virksomhed 2010 - paletten-skive.dk

Årsberetning/Virksomhedsplan 

2009/2010 

Data: 

Antal børn 

0-‐2 år: Vuggestue / Dagpleje 34 

3-‐6 år: Børnehave 50 

For 

Paletten 

Ledelse Personale 

Specialgrupper 6 

Specialgrupper 



Institutionsleder Lise Skov Pædagoger 10 

Souschef Ida Dysted Pædagogmedhjælpere 2 

Afdelingsledere Birgit Nagel Specialpædagog 1 

Andet (studerende, jobtræ-‐ 

ning, sprogpraktik m.m.) 

1 

Fysiske rammer Hvad m 2 

Institutionens areal Samlet for Paletten 1200 

Udearealer Samlet for Paletten og Tieren 9577 

Andet 

Særlige kendetegn 

Institutionens værdigrundlag: 

At børn og forældre får en god og varm modtagelse. 

At institutionen hele tiden er i udvikling. 

At vi arbejder på at skabe et sprogstimulerende miljø. 

At vi har et motorisk udviklende udemiljø. 

At vi vægter sang, musik og bevægelse højt. 

At vi prioriterer sund, varieret og veltilberedt mad. 

At aktivt fællesskab på tværs af kulturer trives. 

At vi samarbejder med skolen om overgang fra børnehaven til skolen. 

At forældre og bestyrelse er medbestemmende og aktive. 

Institutionens rammefaktorer: 

Paletten er en integreret institution med 34 vuggestuebørn og 50 børnehavebørn og en små-‐ 

børnsgruppe med 5-‐6 børn, der modtager et specialtilbud omkring sprogudvikling, der er 

tilknyttet en specialpædagog til denne gruppe. 

Paletten har en meget stor legeplads med volde og træer, så der er mulighed for aktiviteter både 

sommer og vinter. Vuggestuens legeplads er adskilt fra børnehaven med et lavt stakit. Vi ligger i 

gå afstand til å og eng områder. Der er lyse lokaler og meget plads, og vi har et stort fællesrum, 

som bl.a. bliver brugt til gymnastik, rytmik, fælles sange og til at samle alle børnene til f.eks. jul, 

fastelavn og fælles motorik. 

Traditioner. 

• Bedsteforældredag 

Macintosh HD:Users:rasmus:Downloads:virksomhed 2010.doc

• Sommerudflugt for hele huset 

• Fastelavn -‐ Påske -‐ Skt. Hans 

• Grillfest forældre og børn 

• Julefest med fælles spisning med børn og forældre 

• Forældredag på legepladsen 

• Store løbe dag for hele huset 

• Fotografering 

• Emneuger 

Rummenes funktion. 

Vuggestuen: 

Værkstedet: Alle kreative aktiviteter. 

Gangen: Sofa, rumdeler, madrasser, lille rutchebane, højt bord med stole, mange 

spejle i børnehøjde. 

Puderum: Tumlerum, soverum. 

Bjørnebanden: Tom stue, der i øjeblikket bruges til morgenmad, aktiviteter i mindre 

grupper. 

Fællesrummet: 

Et meget stort rum til gymnastik, lege med redskaber, fællesspisning, trampolin. 

Børnehaven: 

Puderum: Tumlerum. 

Gangen: Klatrevæg, sofa, rumdelere, borde og stole, trampoliner. 

Værksted: Alle kreative aktiviteter i mindre grupper. 

Bikuben: Tom stue, bruges til hulebyggeri, leg i mindre grupper, aflastning for 

værkstedet, Rokketænder, legestue for dagplejerne en gang om ugen. 

Småbørnsgruppen: 

Hulen, fællesrummet og de øvrige lokaler i Paletten. 

Børnenes og personalets forudsætninger. 

Børn: 

Paletten er en institution med en alsidig gruppe af børn 0-‐6 år. 

Vi har familier bosat i hele byen, men primært modtager vi børn bosiddende i boligbyggeri tæt 

ved institutionen. 

Vi har ca. 30 % tosprogede børn, som er godt integreret i institutionen. Vi har ansat en special-‐ 

pædagog, og Paletten har meget fokus på sprogstimulering, hvorfor vi også modtager børn med 

talevanskeligheder fra andre områder. 

Personale: 

3 ledelse, 10 pædagoger, 1 specialpædagog, 2 medhjælpere, 2 rengøringsassistenter, 1 køkken-‐ 

assistent. 

3 som har været på sprogkursus. 

2 som har sprogkurser om tosprogede børn. 

Alle har stor erfaring i arbejde med tosprogede børn. 

5 har været på marte meo kurser. 

Alle har motorikkurser. 

Kurser indenfor natur og miljø. 

pædagog der arbejder med billedkunst. 

Køkkenassistenten har deltaget i mange kurser i kost til småbørn. 

3 har været på efteruddannelse. 

1 praktikvejleder uddannet efterår 2008 

Specialviden: 

Tosprogede børn, sprogstimulering, socialt belastede familier. 

Personalet er optaget af lige nu: 

2

Kunst og kultur, at udsmykke inst med børnenes egne billeder og kunst. Børn med specielle be-‐ 

hov, børnemiljøvurdering, sprogscreening. 

Status på institutionens egne indsatsområder i 2009 

Indsatsområde 1: Børnemiljøvurdering i vuggestuen 

Mål og handleplan At få lavet en børnemiljøvurdering i vuggestuen 

Resultat Vi har nu kortlagt børnemiljøet på alle 3 stuer. 

Sådan arbejder vi 

videre / videreudvikler 

Ud fra det resultat, vil vi arbejde videre med, om der skal laves foran-‐ 

dringer, som vil fungere mere optimalt for børnene. 

Vi tager hele tiden udgangspunkt i børnegruppen, og kan derefter re-‐ 

videre vores børnemiljøvurdering. 

Det næste vi vil vurdere er vores små birum / legerum. 

Vi er på nuværende tidspunkt ved at indrette vores gangareal. 

Indsatsområde 2: Lærerplaner: Natur – Vilde dyr 

Mål og handleplan • Kendskab til vilde dyr. 

• At børnene udvikler nysgerrighed og glæde ved vilde dyr. 

• At børnene udviser respekt og forståelse for vilde dyr. 

• Arbejde med emnet gennem forskellige aktiviteter: Læse bø-‐ 

ger om vilde dyr, tale om vilde dyr til samling, arbejde kreativt 

skabende. 

• Afprøvning af forskellige materialer og teknikker. 

Selv udføre, se andre udføre og lade sig inspirere. 

• Have anerkendende dialoger og fokus på både proces og pro-‐ 

dukt. 

Resultat • .Børnene taler efter endt projekt stadigvæk om de vilde dyr. 

• Det enkelte barn har fået succesoplevelser og selvværd. 

• Børnene er blevet styrket sprogligt, har fået mange nye begre-‐ 

ber fra emnet. 

• De kreative produkter er endt i en udstilling. D.v.s. at det de 

har lavet er blevet værdsat. 



Indsatsområde 3: Venskaber 

Børnenes kreative produkter hænger flere steder i børnehaven og 

minder til stadighed om emnet, og betydningen af at have en dialog 

med børnene, om vigtigheden af at værne om naturen. 

3

Mål og handleplan • Sætte fokus på emnet og udvikle børns forståelse for venska-‐ 

ber. 

• Emnet skal være udviklende for børns forståelse af empati. 

• Igangsætte tanker og følelser om venskaber. 

• Visualisering gennem kreative processer, for at gøre det mere 

konkret og håndgribeligt. 

• 

Resultat • Vi har snakket om, hvordan man er en god ven? Hvornår er 

man en god ven? Hvordan synes man selv en god ven skal væ-‐ 

re? 

• Svarene fra børnene er blevet skrevet ned og bearbejdet med 

en voksen. 

• Svarene vi har fået viser, at der er tanker og følelser i gang 

omkring venskaber. 

• 3 store malerier malet af børnene med voksen støtte og vej-‐ 

ledning. 

Malerierne ”taler” deres tydelige sprog, og giver anledning til 

videre snak om emnet. 



Malerierne virker som en påmindelse i dagligdagen, om vigtigheden af 

gode relationer børnene imellem, og giver anledning til flere og nye 

dialoger, både mellem børn og voksne, men også mellem børnene in-‐ 

dbyrdes. 

Status for Palettens arbejde med lærerplaner 

Læreplanerne er nu en naturlig implementeret del af hverdagen. I årets løb har vi ikke debatte-‐ 

ret og udviklet lærerplaner på samme niveau som foregående år. Det er for at skabe plads til 

børnemiljø vurderinger, sprogvurdering og projekter som ” Så tæt på det sædvanlige som mu-‐ 

ligt.” Personalet er godt inde i lærerplaner, og især ” De tre læringsrum” er ofte i fokus, når der 

debatteres og laves 7-‐ kanter. Derfor er det her, der ses den mest iøjnefaldende og positive ef-‐ 

fekt af lærerplanerne. 

Dokumentations delen slår særlig igennem med fotodokumentationen, udstillinger af børnenes 

arbejde og nedskrevne evalueringer til internt brug. 

I fremtiden mener vi læreplanerne udvikler sig på en måde, hvor igangværende og fremtidige 

udviklingsprojekter finder sin naturlige integrerede plads i læreplanerne, således at arbejdet 

forenkles og gøres mere overskueligt. 

Læreplaner vil således være fælles tjekliste og udviklingsplatform. 

Børnemiljøvurdering 2009 i børnehaven 

Til kortlægning af børnemiljøvurderingen i børnehaven, har vi benyttet os af børneinterview af 

de ældste børn, de kommende skolebørn. Spørgsmålene omhandler børnehavens indretning og 

4

hvordan det påvirker børnene fysisk, psykisk og æstetisk. 

Alle interviewene er optaget på video. Vi har valgt at lægge vægt på de 3 hyppigste svar på hvert 

spørgsmål. 

Den benyttede børnegruppe tæller 16 børn. Spørgsmåls ark er vedlagt som bilag. 

Hvilket rum er det bedste i børnehaven? 

1. Puderum – fordi man kan lege pudekamp og bygge og lege med puder. 

2. Bikuben – fordi det er sjovt at gå i ”Rokketænderne”, hvor vi leger og maler. 

3. Fællesrummet – fordi det er sjovt at bygge huler, det er sjovt at lege der og det er der 

man venter på mor og far 

Pædagogernes fortolkning af børnenes udsagn er følgende: 

1. Det er sjovt at lege i puderummene, fordi man kan lege uden voksen opsyn og puderne 

har mange fuktioner og anvendelsesmuligheder. 

2. I Bikuben laver vi noget som vi ikke plejer, f.eks. ”Rokketænderne”, meget af det er vok-‐ 

senstyret, og tilpasset barnets kompetence og giver udfordringer til netop deres alders-‐ 

trin. 

3. Vi oplever at børnene finder stor glæde og tilfredshed ved at bygge huler. 

Hvilket rum kan du mindst lide i børnehaven? 

1. Krudtuglens og Stærekassens stuer – fordi der ikke er så meget at lege med og der er 

larm. 

2. Puderum – fordi de råber når vi skal til samling og nogle slår med puderne. Det er svært 

at bygge huler. 

3. Dukkekrog – fordi der altid er nogen derinde og man skal selv rydde op. Ingen interesse 

for det legetøj der er der. 


1. På stuerne er der generelt altid voksenopsyn og en del børn, hvilket betyder mere larm 

og ”optaget” legetøj. 

2. Nogle børn bryder sig ikke om larmen og den vilde leg der kan forekomme i puderum-‐ 

met. 

3. Dukkekrogene er som ordet fortæller ikke så store arealmæssigt, hvilket godt kan få le-‐ 

getøjet til at syne af meget, når der skal ryddes op. Nogle drenge har ikke den store inte-‐ 

resse i dukkekrogslege. 

Hvordan skulle børnehaven se ud hvis du skulle bestemme? 

1. Ønske om mere legetøj: Køjer i dukkekrog, barbiedukker og flere puder til puderum. 

2. Flere og nye billeder på væggene. 

3. Der skal være fint og prinsesseagtigt. 


1. Børn kan naturligvis altid bruge mere legetøj. 

2. Institutionens vægge er svære at få noget til at hænge på uden det falder ned. 

3. Mange piger i børnehave alderen kan godt lide prinsesser. 

Hvad har været det bedste ved at gå i børnehave? 

1. At lege med sine venner. 

2. At gå i ”Rokketænderne”. 

3. Madpakker. 


1. Vi ved, hvor meget venskab betyder for børns socialisering. 

2. Dette er et nyt og spændende tiltag i de adspurgte børns hverdag. 

3. Madpakkerne er en rolig hyggestund midt på dagen og en kærlig hilsen hjemmefra. 

5

Hvad har været det værste ved at gå i børnehave? 

1. Når nogen slår. 

2. Når nogen driller. 

3. For mange børn samme sted. 


Når der er mange børn samlet på samme sted, vil der opstå konflikter. 

Handleplan. 

Børnene ønsker sig flere puder, fordi de er sjove at bygge med og de puder vi har, befinder sig al-‐ 

tid i det samme puderum. På sigt, vil det i børnehøjde, være en god investering at købe flere pu-‐ 

der. På kortere sigt, kunne institutionen købe billigere hule materialer f.eks. tæpper som kan va-‐ 

skes o.l. 

Børnene udtaler også at det er sjovt at gå i ”Rokketænderne”, de nyder at blive taget ud i mindre 

grupper, evt. opdelt i grupper efter alder som giver pædagogerne bedre mulighed for at målrette 

aktiviteterne, og give dem alderssvarende udfordringer. 

Bikuben står ofte ubenyttet, og kan bruges til forskellige aktiviteter. 

Det at opdele børnene noget mere vil formodentlig også give mindre støj i resten af institutio-‐ 

nen. 

Et andet tiltag for institutionen kan være, at gøre det muligt at hænge/udstille billeder, evt. bør-‐ 

nenes egen kunst på væggene. 

Lave et rum der er prinsesseagtigt med udklædningstøj, spejl, lysekrone o.s.v. Kan evt. købes ved 

spilopperne. 

Det er godt at have venner, så vi kunne forestille os at arbejde med temaet venskaber. Hvordan 

er man en god ven? Hvornår er man en god ven? Hvornår er andre en god ven? Dette kunne af-‐ 

hjælpe drillerier og konflikter mellem børnene, noget som mange af børnene har nævnt som en 

negativ ting ved at gå i børnehave. 

Vi håber at vores børnemiljøvurdering vil give anledning til mange gode pædagogiske diskussio-‐ 

ner. 

Børnemiljøvurdering 

6 

BILAG

Navn:________________________________________ 

1. a: Hvilket rum synes du er det bedste rum i børnehaven? 

b: Hvad er det der gør, at du synes at dette rum er det bedste? 

2. a: Hvilket rum kan du mindst lide i børnehaven? 

b: Hvad er det der gør, at du synes at dette rum ikke er så godt? 

3. Hvis du helt selv kunne bestemme, hvordan skulle det så se ud? 

4. a: Hvad har været det bedste ved at gå i børnehave? 

b: Hvad har været det værste ved at gå i børnehave? 

Børnemiljøvurdering 2009 i vuggestuen. 

Til kortlægning af børnemiljøvurderingen i vuggestuen, har vi startet med at vurdere og obser-‐ 

vere hver stue. 

Til dette har vi brugt ”rundgangsskemaer”, mens en stue har observeret og lavet beskrivelse af 

stuen, taget fotos, og lavet tegning af stuen. 

7

Vuggestuen er delt op i tre stuer: 

Bamsestuen som har 12 børn 

Pandastuen som har 10 børn 

Troldestuen som har 12 børn 

Bamsestuen: 

Beskrivelse af stemning som rummet skaber: 

Rummet indbyder til forskellige aktiviteter. Er inddelt i forskellige legeområder. 

Beskrivelse af udfoldelsesform lokalet opfordrer til: 

Leg ved bordet: sang, rim, remser og osv. 

Rolige lege: spil, lego, læse, tegne. 

Afgrænset område til biler, klodser, togbane. 

Afgrænset område til køkken m. hvad dertil hører. 

Bænke og lille bord til borddækning, læse og socialt samvær. 

Dukkeseng og reol med pusleting, reol med forskellige udfordringer. 

Synlig cd. afspiller som inspirerer til musik og dans, synlige legeting udenfor børnehøjde, som 

man kan vælge at få ned. 

Billeder på væggen giver anledning til samtale og sang. 

Stort spejl til genkendelse af sig selv, og sin egen krop. 

Bruger møblerne til at lege hule og gemmeleg. 

Lys: 

Da vi har solfilter på vinduerne, er det oftest nødvendigt at tænde lys. 

Vi har hyggebelysning og loftbelysning. 

Lyd/støj: 

Mange børn og voksne på få kvadratmeter. 

Træmøbler og legetøj der afgiver støj. 

Indretning: 

Det er funktionelt. Tager udgangspunkt i børnegruppen. Ønsker plads til madras i hyggekrog. 

Fleksibilitet: 

Hvis vi har små børn, er der plads til kravlegård. Placering af forskellige ting, afhænger af børne-‐ 

gruppen. 

Møbler: 

Spiseborde og Trip-‐Trap stole fylder meget. Hyggelige og funktionelle børnemøbler. 

Hygge, sofa, og reoler med varierende legeting. 

Legetøj og materialer: 

Har mange inspirerende og lækre legeting, både i børnehøjde og i synlig voksenhøjde, som man 

kan vælge at få ned. 

Rengøring og orden: 

Daglig rengøring er ok. 

Har i perioder svært ved at nå, at gøre reoler og legeting tilfredsstillende rene. 

Vedligeholdelse: 

Der bliver ikke gjort mere end der er nødvendigt. Det skal prioriteres økonomisk. 

Der trænger til at blive malet. 

Udsmykning: 

Skiftende årstider. Hvad er børnene optaget af. Glade farver. Børnenes kreativiteter. 

8

Lugt: 

Ventilationen er for dårlig. Lugten fra badeværelset spreder sig ofte til stuen. 

Temperatur: 

Træk fra vinduer. Svært at lufte ordentligt ud, når børnene er der. Solfilteret dæmper varmen fra 

vinduerne. 

Sikkerhed: 

Standarden er ok. Personalet er meget opmærksomme på sikkerheden. 

Pladsforhold: 

Mange børn og voksne på få kvadratmeter. 

Bamsestuen har færrest kvadratmeter pr. barn, ud af de tre stuer. 

Dette kan give mange konflikter. 

Vi må dele børnene op, og bruge gangen og de små rum. 

Ønsker: 

Det er umuligt at ønske noget det er uopnåeligt, f.eks. flere kvadratmeter og færre børn. 

Pandastuen: 

Beskrivelse af stemning som rummet skaber: 

Rummet skaber ro og hyggestemning. 

Beskrivelse af udfoldelsesform lokalet opfordrer til: 

Rummet opfordrer til mange forskellige aktiviteter. Der er læsekrog, bilkrog, dukke/ køkken-‐ 

krog. 

Der er synlig legeting udenfor børnehøjde, som man kan vælge at få ned, såsom lego, puslespil, 

eller lignende. Der er børn og stole i børnehøjde, som man kan stå og lege ved, og bord i voksen-‐ 

højde, som man ligeledes kan lege ved. 

Lys: 

Den elektriske belysning er på nuværende tidspunkt dårlig, men nye lamper er indkøbt. 

Vi har den fordel med et stort vinduesparti, derfor har vi meget dagslys. 

Lyd/Støj: 

Det vi kan gøre for at nedbringe støj, er gjort. Så vi synes at det fungerer. 

Selvfølgelig er der mange børn samlet på et sted, så vi må være gode til at dele børnene op i 

grupper. 

Indretning: 

Vi har indrettet rummet i legezoner, og børnene bruger det efter hensigten. 

Fleksibilitet: 

Rummet er ikke fleksibelt, men det opfatter vi ikke negativt. 

Vi tænker meget over hvilken børnegruppe vi har, og indretter os herefter. 

Møbler: 

Funktionelle møbler som opfylder vores behov. 

Legetøj og materialer: 

Legetøj til alle aldersgrupper og køn. 

Rengøring: 

Rengøringen er tip top, men ville ønske os mere tid til rengøring af legetøj osv. Dette bliver ikke 

gjort så ofte som vi kunne ønske os. 

9

Vedligeholdelse: 

Vedligeholdelsen er ok, det bliver prioriteret efter behov og økonomi. 

Lugt: 

Der er ofte lugtgener fra badeværelset, men vi udlufter så ofte det er muligt. Vi kunne godt tæn-‐ 

ke os flere vinduer til udluftning, og bedre ventilation. 

Temperatur: 

Temperaturen er i orden, men i sommerperioden, kan der ofte være meget varmt, pga. det store 

vinduesparti. 

Sikkerhed: 

Sikkerheden er i orden, vi er meget opmærksomme på sikkerheden. 

Pladsforhold: 

For lidt plads til mange børn og voksne. 

Ønsker: 

Mere plads 

Troldestuen: 

Vi har på stuen benyttet os af fotos og observationer der pt. Består af 12 børn i alderen 10 mdr. 

til 2 ¾ år. 

-‐bilag: Grundtegning af stuen, med beskrivelse. 

-‐fotos relaterede til vurderingen. 

Hvor leger børnene mest, og hvilket legetøj og inventar benyttes hovedsagligt: 

Børnestyret leg, med voksne på sidelinjen: 

Køkkenkrogen benyttes af alle, og er også det område der tiltrækker vuggestuens øvrige børn. 

Legeområdet består af et lille bordsæt, dobbelt køkken, vask-‐ komfur, skuffemøbel, hylde lavet 

som køkkenbord, med hul til vaskebalje og forhæng. 

Køkkenredskaberne består af købte børnekøkkensager, dels aflagte ”ægte” sager. 

Børnene leger alm. køkkenleg, samt ”gemme” under forhæng. 

Pæd. Rolle: 

Hjælpe med evt. konfliktløsning. ”Passiv” gæsterolle. Inspiration. 

Dukkekrogen Og udklædningstøj: 

Birummet er ret stort, så derfor er dukkevogne, dukkesenge, reol, samt bord placeret her. 

Udklædningstøjet er tøj, sko, tasker fra genbrugsbutikker, samt enkelte syede skørter. 

Tøjet er placeret i 3 store gummispande. 

Specielt de største leger rollelege / efterligningslege i dette rum. Dukkerne er babyer, og 

udklædningstøjet benyttes i rollen som voksen. 

Pæd. Rolle: 

Hjælpe ved konfliktløsning, passiv tilskuerrolle, inspiration, oprydningshjælp. 

Madras ved væg spejl: 

Benyttes ofte til tumle/slås lege samt hop, grinmasser foran spejl. 

Store hynder bruges til hule, trappe eller seng. 

Lægesættene er ofte i brug, og børnene undersøger hinanden, og sætter plaster på. 

Pæd. Rolle: 

Hjælpe ved konflikter, styre antal af børn i dette område, tilskuer, inspiration. 

Spejlkasse: 

Bruges ofte til at have sit eget lille afgrænsede område, med pude, tæppe, eller hule, og naturlig-‐ 

vis til at kigge på sig selv. 

Pæd. Rolle: 

10

Konfliktmægler, hulebygger. 

Biltæppe: 

Centralt placeret ved siden af reol med legetøj. Flere størrelser biler benyttes på tæppet. 

Pæd. Rolle: 

Inspiration, styr antal af børn på tæppet, så legen ikke forstyrres, gæsterolle, tilskuer. 

Høje spiseborde: 

De ældste børn ønsker ofte at lege med playmobil, da der er mange små dele. 

Stuens personale har bestemt, at kun de største børn med forståelse for denne form for leg, får 

lov at benytte dette. 

Pæd. rolle: 

Inspiration, styre antal af børn, hjælpe med opbygning. 

Voksenstyret leg: 

Læsehjørnet, voksne læser / fortæller / synger. 

Spisebordene bruges til f.eks. leg med modellervoks, nopper, puslespil, aktivitetsklodser, pæda-‐ 

gogisk legetøj, hammerbræt. Traktorer med redskaber, voksne hjælper og inspirerer. 

Legetøj som også benyttes sammen ved voksne, er forskellige former for spil, billedlotteri, og 

musikinstrumenter. 

Lys: 

Vi har opserveret at fokus på et legeområde med spotlys, lampetter, appellerer til børnene om at 

bruge legeområdet, 

Dagslys fra vinduerne giver dog børnene deres mest fortrukne legeområder. 

For eksempel køkken med lille bord, bord / bænkesæt, samt dukkehjørnet. 

Handleplan for alle tre stuer: 

Vi har nu kortlagt børnemiljøet på alle 3 stuer. Ud fra det resultat, vil vi arbejde videre med, om 

der skal laves forandringer, som vil fungere mere optimalt for børnene. 

Vi tager hele tiden udgangspunkt i børnegruppen, og kan derefter revidere vores børnemiljø-‐ 

vurdering. 

Det næste vi vil vurdere er vores små birum / legerum. 

Vi er på nuværende tidspunkt ved at indrette vores gangareal. 

7 temaer 

Palettens lærerplaner 

Læring 

Medinddragelse – personlige alsidige kompetencer 

Lige udviklingsmuligheder – sociale kompetencer 

Sundhed – krop, kost og bevægelse 

Et bredt kultur- og fritidstilbud – naturen og naturfænomener, kulturelle udtryksformer 

og værdier 

Sproglig opmærksomhed 

Den røde tråd – børns overgange 

11

Tema 

Indhold 

Læring. 

At skabe læring igennem en proces, hvor barnet tilegner sig viden og færdighe-‐ 

der gennem de erfaringer, de gør sig ved at deltage og bidrage til fællesskabet 

At skabe rummelige læringsmiljøer, hvor der er lydhørhed over for børnenes 

nysgerrighed. 

I Paletten mener vi, læring foregår gennem alle 6 temaer i lærerplanerne, som i 

2004 indførtes som lovkrav. 

Overordnede mål 

At det pædagogiske personale skal støtte, lede og udfordre børns læring 

At læring sker både gennem spontane oplevelser og leg samt ved, at den voksne 

skaber og understøtter situationer, der giver børnene muligheder for fornyelser, 

fordybelse, forandringer og erfaring 

At der sættes fokus på alle barnets potentialer og kompetencer 

Institutionens egne mål 

Vi har i personalegruppen arbejdet med, hvad vi synes var vigtigt for læring og 

skrevet det ned i nogle sætninger, som vi så vil arbejde videre med og bl.a. sætte 

målene ind i 7 kanten. 

Gennem de oplevelser, som vi giver børnene lærer de gennem sanserne. 

Engagerede voksne, som opstiller rammer for børnene. 

De skal lære med alle sanser og bruge hele kroppen. 

Vi skal have en god fornemmelse af det enkelte barns muligheder. 

Børn lærer ved gentagelser. Jo flere gange barnet oplever/prøver ting, jo større 

bliver erfaringen med dette. 

Børn lærer hele tiden og overalt. Ikke kun ved planlagte aktiviteter, men også i 

spontant opståede aktiviteter. 

Læring foregår gennem eksperimentering med forskellige materialer. 

Læring foregår ved at kende sine egne grænser og overskride dem. 

Vi vil fremover arbejde med de 6 temaer og beskrive inden for hvert tema, hvor-‐ 

dan læring foregår dagligt. Sprog, hvor vi tæller tallerkner, hvor mange børn vi 

er, navne på kasser o.s.v. 

Tegn og dokumentation 

At børnene bevarer nysgerrigheden. 

At børnene bevarer glæden ved at lære. 

Børn og personale ses i aktiviteter, hvor børnene er engagerede 

og hvor der fornemmes glæde og motivation. 

12

Børnene er aktive i deres egen læring 

Arbejdsformer og læringsrum 

Situation 1 

Tur i skoven 

Situation 2 

Finde og 

bevare edderkoppespind 

Situation 3 

Beskrive 

edderkopper 

kreativt 

Evaluering 

Læringsrum 1 

Voksenskabt læ-‐ 

ring. 

De voksne viser 

børnene livet i 

skovbunden, hen-‐ 

leder deres op-‐ 

mærksomhed på 

edderkopperne og 

andre Kribble-‐ 

krabble dyr. Vi 

hjælper børnene 

med at få dyrene op 

i hånden, og giver 

dem faktuel viden 

om dyrene og deres 

levevis. 

De voksne fortæl-‐ 

ler, at vi skal finde 

nogle spind, og der 

skal være dug på, 

for at fæstne spin-‐ 

det på det sorte 

karton. Det fine 

spind tages forsig-‐ 

tigt af med kartonet 

De voksne fortæl-‐ 

ler, at vi skal lave 

edderkopper til at 

hænge i et garn-‐ 

spind i vinduet. De 

skal laves af sort 

ostevoks, tykke 

sorte piberenser og 

rulleøjne. 

Læringsrum 2 

Voksenstøttet læ-‐ 

13 

ring. 

Når børnene f. eks 

løfter grene, så 

spørger vi om de 

finder noget, sætter 

ord på det de fin-‐ 

der. Vi svarer på 

børnenes spørgs-‐ 

mål. 

Børnene finder 

spind på legeplad-‐ 

sen, i hushjørner el-‐ 

ler i buske. Hjælper 

med at drysse mel 

på det fugtige 

spind, og puster det 

overflødige af. 

Vi hjælpers ad med 

at varme voksen, så 

den kan modelleres 

til krop. Børnene 

stikker de 6 ben i 

kroppen, som vi 

har klippet. Øjnene 

presses i, og vi 

snakker om, hvor 

de normalt sidder 

på en levende ed-‐ 

derkop. 

Læringsrum 3 

Den voksne går bag 

barnet 

Børnene er interes-‐ 

seret i edderkop-‐ 

perne, og går på 

jagt efter dem over 

alt. Synger spontant 

” lille Peter edder-‐ 

kop”. Børnene 

snakker om edder-‐ 

kopper. 

Efter spindet er la-‐ 

mineret og kan 

håndteres, viser og 

fortæller barnet om 

aktiviteten og hvad 

det ved om 

edderkopper og 

spind. 

Børnene leger med 

edderkoppen og 

den sættes i spin-‐ 

det. Børnene forsø-‐ 

ger at lave lignende 

edderkopper sene-‐ 

re i moddelervoks 

Vi vil evaluere ved, at fortsætte med at lave 7 kanter i personalegruppen, og 

fremlægge dem for hinanden på personalemøder.

Være opmærksomme på om alle børn forstår de beskeder de får. 

Lave nogle iagttagelse på hvordan læringen foregår i dagligdagen, og fremlægge 

det for personalegruppen. 

Diskutere læringsrum ud fra dagligdagssituationer. 

Evaluere om vi fortsat laver nogle inspirerende læringsmiljøer i Paletten. 

14

Tema 

Barnets alsidige personlige udvikling. 

Indhold 

Det er i det sociale fællesskab, at børn udvikler deres personlighed. Børn skal have mu-‐ 

lighed for at blive set, holdt af og værdsat som en del af et fællesskab, så de kan lære at 

håndtere modgang, frustrationer og følelser. 

Det er vigtigt, at barnet deler erfaringer med andre børn og voksne om, hvordan det gen-‐ 

nem sin opvækst har sat sig spor i institutionens kultur. 


At tilbyde børnene mange forskellige muligheder for at deltage aktivt og få betydnings-‐ 

fulde sociale og kulturelle erfaringer. 

At give plads til, at børnene udfolder sig som selvstændige stærke og alsidige personer, 

der selv kan tage initiativ. 

At skabe mulighed for, at børnene oplever sig som værdifulde deltagere i og medskabere 

af et socialt og kulturelt fællesskab. 

At værdierne for forældrebestyrelserne udmøntes i de mål og rammer, der er vedtaget i 

Styrelsesvedtægten for forældrebestyrelser i Skive Kommune. 


At øge børnenes selvstændighed og selvtillid og gøre dem selvhjulpne ved at støtte dem i 

selv at være/blive i stand til at klæde sig af og på. 

Børnene lærer at hjælpe hinanden. 


• Børnene tager selv initiativ til at klæde sig af og på. 

• De kan selv klæde sig af og på. 

• De hjælper hinanden med tøjet (eks. Trækker støvlerne af hinanden). 

Dokumentation: 

• Billeder. 

• Nyhedsbrev. 

• Forældrekontakt. 


15

Situation 1 

Vuggestuen 

Situation 2 

Børnehaven 

Situation 3 

Evaluering 

Læringsrum 1 


ring. 

Vi klæder barnet 

på i garderoben, 

mens vi siger 

f.eks.”Du må have 

støvler på når det 

regner”. 

Forklarer børnene 

hvad tingene hed-‐ 

der, hvordan de 

skal anvendes, og 

hvordan de tages 

på. 

Børnene i ”Rokke-‐ 

tænderne” får hver 

et yngre barn, de 

skal tage sig af og 

hjælpe. De voksne 

bestemmer, hvem 

det skal være 

• Kan børnene selv håndtere tøj og fodtøj? 

• Er de voksne støttende på den rigtige måde? 

• Hjælper børnene hinanden? 

Læringsrum 2 


16 

ring. 

Barn og voksen 

hjælpes ad med at 

finde tøjet, aftale 

påklædnings ræk-‐ 

kefølgen, hjælpe 

barnet med svære 

ærmer, snørebånd 

osv.. Opfordre bar-‐ 

net til selv at gå i 

gang. 

De største børn bli-‐ 

ver bedt om at 

hjælpe til i garde-‐ 

roben. Børnene 

vælger selv, hvem 

de vil hjælpe. 

Læringsrum 3 


barnet 

Barnet tager selv 

tøj på. Ved hvad tøj 

der er 

hensigtsmæssigt i 

forhold til vejret. 

Beder om hjælp af 

den voksne. 

Hjælper andre 

børn med påklæd-‐ 

ningen. 

De største børn går 

selv i gang med at 

hjælpe dem, der 

har problemer. 

Hvordan gik det? 

• Nogle kan, andre er på vej, mens andre igen næsten slipper for at gøre det selv. 

• De voksne er støttende nok, når vi har/eller tager os tid til det. Ofte vælger vi dog 

for hurtigt at ”gøre arbejdet” færdigt for barnet for at komme videre i en fart. 

• Vi kunne godt blive bedre til at prioritere den læring, der ligger i aktiviteten i for-‐ 

hold til barnets alsidige personlige udvikling i retning af selvstændighed. 

• Nogle gange er enkelte børn så optaget af at hjælpe andre, at de helt glemmer 

selv at blive færdige. 

Konklusionen er, at målet er nået, men at vi som voksne må huske os selv på, at det er 

børnenes læring, der er i fokus. 

Tema

Sociale kompetencer 

Indhold 

Social kompetence handler om at kunne leve sig ind i andres følelser og tanker og om at 

kunne knytte sig til andre. De sociale kompetencer udvikles i fællesskaber og i relationer 

til andre. 

Børn skal støttes i at etablere nære relationer til andre børn og til voksne. De skal støttes 

i at løse konflikter, forhandle og samarbejde. Børn skal have mulighed for at lære, at der 

er plads til, at de kan give udtryk for, hvad de gerne vil og har lyst til, men også respekte-‐ 

re, at andre ligesom de selv har samme behov. 

Anerkendende relationer mellem voksne og børn støtter barnet i at få forståelse af sig 

selv og af omverdenen. 


At sikre, at børnene anerkendes og respekteres som de personer, de er, og at de oplever 

at høre til. 

At børnene oplever tryghed og tillid i deres relationer til både voksne og andre børn i et 

dagtilbud uden mobning og drillerier, og hvor ingen holdes udenfor. 

At børnene inddrages og opmuntres til at være aktive deltagere i fællesskabet. 

At børnene lærer at samarbejde med andre og deltager i de demokratiske beslutnings-‐ 

processer. 


Vuggestuen: At alle børn skal have legekammerater og i løbet af vuggestuetiden opnå at 

knytte mindst ’et venskab. 

Børnehaven. Alle børn skal have mindst ’en ven og føle, de er en del af fællesskabet. 


Vuggestuen: 

• At børnene søger sammen, alle har mindst ’en ven. 

• De er glade for at komme. 

• De spørger/reagerer positivt på, at vennen kommer. 

Børnehaven: 

• At børnene søger sammen, alle har mindst ’en ven. 

• At der ikke er børn, der hele tiden bliver afvist. 

• At børnene besøger hinanden uden for institutionen. 

• At de er glade for at komme. 

• At de spørger efter hinanden. 


• Fotos og plancher. 

• Billeder. 

• Formidling til bestyrelsen på bestyrelsesmøder. 

• Forældresamtaler og daglig orientering. 


Læringsrum 1 


ring. 

Læringsrum 2 


ring. 

17 

Læringsrum 3 


barnet

Situation 1 

Vuggestuen 

Situation 2 

Børnehaven 

Situation 3 

Evaluering 

ring. ring. barnet 

Et barn har svært 

ved at finde en le-‐ 

gekammerat, pe-‐ 

sonalet sætter be-‐ 

vidst barnet sam-‐ 

men med et andet 

barn. De hjælper 

med vasketøj, spil-‐ 

ler spil, er på værk-‐ 

stedet og sammen 

på legepladsen. 

Et barn har svært 

ved at finde kam-‐ 

merater. Den voks-‐ 

ne bestemmer, at 

barnet hver dag 

skal være med til at 

dække bord sam-‐ 

men med et andet 

barn, som den 

voksne vælger. 

Et barn forsøger at 

komme ind i en le-‐ 

gegruppe, men af-‐ 

vises tit. Den voks-‐ 

ne går ind i legen 

og kommer med 

forslag til, hvordan 

barnet kan blive en 

del af legen. 

Den voksne be-‐ 

stemmer, at barnet 

hver dag skal være 

med til at dække 

bord sammen med 

et andet barn, som 

barnet selv vælger. 

18 

De voksne obser-‐ 

verer, hvordan 

barnet klarer sig i 

legen med de an-‐ 

dre ude på lege-‐ 

pladsen og overalt i 

vuggestuen. Hvis 

det ikke fungerer, 

vil personalet gå 

ind i læringsrum 1 

eller 2. 

Barnet vælger selv 

at dække bord og 

finder selv et andet 

barn at gøre det 

sammen med. 

Vuggestuen: 

• Hvad fungerer godt? 

• Hvad kan ændres? 

• Er vuggestuen indrettet godt nok? 

• Hvordan går det senere i børnehaven med venskaber? 

Børnehaven: 

• Hvad fungerer godt? 

• Hvad skal ændres? 

• Har vi nok små rum, og er de godt nok indrettet? 

• Hvordan går det med de børn, der er i spireskole/førskole? 


• Det fungerer godt at tage et barn, der har svært ved at finde legekammerater, 

med til ”populære” aktiviteter i mindre grupper. 

De andre børn ser på barnet med andre øjne, når barnet har en positiv oplevelse. 

• Vi er i en god udvikling. 

• Vores lokaler er indrettet godt nok, men kan ændres, hvis børnenes behov foran-‐ 

drer sig. 

• Venskaber skabt i vuggestuen fortsætter ofte i børnehaven i hvert fald de første 

måneder og tit meget længere. Vi oplever også ofte, at børnene besøger hinanden 

uden for institutionen. 

• Børnene der er i Spireskole/Førskole er generelt gode til at have venskaber uden 

for denne gruppe, men det er til stadighed en gruppe børn, vi som personale skal 

være ekstra opmærksomme på.

Tema 

Krop og bevægelse 

Indhold 

Børn skal have mulighed for at blive udfordret i varierende og forskellige bevægelses-‐ og 

sansemiljøer, således at de opnår kropslig bevidsthed og en glæde ved at være motorisk 

aktive. Motorik, leg og bevægelse er medvirkende til at udvikle barnet. Det giver børnene 

en accept og forståelse af egen krop. 

Kroppen er det værktøj, vi bevæger os med og samtidig er den et stort og sammensat 

sansesystem, som udgør fundamentet for erfaringer, viden, kommunikation og de følel-‐ 

sesmæssige og sociale processer, vi indgår i. 

Ved at tage vare på kroppen og sikre dens udfoldelser lægges grundlaget for fysisk og 

psykisk sundhed. 


Børn skal have mulighed for at blive udfordret i varierende og forskellige bevægelses-‐ og 

sansemiljøer, således at de opnår kropslig bevidsthed og en glæde ved at være motorisk 

aktive. Motorik, leg og bevægelse er medvirkende til at udvikle barnet. Det giver børnene 

en accept og forståelse af egen krop. 

Kroppen er det værktøj, vi bevæger os med og samtidig er den et stort og sammensat 

sansesystem, som udgør fundamentet for erfaringer, viden, kommunikation og de følel-‐ 

sesmæssige og sociale processer vi indgår i. 

Ved at tage vare på kroppen og sikre dens udfoldelser lægges grundlaget for fysisk og 

psykisk sundhed. 


Vuggestuen/Børnehaven 

Skabe en legeplads med multifunktion, en foranderlig legeplads der stimulerer børnenes 

fantasi. 

Gyngerne der kan afmonteres og erstattes med rebstiger og ringe. Bildæk, stolper, mu-‐ 

rerspande, brændestykker og lign. Der skal opsættes rigtige komfurer i sandkassen med 

gryder, spande, skeer og mange balancebomme. 

Alle børnene skal deltage i udformningen af legepladsen efter bedste evne 

Vi vil inddrage børn, personale, og bestyrelse. 


Vuggestuen/ børnehaven 

• At alle børn gerne vil ud på legepladsen uanset vejret 

• At børnene selv søger nye udfordringer på legepladsen 

• At børnene bruger de redskaber, der er på legepladsen på forskellige måder 

• At børnene samarbejder om at bruge de ting, der er på legepladsen 

• At personalet gerne vil på legepladsen 

• At hele legepladsen bliver udnyttet 

Dokumentation 

Vuggestue/ børnehave 

19

• Foto som kommer i børnenes mapper 

• Video 

• Formidling til bestyrelsen på bestyrelsesmøder 

• Forældresamtaler (konsultationer/den daglige snak) 


Situation 1 

Vuggestuen 

Situation 2 

Børnehaven 

Situation 3 

Evaluering 

Læringsrum 1 


ring. 

En pædagog tager 

en lille gruppe al-‐ 

derssvarende børn 

med op på volden. 

Fortæller dem, at 

nu skal vi lege fly-‐ 

vemaskine, ”flyver” 

ned af volden. 

Personalet fortæl-‐ 

ler børnene, at nu 

skal alle ud og lave 

en bevægelses ba-‐ 

ne, der skal se ud 

på en bestemt må-‐ 

de 

Læringsrum 2 


20 

ring. 

Et barn begynder at 

trille ned af volden 

i stedet for at ”fly-‐ 

ve”, og pædagogen 

er straks med på 

ideen og spørger de 

andre børn, om de 

har nogen ideer til 

at lege på volden. 

Pædagogen møder 

et barn, der er be-‐ 

gyndt at gå på en 

balance bom. Pæ-‐ 

dagogen støtter 

barnet, da det er 

ved at falde ned. Og 

hjælper barnet 

med, hvordan man 

kan gøre det. 

Læringsrum 3 


barnet 

Nogle af børnene 

løber op af bakken 

og griner begej-‐ 

stret, når de løber 

ned. Andre er me-‐ 

get forsigtige og 

kravler baglæns 

ned. Pædagogen 

står og observerer, 

hvor barnet er i 

dets motoriske ud-‐ 

vikling. 

Nogle børn er godt 

i gang med en leg 

på bevægelsesba-‐ 

nen, pædagogen 

observerer, om der 

er børn, der skal 

have hjælp. Og sør-‐ 

ger for at de kan le-‐ 

ge uforstyrret 

• Bliver legepladsen benyttet på hele arealet? 

• Er børnene glade og tilfredse, når de er på legepladsen? 

• Er der problemer mellem børnene ang. legeting/materialer/legeredskaber? 

• Er der problemer med oprydningen? 

• Føler alle ansvar for legepladsen? 

• Viser personalet glæde ved at være på legepladsen? 

• Er personalet inspirerende for børnene ved at lave praktiske ting sammen med 

dem? 

• Viser børn og personale glæde ved at bevæge sig? 

• Den plan vi har lavet over legepladsen, fungerer den, og hvor langt er vi nået? 


• Hele legepladsen bliver benyttet. 

Nye/mindste børn føler dog mest tryghed i nærheden af stuerne, men efterhån-‐

den som de bliver trygge, bruger de hele området. 

• Det er generelt glade børn, vi ser på legepladsen, men måske skal cyklerne først 

ryddes op senere i sommerhalvåret. Vi bemærker dog, at mange børn er ”låst 

fast” på cyklerne og ikke udnytter deres fantasi til at lege med andre ting eks. 

Spille fodbold. 

Der er nogle børn der gerne vil opholde sig indenfor, når det er lidt køligt i vejret. 

Er der engagerede voksne, smitter det af på børnene! 

Aktiviteter (vask-‐ rive-‐feje-‐viceværtarbejde) Alle børn vil gerne være med. 

• Redskaberne, huse, gynger benyttes meget 

Balancebom i børnehave fungerer ikke helt godt. 

Plastik rutchebane og vipper i vuggestuen er ikke meget brugt. 

• Vi mener at legepladsen er varieret med hensyn til terræn, men vi har ikke fået 

skabt det ønskelige multifunktionelle og foranderlige legepladsmiljø. Vi er til-‐ 

fredse med legepladserne, dog kan vuggestuen godt bruge nye redskaber i form 

af gynge, balancebom m.m. 

Vi mener stadig, at legepladsen bør udvikle sig, økonomien sætter begrænsnin-‐ 

ger. 

• I børnehaven kan der ønskes mere konsekvens med hensyn til oprydning. DVS. at 

de voksne er med til at organisere oprydning. 

I vuggestuen er det naturligvis mest voksne der rydder op, men børnene kan dog 

lokkes til at køre en cykel i garage. 

• Generelt må det erkendes, at ikke alle føler sig forpligtet til at tage ansvar for le-‐ 

gepladsen. 

• Alle voksne vil gerne på legepladsen, men når vejret ikke er godt er der voksne, 

der ikke føler den store fornøjelse ved udelivet. 

• Engagerede og inspirerende voksne: Måske kunne aktivitetsniveauet være høje-‐ 

re? 

• Børn elsker at bevæge sig. 

• Personalet cirkler meget omkring, for at bevare overblikket, dette hindrer tid til 

fordybelse, leg og bevægelse (eks. Gyngeture, ”skovture” o.l.) 

• Den overordnede plan er lykkedes, men multifunktionen mangler, dette arbejdes 

der videre med. Økonomien begrænser den kontinuerlige udvikling på legeplad-‐ 

sen. 

21

Tema 

Naturen og naturfænomener, kulturelle udtryksformer og værdier. 

Indhold 

Udgangspunktet for at forstå verden er også forståelse af den natur, mennesker lever i og 

har ansvar for. 

Det er vigtigt, at børnene bruger naturens ressourcer og muligheder. I naturen kan bør-‐ 

nene udvikle forskellige sanser og bruge deres kreativitet og fantasi. 

Naturoplevelser i barndommen sætter spor langt ind i det voksne liv på både det følel-‐ 

sesmæssige, kropslige og det mentale plan. Ved at færdes i naturen får børnene viden om 

og erfaringer med, hvem de selv er i forhold til omverdenen. 

De fleste børn leger jævnligt ude i forskelligt slags vejr. Børnene opdager, at vådt og tørt 

sand giver helt forskellige muligheder. De finder ud af, at sne er koldt og vandpytter kan 

give våde fødder. De finder planter og dyr, som de kigger på, undrer sig over og får viden 

om. 

Naturfaglig dannelse for børn handler om, at de får mangeartede naturoplevelser. 

Naturen er en enestående legeplads for både krop og sjæl. 

Børn skal have erfaringer inden for et bredt udsnit af kunstneriske og kulturelle ud-‐ 

tryksmidler. Her igennem får barnet mulighed for at tilegne sig en forståelse for, at kunst 

og kultur beskriver og fortolker de menneskelige temaer, som er grundlæggende for alle 

menneskers liv. 

Børns møde med kulturelle udtryksformer skal give energi til barnets eksperimenter, le-‐ 

ge og udtryk, så barnet oplever at være en del af et kulturelt fællesskab. 

Det er gennem mødet med andre og det anderledes, vi definerer vores eget kulturelle 

ståsted og genkender vores kulturelle rødder. Børnene skal have kendskab til andre le-‐ 

veregler og en forståelse for, at der kan være forskelle, uden at det ene er at foretrække 

frem for det andet, men at fælles reference giver samhørighed. 


At børnene udvikler respekt og forståelse for og oplever glæden ved at være i naturen. 

At børnene tilegner sig mange forskellige erfaringer med natur, naturfænomener og mil-‐ 

jø. 

At børnene har adgang til materialer, redskaber og moderne medier, som kan give ople-‐ 

velser og bidrage til børns skabende kulturelle aktiviteter. 

At børnene får lejlighed til at deltage i og få viden om kultur, kulturhistorie, traditioner 

og kunstneriske tilbud. 


Naturen og naturfænomener: 

• At vi i hverdagen anvender naturmaterialer kreativt, og at årstidernes skiften af-‐ 

spejler sig i vores aktiviteter. 

• At børnene kommer ud hver dag, så de oplever glæden ved at udfolde sig i natu-‐ 

ren i alt slags vejr. (Bygge snemænd, lave drager, lege med vand, o.l.) 

• At vi arrangerer ture til f.eks. skov, strand, land, å, o.l. 

22

• At give børnene tid og støtte til at udforske dyr og planter på en hensigtsmæssig 

måde. 

• At anvende årstidens råvarer i madlavningen. 

• At bruge legepladsens muligheder for naturoplevelser. 

Kulturelle udtryksformer og værdier: 

For at indfri vores mål, vil vi arbejde inden for følgende 4 kategorier: 

1. Kreative udtryksformer: Sang, musik, drama og bevægelse, værkstedaktiviteter 

(evt. med inspiration fra udefrakommende). 

2. Oplevelser uden for institutionen: Teater, museumsbesøg, kulturdag, biblioteks-‐ 

besøg, musikarrangementer. 

3. Traditioner: Bedste/oldeforældredag, afholdelse af højtider, grill fest, kasernebe-‐ 

søg, fællesudflugt, store løbedag, Skive festuge, sambafest(VS). 

4. Normer og værdier: Omgangsformer, tolerance, accept, anerkendelse, ”bordskik” 

m.m. 


Naturen og natufænomener: 

• At børnene finder dyr og planter og kender navne på nogle af disse og viser inte-‐ 

resse for at lære flere at kende. 

• At børnene behandler dyr og planter på en respektfuld måde. 

• At børnene selv går i gang med at bruge naturmaterialer (bygge huler af grene, 

flette blomsterkranse, o.l.) 

• At børnene ikke smider affald i naturen. 

Kulturelle udtryksformer og værdier: 

• Børnene tager selv initiativ til at bruge materialer, ved hvordan de skal anvendes 

og kan benævne dem. 

• Børnene bruger deres fantasi, kreativitet og skaberevne. 

• Børnene laver selv teater, musik, og skuespil m.m. 

• Børnene ved, hvor ”kulturen” findes og kan opleves. 

• Børnene ved, hvad der skal ske i forbindelse med forskellige traditioner. 

• Børnene inddrager traditioner i samtale, leg, fællesskab og aktiviteter. 

• Børnene anerkender hinanden på tværs af race, religion og kultur, og vi hører ik-‐ 

ke fordømmende bemærkninger. 

• Der er relationer imellem børn med forskellige kulturelle baggrunde. 

• De voksne giver inspiration ved at komme med forslag og råd, når der er brug for 

det. 


Situation 1 

Emne: 

Vinter 

Læringsrum 1 


ring. 

Vi læser en bog om 

vinter og sne. Den 

voksne fortæller og 

læser. 

Situation 2 Vi snakker med 

børnene om at lave 

en snemand og 

hvordan. 

Læringsrum 2 


ring. 

Barnet fortæller om 

snemænd og sne-‐ 

rydning i bogen. 

Den voksne supple-‐ 

rer og stiller 

spørgsmål. 

Børn og voksne 

hjælpes ad med at 

lave snemanden, 

trille og stable, fin-‐ 

de 

23 

ting til næse osv. 

Læringsrum 3 


barnet 

Barnet kigger selv i 

bogen og taler om 

vinter relaterede 

ting i den. 

Børnene går selv i 

gang med at lave 

ting af sneen.

Evaluering 

Situation 3 Børnene bliver 

klædt på i tøj, der 

passer til vejret. 

Den voksne forkla-‐ 

rer nødvendighe-‐ 

den af dette. 

de ting til næse osv. 

Barnet klæder sig 

selv på. Den voksne 

støtter med det 

svære: Velcro, snø-‐ 

rer o.l. forklarer at 

barnet skal have 

f.eks. hue på i frost-‐ 

vejr. 

24 

Barnet klæder sig 

selv på og ved no-‐ 

genlunde hvilket 

tøj, der hører årsti-‐ 

den til. 

Temaerne natur og naturfænomener og kulturelle udtryksformer og værdier har vi end-‐ 

nu ikke evalueret på.

Tema 

Sproglig opmærksomhed 

Indhold 

Sprog er en forudsætning for at udtrykke sig, styre egne handlinger og kommunikere 

med andre. 

Sprog er mange ting. Der er nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog og billed-‐ 

sprog. 

Igennem disse sprog udtrykker børnene deres egne tanker og følelser og bliver i stand til 

at forstå andres. Børnene udvikler identitet og selvfølelse i kommunikationen med andre. 

Når vi arbejder med børnenes sprog, er det ud fra begreberne sprogtilegnelse og sprog-‐ 

stimulering. 


At give børnene mulighed for at udvikle deres sprog gennem dagligdags aktiviteter. 

At udfordre børnene til sproglig kreativitet, til at udtrykke sig på mange forskellige må-‐ 

der og ved hjælp af forskellige kommunikationsmidler. 

At støtte og udvikle børns interesse for og nysgerrighed i forhold til tegn, symboler, bog-‐ 

staver og tal. 


Vuggestuen: At give børnene kendskab og erfaring med rim, remser og fagtesange 

Børnehaven: At give børnene kendskab og erfaring med rim, remser og leg med ord 


Vuggestuen 

• De ældste børn synger med og laver tegn og fagter 

• De yngre børn deltager med tegn og fagter 

• Lytter aktivt, men er også fysiske aktive 

• Udtrykker begejstring og glæde ved at deltage 

• Vi kan se, at de genkender rim, remser og fagter 

• Forældrene fortæller, at børnene bruger det derhjemme. 

Børnehaven: 

• Børnene kan genkende rim og remser 

• Børnene bygger videre på rim og remser til leg med ord 

• Børnene opfordrer andre børn til brug af rim og remser og leg med ord 

• Børnene genkender rim ud fra billederne 

• Forældrene fortæller, at børnene bruger det derhjemme. 


Vuggestue/ børnehave 

25

• Foto som kommer i børnenes mapper 

• Video 

• Formidling til bestyrelsen på bestyrelsesmøder 

• Forældresamtaler (konsultationer/den daglige snak) 


Situation 1 

Vuggestuen 

Situation 2 

Børnehaven 

Samling 

Situation 3 

Evaluering 

Læringsrum 1 


ring. 

Inden vi spiser, 

hygger vi os med 

rim , remser og fag-‐ 

tesange. Det er en 

fast ritualiseret 

handling, som vi 

voksne har skabt. 

Pædagogerne be-‐ 

stemmer nogle 

sange, der skal syn-‐ 

ges. 

Den voksne fortæl-‐ 

ler, at nu skal vi 

synge sangen ”Før-‐ 

ste gang jeg så mit 

land”. Hun fortæl-‐ 

ler, at der i sangen 

indgår bonde-‐ 

gårdsdyr – og at 

der er et rim, der 

passer til hvert dyr. 

Sangen synges og 

børnene hører ri-‐ 

mene. 

Læringsrum 2 


26 

ring. 

Her er aktiviteten 

en vekselvirkning 

mellem, at de voks-‐ 

ne går foran og ved 

siden af. Børnenes 

ideer, forslag og 

handlinger former 

projektet, så både 

børnene og de 

voksne bestemmer. 

Sangen synges igen, 

men denne gang 

har pædagogen en 

pose med bonde-‐ 

gårdsdyr. Inden 

hvert vers trækker 

et barn et dyr i po-‐ 

sen og fortæller, 

hvad der rimer på 

netop det dyr. Hvis 

det bliver for svært, 

hjælper gruppen. 

Sangen synges af 

alle med det på-‐ 

gældende rim. 

Læringsrum 3 


barnet 

Børnene begynder 

selv på nogle fagte-‐ 

sange, og pædago-‐ 

gerne iagttager 

børnenes sproglige 

udvikling. 

Om eftermiddagen 

sidder en gruppe 

børn og leger med 

bondegården. Et 

barn siger: ”Nu 

kommer min ko – 

gummel i lo.” Et 

andet barn siger: 

”Ja den kom jo over 

til min hest – løb 

som blæst.” 

Vuggestuen/børnehaven 

• Fanger vi børnenes initiativer? 

• Er vi voksne engageret nok? 

• Er materialet tilstrækkeligt? 

• Har det været muligt at påvise de tegn, vi har ønsket? 

• Nåede vi målet? 

• Hvordan var arbejdsprocessen? 

• Skal projektet fortsætte på samme niveau/udvikles/afvikles? 

• Vi skal løbende evaluere med bestyrelsen og forældre. 


• Vi er opmærksomme på børnenes medfødte rytmesans. 

• Børnene bruger kroppen og stemmen i rytmer, og personalet stimulerer denne 

udvikling. 

• Vi har indkøbt materialer, og desuden bruger vi os selv (børn og voksne) 

• Vuggestuen:

Børnene elsker at deltage, forsøger at gentage. Børnene finder selv sang/rim og 

remsebøger. 

Børnehaven: 

Børnene holder selv samling på skift, hvor de bruger rim og remser, eller foreslår 

sange. 

• Vi har nået målet. 

• Dagligdagen er bestemmende for arbejdsprocessen. 

27

Tema 

Den røde tråd – overgang fra vuggestuen til børnehaven og fra børnehaven til skolen. 

Indhold 

Paletten er en integreret institution, hvor der både er mulighed for at skabe en god over-‐ 

gang fra vuggestue til børnehave og fra børnehave til skole. 

Vuggestuen til børnehaven. 

Det er vigtigt for børnene, at overgangene i deres liv bliver gennemført på en måde, så 

både børn og forældre føler sig trygge. Derfor har vi i Paletten opstillet en række forslag, 

som skal være med til at gøre overgangen fra vuggestuen til børnehaven lettere. 

Overgang fra børnehave til skole 

Det er vigtigt, at vi arbejder ud fra oplægget fra arbejdsgruppen ”Overgang fra Daginsti-‐ 

tution til skole”, som ligner meget den måde vi arbejdet i Dalgas området. Vi har også ud-‐ 

arbejdet det fælles brobygnings materiale, som gælder for Dalgas området. 

I kraft af lokalområde 6 er udvidet, skal der udarbejdes et nyt materiale til hele området, 

som tager udgangspunkt i Politik for Dagtilbud for netop dette område. 

Derudover skal vi blive bedre til at samarbejde med de øvrige skoler om overgangen, idet 

vi har børn fra mange forskellige skoler. 


At de voksne omkring børnene i lokalområdet samarbejder om at få udviklet et fælles 

børnesyn, et fælles sprog samt en faglighed, der er kendetegnet ved: 

At de voksne er klar til at modtage det enkelte barn, som det er. 


Overgang fra vuggestue til børnehave: 

• De voksne besøger børnene i vuggestuen inden starten for at lære barnet at ken-‐ 

de i sit ”rette element”. 

• Når barnet besøger børnehaven, skal tidspunktet aftales, så den voksne i BH. har 

tid til at tale med barnet. 

• Forældrene SKAL besøge BH, når de ved, hvilken stue barnet skal være på, inden 

vi følger op med besøg. 

• Skrive at vi forventer, at forældrene besøger BH inden for den uge de modtager 

brevet til barnet. 

• Bruge bamse brevet til børn, der skal over i BH. 

• De største fra VS. kan deltage i BH. aktiviteter. 

• Have i baghovedet at BH inviterer ”de store” over for at deltage i aktiviteter. 

• VS kan bruge BH stuer, når vi er på tur. Evt. spise der. 

• Lave fællesarrangementer for de ældste i VS og de yngste i BH. En gruppe sætter 

det i system, planlægger og evaluerer. 

• BH. følge mere op på de ting, børnene har lært i VS.(påklædning, spise o.l.) 

• VS bruge BH legeplads noget mere. 

• Tage børnene mere med, når vi har ærinder hos hinanden. 

• Lade BH-‐børn være ”vært” for VS-‐børn. 

Børn fra BH besøger VS og det nye barn, som skal starte i BH. De samme børn ta-‐ 

ger det ”nye” barn med på besøg i BH. 

• BH. hente barnet på besøg efter 1 eller 2 besøg. 

28

• VS barnet får en madpakke med i BH (som VS har smurt) 

Overgang fra børnehave til skole: 

• At gøre børnene skoleparate 

• Gøre skolestarten så glidende som muligt 

• At have de største børn samlet i ”Rokketænderne” 

• At deltage i brobygning på Dalgas skolen, 

Derudover vil vi arbejde med at: 

• Gøre børnene selvhjulpne 

• Lære børnene at vise hensyn 

• Lære børnene at modtage kollektive beskeder 

• At de kan lytte og vente på, at det bliver deres tur 

• At det sproglige er på plads 

• At de prøver at løse egne konflikter, hvis det er muligt 


• At børnene viser interesse for ”Rokketænderne”/brobygning. 

• At de deltager aktivt. 

• At de bliver selvhjulpne. 

• At de viser hensyn til hinanden. 

• At de glæder sig til at begynde i skolen 


• Billeder. 

• Ophængning af børnenes ting. 

• Nyhedsbreve 

• Opslagstavler. 

• Forældrekontakt. 


Evaluering 

Læringsrum 1 


ring. 

Situation 1 De voksne fortæller 

børnene, hvordan 

et skelet ser ud 

Situation 2 Vi fortæller børne-‐ 

ne om, hvordan 

man fisker 

Situation 3 Vi besøger moler-‐ 

museet og fortæl-‐ 

ler børnene om fos-‐ 

siler, og hvordan 

man skal ”grave” 

efter dem i moleret. 

Læringsrum 2 


29 

ring. 

De voksne beder 

børnene om at teg-‐ 

ne et skelet. 

Vi tager på fisketur 

med børnene, hvor 

de fanger fisk. 

Børnene graver, 

sammen med de 

voksne i moleret og 

vi snakker om de 

ting, vi finder. 

Læringsrum 3 


barnet 

Børnene snakker 

med hinanden om, 

hvordan deres 

knogler ser ud. 

Børnene laver de-‐ 

res egne ”fiske-‐ 

stænger,” som de 

leger med i børne-‐ 

haven. 

Børnene leger, at 

de graver efter fos-‐ 

siler i skrænten på 

stranden.

• Blev børnene skoleparate? 

• Er de selvhjulpne og har styr på egne ting? 

• Kan de opfylde punkterne i brobygningsfolderen? 

• Kan børnene lytte og være opmærksomme overfor hinanden? 

Vi får positive tilbagemeldinger fra skolerne på, at de fleste af børnene lever op til de for-‐ 

ventninger, vi har stillet op i ”Tegn” 

Vi vil gerne blive endnu bedre til at evaluere med skolerne om, hvordan det gik. 

Øvrige indsatsområder. År: 2010 

Institutionens egne valg 

Indsatsområde 1: Venskaber mellem vuggestuebørn 

Mål - og handleplan: 

Målet er at finde ud af, hvornår venskaber opstår hos vuggestuebørn. 

Hvornår opstår de, og hvordan styrker vi dem? 

Hvad betyder det for vuggestuebørn, hvis de ikke har nogle venskaber? 

Vi vil observere og sætte fokus på dette. Diskutere det på p-‐møder/afd. Møder, og finde relevant 

litteratur om emnet. 

Indsatsområde 2: Arbejde med kultur ud fra de 6 læreplanstemaer 

Mål- og handleplan: 

Vi vil sætte fokus på forskellige kulturer ud fra de 7 læreplanstemaer. 

Emnet skal give børnene en forståelse af, hvordan det er at komme fra en kultur der er forskellig 

fra deres egen. 

Vi vil visualisere gennem kreative aktiviteter, for at gøre det mere konkret og håndgribeligt. 

Orientering om økonomisk decentralisering 

Paletten har et overskud på 300.000 kr. Beløbet skal bl.a. bruges til at færdiggøre maling af Pa-‐ 

letten. 

Afleveringsfrist: 1 Januar 2010 

Lise Skov 

Leder 

Lisbeth Sørensen 

Forældrebestyrelsesformand 

30

virksomhed 2010 - paletten-skive.dk

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?