder os til at se jer. 

Hilsen børne- unge udvalget samt lederne i FDF 

11

12 

Kagekrummefest, oplæsning 

af kapitlet om Helligtrekongers 

aften fra Peters Jul og 

nedpakning af juletræet. Nogle 

hjem har ritualer for hvordan 

julen afsluttes. Andre 

har ikke. Kirken vil helst ikke 

slutte julen af. Den bærer 

trods alt en stor del af det, 

vi tror på, i sig. Det er derfor 

herligt at kunne fejre Helligtrekonger, 

som er søndagen, 

hvor julen på én gang bliver 

afsluttet på festligste måde, 

og samtidigt begynder julens 

hverdagskarakter. 

Lige præcis dette både og – 

afslutning og samtidig begyndelse 

- beskriver Grundtvig i 

salmen 

Dejlig er den himmel blå. 

Med disse 5 ord, dejlig er 

den himmel blå, inviteres vi 

med på en rejse. En rejse med 

Østens vise mænd. En rejse 

efter det og i det vi tror på. 

Med en eneste lille sætning 

formår han at vække alle mulige 

følelser i os. Minder om 

barndommens jul, men også 

minder om netop blå him- 

Helligtrekongers søndag 2008 – af Berit Weigand Berg 

mel. Minder om sommerens 

lange lyse aftener. Minder 

om baller, fester og det at blive 

fulgt hjem på cykel af den 

man er forelsket i. Minder 

om dybe og fortrolige samtaler 

ved grillens glød. Denne 

enkle sætning åbner ind til 

alt det, der smager af glæde, af 

tryghed - og også af en snært 

af spænding. Til meget af det 

gode der har været i vores liv. 

Men sætningen i sig selv er ikke 

antikveret og fortid. Den 

er i allerhøjeste grad også nutid. 

Og med sætningen ”Dejlig 

er den himmel blå” hjælper 

Grundtvig os også til at 

se, at lyset igen i 2008 er på 

vej tilbage. Når dagene er allerkortest 

i december måned 

er himlen nemlig ikke særlig 

blå. Der går den fra tusmør- 

ke til forsigtigt dagslys og tilbage 

til tusmørke igen i løbet 

af ganske kort tid. Men her i 

begyndelsen af januar er det 

som om solen dvæler lidt længere 

ved sin egen gang. Og 

dermed vender himlens overgangs-blå 

farve tilbage. 

Men aftenens og nattehimlens 

blå tid er ikke kun glædens 

tid. Det er også eftertankens 

og sorgens tid. Under den 

himmel blå føler man netop 

sin ensomhed og sin smerte 

så meget tydeligere. Og mere 

end eet menneske har igennem 

tiden følt hvordan stjernerne, 

som en befrielse, som 

en mors kærtegnende hånd, 

har vinket os fra jorden og 

op til sig. 

Det var midt i julenat. Da 

skete det. Lyset, det sande lys, 

som oplyser ethvert menneske, 

kom her ned på Jorden. 

Jesus, som om sig selv siger: 

”Jeg er verdens lys”. Jesus, 

som om os siger: ”I er verdens 

lys”, blev født som et ganske 

lille hjælpeløst barn. Dis- 

se ord, der er så store at det 

kan være svært helt at rumme 

dem og forstå dem. Disse 

ord, der egentlig ikke 

rummer andet og mere end 

oplevelsen af at tænde et lys i 

et mørkt rum. At fi nde glæden 

efter lang tids sorg. At 

vinde livet tilbage efter lang 

tids sygdom. At fi nde kærligheden 

efter lang tids ensomhed. 

Han blev født, og der 

tændtes et lys i mørkets skød. 

Og uanset hvad de smukkeste 

malerier og de fi neste børnetegninger 

viser os, så var 

hans krop også dækket af fosterfedt, 

og Marias hår var 

nok både svedigt og uglet. 

Ganske som ved enhver anden 

fødsel. Alting ånder på 

den ene side af normalitet og 

almindeligheder. På den anden 

side, så blev han kun 

født i en stald, fordi der ikke 

var plads andre steder. Stalden 

var altså heller ikke den 

gang et normalt sted at blive 

født. Og på himlen viste der 

sig en usædvanlig stjerne. Én 

så klar på himlens bue, som 

en lille stjernesol.

Når den stjerne lys og blid 

pludseligt dukkede op der, 

var det ikke tilfældigt. Den 

har formentligt fulgt sin bane. 

Måske helt fra Skabelsens 

tid. Eller måske var det en engangs-stjerne. 

En stjerne som 

dukkede op til denne ene særlige 

begivenhed, hvorefter den 

brændte ud og forsvandt. Intet 

er tilfældigt for Gud. Og 

hverken Jesus fødsel samtidig 

med en speciel stjerne, eller 

en ganske særlig stjerne samtidig 

med at Kristus blev menneske, 

er tilfældigt. Det havde 

de gamle da også skrevet 

ned. Helt tilbage i 4. mosebog 

står der: ”En stjerne træder 

frem fra Jacob”. Hyrderne 

fi k ikke nogen stjerne at gå 

efter. Deres tegn var et barn, 

der var svøbt og lå i en krybbe. 

Men andre vidste, at stjernen 

var et tegn på at en konge 

uden mage skulle fødes på 

vor jord. 

Vise mænd fra Østerland - 

hele tre af dem. Kaspar, Melchior 

og Baltazar, eller hvad 

de mon nu har heddet, drog 


ud i verden. De kom med deres 

egen klogskab, med deres 

egen dannelse og deres egen 

uddannelse. De kom i deres 

fi neste dragter, med de fi neste 

gaver. Flot skrider de ind 

hos kongen og påstår at de 

ved et og andet. Med alle de 

bedste intentioner og med deres 

forståelse af, hvad der hører 

sig til i særlige situationer, 

fornærmer de - ganske uvidende 

- kongen på det groveste. 

Han blev forfærdet og 

hele Jerusalem med ham, skriver 

Matthæus. Hvor vise mon 

de tre vise mænd i virkeligheden 

var? Og må vi overhovedet 

være vise i Guds øjne? 

Er denne verdens visdom ikke 

dårskab for Gud? Hvornår 

blev de egentligt til vise 

mænd? Var de det allerede 

inden de forlod deres hjem i 

Østerland? Eller blev de vismænd 

fordi de lyttede til englen 

og vendte hjem i stedet 

for at tage tilbage til Herodes? 

Eller bliver man vis af at gå 

under stjernens skin? Måske 

lå deres visdom i det, at de så 

ind i en babys ansigt og gen- 

kendte Gud der. Måske ligger 

vores visdom i at genkende 

Guds billede i andre menneskers 

ansigt. 

At kunne se, ikke efterhånden 

som de gjorde sig fortjente til 

det, men allerede fra begyndelsen, 

at her var en konge, 

her var en Herre, som var 

født i samme stund. 

De ham fandt i Davids 

hjem, og selv om de var gået 

en lille omvej omkring kongeslottet 

i Jerusalem, så nåede 

de faktisk frem. Den fjerde 

vismand, Artaban, nåede ifølge 

legenden ikke frem. Hele 

tiden kom der mennesker i 

vejen. Mennesker i nød, der 

havde brug for hans hjælp. 

Han måtte bruge hele sit liv 

og hele den skat, som han ellers 

havde tiltænkt Jesus, på at 

give sultne mad og klæde de 

nøgne på. Der var også bange, 

der skulle trøstes. 

Artaban kommer til at gå lige 

bag ved Jesus. Gå i Jesus 

fodspor. Uden nogen sinde 

at møde ham. Først da Jesus 

er død på korset, viser han sig 

for Artaban og takker ham. 

Takker ham med ordene: ”alt 

hvad du har gjort imod en af 

disse mine mindste brødre, 

det har du gjort imod mig”. 

Da kan Artaban dø lykkelig. 

Vejen til mødet med Jesus 

var altså allerede dengang ikke 

ens for alle, og sådan synes 

det stadigvæk at være. Der 

er nogle mennesker der nemt 

fi nder Kristus og troen. De 

genkender og kender både Jesus 

og hans far, straks de møder 

ham. Ganske som de tre 

vise mænd gjorde det. Andre 

må, som Artaban, lede et helt 

liv. Hele livet bliver en vandring 

efter det, som man inderligt 

længes efter, i håb om, 

i tro på, at vi også en dag vil 

13

14 

høre stemmen der siger: ”dette 

er min søn, den elskede, i ham 

har jeg fundet velbehag. Dette 

er min datter, den elskede, 

i hende har jeg fundet velbehag”. 

Tænk at være den fattige 

kone der ikke skulle lede men 

fi k Jesus så konkret og nærværende, 

at hun kunne vugge 

barnet i sit skød. 

Stjernen ledte vise mænd. Vi 

lader os også meget gerne lede 

af en stjerne. Som barn er 

stjernen gerne en eller begge 

forældre, eller den, der nu engang 

har påtaget sig den kærlighedsgerning, 

og den ind i 

mellem trættende gerning det 

er, at være forældre. Som ung 

er det som regel de kendte 

stjerner vi gerne vil være som, 

se ud som og ikke mindst leve 

som. Filmstjerner, tv-stjerner, 

musikstjerner. Senere i livet 

skifter vores livs stjerne ofte 

lidt stil. Nogle mennesker har 

denne stærke indre forståelse 

af, hvem de selv er. De bruger 

ikke livet på at vandre efter andre 

stjerner men bruger i stedet 

livet på at vandre efter sig 


selv. De ved, at de er skabt og 

elsket af Gud, og hvis de kan 

fi nde ind til selve kernen af sig 

selv, så fi nder de også en ægte 

stjerne. Sådan nogen som 

mig, og måske også nogen af 

jer, har mere brug for en kæreste 

som Poul Krebs synger 

det. Eller brug for et forbillede 

uden for os selv. Det kan være 

en bedstemor, som forstod at 

være en sand kvinde. Det kan 

være en kollega, måske ligefrem 

en chef eller anden overordnet 

som har nogle lederevner, 

der er imponerende. 

Helte kommer i mange udgaver, 

og de sande helte får os til 

at fornemme, at ved at strække 

sig en anelse på tå kan vi yde 

desto mere, men de får os også 

til at fornemme, at vi er elsket, 

når det ikke lykkes for os. 

Det ægte livsmod er dog det vi 

fi nder, når vi kommer til Jesus 

Krist. 

Denne stjerne lys og mild er 

måske slet ikke at fi nde blandt 

mennesker. Stjerne er ifølge 

Grundtvig Guddomsordet det 

klare. Sådan som det fi ndes i 

vores Fadervor og ikke mindst 

i vores trosbekendelse. I VO- 

RES trosbekendelse. I kirkens 

trosbekendelse, i menighedernes 

trosbekendelse, i vores menigheds 

trosbekendelse. Den 

stakkels fjerde vismand, Artaban, 

måtte gennemleve hele 

rejsen efter Kristus alene, men 

vi er blevet givet hinanden. 

Grundtvigs klare Guddomsord 

lever netop der, hvor mennesker 

samles i håb og i tro 

om, at der er noget at komme 

efter. At vi netop mødes 

der, hvor tidligere generationer 

har mødtes før os, fordi der 

er noget at komme efter. Vi 

kommer efter og bliver forhåbentligt 

selv efterfulgt at mennesker, 

der sammen søger, og 

glimtvis også fi nder, barnet i 

krybben og Guds kærlighed. 

Og så læser vi med Johannes, 

at Guddomsordet netop adskiller 

sig fra vores menneskelige 

ord. At hvor menneskeord 

blot er menneskeord, der er 

Guds Ord det der skaber, som 

Han med ord skabte Himlen 

og Jorden og alt hvad der 

er derpå. Guds Ord er kær- 

lighed der blev til menneske, 

da ordet blev kød og tog bolig 

iblandt os. Stjernen, der viser 

os frem, op, hen, eller hvor 

vi nu hver især har brug for at 

gå hen - i det fællesskab som 

Gud har givet os og sat os i - 

ved at gøre os alle til sine børn. 

Alle, ikke kun Jesus, har fået 

ret til at kalde ham for Far. Alle, 

ikke kun de vise mænd, har 

fået den opgave at følges ad, 

mens vi sammen leder efter, 

sammen fi nder, og sammen er 

med til at skabe det Guds Rige 

som er Kirkens – Grøndalslund 

Kirkes, Folkekirkens og 

hele den hellige og almindelige 

kirke på jordens mål og formål, 

gave og opgave. Et liv, en 

vandring, en rejse som vi kan 

kaste os ud i, fordi vi ved, at 

vi har Guds eget stærke Ord, 

Kristus selv, denne verdens lys 

til at lyse for vor fod. 

Lov og tak og evig ære være 

dig vor Gud, Fader, Søn og 

Helligånd, du som var, er og 

bliver én sand treenig Gud, 

højlovet fra første begyndelse, 

nu og i al evighed. AMEN

Tilbageblik på et jubilæumsår – af Jann Larsen, formand for Grøndalslund Menighedsråd 

For et år siden skrev jeg her 

i vores kirkeblad, at Grøndalslund 

Sogn den 1. januar 

2008 har eksisteret i 50 år, og 

at menighedsrådet havde besluttet 

at fejre den begivenhed 

ved en række arrangementer 

hen over året. 

Hvordan er det så gået? 

Jo, vi startede festligt med en 

jubilæumshøjmesse den 6. januar. 

Og som man kunne se 

af forsidebilledet på forårsnummeret 

af kirkebladet var 

der 6 præster tilstede, både 

forhenværende og nuværende 

præster med vores biskop Lise-Lotte 

Rebel i spidsen. Ved 

det efterfølgende traktement 

blev der holdt fl ere festtaler og 

overrakt gaver. Ved den lejlighed 

fi k Grøndalslund Kirke 

bl.a. et beløb fra vore 3 søstersogne 

i Rødovre til anskaffelse 

af stolaer. Ved selv at spæde 

lidt til, har vi nu anskaffet 

4 stolaer i kirkeårets farver, 

som vil blive brugt til glæde 

for menigheden ved højmesser 

i kirken. 

I anledning af jubilæet var 

der i ugen 15. – 21. september 

arrangeret åbne kunstdage, 

hvor alle, der havde lyst, 

kunne komme og selv lave egne 

kunstværker i Sognegården 

under kyndig instruktion 

af ikonmaler Ingelise Møller 

og designer Trine Heegaard, 

som begge er bosat i sognet. 

Der blev udfoldet stor kreativitet 

både med modellering 

i ler, maling af ikoner og fabrikation 

af tekstile collager. 

De mange fl otte arbejder blev 

udstillet i kirken søndag den 

21. september, hvor der efter 

gudstjenesten var fernisering 

på udstillingen. 

Efter ferniseringen var der 

samme dag offi ciel åbning af 

de nye afsnit S og T på kirkegården. 

Her blev der også 

holdt en række taler, og efter 

at formanden for kirkegårdsudvalget, 

Kirsten Pedersen, 

havde klippet den røde snor 

over, tog de mange fremmødte 

området nærmere i øjesyn, 

herunder ikke mindst det 

spændende bassin, hvor van- 

Jan Nordholm 

det spejler himlen og områdets 

kønne egetræer. 

Lørdag den 25. oktober var 

der et jubilæums arrangement 

specielt for børn. Først 

var der børnegudstjeneste, 

hvor pastor 

Berit Weigand Berg 

”talte i børnehøjde”, 

dvs. i et billedsprog, 

som de mange børn, 

herunder fl ere ganske 

små, kunne forstå. 

Derefter gik alle 

ud på græsplænen 

syd for Sognegården, 

hvor børnene hjalp 

med at plante et fl ot 

bøgetræ, som mange 

år fremover vil 

markere det år, 

hvor Grøndalslund 

Sogn fyldte 50 år. 

Men ikke nok med 

det. Vi har endnu 

et spændende arrangement 

til gode, 

nemlig Grøndalslundkoretsjubilæumskoncert, 

som afholdes søndag den 

21. december 2008 kl. 15.00 

i Grøndalslund Kirke. Alle 

er meget velkomne til denne 

koncert, hvortil adgangen 

er gratis. 

Bøgetræet plantes 

15

16 

Grøndalslund Kirke har tilmeldt 

sig GRØN KIRKE 

projektet under Danske Kirkers 

Råd. Man har her nedsat 

en klimagruppe, der har søsat 

48 punkter eller ideer som 

menighedsrådene kan arbejde 

med – til debat og inspiration. 

På nuværende tidspunkt 

opfylder vi i kirken 32 punkter 

ud af de 48, der omfatter 

følgende temaer: 

Gudstjenesteliv – Information, 

undervisning og diakoni – 

Kirkens indkøb – Kirkens anvendelse 

af energi – Kirkens 

transport – Behandling af kirkens 

affald. 

Grete og Peter Hansen, medlemmer 

af menighedsrådet, 

deltog sammen med ca. 100 

andre i en konference i Århus 

hvor begrebet GRØN KIR- 

KE blev gennemgået af dygtige 

foredragsholdere som bl.a. 

professor i teologi Niels Henrik 

Gregersen, miljøpræst 

Martin Ishøy, Kirsten Auken 

(arrangør), Hans Jürgen Schorre 

(grøn kirke i Norge), 

Grøndalslund Kirke er nu Grøn Kirke – af Peter Hansen 

klimaminister Connie Hedegaard 

og biskop Kjeld Holm. 

I Jyllandsposten blev der samme 

dag i et læserbrev af en 

journalist spurgt: ”Hvad har 

kirken med miljø m.m. at gøre?” 

Konklusionen på konferencen 

blev: 

JO, det er indlysende at religion 

og naturforståelse har ME- 

GET med hinanden at gøre. 

I skabelsesberetningen står 

at Gud skabte alt, ikke alene 

mennesket, men også vor jord 

med dyr og planter og alt levende. 

Så derfor hører kirken 

også sammen med naturen og 

miljøet. 

Kort og godt - vi skal tænke 

STORT om kristendommen. 

Vi har mange udfordringer 

i fremtiden her på kloden. 

Tænk blot på ressourceknaphed 

– forurening af ydre og 

indre miljø – affaldsproblemer 

– den globale opvarmning 

– overbefolkning. 

Uden at tage stilling til de 

mange teorier der er fremkommet, 

nævnte klimaminister 

Connie Hedegaard, at vi 

nu har den største årlige udledning 

af CO2 i 750.000 år 

(iskernestudier viser dette). Så 

noget må der gøres! Hvis de 

forskellige regeringer kunne 

arbejde lige så godt sammen 

om fremtidige klimaudfordringer 

som om den verdensomfattende 

fi nanskrise vi ser 

for øjeblikket, ville det være 

et kæmpeskridt imod at skabe 

en bedre verden for os selv og 

vore efterkommere. 

Det er imponerende hvordan 

selv små tiltag kan formindske 

CO2 udledningen. Når vi alle 

gør en indsats kan miljøet 

forbedres og oven i købet ofte 

med en økonomisk gevinst 

til følge. 

Som eksempler på hvad vi 

kan gennemføre i Grøndalslund 

Kirke kan vi nævne følgende: 

at afholde en årlig gudstjeneste 

med skaberværket 

som tema 

at tænke miljø og retfærdighed 

med i gudstjenesten 

hvor det er naturligt 

at formidle stof om miljø 

og retfærdighed i kirkebladet 

at vælge miljømærkede og 

bæredygtige produkter 

at begrænse brugen af vand 

at prioritere lavt energiforbrug 

at foretage træplantninger 

på kirkens jord 

at bruge cyklen mere og 

bruge bilen mindre. 

Vi har ikke umiddelbare planer 

som i Norge at ændre kørepengesystemet 

som belønner 

cyklismen ved at betale 

ca. kr. 4 pr. cykelkilometer 

og kun kr. 3 pr. bilkilometer. 

Men vor ambition i Grøndalslund 

Kirke er at forsøge 

at forbedre vort miljø og 

vor livskvalitet ved deltagelse 

i det vigtige projekt GRØN 

KIRKE. 

Yderligere oplysninger kan fås 

på hjemmesiden http://www. 

grønkirke.dk

Kirkegården om vinteren 

December måned; vi bliver 

færdige med vore granopgaver 

og forsøger at give kirkegården 

en ekstra overhaling, således 

at vi kan gå julen i møde 

på en pæn og rolig måde. 

Juleaften vil der være festbelysning 

på kirkegården, som 

der plejer. 

Januar måned; nu begynder 

de opgaver, vi ikke har haft 

mulighed for at udføre i den 

travle periode, hvor græsset og 

ukrudtet groede. Jeg forventer 

at vi skifter mere hæk på 

afdeling P., der er også et bælte 

langs Schweizerdalsvej, der 

trænger til fornyelse og oprydning. 

Vores sø er ved at gro 

til, så der er mange opgaver 

der kan løses, men hvem kender 

vejret? Skal vi bruge megen 

tid på snerydning eller 

kommer der meget regn. Der 

er mange ubekendte, så egentlig 

planlægning er ikke mulig. 

Februar måned; vi fortsætter 

med de opgaver, der er iværksat. 

Af nye opgaver kommer 

rydning af hjemfaldne 

Fra kirkegården – af Jan B. Nordholm 

gravsteder. Hvis det er meget 

varmt begynder vi at tage 

gran af på græsgrave i slutningen 

af måneden. 

Samtidig er det velset at restferie 

afholdes, så der er fuld 

styrke, når foråret kommer. 

Oplevelser på kirkegården 

Kirkegården har i år haft 2 

sæsonansatte, den ene, Mikkel 

Lausten, har udvidet vor horisont 

med sin store interesse 

og viden om fugle og sommerfugle. 

Det der har fascineret mig 

utroligt meget, er at se vores 

spurvehøge par og hvordan 

de har opfostret de 3 unger. 

Vi har hørt ungerne kalde, set 

forældrenes store slid for at 

skaffe føde, set de første fl yveøvelser 

og ikke mindst set 

spurvehøgens jagt, hvor byttefugle 

cirkler højere og højere 

op i himmelen, når de opdager 

spurvehøgen, således at 

spurvehøgen ikke kan komme 

med det hurtige dyk for at få 

fat i byttet. 

Hvilket bytte har de haft mulighed 

for at få her på stedet? 

Af ynglende fugle er der følgende 

arter: 

Halemejse, blåmejse, sortmejse, 

løvsanger, havesanger, 

gransanger, munk, gråspurv, 

skovspurv, solsort, sangdrossel, 

grønirisk, skovskade, husskade 

og krage. 

Ynglefugle er ekstra interessante 

for spurvehøgen, fordi 

der er mange fugleunger, som 

ikke er dygtige nok til at slippe 

væk, men er et let bytte, 

nu når ungerne skal have meget 

mad. 

Dette er også set på eller over 

kirkegården: 

Spætmejse, stor fl agspætte, 

skovsanger, allike, råge, vin- 

drossel, træløber, blishøne, 

gråand, grønbenet rørhøne, 

skarv og fi skehejre. 

Ja, man tror det næppe, men 

med ny viden åbnes ens øjne 

for den utrolige naturrigdom, 

der fi ndes på en kirkegård. 

Som et ekstra nummer 

sang skovsangeren her den 

22.april, det var det tidligste i 

Danmark i år. 

Sommerfugle vil blive beskrevet 

i et kommende kirkeblad. 

Spurvehøg 

17

18 

December 

Grøndalslundkoret øver tirsdage 

fra kl. 19.30 – 21.45 i Sognegården 

Nye medlemmer er velkomne 

Onsdag den 3. kl. 14 

Andagt med efterfølgende oplæg 

og samtale ved Berit Weigand Berg 

Søndag den 7. kl. 16 

Julesalmesang i Kirken 

ved Ulla Østergaard og 



Mariae Bebudelse, 

fortælling og genfortælling 

ved studielektor Ole Balslev 

Torsdag den 11. kl. 19.30 

Gudstjenesteforberedelse med 

oplæg og samtale 



De ni læsninger i kirken 


Mandag den 15. kl. 19 

Menighedsrådsmøde i Sognegården 

Mødet er offentligt 


Grøndalslundkorets julekoncert 

Lørdag den 27. kl. 14 

Kirkekoncert for børn – 

kom og dans med 

Januar 


fra kl. 19.30 – 21.45 i Sognegården 



Studiekreds om religionsfi losofi 

og religionskritik 

ved Preben Svoldgaard Larsen 

Tosdag den 8. kl. 19.30 


oplæg og samtale ved 



Andagt med efterfølgende oplæg 

og samtale 



Nytårsvisit i Grøndalslund kirke 


Torsdag den 15. kl. 19 

Nytårsvisit i Højnæskirken 


Søndag den 18. efter højmessen 

Nytårsfrokost i Sognegården 


visesanger Børge Rasmussen 

Fredag den 23. kl. 11-12.30 

Matinémusik i Sognegården 

ved Balck Jensen og Svend Hjartbo 

Kirkekalender Se endvidere gudstjenestelisten på side 20 





Menighedsrådsmøde i Sognegården 


Februar 


fra kl. 19.30 - 21.45 i Sognegården 



Koncert i kirken med 

”De tre fl øjter” 





Tosdag den 5. kl. 19.30 


oplæg og samtale ved 


Søndag den 8. kl. 9.45 

Lysgudstjeneste, 

Grøndalslundkoret medvirker 



Andagt med efterfølgende oplæg og 

samtale ved Berit Weigand Berg 


Brasilien på godt og ondt 

ved cand. mag. Anne Margrethe 

Gad Jørgensen 

Fredag den 20. kl. 11-12.30 

Matinémusik i Sognegården 

ved Balck Jensen og 

Svend Hjartbo 


Fastelavnsfest i kirke og Sognegård 

Mandag den 23. kl. 19 

Menighedsrådsmøde i 

Sognegården 





Marts 





Lørdag den 7. kl. 11 

Lørdagsgudstjeneste 

ved Berit Weigand Berg

Kirkekontor 

Kordegn Rita Schoubye 

Tårnvej 350, 2610 Rødovre 

Tlf.: 36 70 74 00, Fax.: 36 70 74 00 

e-mail: rsc@km.dk 

Åbent mandag-onsdag kl. 10-14 

torsdag-fredag kl. 10-13 

torsdag tillige kl. 16-18 

Sognepræst 

(kirkebogsfører og begravelsesmyndighed) 


Tårnvej 352, 2610 Rødovre 

Tlf.: 36 70 23 70 

mobiltlf.: 21 20 33 52 

e-mail: bwb@km.dk 

Træffes bedst tirsdag, onsdag og fredag kl. 9-10 

Torsdag kl. 17-18 

Men også gerne efter aftale 

Sognepræst 


Schweizerdalsvej 40 

2610 Rødovre 

Tlf.: 36 41 43 37 

e-mail: psl@km.dk 

Træffes bedst mandag, onsdag, torsdag og 

fredag kl. 17-18. 

I øvrigt efter aftale. 

Kirketjener 

Per Vienberg 

Tlf.: 36 70 54 15 

Træffes dagligt kl. 8-10 

Kirkelige adresser og oplysninger tilhørende Grøndalslund Kirke 

Organist 

Ulla Østergaard 

Tlf.: 44 91 30 86, Fax: 44 91 30 88 

Menighedsrådets formand 

Jann Larsen 

Juelsmindevej 2A, 2610 Rødovre 

Tlf.: 36 41 06 13 

e-mail: jla@vfm.dk 

FDF Grøndalslund 

Oplysninger fås hos 

Evan Rungsted Tlf.: 36 70 69 49 

e-mail: evan@fdf.dk 

Hjemmeside 

www.groendalslundkirke.dk 

Webmaster: Peter Skriver 

e-mail: peterskriver@get2net.dk 

Kirkegårdskontor 

Kirkegårdsleder: 

Jan Bøje Nordholm 

Schweizerdalsvej 50 

2610 Rødovre 

Bogholder: Anette Majland 

Tlf.: 36 70 26 49, Fax: 36 70 55 84 

e-mail: groendalslundkirkegaard@mail.dk 

Kontortid: mandag-fredag kl. 9-13 

Kirkelig vejviser 

Registrering af fødsel, død, navngivelse, 

ændring og anmodning om attester sker 

ved henvendelse til kordegnen. 

Anmodning om dåb, konfi rmation, 

bisættelse eller begravelse sker ved 

henvendelse til en af præsterne eller 

kordegnen. 

Kirkebil 

Grøndalslund kirkebil, til gudstjenester eller 

andre arrangementer i kirke og sognegård, 

bestilles ved at ringe på tlf.: 43 45 45 45 

Kirkeblad 

Redaktionsudvalg: 

Hanne Kjærulff (ansv.) 

e-mail: hanne.kj@privat.dk 

Maiken Dencker 

Grete P. Hansen 

Dtp og tryk: Islev Tryk a/s, Rødovre 

Konfi rmationer i 2009 

Store bededag den 8. maj 


Kristi himmelfartsdag den 21. maj 


Til næste nummer 

Bidrag til næste nummer af kirkebladet, som 

udkommer i uge 9, bedes være redaktionen i 

hænde inden 23. januar. 

19

20 

DECEMBER 











Juleaften 


Onsdag den 24. kl. 14.30 

Juleaften 



Juleaften 



Juledag 


Gudstjenester 

Fredag den 26. kl. 10 

2. juledag 



Julesøndag 


JANUAR 


Nytårsdag 



Helligtrekongers søndag 



1. søndag efter Helligtrekonger 









Søndagsmagasinet 


FEBRUAR 


Sidste søndag 

efter Helligtrekonger 



Septuagesima 



Seksagesima 



Fastelavn 



Fastelavn 


forsidefoto 


Foto: Peder Pedersen 

Afsender: 

Grøndalslund Kirke 

Tårnvej 350 

2610 Rødovre

December 2008 (990KB) - Grøndalslund Kirke

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?