vino nobile – brunello - Dansk sommelier Forening

SOMMELIER 

MEDLEMSBLAD FOR DANSK SOMMELIER FORENING OG VENNER 

2/2009 

Mona Lisa som sommelier? Hvert år i februar er en stor gruppe sommelierer i sving i Firenze, Montepulciano 

og Montalcino for at betjene hundreder af vinskribenter, som smager chianti classico, vino nobile og brunello. 

Den smukke repræsentant for faget blev lynskudt i Montepulciano af norske Kjell Karlsson © VINFOTO. 

• Parker og 

Palmer 

• Alsace-vin i 

balance 

• Japans 

whisky-gigant 

• Spektakulære 

Newton 

• Top-cognac 

• Michel 

Rollands 

filosofi 

• Anderledes 

vine 

• Ikke bare 

hvidvine 

TEMA CHIANTI – VINO NOBILE – BRUNELLO

PROFILEN 

Rasmus Amdi Larsen er 

21 år, han skriver og taler 

- foruden dansk – norsk og 

svensk samt engelsk og tysk. 

Spansk er på vej. Rasmus 

lærte at sætte pris på vin og 

god mad, da han arbejdede 

som opvasker på Restaurant 

Ellegården i Hillerød. Han 

kom i lære hos Tina Skaarup 

på Den Sorte Ravn og 

fortsatte i 2006 på Le Sommelier, 

hvor han blev udlært 

tjener i 2007. På Le Sommelier 

arbejdede han hårdt på 

at blive optaget i D.S.F., og 

det lykkedes i februar 2007, 

da han blev det hidtil yngste 

medlem. Samme år begyndte 

han at virke som wine area 

manager for Irma. I 2008 var 

han nogle måneder højrehånd 

for Dennis Rasmussen, MR, 

og siden maj 2008 har Rasmus 

været chef-sommelier 

og vikarierende restaurantchef 

på Le Sommelier. 

Hvordan vil du beskrive dig 

selv? 

Som en glad, venlig ung 

mand, der gør meget for, at 

menneskene omkring mig har 

det godt. Jeg sætter andre før 

mig selv, hvilket ind imellem 

godt kan resultere i overbookede 

aftaler, fordi jeg kan 

være for dårlig til at sige nej. 

Hvad kan du bedst lide at 

foretage dig? 

At rejse samt at være ude at 

spise. Det bedste er simpelt 

hen at være ude blandt folk, 

der lever og arbejder for det 

samme, som jeg gør. Ellers 

finder jeg ro ude på golfbanen, 

hvor der ikke er noget 

bedre end en forårsdag med et 

par gode venner/kollegaer. 

Hvem beundrer du mest? 

Jeg ”beundrer” som sådan 

ikke nogen. Der er helt klart 

mennesker, jeg bliver inspireret 

af, men jeg har ikke nogen 

med en særlig ikon-status. 

Store inspirationskilder i min 

hverdag er selvfølgelig folk 

som Erik, Jesper og Francis - 

de tre ejere af Le Sommelier. 

Hvad fortryder du mest? 

Jeg fortryder skam ikke så 

meget. Sket er sket, og det 

kan der ikke ændres så meget 

ved. 

Hvad er du mest stolt over at 

have gjort? 

At blive sommelier. Det har 

simpelt hen åbnet så mange 

døre. Så er det selvfølgeligt 

de positioner jeg har opnået 

på Le Sommelier trods min 

unge alder. Begge dele er 

jo bekræftelser på, at hårdt 

arbejde betaler sig. 

Hvad er dit højeste ønske? 

At der hele tiden vil ske gode 

ting for mig, at jeg forbliver 

nogenlunde rask, og at der 

altid vil være gode udfordringer 

og sjove oplevelser, indtil 

det hele er slut. 

Hvad vil være det værste, der 

kan ske for dig? 

At nære familiemedlemmer dør. 

Har du en leveregel? 

Jeg prøver at leve i nuet. 

Jeg passer meget på ikke at 

”leve” i morgen eller i går. 

Det eneste, man ved, er det, 

der sker nu 

Peter Trauboth, 30 år, har 

været sommelier i 10 år og 

siddet i bestyrelsen i D.S.F. 

siden 2003. 1995-1997 studerede 

Peter ”Food Technology” 

og indledte en kokkeuddannelse 

i Australien. 

Siden fulgte uddannelsen til 

tjener på Hotel Phønix og Le 

Sommelier, samtidig med at 

Peter i 1999 som 19-årig blev 

optaget i D.S.F. Siden 2000 

har Peter været sommelier/ 

overtjener på Top of Town – 

det nuværende Dining Room 

– restaurantchef/sommelier 

på 1th. og Mette Sias Sommerhus 

(v. Mette Sia Martinussen), 

restaurantchef/ 

sommelier hos Jan Hurtigkarl 

& Co., sommelier, Paustian 

v. Bo Bech og The Paul v. 

Paul Cunningham og siden 

2005 indehaver/sommelier på 

restaurant Umami. Peter har 

desuden været indehaver af 

EzyCards.com og i et par år 

skrevet om vin i MetroXpress. 

Hvordan vil du beskrive dig 

selv? 

Livsglad, målbevidst, loyal. 

Hvad kan du bedst lide at 

foretage dig? 

Bruge tid med dem, jeg holder 

af, og give folk en god 

oplevelse, når de besøger min 

restaurant. 

Hvem beundrer du mest? 

Gordon Ramsey er beundringsværdig 

for sin evne til 

at markedsføre sig og drive 

sine ufatteligt mange restauranter. 

Hvad fortryder du mest? 

Jeg fortryder ikke noget. 

Sådan er jeg ikke skruet sammen. 

Hvad er du mest stolt over at 

have gjort? 

Fra at begynde på Le Sommelier 

i september 1998 og intet, 

virkelig intet, vide om vin til 

13 måneder efter at sidde på 

El Bulli som sommelier og 

gætte tre blinde vine efter en 

forrygende middag. 

Hvad er dit højeste ønske? 

At skaffe penge nok til at 

kunne åbne mit eget hotel i 

København med to restauranter, 

god bar, spa og mulighed 

for lidt god underholdning. 

Hvad vil være det værste, der 

kan ske for dig? 

At miste muligheden for at 

arbejde for mig selv, og jeg 

ikke havde mit ”drive” længere. 

Har du en leveregel? 

Vær åben for forandringer, 

men gå ikke på kompromis 

med dine inderste værdier.

SOMMELIER 2/2009 3 

SOMMELIER 2/2009 

12. årgang 

Redaktør (ansv.): Jørgen Aldrich 

I redaktionen: Tim Vollerslev, Keld Johnsen 

Annoncer: Dan Rauhe Christensen 

Layout og desktop: Catharina Oksen 

Tryk: Tryk & Kopi 

Udgiver: Dansk Sommelier Forening 

Praktisk 

Sommelier udkommer fire gange om året og sendes til 

medlemmer og venner af Dansk Sommelier Forening. 

Bladet er baseret på frivillig arbejdskraft. Alle indtægter 

går til uddannelse, konkurrencer og fagligt samvær. 

Vennemedlemskab koster 1.800 kr. årligt og tegnes ved 

henvendelse til Bent Aamand, Skovhuset, Strandskovvej 

15, Nordenhuse, 5800 Nyborg, 

tlf. 6536 1026/2075 7702, 

email: b.aamand@jubii.dk 

Vennemedlemmer har adgang til D.S.F.s medlemsliste. 

Alle henvendelser om adresseændringer, kontingentindbetaling 

og fakturaer rettes til Bent Aamand. 

Redaktionelt materiale sendes enten som email eller 

på cd-rom til Jørgen Aldrich, Fægangsvejen 88, Dalby 

Strand, 4281 Gørlev, tlf. 6263 1333/2987 7695, email: 

aldrich@live.dk 

Færdigt annoncemateriale kan sendes eller mailes direkte 

til: Catharina Oksen, Fredensgade 6, 4800 Nyk_bing F, 

catharina.oksen@mail.dk 

Deadline for annoncer til næste nummer af SOMME- 

LIER er 15. september. 

Annoncer, nytegning og ændringer: Dan Rauhe Christensen, 

Peter Fabersgade 16 st.th., 2200 København N, tlf. 

2896 0200, email: danrauhe@hotmail.com 

Dansk Sommelier Forenings bestyrelse 

Præsident: Jesper Boelskifte, Brasserie Le Sommelier. 

Tlf.: 3311 4515, email: jb@restaurantumami.dk 

Vicepræsident: Tim Vollerslev, The Rezidor Hotel 

Group. Tlf.: 3234 4195, email: tim@vollerslev.dk 

Redaktionsmedlem: Keld Johnsen, Restaurant The 

Diplomat. Tlf.: 4038 4480, email: madvin@post9.tele. 

dk 

Kasserer: Bent Aamand. Tlf.: 6536 1026, mobil: 2075 

7702, email: b.aamand@jubii.dk 

Annoncer: Dan Rauhe Christensen. Email: danrauhe@ 

hotmail.com 

Sekretær: Christian Høj Jørgensen 

Konkurrenceplanlægning: Christian Aarø Mortensen 

Revisor: Søren Hansen 

Øvrige medlemmer: 

Jørn S. Larsen 

Peter Trauboth 

Skandaler 

og tavshed 

Skandaler kommer og går, men Brunello består. 

Der har været skrevet meget – også lidt i SOMMELIER – om det 

stormvejr, brunello løb ind i, da ugemagasinet L'Espresso i fjor lige 

op til Vinitaly hævdede, at der var brunello-producenter, som fremstillede 

den berømte og dyre rødvin af andet end den autoriserede 

sangiovese-klone. 

Da Leonardo Frescobaldi fra det gamle, velrenommerede firma, 

som producerer brunello på ejendommen CastelGiocondo, i efteråret 

besøgte København og blev spurgt om beskylningerne om fusk, 

var hans svar, at den virkelige skandale lå i den kendsgerning, at 

mistanken om uregelmæssigheder blev lækket til pressen, før myndighederne 

havde foretaget undersøgelser, som kunne begrunde så 

alvorlige anklager mod ikke bare Frescobaldi, men også huse som 

Antinori, Banfi, Argiano m.fl. 

Siden er frifindelserne kommet på stribe, og da den årlige Benvenuto 

Brunello i februar som sædvanlig tiltrak hundreder af internationale 

vinskribenter og opkøbere, blev der ikke talt meget om skandale. Der 

blev talt meget mere om den fine årgang 2004. 

SOMMELIER deltog i den toscanske rundrejse, som begynder i 

Firenze med chianti og går over Montepulciano med dens vino nobile 

til brunello-hovedstaden Montalcino. For at give læserne et indtryk af 

stemningen blandt vinskribenterne blev en lang række af dem spurgt 

om deres præferencer. Se selv hvilke vine, der blev foretrukket. 

Herhjemme har det også været et travlt første halvår. D.S.F. kårede 

en ny danmarksmester og holdt generalforsamling, vinproducenter 

fra adskillige lande strømmede til især København, guruen Michel 

Rolland var på gæstevisit, Miguel Torres ligeså, og både cognac og 

japansk whisky markerede sig 

på den danske scene. 

Præsentationen af D.S.F.'s 

medlemmer i serien ”Profilen” 

fortsætter i dette nummer. 

Flere har heldigvis meldt sig 

og afleveret svar samt portræt, 

men vi vil gerne oversvømmes 

af besvarelser. Så send en mail 

og få tilsendt spørgsmålene. 

Det er nemt og sjovt at være 

med. 

God fornøjelse med årets 

andet nummer af SOMME- 

LIER. Næste udgave kommer 

til oktober. 

Et af Brunellos vartegn. Den 

berømte vin har været ude i 

stormvejr, men det værste synes 

at være drevet over.

4 [siden sidst] SOMMELIER 2/2009 

Spektakulært vinhus 

Af 

KELD JOHNSEN 

Et af de mest spektakulære 

vinhuse i Californien er Newton 

Winery. Ejeren, Su Hua 

Newton, som har været på 

en hurtig visit i København 

for at præsenterer sine vine 

for sommelierer og restauratører, 

er en personlighed med 

en spændende historie tilbage 

fra det kommunistiske Kina. 

Hun flygtede som lille pige til 

Paris og blev siden model for 

et af de store modehuse. 

I London mødte hun Peter 

Newton, som købte Sterling 

Winery. De solgte midt i 

70'erne og etablerede i 1977 

Newton Winery ud fra filosofien 

Nature by Design, dvs. 

vine uden nogen form for 

manipulation. Su Hua var 

den første til at producere 

ufiltrerede vine, og specielt 

Newton's Unfiltered Chardonnay 

åbnede manges øjne 

for, at der kunne laves fremragende 

vine med balance, 

syre og elegance uden den 

overvældende fadsmag, som 

de californiske vine var kendt 

for i begyndelsen af 70'erne. 

Newton Unfiltered fra årgange 

som 1989 og 1990 beskrev 

Robert Parker som lig med 

DRC's Le Montrachet. 

Newton har også med hjælp 

af Michel Rolland fremstillet 

en Merlot ud fra en filosofi 

om at producerer en californisk 

ligemand til Petrus. 

Red Label Chardonnay 2005 

er en vin, som ikke kan produceres 

100 procent ufiltreret, 

men holder næsten samme 

kvalitet og sikkert også har 

lang holdbarhed. 

Unfiltered Chardonnay 2006 

er en fabelagtig vin med duft 

af tørret frugt, mango, papaya, 

ristet hassel- og paranød ,lime 

og ristet kokos. Helt sikkert 

holdbar i mindst 10 år. 

Newton Merlot Unfiltered 

2002, masser af chokolade, 

cigar, fed lakrids og tobak i 

duften, masser af smag som 

ender i læder og blomme. 

Newton The Puzzele 2002 er 

en såkaldt bordeauxblanding. 

Flot og intens vin, massser af 

saftig lakrids, nødder, sveskeblomme, 

tørret kirsebær og 

let røget træ, meget flot og 

lang i smagen. 

Newton Merlot 1995 Magnum.Unfiltered: 

Så kan Miles 

fra Sideways godt bide tungen 

af sig selv, når han siger, 

han ikke vil drikke fucking 

merlot. Han har helt sikkert 

ikke smag denne merlot. Raffineret 

vin, elegant og lang 

i smagen. En flot mørkerød 

glød i farven trods vinens 

alder, masser af moden rød 

frugt, chokolade, kakao, 

læder, ristet valnød og tørrede 

kirsebær. 

Newton's vine er noget af 

det bedste fra Californien, jeg 

har smagt, men jeg er måske 

lidt partisk da jeg har importeret 

dem i mere end 20 år. 

Jeg har fulgt udviklingen til 

i dag, da LVMH har købt en 

del af Newton til sin luksusportefølje, 

men Su Hua har 

stadig fat i den lange ende af 

vindyrkningen og markedsføringen 

som hun udfører med 

stor elegance. 

Og så er det et af de flotteste 

vinhuse i Napa Dalen: 

www.newtonvineyard.com 

Compagniet Hej Sommelier! Compagniet 

Hos os kan du købe Deiss, La Casenove, La Tour Vieille, Montus, Bouscassé, Ampelidæ, 

Barnaut, Léger, Marchand, Geoffroy, Juliette Avril, Les Ormes Sorbet, Fontis, Alario, Busso, 

Pecchenino, San Fabiano Calcinaie, Collemattoni, Le Calcinaie, Ca’ Lustra, Cossentino, 

Bordalas García og Carmelo Rodero. 

Vi sælger allerede disse vine til en lang række af Danmarks bedste restauranter, 

men vi har stadig masser af plads i vores kundekartotek... 

Så ring bare til Flemming på tel. 20 92 66 99 eller Helge på tel. 23 43 67 89 

eller tag et kig på www.compagniet.dk

SOMMELIER 2/2009 [siden sidst] 5 

Barolo 2005 

Af 

JØRGEN ALDRICH 

En kommerciel årgang. Sådan 

karakteriserer en barolo-producent 

2005. Han tappede 

ingen enkeltmarksvin, men 

slog hele høsten sammen til 

en generisk barolo. 

Det eksempel skulle flere producenter 

måske have fulgt. På 

den årlige Alba Wines Exhibition 

(AWE) i maj var der 

mange vine, som skuffede. 

De var magre, i bedste fald 

lukkede. 

Én af de amrikanske indkøbere, 

som deltog i en separat 

udgave af AWE, sagde endda, 

at mange producenter ikke 

skulle have lavet barolo, men 

i stedet nedgraderet vinen til 

Nebbiolo Langhe. 

- Vinene er brune. De bliver 

aldrig røde, sagde han. Hvordan 

skal jeg overbevise mine 

kunder om, at de skal betale 

høje priser for dem? 

En anden indkøber, Brian E. 

Farrell, som køber ind for 10 

butikker i Minneapolis, var 

generelt heller ikke glad for 

2005, men ville købe alligevel. 

- Det bliver jeg nødt til, fordi 

kunderne efterspørger vinene. 

Pietro Ratti (Renato Ratti), 

afgående præsident for 

Albeisa, der står bag AWE, 

erkendte, at 2005 er en meget 

uhomogen årgang. 

- Nogle nåede at plukke druerne, 

før regnen kom i oktober, 

andre ikke. Så ikke alle vine 

burde måske være tappet nu. 

Én af de producenter, som 

ikke havde tappet 2005 og 

derfor ikke deltog i blindsmagningen 

af årgangen, var 

G.D. Vajra. 

- For tidligt, lød det. 

Simone Ortale fra Cascina 

Adelaide kunne supplere med 

sin opfattelse af 2005-høsten 

før og efter regnen: 

- Vi høstede hovedparten af 

vores druer før regnen. Da vi 

vendte tilbage til markerne 

efter regnen, var de resterende 

druer allesammen mugne. 

Alba Wines Exhibition 2009 

tiltrak som i tidligere år et stort 

antal vinskribenter og indkøbere. 

Nye regler 

i Piemonte 

Fra 2010 vil Barbaresco-producenterne lovligt kunne skrive på 

deres etiketter, at vinen kommer fra et afgrænset område som 

f.eks. Asili, Ovello, Paioré osv. Betegnelserne er blevet brugt 

i en del år af nogle producenter, men det nye er, at 66 vignanavne 

nu må nævnes, hvis alle druerne i flasken stammer fra 

lokaliteten. 

Der er tale om kollektive navne, som ikke kan sammenlignes 

med f.eks. det franske cru-begreb. 

En tilsvarende ordning er vedtaget for Barolo. 

De nye regler vil næppe få den store betydning for forbrugerne. 

Gode producenter vil fortsat være gode og de mindre 

gode næppe bedre. 

Alessandro Masnaghetti er manden bag kortlægningen af Piemontedistrikterne, 

og han præsenterede på årets AWE sit kort over bl.a. 

Barolo. 

AWE 2009 

60 vinskribenter fra hele verden 

inviteres hvert år til at 

blindsmage ca. 300 Piemonte-vine 

i løbet af fire dage 

i maj. I år var ca. 200 producenter 

repræsenteret med 

Roero 2006, Barbaresco 2006 

og Barolo 2005 samt en del 

riserva-vine fra tidligere 

årgange. 

Nødder igen! 

Den belgiske senior-vinskribent 

Herwig van Hove 

er en skarp kritiker af den 

ekspansion, som Barolo-regionen 

har oplevet. Efter hans 

mening burde de lavtliggende 

områder sløjfes. 

- For 25 år siden voksede 

der nøddetræer, nu dyrkes der 

vin. Riv vinstokkene op og 

dyrk nødder igen til Ferrero, 

siger han til SOMMELIER. 

Ferrero er den store Albabaserede 

fabrik, som bl.a. 

producerer Nutella. 

Se artiklen: "De bedste producenter" 

side 30


Tre stærke finalister 

D.S.F.s danmarksmesterskab afviklet under TEMA 2009 i Bella Center 

Ikke færre end 32 havde meldt 

sig til D.S.F.'s danmarksmesterskab 

for sommelierer i 

forbindelse med TEMA 2009 

i Bella Center, så det var tre 

stærke kandidater, som nåede 

frem til finalen: Peter Pepke, 

Thilde Maarbjerg og Christian 

Aarøe Mortensen. 

Dommerpanelet bestående af 

Jesper Boelskifte, Jan Resdorf, 

Tim Vollerslev og Lars 

Spring havde et stort publikum 

i ryggen, da finalisterne 

midt på eftermiddagen skulle 

servicere to borde med gæster 

og i denne praktiske test kradse 

de sidste point hjem. 

Det er en situation, som kan 

få nerverne op til overfladen 

og bringe vaklen i selv den 

mest rutinerede sommeliers 

arbejdsproces. Det er også 

en disciplin, som stiller krav 

til kandidaterne om at forklare 

grundigt for dommere 

og publikum, hvad det er, de 

foretager sig på scenen. 

Samlet klarede Christian 

Aarø Mortensen sig bedst og 

blev dermed - på ny - danmarksmester. 

Christians sceneoptræden 

var sikker, mens 

Thilde Maarbjerg, som vandt 

andenpladsen, havde lidt nerver 

på og overså et par detaljer 

undervejs. Og forskellen 

ligger i detaljerne ved sådan 

en lejlighed. 

Peter Pepke, som flot besatte 

tredjepladsen, markerede sig 

dermed som et stort talent og 

én af dem, D.S.F. kan vente 

sig meget af. 

Peter – og formentlig Rasmus 

Amdi Larsen - forventes at 

blive foreningens kandidater 

til NM 2009, der afvikles i 

Sverige, mens DM-vinder 

Christian Aarøe Mortensen 

går videre til EM og VM, 

som næste år afvikles i hhv. 

Frankrig og Chile. 

Samtidig med danmarksmesterskabet 

afviklede D.S.F. 

optagelsesprøven for sommelierer. 

24 kandidater forsøgte 

sig denne gang, og10 bestod. 

Det er stort set den samme 

procentdel som ved tidligere 

optagelsesprøver. D.S.F. har 

med dette tilskud af nye kræfter 

et rekordstort antal medlemmer. 

De 10 nye er: 

Allan Jørgensen, Rest. Rudolf 

Mathis, Kerteminde. 

Martin Victor Thrane, Rest. 

Le Sommelier, København. 

Mette Derdau, Rest. Mielcke 

& Hurtigkarl, Frederiksberg. 

Kim Thygesen, Rest. Mellemrum, 

Århus. 

David Emil Barsoum, Custom 

House, København. 

Nanna Gårdbo Poezevara, 

Rest. L'Éducation Nationale, 

København. 

Pernille Folkersen, Rest. 

Raadhuskælderen, Roskilde. 

Rasmus Kofoed, Rest. 

Kadeau, Åkirkeby. 

Bo Bratlann, Rest. Formel B, 

København. 

Martin Nissen, Rest. Le Sommelier, 

København. 

Vellykket middag 

Efter dagens strabadser samledes 

en stor gruppe somme- 

Der voteres. Fra venstre Jan 

Resdorf, Lars Spring, Jesper 

Boelskifte og Tim Vollerslev. For 

bordenden Peter Trauboth, som 

var eftermiddagens konferencier. 

lierer og venner til en meget 

vellykket middag på Top of 

Town. Med vine som Delamotte 

champagne, Cloudy 

Bay Sauvignon Blanc, Les 

Hauts de Cristial Châteauneuf-du-Pape 

2006, Muga 

2004, Corton Pierre Bourée 

2002 og Castelnau de Suduiraut 

2004 til lækre amuser,. 

pighvar, dyrekølle, oste og 

dessert. 

Præsident Jesper takkede alle, 

som med deres arbejde bag 

kulisserne havde gjort endnu 

et DM muligt. Takken gjaldt 

ikke mindst Bella Centers 

exhibition manager Bo Rasmussen, 

som sad med ved 

middagen, samt sponsorerne 

af glas og vine. 

Jesper nævnte, at D.S.F. er i 

gang med forberedelserne til 

sin 20 års fødselsdag, og med 

en hyldest til DM-vinderne 

Christian, Thilde og Peter 

udtrykte han håbet om, at 

endnu flere unge talenter vil 

markere sig i de kommende 

år.


At være en bedre sommelier 

Den samlede bestyrelse plus 

revisoren blev genvalgt uden 

modkandidater, da D.S.F. 

afviklede sin generalforsamling, 

så det blev et forslag til 

dagsordenen fra Dan Rauhe 

Christensen, som vakte den 

største debat. 

Dan foreslog, at juniormedlemmers 

deltagelse i smagninger 

skal ”kontrolleres” 

enten ved indsendelse af 

artikler om indtrykkene eller 

ved interview med SOMME- 

LIERs redaktør. 

Keld Johnsen fandt ikke kravet 

rimeligt, og Jesper Boelskifte 

mente, at D.S.F. ville 

blive den første forening i 

verden, som forlangte skriftligt 

bevis for deltagelse i 

smagninger. 

- Det vigtigste er, at der vises 

engagement, sagde præsidenten. 

Vi ønsker aktive medlemmer. 

Tim Vollerslev var inde på, at 

der kunne gives point for en 

artikel, og fra de fremmødte 

medlemmer blev der spurgt, 

om kun D.S.F.-smagninger 

skulle tælle. 

Christian Aarø Mortensen 

rundede af: 

- Bestyrelsen må se på det 

her. Måske er der brug for en 

definition af, hvad det vil sige 

at være en bedre sommelier. 

SOMMELIERs redaktør havde 

ønsket en oversigt over 

medlemmernes email-adresser, 

da det vil lette forsøgene 

på at få kontakt. Det fik Peter 

Trauboth til at advare om, at 

hvis det ikke gøres rigtigt, 

inviterer man spam-mail i 

stride strømme. 

- Måske er det bedst med 

en opfordring i bladet til at 

indsende mailadressen, sagde 

Peter. 

Tim Vollerslev spurgte til 

annonceringen i SOMME- 

LIER, og der er ifølge Dan 

Rauhe ved at være styr på 

det. 

- Men det er ikke så nemt, 

sagde Dan. Annoncører falder 

fra pga. krisetiderne. 

Jesper Boelskifte nævnte i sin 

beretning, at D.S.F. nu har 

et rekordstort antal medlemmer, 

men at der ikke stables 

så mange arrangementer på 

benene, fordi der erfaringsmæssigt 

er ret ringe tilslutning. 

Sandsynligvis pga. de 

mange branche-arrangementer. 

D.S.F.'s 20 års fødselsdag vil 

dog selvfølgelig blive fejret. 

Det sker den 5. oktober med 

et stort, ambitiøst program for 

medlemmer og venner. 

Giv kassereren din 

email 

Hvis du giver kassereren din 

mailadresse, bliver alt meget 

nemmere for både D.S.F. og 

vennemedlemmer med gode 

tilbud, fordi du kan kontaktes 

langt hurtigere og billigere end 

nu. D.S.F. kan ikke kollektivt 

indsamle mailadresser, men 

du gør foreningen en stor 

tjeneste ved selv at stille din 

adresse til rådighed. 

Gør det ved at sende en mail 

til: baa@sommelier.dk


Et spørgsmål om balance 

Alsace og Rhône fik rigtigt 

mange af huse, da SOPEXA 

på ny inviterede til smagedag 

i københavneroperaen. Vine 

var der masser af, så havde 

man ikke en plan for sin 

smagning, ville forvirringen 

indfinde sig på et tidspunkt. 

Blandt udstillerne var det 

store Alsace-husDomaines 

Schlumberger, som efter nogle 

år hos AMKA er gået over 

til Østjysk Vinforsyning for 

at styrke kontakten til restaurant-sektoren. 

Det benyttede 

SOMMELIER til en samtale 

med husets mangeårige salgsdirektør, 

Jean-Marie Winter, 

om Schlumberger og Alsace. 

I dag er det Alain Beydon- 

Schlumberger, Eric Beydon- 

Schlumbergers bror, som styrer 

firmaet, efter at Eric og 

hans kone Éveline er trådt i 

baggrunden. Næste generation, 

Séverine Schlumberger, 

er nu på vej til at tage over. 

I de senere årtier er produk- 

Séverine Schlumberger og Alain 

Beydon-Schlumberger samt 

golden retriever – generationsskiftet 

er i gang. 

tionsapparatet fornyet, og 

vinmarkerne er blevet genplantet, 

så der nu er bedre 

druesorter på bl.a. grand crumarken 

Kitterlé. Schlumberger 

har hele 70 hektarer grand 

cru-marker, som ud over Kitterlé 

tæller Spiegel, Saering 

og Kessler. 

Tilfredse med grand 

cru 

Der er som bekendt delte 

meninger om Alsaces grand 

cru-system, men som Jean- 

Marie Winter siger: 

- Vi er de største grand crubesiddere 

i Alsace, så vi skal 

være tilfredse med systemet. 

Der er også diskussion om 

den stil, som flere producenter 

ynder, og som giver sig 

udtryk i vine, der virker sødlige 

uden måske at rumme 

meget restsukker 

Jean-Marie Winters svar er 

enkelt: 

- Det er mere et spørgsmål 

om balance end om restsukker. 

Vores vine plejede at 

være til den sødlige side, men 

er i dag mere tørre, fordi der 

er harmoni mellem syre og 

sødme. 

For at vise, hvad han mener, 

skænker han to rieslinger: 

2006 Saering og 2005 Kitterlé. 

2006 var et vanskeligt 

år, men vinen er frisk og tør 

trods sine 8,6 g restsukker. 

2005-vinen fylder godt i 

munden og er til den mineralske 

side: 6 g restsukker. 

Til asiatisk mad 

På rundturen blandt de øvrige 

Alsace-producenter var det 

meget nemt at finde eksempler 

på den sødlige stil. Der 

må jo være interesse for den, 

måske som akkompagnement 

til asiatisk inspireret mad. 

I Rhône-afdelingen var der 

adskillige glæder til smage- 

glassene. Her er et par nedslag: 

2007 Sierra du Sud, Domaine 

Gramenon, fed, ren syrah 

(Bichel), 2005 Gigondas, 

Château de Saint Cosme, 

lækker stil (Vinslottet), 2006 

Gigondas, Moulin de la Gardette, 

rent fløjl (Otto Suenson), 

2004 Gigondas, Domaine 

Saint Gayan, sødme, 

charme (Theis Vine), 2007 

Cuvée Maxence (Châteauneuf-du 

Pape), Domaine Juliette 

Avril, flot 100 pct. grenache 

(Compagniet af 2004), 

2007 Gigondas, Chapoutier, 

tør, præcis (Kjær & Sommerfeldt), 

2003 Gigondas, 

L'Oustau Fauquet, Domaine 

la Fourmone, varm, sødmefuld 

(Fin-Vin), 2006 Séguret, 

Boutinot Les Coteaux Schisteux, 

sødmefuld, lækkeri 

(Vainqueur Vin). J.A.


Mester Torres 

Kataloniens grand old man tager vinverdenens udfordringer alvorligt 

Af 


Miguel Torres, årgang 1941, 

har givet sig selv to år endnu 

som præsident for familiefirmaet 

i Katalonien. Som 

70-årig træder han tilbage og 

nøjes med at sidde i bestyrelsen. 

Femte generation skal 

have sin chance, og børnene 

Miguel Jr. og Mireia er da 

også allerede involveret. 

Det er ikke for meget sagt, at 

Torres-familien har sat Katalonien 

på verdens vinkort. 

Det skete med noget nær et 

jordskælv, da Gran Coronas 

Reserva 1970 ved den berømte 

smagning i 1979 i Paris 

slog topvine som Château 

Latour 1970, Pichon-Lalande 

1964 og Mission Haut-Brion 

1961. 

I dag hedder vindervinen Mas 

La Plana, en harmonisk og 

frisk vin fra gamle cabernetplanter 

til en pris, som må 

give de berømte producenter i 

Bordeaux rynker i panden. 

I løbet af sin mere end 40 år 

lange indsats inden for ønologi, 

teknologi og marketing 

samt skribentvirksomhed har 

Miguel Torres etableret sig 

som både Katalonien og Spaniens 

grand old man. Hans 

visioner har inspireret vinfolk 

både inden- og udenlands, 

så da han i februar besøgte 

København, syntes det oplagt 

at høre hans synspunkter om 

tre af de spørgsmål, nutidens 

vinproducenter skal tage stilling 

til. 

Skruelågs-skepsis 

SOMMELIER mødte Miguel 

Torres på restaurant Prémisse 

i København før en smagning 

arrangeret af H.J. Hansen, 

som har taget de bedste Torres-vine 

ind i sit sortiment, da 

det er hensigten at fokusere 

mere på restaurant-sektoren. 

Konsumvinene vil man fortsat 

kunne finde i supermarkederne. 

- Hvordan stiller Torres sig 

til skruelåg i stedet for propper? 

- Vi er åbne over for skruelåg, 

når det drejer sig om unge, 

friske vine. Spanien, Italien 

og Frankrig vil ikke have 

dem, mens de er accepterede 

i f.eks. England og Sverige. 

- Hvorfor ikke skruelåg til 

topvinene ligesom i f.eks. 

Australien og New Zealand? 

- Oversøiske vine holder 

måske ikke så længe. Desuden 

har vi testet skruelågene, 

og de giver sig i tidens 

løb, mens korkpropper tillader 

den udvikling af vinen, 

som vi ønsker. 

- Der er også et miljømæssigt 

aspekt i at bruge et naturprodukt 

som kork. Og ja, der har 

været problemer med korkkvaliteten, 

men den er blevet 

meget bedre gennem de seneste 

fem år. 

Miguel Torres har en historie 

fra New York, hvor han 

på en restaurant overværede, 

at gæsterne ved et bord fik 

serveret en vin med skruelåg 

og derpå klagede over, at den 

havde prop. Tjeneren skiftede 

straks vinen ud med en ny... 

Selv vil han ikke have noget 

imod at få serveret en vin 

Miguel A. Torres – mere end 40 

års stræben efter at realisere 

sine visioner. 

med skruelåg – men grænsen 

vil han trække ved f.eks. en 

top-pinot noir fra New Zealand. 

Mht. bag-in-box overvejer 

Torres stadig. Holdningen er 

mere positiv, efter at oksiderings-problemerne 

synes 

løst, og plastic-forureningen 

er mindsket. 

Glemte druesorter 

- Torres' topvin, Mas La 

Plana, er 100 pct. cabernet 

sauvignon. Er der ikke en 

betænkelig tendens til at sløre 

den nationale identitet ved at 

bruge ”internationale” drue- 

sorter i stedet for de ”indfødte”? 

- I Katalonien havde vi i tresserne 

nogle hvide druesorter, 

som blev brugt til cava. Af 

røde sorter havde vi tempranillo, 

carignan og garnacha. 

Jeg kunne se, at ”fremmede” 

druesorter forbedrede vinene, 

så i lighed med vores nabo, 

Jean León, plantede vi bl.a. 

cabernet sauvignon og merlot. 

- I 1970'erne opdagede vi så, 

at det ikke var ligegyldigt, 

hvor druesorterne blev plantet, 

og i 80'erne begyndte vi at 

tænke i terrorir-baner.


- Efter 1984 er vi desuden 

begyndt at opsnuse katalanske 

druesorter. Vi averterer hvert 

år i lokale aviser og beder 

vinbønderne om at fortælle 

os, om de har nogle specielle 

vinplanter på deres marker, 

og det er resulteret i opdagelsen 

af ”glemte” druesorter, 

vi kan se beskrevet i det 19. 

århundrede. Her ligger en del 

af vores fremtid, men der er 

tale om plantemateriale, som 

ofte er sygt og skal renses for 

at blive genoplivet. Hidtil har 

vi fundet fire-fem druesorter, 

som er meget lovende. 

- Så svaret på spørgsmålet 

er, at når jeg er i Bourgogne, 

drikker jeg pinot noir, i Côtes 

du Rhône syrah m.fl., og i 

Chile elsker jeg carmenère. 

Anderledes vine 

- For 20 år siden behandlede 

vi druerne på en måde, så 

alle vinene blev ens. I dag 

er alt anderledes. Vi dyrker 

druerne, høster dem og kommer 

vinen på flasker uden 

manipulering. De sidste 10 år 

er der ikke nyplantet, uden at 

man først har tjekket jord og 

klima. 

Sådan lød sommelier Ricardo 

Grellets forklaring på, at 

Chile nu har formået at overhale 

Frankrig som danskernes 

foretrukne vinleverandør. 

- I dag kan vi slå Frankrig 

pga. kvalitet. Chile leverer 

vine med personlighed og 

ikke bare vine, der er ”gode 

til prisen”. 

Ricardo Grellet, 34, stod 

for et seminar på Hotel- og 

Restaurantskolen i København, 

som havde samlet stor 

tilslutning fra både sommelierer, 

importører og medier, 

og Pia Vodder fra Vinens 

Hus nævnte i sin indledning 

artiklen i SOMMELIER, som 

havde behandlet den tilba- 

I Katalonien skal vi fokusere 

på katalanske druesorter. 

Regn i september 

- Moderne vine – selv konsumvine 

– lider generelt under et 

meget højt indhold af alkohol. 

Vinfolk skyder skylden på 

klimaændringerne, men der 

kan jo gøres noget ved problemet. 

- Det er rigtigt, at klimaet 

er årsagen i første række. I 

Katalonien er temperaturerne 

gået op med én grad. 

- Dernæst går ønologer meget 

mere i vinmarkerne end tidligere 

og giver besked om, 

hvornår der skal høstes. Nemlig 

når polyfenoler og sukker 

matcher hinanden. Før i tiden 

geholdenhed, toprestauranter 

viser over for chilenske vine. 

Ricardo Grellet, som er involveret 

i næste års VM, der jo 

afvikles i Chile, erkendte, at 

Chile endnu ikke kan bryste 

sig af en Château Margaux. 

- Men vi arbejder på det. 

- Jeg siger ikke, at vi har 

verdens bedste vine, tilføjede 

han. Vi har anderledes vine. 

40 sommelierer 

Han fortalte også lidt om vinkulturen 

i hjemlandet. 

- Vi er kun 40 sommelierer 

i Chile, og vi kæmper for 

at lære kunderne at drikke 

vine ved korrekte temperaturer. 

Folk lægger stadig hvidvin 

på is og sætter rødvinen 

ved siden af ildstedet. Der er 

ingen tradition for sommelierer 

i vores del af verden. 

Da jeg for 12 år siden blev 

medlem af sommelierforeningen, 

troede folk, at mit efternavn 

– og ikke min stilling 

– var sommelier. 

høstede man bare, når druerne 

virkede modne. Dengang var 

regn i september slemt. Det 

er det ikke i dag, da det gælder 

om at forsinke druernes 

modning. 

- Vi skal indrette os på det nye 

klima, så der skal f.eks. ikke 

fjernes blade fra vinstokkene, 

og vi skal anvende gærtyper, 

som er mindre effektive 

end de nuværende. For meget 

alkohol er farligt, så vi arbejder 

sammen med en række 

vinproducenter i Spanien om 

at gøre noget ved udfordringen 

fra klimaet. 

Drikkelighed 

Smagningen på Prémisse 

omfattede Torres-vine fra 

I dag arbejder Ricardo Grellet 

som brand ambassador for 

whisky og rom og er samtidig 

konsulent for en række 

restauranter. 

Gør folk glade 

I forbindelse med sine kommentarer 

til de vine, som 

deltagerne i seminaret skulle 

smage, nævnte han, at efter 

hans mening skal en sommelier 

gøre folk glade. 

- Kunderne læser etiketter, 

vi læser vinene, som han 

udtrykte det. Man får ingen 

sikre oplysninger om en chilensk 

vin ved at se på etiketten, 

fordi producenterne - i 

modsætning til det europæiske 

appellations-system – kan 

ændre vinene efter forgodtbefindende. 

Vinene i smagningen kunne 

alle findes på det danske 

marked. De var valgt i 

prisgruppen 25-125 euro 

og omfattede højdepunkter 

som Casa Marins Sauvignon 

Blanc 2005 og Sauvignon 

både Chile, Californien, 

Penedès, Priorat, Ribero del 

Duero og Rioja. Det var gennemgående 

rødvinene, som 

tiltrak sig opmærksomheden. 

Ikke mindst Ibéricos, en 100 

pct. tempranillo fra Rioja til 

en overraskende lav pris (90 

kr. detail). Det var moderne, 

rentsmagende ,autentisk rioja. 

Samt value for money, et 

særkende for Torres. 

Men også Coronas og Gran 

Coronas Reserva fra Katalonien 

og Celeste fra Ribera 

del Duero samt den flotte, 

komplekse Salmos fra Priorat 

var vellavede og frem for alt 

vældigt drikkelige. 

Og i den sidste ende er det jo 

drikkelighed, det hele handler 

om. 

Ricardo Grellet: - Vi har anderledes 

vine. 

Gris 2004 (Laudrup Vin), 

Casa Lapostolles Cuvée Alexandre 

Chardonnay 2007, 

Cabernet Sauvignon 2006 og 

Clos Apalta Red Blend 2005 

(Philipson Wine), Errazuriz's 

Single Vineyard Carmenère 

2006 og Don Maximiano 

Founders Reserve 2005 (H.J. 

Hansen), Loma Largas Syrah 

2007 (Copenhagen Wine) 

samt Montes Syrah 2005 og 

Alpha M (Bichel). J.A.


Japans whisky-gigant 

Dr. Koichi Inatomi er senior 

brand ambassador for japansk 

whisky, så han var selvskreven 

til at forestå en omfattende 

smagning af whisky fra 

Suntory-gruppen en aprilaften 

på restaurant Umami i 

København. 

Suntory blev oprettet i 1899 

og producerer i dag 64 pct. 

af al japansk whisky på sine 

destillerier Yamazaki og 

Hakushu. Den første whisky 

kom på markedet i 1929, efter 

at Suntory havde bygget et 

destilleri efter skotsk model. 

Det var dog først i 1960'erne, 

det begyndte at gå stærkt. 

Japanerne var længe om at få 

smag for den kraftige røgede 

smag af whisky. 

Deltagerne i smagningen 

skulle gennem otte forskellige 

whiskies, så der var stort 

set noget for enhver smag. 

Størst indtryk gjorde Yama- 

Rudolf Knoll, skribent for 

Tysklands førende vinblad, 

VINUM, og bl.a. manden bag 

Deutscher Rotweinpreis, var 

et indlysende valg til at præsentere 

en lille skare interesserede 

for ni tyske rødvine, 

da Riesling & Co. 2009 lagde 

vejen forbi København. 

Det er snart længe side, at 

tysk rødvin var en vittighed. 

Ikke mindst spätburgunder 

(pinot noir) fejrer triumfer. 

Både ret dyre og knap så 

kostbare udgaver er ofte vældigt 

tilfredsstillende. Og så 

er der naturligvis de øvrige 

røde druesorter, ikke mindst 

Tysklands egne. Mindst interessante 

er de internationale – 

zakis 12 og 18 års single malt 

samt Hakushu 18 år og Hibiki 

21 år. Det var whisky med 

sødme, styrke og fedme. 

I en klasse helt for sig selv 

var Yamazaki 1990 ”Sherry 

Butt” med en styrke på 61 

procent. Det er en whisky, 

som ikke er til salg, og som 

kun præsenteres ved udvalgte 

lejligheder: Fed, figenduft, 

chokoladesmag, bid. En ekstrem 

oplevelse. 

Når der smages single malt, 

er det altid til diskussion, om 

man får mest ud af at smage 

whiskyen ren eller med lidt 

vand. Dr. Koichi Inatomi 

var helt på linie med skotske 

blendere: Selvfølgelig 

skal der vand i. Man får en 

helt anden oplevelse, end hvis 

man brænder smagsløgene af 

med den ublandede whisky. 

Suntory repræsenteres af 

Altia Denmark. J.A. 

Ikke bare hvidvin 

cabernet og merlot – som ofte 

indgår i de såkaldte cuvéer. 

Rudolf Knoll lagde ud med 

en 2007 Frühburgunder 

”Selection” fra Weingut Bettenheimer, 

Rheinhessen, som 

straks anslog en god stemning. 

Frühburgunder er en 

tidligt modnende mutation af 

pinot noir, som stort set kun 

findes i Tyskland, og vinen 

var slank og elegant med en 

pikant eftersmag af bitter 

chokolade. 

Via et par cuvéer, en merlot 

og en meget drikkelig 2005 

Blaufränkisch i Bocksbeutel 

fra Bürgerspital i Würzburg, 

nåede deltagerne frem til de 

fire topnumre, som enten 

Koichi Inatomi var en humørfyldt guide gennem Suntorys whiskyverden. 

skiltede med at være Pinot 

Noir eller Spätburgunder. Det 

har tidligere ikke været tilladt 

at bruge betegnelsen Pinot 

Noir på etiketterne, men den 

tåbelige regel er heldigvis 

ophævet. 

2006 Pinot Noir fra Weingut 

Friedrich Becker i Pfalz var 

sødmefuld, frisk og harmonisk. 

2005 Pinot Noir, Brauneberger 

Mandelgraben fra 

Weingut Molitor, Mosel (Otto 

Suenson & Co.) var som fed 

fløjl, en elegant – og sjældent 

set – pinot noir fra denne del 

af Tyskland. 

2005 Spätburgunder ”Rhini” 

fra Weingut Ziereisen, Baden 

(Kath Vinimport) var fed og 

syrefrisk, men fadpræget var 

i overkanten med dets aftryk 

af kaffetoner. 

2005 Spätburgunder ”Mergelweg” 

fra Knipser i Pfalz 

(Sigurd Müller) var en elegant 

slutning på smagningen. 

Knipser er et stort rødvinsnavn 

– ligesom Bernhard 

Huber i Baden, som heldigvis 

kunne besøges ved sin stand 

i børssalen. Her var hele tre 

udgaver af spätburgunder til 

rådighed. 

Blandt de mange øvrige udstillere 

med interessante pinotudgaver 

var Shelter Winery, 

Baden, og Schloss Reinhartshausen, 

Rheingau (Pran Vimport) 

samt Karlheinz Schneider 

& Sohn, Nahe, og Fritz 

Allendorf, Rheingau (Tysk 

Vin Klub). De to sidstnævnte 

producenter udmærkede sig 

ved fin kvalitet og meget venlige 

forbrugerpriser. J.A.

12 12 [siden sidst] SOMMELIER 2/2009 2/2009 

Naturlig cognac 

Da Pierre Voisin og Olivier 

Blanc i 1972 oprettede deres 

cognac-virksomhed, blev den 

opkaldt efter Voisins bedstefar, 

Léopold Gourmel. Han 

var en herre, som levede i 

pagt med naturen, og den 

holdning præger også cognac-fremstillingen. 

Det forklarer Olivier Blanc 

under et besøg hos sin danske 

forbindelse, Kjær & 

Sommerfeldt. 

- Vi ejer udelukkende meget 

kalkholdige marker i Fins 

Bois, hvor planternes rødder 

når helt ned i 20-30 meters 

dybde. De giver os den bedre 

vin, som vi skal bruge til 

at fremstille bedre cognac. 

Vinen er ikke bare tyndbenet 

og udrikklig, men holder helt 

op til 14 pct. alkohol. 

- Al vores cognac fremstilles 

af årgangsvin. Vi blander 

aldrig årgangene, så i 

modsætning til de standardprodukter, 

der er flest af, er 

vores cognac forskellig fra 

år til år og får forskellig 

behandling i vores kældre. 

Fed destillering 

Olivier Blanc forklarer, at traditionel 

destillering resulterer 

i en neutral eller temmelig tør 

cognac, mens Léopold Gourmels 

”fede” destillering bevarer 

frugtaromaerne og giver 

cremede vine med et stort 

potentiale for lagring. 

Med til ”fed” destillering 

hører, at når ”hovedet” er 

elimineret, stopper Gourmel 

ikke – som det er sædvane – 

når alkoholprocenten er 60, 

fjerner ”halen” og begynder 

forfra. Man fortsætter, fordi 

omkring 60 pct. er det netop 

den rige, ”fede” del af spritten, 

der dukker op. Ved konstant 

at smage på den stærke 

most, får procenten lov til 

at falde videre – til 55, 53 

eller helt ned til 42 pct. - før 

”fedmen” bliver for overvældende. 

De fade, der bruges til lagringen, 

er af finkornet allier-eg, 

og de bliver aldrig toastet. 

Friskheden i cognac'en skal 

bevares. 

Et andet fif, som Gourmel 

muligvis er ene om, er reduktionen 

af det oprindelige 

destillat. Filosofien er først 

og fremmest, at det optimale 

er at gøre det så langsomt 

som muligt. Hellere over seks 

år end fire osv. 

Dernæst er det vigtigt at vide, 

at reducerer man ved at hælde 

svagt i stærkt, altså vand 

i cognac, resulterer det i et 

produkt med et sæbeagtigt 

smagselement. Følgelig gør 

Léopold Gourmel det modsatte, 

altså stærkt i svagt. 

- Derpå gør vi følgende: Efter 

fem års lagring ved fuld styrke 

deles cognac'en i to dele: 

én reduceret til 55 pct. alkohol 

og én reduceret til 25 pct. 

Derefter forstærkes den svage 

cognac med den stærke. Det 

sker langsomt over en lang 

årrække, og resultatet er cognac 

med procenter fra 40 til 

43 pct. 

- En ekstra procent alkohol er 

Olivier Blanc: - Cognac er et 

levende produkt, som udvikler 

sig naturligt. 

Léopold Gourmels cognac'er 

har poetiske navne som Age du 

Fruit, Age des Fleurs og Age 

des Epices. 

med til at forstærke aromaen, 

siger Olivier Blanc. 

Gourmels cognac'er har navne 

efter deres alder og karakteristika. 

De traditionelle betegnelser 

– V.O. VSOP, X.O. 

osv. blev droppet i 1979. 

Et levende produkt 

Premiéres Saveurs er seks år 

gammel, Age du Fruit er 10 

år, Age des Fleurs 15 år og 

Age des Epices 20 år. Bio 

Attitude er en ny cognac, som 

er 100 pct. certificeret cognac 

fra organisk dyrkede druer. 

Den ældste Gourmel-cognac, 

Quintessence, en fantastisk 

koncentreret og mineralsk ca. 

40 år gammel cognace, var 

oprindelig 46 pct., men er i 

tidens løb nået ned på ca. 40 

pct. Det er en vældigt koncentreret 

cognac, fed, sødmefuld, 

krydret, som i 25-30 års 

alderen blev lagt på nye fade 

og derved fik et ”skub” bagi. 

- Det smukke ved cognac er, 

at det er et levende produkt, 

som udvikler sig naturligt, 

siger Olivier Blanc. J.A.


NYHED NYHED NYHED 

Cantina 

Glassene fra Cantina forener det praktiske med det elegante. 

Der er lagt vægt på balance, holdbarhed sammenholdt med 

et vinteknisk design. 

“Livet er for kort til dårlig vin 

...Og forkerte glas” 

www.spiegelau.dk


Der skal 

arbejdes hårdt 

Marina Cvetic blev i fjor 

alene med sine to piger, da 

hendes mand, Gianni Masciarelli, 

pludselig døde blot 53 år 

gammel. Han var én af foregangsmændene 

i den italienske 

region Abruzzerne, især 

kendt for sin Montepulciano, 

en som oftest glimrende daglig 

rødvin. 

Marina Cvetic har taget udfordringen 

som Giannis arvtager 

op og viderefører vinproduktionen 

med god hjælp af 

ansatte og familie. 

- Vi laver vin, så der er overensstemmelse 

mellem kvalitet 

og pris, siger hun under et 

besøg i København sammen 

med sin danske importør, Ib 

Bergkjær, Sigurd Müller Vinhandel. 

- Nogle vine er for dyre i 

forhold til det, man får for 

pengene, tilføjer hun og bliver 

ikke sagt imod af de tilstedeværende. 

Marina Cvetic erkender også, 

at det er hårdt arbejde at fremstille 

og sælge kvalitetsvin fra 

Abruzzerne. 

- Vi skal arbejde dobbelt så 

intenst som f.eks. producenterne 

i Bordeaux, fordi der 

ikke som dér findes hele 

bøger, som beskriver vinmar- 

ker, traditioner, producenter 

osv. 

Det lykkes nu meget godt at 

overbevise selskabet på Custom 

House, hvor smagningen 

fandt sted, om Masciarellis 

kvalitetsniveau. Alene 

niveauet for hvidvinen Trebbiano 

Castello di Semivicoli 

i årgange som 2007 og 2005 

bringer tankerne hen på områdets 

suverænt store trebbianoproducent: 

Valentini. 

- Min mand kæmpede meget 

mod fordomme om trebbiano, 

siger Marina Cvetic. Det er 

en dejlig druesort, hvis den 

plantes de rigtige steder og 

beskæres samt høstes korrekt. 

Rødvinen Montepulciano 

Classico er med en årlig 

produktion på 700.000 flasker 

Masciarellis ”brød og 

smør”, men det er Montepulciano 

Marina Cvetic, som får 

smagsløgene til at vibrere. 

Især årgang 2004. Montepulciano 

Villa Gemma fra en 

12 ha lille vinmark er dyr og 

dejlig. Krop, frugt, fløjl. Lige 

til en vinmenu. J.A. 

Marina Cvetic og Ib Bergkjær 

med Københavns Havn som 

baggrund. 

Michel Rollands 

filosofi 

Michel Rolland, 62, er blandt 

de personligheder i vinverdenen, 

som næppe behøver 

nærmere præsentation for 

vininteresserede. Han er én af 

de berømte ”flying winemakers” 

og er – ligesom Robert 

Parker – genstand for både 

beundring og afstandtagen. 

Michel Rollands problem – 

hvis han har et – kunne være, 

at han overvåger og rådgiver 

så mange producenter, 

at resultatet risikerer at blive 

ensartede vine uanset hvor, 

han huserer – Frankrig, Italien, 

Sydamerika, Nordamerika, 

Sydafrika osv. 

Michel Rolland – forgudet og 

forkætret. 

Sådan ser han – selvfølgelig 

– ikke selv på det. Og de 

mange vine, han enten selv producerer eller råder andre til at 

producere, er – selvfølgelig – forskellige. Men de har ét til 

fælles: koncentration. 

Det indrømmer Michel da også gerne, det med koncentrationen. 

Spørger man ham, om han har en filosofi i sin virksomhed, 

lyder svaret: 

- Min filosofi er lav produktion og modne druer. 

Under et besøg i marts hos Philipson Wine fortalte Michel 

Rolland om sit udgangspunkt. 

- Da jeg begyndte i 1973, var der kun ganske få fantastiske 

vine. Måske stod én årgang hvert tiende år frem som enestående. 

Klimaet var producenternes mareridt, så hvordan løste 

man det problem? Min løsning blev at nedsætte høstudbytterne 

og kun høste modne druer. 

Den opskrift har mildest talt vundet terræn – også i andre regi 

end Rollands. Måske endda i for høj grad. En smagning af vine 

fra den såkaldte Rolland Collection demonstrerede i hvert fald, 

at et af side-resultaterne er abnormt høje alkoholprocenter i 

det, der skal forestille at være bordvine og altså drikkelige til 

bordets glæder. 

Rekorden havde en malbec fra argentinske Yacochuya, La 

Salta: 16,4 procent. Også en anden argentinsk Rolland-vin, Val 

de Flores Malbec lå og ringede deroppe med sine 15 procent. 

Det var for de tilstedeværende europæisk trænede smagsløg 

en lise at gennemgå otte årgange af Rollands Pomerol-vin, 

Château Le Bon Pasteur. 2005, 2001, 1990 og 1982 ragede 

op og kaldte på betegnelser som harmoni og elegance samt 

drikkelighed. Ikke lige de betegnelser, der faldt én ind under 

smagningens første halvleg. J.A.


Hvidt, rødt 

eller grønt 

Østrigerne producerer 250 

mio. liter vin om året og drikker 

lige så mange liter. Så der 

eksporteres kun det kvantum, 

som Østrig importerer. 

Det var én af de oplysninger, 

som chefen for landets 

vinmarketing, Willi Klinger, 

kom med under en såkaldt 

”Educational Tasting” i Vinakademiets 

regi oven på en 

stor præsentation af østrigsk 

vin i Dansk Design Centers 

lokaler i København. 

Klinger afslørede, at han 

anser København for at være 

blandt de mest interessante 

restaurant-byer i verden – og 

han rejser meget. Formel B, 

Herman, Le Sommelier og 

Noma er nogle af favoritterne. 

Willi Klinger ville en overgang 

være skuespiller, men 

endte altså i vinens verden. 

Han formår dog stadig at tale 

uafbrudt i tre kvarter uden at 

kede sit publikum. 

Apropos restauranter nævnte 

han, at både Italien og 

Frankrig har eksporteret 

deres restaurantkultur, mens 

man skal lede længe efter 

en østrigsk restaurant. Så der 

skal gøres en indsats for at 

overbevise kunderne om, at 

landets vine er madvenlige og 

passer til mange slags madtyper. 

Én af vejene kan være at gøre 

som den sommelier i New 

York, der konsekvent spurgte 

sine kunder, om de ønskede at 

drikke hvidt, rødt eller grønt. 

Når han blev spurgt, hvad han 

mente med grønt, blev grüner 

veltliner nævnt og siden 

andre vine fra Østrig. 

- Vores force er originale og 

individuelle vine fra familiebrug 

i modsætning til den 

internationale trend af ensartede, 

industrielle vine, sagde 

Willi Klinger og gennemgik 

derpå 21 hvide, røde og søde 

vine fra en række af Østrigs 

vindistrikter. 

SOMMELIER foretog sin 

egen rundrejse blandt vinene, 

som de cirka 50 producenter 

præsenterede i Dansk Design 

Center. Det skete med fokus 

udelukkende på druesorterne 

zweigelt og pinot noir/blauburgunder. 

J.A. 

Willi Klinger – vild med København 

og byens restauranter. 

Østrigske 

favoritter 

Her er de bedste udgaver af zweigelt og pinot noir/blauburgunder 

fundet på den store smagning af østrigsk vin. Evt. 

dansk importør nævnes i parentes efter producent og evt. 

vinnavn: 

Zweigelt: 

Heinrich (Bergman Vinimport). 

Tanzer Reserve, Jurtschitsch – Sonnhof (Østjysk Vinforsyning). 

Selection, Juris (Props Wine). 

Rubin Carnuntum, Markowitsch (Østrigsk Vinimport). 

Langer Acker, Paul Achs. 

Classic og Gigama, Leth. 

Reserve, Sepp Moser (Strandgaarden). 

Exclusiv, Elfenhof. 

Fuchs. 

Classic, Heinrich Hartl. 

Rubin Carnuntum Selection, Netzl. 

Novemberlese, Steininger. 

Klassik, Wendelin. 

Zull. 

Pinot noir/blauburgunder: 

Schloss Halbturn (Barrique Vin). 

Heinrich (Bergman Vinimport). 

Pinot Noir Exklusiv, Johann Gisperg (Michael Jepsen). 

Vom Steinfeld og Grillenhügel Reserve, Johanneshof Reinisch 

(Østrigsk Vinimport). 

Dechant, Loimer (Vinotek Österreich). 

Kalkofen, Weninger (Vinotek Österreich). 

”P”, Fritsch. 

Cécile, Bründlmayer (Jysk Vin). 

”Gebling”, Sepp Moser (Strandgaarden). 

Reserve, Heinrich Hartl. 

Klassik, Höpler.


Vi er ikke ekstremister 

Da jeg for 20 år siden besøgte 

Domaine Weinbach i Alsace 

og blev modtaget af Catherine 

Faller og hendes mor, 

Colette, var det vanskeligt at 

holde styr på Catherine. Hun 

havde hele tiden et øje ude 

på gårdspladsen og forsvandt 

hvert andet øjeblik, fordi der 

lige var noget, hun skulle tage 

sig af. 

Nu mødes vi igen. Denne 

gang på d'Angleterre til en 

smagning. Og igen går der 

ikke mange minutter, før 

Catherine siger ”un moment” 

og forsvinder. 

Hun kommer dog snart tilbage 

og holder sig i ro et par 

timer, mens hun fortæller løs 

om sine vine. Moderen er 

stadig med i familieteamet, 

som desuden tæller Catherines 

søster, Laurence, der er 

winemaker. 

Domaine Weinbach i Kaysersberg 

omfatter 28 ha med 

Schlossberg som juvelen 

blandt grand cru-markerne. 

Siden 2005 dyrkes alle druer 

biodynamisk. Certificeringen 

forventes i hus i 2010. 

- Vi er ikke ekstremister, siger 

Catherine. For os er der mere 

tale om en filosofi end om 

religion. Biodynamisk dyrkede 

druer giver mere fokuserede 

vine. 

Catherine har medbragt 14 

vine til smagningen, og det er 

gennemgående en fornøjelse 

at sætte tænderne i dem – fra 

en frisk, tør og meget drikkelig 

Pinot Blanc Reserve til 

Gewurztraminer GC Furstentum 

Quintessences med 160 

g restsukker, en himmerigsmundfuld. 

En vin som den fede, syrefriske 

Pinot Gris Cuvée Sain- 

Colette, Catherine og Laurence Faller har siden 1979 drevet 

Domaine Weinbach videre i samme ånd som deres afdøde mand og 

fader, Théo Faller. Foto: L'Alsace Thierry Gachon. 

te Catherine med en pikant 

orange-bitterhed holder 15 

pct. alkohol uden at det fornemmes 

i munden. 

Pinot gris kan godt falde lidt 

bred og slasket ud i Alsace, 

men Domaine Weinbachs 

Pinot Gris Reserve er trods 

en lille snert af botrytis ganske 

tør og vil passe fint til 

svamperetter. 

Udvalget af riesling er selvfølgelig 

fornemt: en frisk, 

elegant Schlossberg, en mere 

kropslig Cuvée Sainte Catherine 

og så den helt specielle 

Schlossberg St. Catherine 

l'Inedit fra 60 år gamle planter. 

Druerne er plukket med 

lidt botrytis, så vinen har 22 g 

restsukker og vil være fin til 

hummer, krabber, gåselever 

og tilsvarende gode sager. 

- Riesling vil have hovedet 

i sol og fødderne i vand, så 

både 2002 og 2003 var vanskelige 

årgange, siger Catherine. 

Vi smager årgang 2007, så 

der er ingen grund til at klage. 

Vinene er perfekte og kan stadig 

drikkes om adskillige år. 

Som Catherine selv udtrykker 

det: 

- Koncentrerede, elegante 

vine, som giver lyst til at 

tømme flasken, det er vores 

mål. 

Philipson Wine importerer 

Domaine Weinbachs vine. 

J.A.

SOMMELIER 2/2009 [fokus] 17 

Bedre Chianti Classico 

Producenter og vinskribenter om kvaliteten i dag 

Af 


Indtil 2007 hed den årlige 

præsentation af de nyeste 

årgange Chianti Classico 

”Anteprima”. I dag hedder 

begivenheden ”Chianti Classico 

Collection”, men indholdet 

er uændret: Hundreder 

af vinskribenter rejser til 

Firenze i februar for at smage 

sig igennem hundreder af vinprøver 

– i år fra 2008 tilbage 

til 2001. Danmark var ganske 

flot repræsenteret med flere 

deltagere end de øvrige nordiske 

lande tilsammen. 

Det omfattende arrangement 

afvikles i Stazione Leopolda, 

en tidligere jernbanestation 

bygget i 1841, men allerede 

efter 1860 i brug til alt muligt 

andet end togdrift. Det er 

en rå bygning med sin største 

fordel i de kæmperum, 

hvor der dels smages, dels 

er opstillet borde, hvor producenterne 

er til disposition. 

Støjniveauet er desværre ret 

højt, men det synes ikke at 

genere smagerne. 

En erfaren smager, den italiensk 

bosatte Kyle Phillips, 

karakteriserede årgangene 

sådan: 

2004 riserva: Hovedsagelig 

gode med dybde og liv. En 

fin årgang. 

2005: En svagere årgang, vejret 

var køligt og vådt, så pas 

på. 

2006: Rigere frugt og mere 

elegance end i 2005. 

2007: Syreniveauet antyder, 

at det vil være vine med et 

langt liv. 

SOMMELIER foretog en 

beskeden rundspørge blandt 

fire andre deltagere i smagningen. 

Alle blev spurgt, 

hvordan de vurderede Chianti 

Classicos kvalitet i dag 

og blev desuden bedt om at 

nævne mindst fem favoritvine. 

Her er svarene: 

Nicole Barrette Ryan, Canada: 

- Kvaliteten er gået op de 

seneste fem år pga. nyplant- 

ninger,bedre kloner 

og lavere 

u d b y t t e r . 

Selv i årgang 

2005 kan man 

finde gode vine på 

det almindelige niveu. 2006 

er dejlig nu, 2007 har et langt 

liv. 

Favoritter: Nozzole 2006, 

Vignamaggio Riserva Castello 

di Monna Lisa 2006, 

Castello di Fonterutoli 2006, 

Isole e Olena 2006, Castello 

di Ama 2006. 

Eckhard Supp, Tyskland: 

- Kvaliteten er steget de sidste 

10-15 år. Vinene er blevet 

mere typiske, og især den 

aromatiske profil er kommet 

tilbage pga. introduktionen af 

fremmede druesorter og fadlagring. 

Chianti skal have en 

klar aroma, elegant struktur 

og være en livlig, frisk vin. 

Favoritter: Le Filigare 2007, 

Castello di Volpaia 2006, 

Castello di Radda 2007, Fontodi 

2007, I Sodi 2006, Bibbiano 

- Vigna del Capannino2006 

Riserva, Querciabella 

2007, Villa Cafaggio 2007, 

Bibbiano 2007. 

Jørgen Mønster Pedersen, 

Danmark: 

- Niveauet er pænt højt, fejlene 

fra for 10 år siden – oksidering 

og overdreven fadlagring 

- finder man ikke mere. Producenterne 

koncentrerer sig 

mere og mere om sangiovse. 

Man kan smage, når der er 

merlot og cabernet i vinene, 

og den tendens vil blive mere 

Så er der serveret. 143 producenter 

har sendt deres vine til årets 

Chianti Collection i Firenze. 

markant med 

klimaændringerne. 

Favoritter: Fontodi, 

Felsina, 

Castello della Paneretta, 

Bibbiano, Badia a Coltibuono 

2007. 

Joel Payne, Tyskland (amerikansk 

født, præsident for den 

internationale forening for 

vinskribenter, FIJEV): 

- Der er meget få dårlige 

vine i dag sammenlignet med 

situationen for 20-25 år siden. 

Det er et resultat af teknologiske 

fremskridt og markedets 

krav. Hvis små producenter 

ikke er i stand til at leve op til 

minimumskravet om drikkelighed, 

er de færdige. Problemet 

for de bedste producenter 

er, at de skal skille sig ud med 

noget specielt. 

Favoritter: Caparsa – Doccio 

a Matteo, Castellare di 

Castellina, Castello di Ama, 

Brolio, Riecine. 

Producenterne 

SOMMELIER loddede også 

stemningen blandt nogle af de 

mange producenter, som stod 

til rådighed for smageholdet, 

for at høre om krisen kradser., 

og om fremtiden er til chianti 

med kun italienske druer 

ud over sangiovese, eller om 

vejen frem er de internationale 

druer. 

Dario Faccin, Villa Cafaggio, 

havde endnu ikke registreret 

en krise, selv om både 

USA og Storbritannien er 

store markeder. 

- Det italienske marked er 

dog meget stille, sagde han. 

Villa Cafaggio var i den tid

18 18 [fokus] SOMMELIER 2/2009 2/2009 

Nicole Barrette Ryan Eckhard Supp 

Jørgen Münster Petersen Joe Payne Dario Faccin 

Tiziano Vannoni Luca Martini di Cigala Fabrizio Benedetti Giovanni Minetta Andres Cecchi 

ligere ejer, Stefano Farkas' 

tid, fokuseret på sangiovese, 

og sådan er det stadig, sagde 

Dario Faccin. 

- Vi har lidt cabernet, men 

det bruger vi ikke til Chianti 

Classico. 

Tiziano Vannoni, Il Molino 

di Grace, ventede ikke et dyk 

i salget. 

- Vi er en ung producent, så 

vi har ikke så store markeder 

at miste. Vi er bl.a. på vej ind 

i Rusland, som vi venter os 

en del af. 

Ifølge Tiziano er der et svælg 

mellem gode og dårlige vine 

[fakta] 

Chianti Classico 

Areal: 70.000 ha. 

Heraf vinmarker: 10.000 ha. 

Vinmarker registreret som 

Chianti Classico: 7.200 ha. 

Produktion i 2007: 268.100 

hl. 

Medlemmer af Consorzio 

Chianti Classico: 597. 

Medlemmer med egen aftapning: 

350. 

i området, og det betyder, at 

forbrugerne lades i stikken. 

Hvordan skal de skelne? 

- Vi mangler en minimumsstandard, 

f.eks. i form af 

lokale appellationer, så kvaliteten 

generelt kan hæves. 

Il Molino di Grace fremstiller 

udelukkende 100 pct. 

sangiovese-baseret chianti. 

Alligevel finder Tiziano det 

o.k. at benytte ”fremmede” 

druesorter. 

- Men vi kender bedst sangiovese, 

så hvorfor se efter 

andre? 

Luca Martini di Cigala, 

Fattoria San Giusto a Rentennano, 

havde bemærket, at 

markederne var blevet mere 

fokuseret på basisvinene. 

Mht. druesorter var det hans 

opfattelse, at sangiovese vinder 

mere og mere frem. 

- Vi tror på sangiovese og 

bruger aldrig f.eks. cabernet 

og merlot. De er mere intense 

end sangiovese og slører sangioveses 

karakter. Derfor bruger 

vi mindre dominerende 

druesorter som f.eks. canaiolo. 

Fabrizio Benedetti, Casa 

Emma, havde registreret et 

vist fald i markederne. 

- Men vi er små og arbejder 

med små importører, som 

tager sig mere af vores vine, 

end store importører ville 

gøre. En del producenter er 

i krise og sælger til latterlige 

priser, som kan ødelægge 

markedet. 

Casa Emmas Chianti Classico 

er komponeret af sangiovese 

og sorter som canaiolo 

og malvasia nera. 

- Vi har altid været traditionelle, 

og i dag ser det ud til, 

at flere og flere producenter 

går samme vej. 

Giovanni Manetti, Fontodi, 

var tilfreds med markedet. 

Fontodi er kendt og værdsat, 

og mange forbrugere vender 

tilbage til klassikerne efter at 

have været en tur rundt om 

alle de nye vine. 

- Vi fremstiller generelt vores 

chianti med udelukkende sangiovese, 

men det er ikke så let 

at opnå høj kvalitet hvert år. 

Så det er godt med muligheden 

for at blande lidt merlot 

i. Jeg synes, at 10 pct. er o.k., 

og vi har f.eks. 10 pct. caber- 

net i vores Riserva 2004. 

Andrea Cecchi, Villa Cerna, 

var nogenlunde tilfreds med 

markederne i USA, Storbritannien 

og især Tyskland, fordi 

man producerer god vin til 

pæne priser. Mht. kvaliteten 

advarede han om, at der skal 

oplysning til, især om riservabegrebet. 

Når det kommer til spørgsmålet 

om italiensk kontra 

udenlandsk har han sin egen 

mening. 

- Der er altid en høj procentdel 

sangiovese i vores vine, 

men derudover skelner vi ikke 

mellem italienske og udenlandske 

druesorter. Hvis en 

druesort støtter sangiovese, er 

det o.k. Efter min mening 

er det tumpet at kalde f.eks. 

colorino, canaiolo, malvasia 

nera osv. for ”gode” og de 

andre ”dårlige”. Den filosofi 

er fortid. 

Importører: 

Villa Cafaggio: Theis. 

Il Molino di Grace: BB. 

SanGiusto a Rentennano: 

Adriat. 

Casa Emma: Suenson. 

Fontodi: Suenson. 

Villa Cerna: Chris-Wine.


Delte vande 

Vino Nobile di Montepulciano er en udfordring 

Af 


Vino Nobile di Montepulciano. 

Navnet indikerer noget 

fint og fornemt, men for vinskribenterne, 

der deltager i 

den årlige ”Anteprima”, er 

der ofte problemer med at 

finde en grimasse, der kan 

passe. Er vino nobile en slags 

superchianti eller en minibrunello? 

Eller har vinen sin 

egen identitet? 

Det ligger fast, at sangiovese 

er basis for vinen, men oveni 

kommer op til 30 pct. andre 

druesorter, herunder en del, 

som ikke kan kaldes typisk 

italienske. Alkoholprocenten 

skal være mindst 12,5, men er 

oftest en del højere. 

For blot 25-30 år siden var der 

meget få gode vine i området. 

Hovedparten var støvede og 

gammeldags. Dårlig winemaking 

dominerede, og det 

lokale kooperativ sprøjtede 

en masse kedelig vin ud. 

Der begyndte at ske noget 

positivt for 10-15 år siden, da 

store spillere som Antinori og 

Ruffino kom til egnen – og 

kooperativet fik ny ledelse. 

Her og dér er der dog stadig 

problemer med at ændre den 

gamle mentalitet. 

Icario 

Det gælder dog ikke en producent 

som Icario. Med et 

supermoderne vineri og en ny 

ønolog satses der på at fremstille 

vino nobile, som ikke 

lider af identitetsproblemer. 

Simone Tremiti, der viser 

rundt, er fuldstændig klar 

over problemet. 

- Der er for stor variation 

mellem årgangene. Det ene 

år er en producent god. Det 

næste år spørger man sig, 

hvad der er sket. Resultatet 

er, at en dårlig brunello har et 

bedre navn end en god vino 

nobile. 

Icario har andet end vino 

nobile i sin portefølje, bl.a. 

en vældig behagelig hvidvin 

komponeret af pinot gris 

plus gewurztraminer og lidt 

pinot noir. Desuden er vineriet 

spækket med moderne 

kunst. Der satses på at skabe 

et lokalt kulturcentrum. 

Ciarliana 

På La Ciarliana, hvor Luigi 

Frangiosa står for styret, 

kommer der en række ret 

voldsomme vine ud af de ren- 

Fra Icario er der en flot udsigt 

over et landskab præget af vinmarker. 

skurede kældre. Den internationale 

stil er slået igennem, 

og det samme er de moderne 

høje alkoholprocenter. 

Santo Pellegrino er en supertoscaner 

bestående af cabernet, 

merlot, syrah og san- 

Icario er et supermoderne 

vineri, der også fungerer som et 

centrum for moderne kunst. 

giovese. Vigna Scianello, en 

cru-vino nobile af 100 pct. 

sangiovese, holder sine fulde 

15 pct. alkohol. Det er stærke 

sager. Luigi Frangiosa forklarer 

bulderbassen med, at 

tanninerne er udviklet i juli 

og alkoholen i oktober. 

Mest behagelig er Ciarlianas 

riserva årgang 2001. Med 

sine – på dette sted beskedne 

– 14 pct. alkohol er den nærmest 

en bællevin og bliver det 

velkomne akkompagnement 

til gode sager som skinke, 

pølse, salat, bøf og kage ved 

spisebordet i dagligstuen. 

Favoritter 

De vine, jeg selv syntes

20 [fokus] SOMMELIER 2/2009 

Emanuele Pelucci 

Zeljko Suhadolnik 

om under smagningen, var fra 

producenter som Boscarelli, 

Dei, Le Casalte, Poliziano, 

Angelini, Valdipiatta og Villa 

S. Anna. 

SOMMELIER bad derudover 

seks af de trænede smagere, 

som deltog i præsentationen 

i februar af årgang 2006, om 

at give deres karakteristik af 

oplevelsen og nævne mindst 

fem favoritproducenter. Her 

er resultatet: 

Emanuele Pelucci, Italien: 

- Man er langt fra chianti 

classico-niveauet, og tidligere 

var der mange dårlige vine. 

Det er stadig op og ned, men 

jeg fandt i år omkring en snes 

vine, der var bedre end tidligere 

og havde en vis homogenitet. 

Favoritter: Le Bèrne, Avignonesi, 

Dei, Poliziano,Villa. 

S. Anna. 

Kjell Karlsson, Vinforum, 

Norge: 

Kjell Karlsson 

Jan van Lissum 

- Stilen ligger mellem chianti 

og brunello og har et 

identitetsproblem. Det er en 

udfordring at markedsføre sig 

mellem de to mere kendte 

vine, så de skal måske satse 

på producentnavnene. Mange 

vine har god frugt, men der er 

stor variation mellem producenterne. 

Favoritter: Poliziano, Boscarelli, 

Icario ”Vitaroccia”, Villa 

S. Anna, Le Casalte ”Quercetonda” 

2006, Il Conventino 

2005 riserva. 

Philippe Stuyck, In Vino 

Veritas, Belgien: 

- Niveauet for årgang 2006 er 

frygteligt. Problemet er højt 

alkoholindhold, tørre tanniner 

og umodne druer. 

Luigi Frangiosa, La Ciarliana 

– tanniner i juli og alkohol i 

oktober. 

Philippe Stuyck 

Favoritter: Avignonesi, Tenuta 

Il Faggeto, Villa S. Anna, La 

Ciarliana, Tenuta Valdipiatta. 

Herwig Van Hove, professor, 

Belgien: 

- 2006 er en katastrofe. Det er 

de værste vine, jeg har smagt. 

For meget alkohol og umodne 

tanniner. 

Favoritter: Tenuta Valdipiatta, 

Nottola, Icario, Tenuta 

Tre Rose (Angelini), Tenuta 

Il Faggeto. 

Zeljko Suhadolnik, Svijet u 

Casi, Kroatien: 

- 2006 var generelt bedre end 

2005, og der er mere karakter 

i vinene end før. Der er ikke 

vine med fejl, men jeg kunne 

Herwig van Hove 

godt ønske mig mere markante 

vine. 

Favoritter: Boscarelli, Le 

Bèrne, Le Casalte, Fattoria 

Del Cerro, Lodola Nuova, 

Dei, Canneto. 

Jan van Lissum, Proefschrift, 

The Wine & Food 

Association, Holland: 

- Niveauet er meget ujævnt, 

nogle er gode, andre er ikke. 

Hvad skal man forvente? 

Efter min mening en ædel, 

drikkelig vin. Og hvad får vi? 

Vine med for meget træ, uden 

syre og uden raffinement. De 

er ikke drikkelige. 

Favoritter: Boscarelli, Poliziano, 

Le Bèrne, Bindella, Dei.


C M Y CM MY CY CMY K


Brunellos hovedstad 

Vinbyen Montalcino er vågnet af dvalen og blevet en turistmagnet 

Af 


For blot 30 år siden var Montalcino 

– en hyggelig og meget 

overskuelig by i det sydlige 

Toscana – temmelig søvnig 

og behageligt fri for større 

invasioner af besøgende. 

Det har ændret sig. Byen er 

med sin overskuelighed og 

smalle, stejle gader den samme, 

men et mylder af butikker 

med vin og lokale specialiteter 

samt albergo'er, hoteller 

og restauranter vidner om et 

blomstrende turisterhverv. 

Der er da også meget at komme 

efter. Brunello er sam- 

men med barolo og måske 

amarone én af Italiens mest 

beundrede og efterspurgte 

rødvine. 

Det betyder dog ikke, at alt er 

vel. Ligesom i Barolo-distriktet 

er der i Montalcino uenighed 

om vinstilen. De små 

225 liters franske egetræsfade 

har holdt deres indtog, men 

mange producenter sværger 

fortsat til de klassiske store 

fade af slavonsk eg. 

Og så er der de producenter, 

som bruger 500 l store fade, 

såkaldte tonneaux. For ikke at 

tale om dem, der bruger alle 

tre typer. Det er måske sidstnævnte, 

som efter de krævede 

tre års fadlagring bedst kan 

imødekomme markedets krav 

om en vin, som både kan 

drikkes forholdsvis ung og 

have et langt liv på flaske. 

Benvenuto Brunello 

På den såkaldte Benvenuto 

Brunello i februar var der i år 

lejlighed til at smage vine fra 

146 producenter. Der manglede 

desværre nogle af de rigtig 

gode, bl.a. Biondi Santi, 

som ellers deltog i Benvenuto 

2008. 

De deltagende vinskribenter 

kan smage sig igennem så 

mange vine, de lyster, tale 

med de producenter, som stiller 

op med deres vine og 

aflægge besøg på vingårdene. 

SOMMELIER gjorde alle tre 

dele og kiggede bl.a. inden 

for på Tenuta di Sesta, en lille 

kvalitetsproducent i den sydlige 

del af distriktet. Det er en 

familieejendom med Giovanni 

Ciacci i spidsen og børnene 

Francesca og Andreas som 

hjælpetropper. 

Sesta var i 1966 blandt de 

første til selv at tappe brunello 

– længere siden er det 

ikke. I dag ville alt andet 

være utænkeligt. Giovanni er 

årgang 1940 og viser mig 

bl.a. en velholdt jumbe. Den 

kørte han til skole i, mens vi 

andre krigsbørn måtte døje 

med massive cykeldæk. 

Sestas brunello 2004 holder 

14,5 pct., men er ganske 

Montalcino er blevet en turistmagnet 

med bl.a. masser af muligheder 

for at købe sig fattig i vin. 

elegant og meget drikkelig. 

2007 Rosso di Montalcino, 

sødmefuld og livlig, vil være 

en oplagt restaurant-vin, og 

det samme gælder den saftige 

Poggio Arna, en blanding 

af merlot, cabernet franc og 

sangiovese. Også dagligvinen 

Camponovo fra unge sangiovese- 

og canaiolo-stokke er 

med sin eukalyptusagtige 

Brunello 2004 

Det er en kendt sag, at 

der er forskel på brunello 

fra den sydlige del af 

distriktet og den nordlige. 

Det var ikke mindst 

åbenlyst i årgang 2004, 

fordi klimaet det år ikke 

ligefrem hjalp de nordlige 

vine på vej. De er normalt 

mere syreprægede end de 

sydlige, og da sangiovese 

er en druesort med god 

syre, havde den problemer 

med at klare årets fugtige 

perioder i juli og august. 

Generelt er 2004 dog en 

klassisk årgang uden overmodne 

druer og med god 

syre uden at mangle krop.


smag og nogen sødme et behageligt bekendtskab. 

Favoritter 

Andre favoritter fra dels smagebordet, dels de 

udstillende producenter var Illy-kaffefamiliens 

Mastrojanni 2004 Vigna Schiena d'Asino fra 

35 år gamle planter, 2003 Lisini Ugolaia, 2004 

Donatella Cinelli Colombini og samme producents 

2004 Prime Donne samt 2003 Riserva. 

Også Barbis 2004 Vigna del Fiore og 2003 

Riserva glædede smagsløgene. 2004 Argiano 

var en slank, elegant vin med lidt grønne tanniner 

og Sestis 2004 flot og harmonisk. 

Poggio Antico med den energiske Paola Gloder 

som toastmaster bød også på god vin: 

Årgang 2004 med tre års ophold i store fade er 

en klassisk brunello med sødme og syre, 2004 

”Altero” - det betyder selvbevidst – har ligget 

på 500 l fade og er mere fremme i skoene end 

den klassiske brunello. 2003 Riserva fra gamle 

stokke er behageligt frisk. Ingen overkogt vino 

her. 

toppræstationer er hverdag 

for os 

2002 Ferrari Perlé 

Bedste Mousserende Vin 

Penge & Privatøkonomi 

2005 Chablis les Clos 

Smag&Behag 

2004 Run Rig, Torbreck 

Niels Lillelund i JP Kyperen: 

”Helt vild i årgang 2004” 

2004 Cornas, Sabarotte 

97 + Points 

JP Kyperen 

Smag&Behag 

Francesca og Giovanni Ciacci, far og datter, på Tenuta di Sesta. Francescas bror, 

Andreas, havde travlt med at skænke vin op på den store Anteprima 2009 inde i 

Montalcino. 

2002 Deutz Brut Vintage 

Smag&Behag 

2004 Barolo Cru Cannubi 

94 + Points i Jyllands-Posten 

2006 Rolf Binder Halliwell 

Berlingske Tidende: ”Fejende flot australier, 

der går rent ind.” 

2005 Viñedo Chadwick 

Vinbladet: ”Utrolig flot.” 

Berlingske Tidende 

95 Points 

Vinbladet 

1999 Champagne Deutz 

Cuvée William Rosé 

Jyllands-Posten: ”Noget nær det ultimative 

i sin genre.” 

Smag&Behag 

96 Points i Jyllands-Posten 

2007 Seresin Sauvignon Blanc 

Ugens Testvinder - i Berlingske Tidende 

2005 Don Maximiano 

Founder’s Reserve 

Berlingske Tidende 

95 Points 

www.vinforum.dk 

ODENSE tlf. 63128200 • KØBENHAVN tlf. 35424311 • vin@hjhansen.dk • www.hjhansen-vin.dk


De andres favoritter 

SOMMELIER bad under 

Benvenuto Brunello en række 

danske og udenlandske 

vinskribenter om at fortælle 

– gerne med kommentarer – 

hvilke vine, de foretrak. Her 

er resultatet: 

Kerin O'Keefe 

Kerin O'Keefe, sommelier, 

forfatter. 

2004 er generelt en god årgang 

for brunello og heldigvis også 

en årgang, som demonstrerer, 

at mange producenter er på 

vej tilbage til en mere autentisk 

stil. Det er imidlertid ikke 

så nemt at genskabe klassisk 

brunello, så de vingårde, som 

er på vej væk fra en mere 

moderne stil har brug for tid 

til at lære, hvordan man laver 

brunello, der både afspejler 

deres terroir og appellerer til 

moderne forbrugere. 

Her er mine favorit-vine, som 

både smukt udtrykker sangiovese 

og Montalcino og 

er vine med dybde og kompleksitet. 

Biondi Santi deltog 

ikke i dette års Benvenuto, så 

jeg smagte årgang 2004 på Il 

Greppo: 

1. Franco Biondi Santi. 

2. Il Marroneto ”Madonna 

delle Grazie”. 

3. Tenuta Le Potazzine. 

4. Mastrojanni ”Vigna Schiena 

d'Asino”. 

5. Capanna. 

Rosemary George 

Rosemary George, MW, forfatter, 

Decanter mv. 

Alle mine favoritter er årgang 

2004, og rækkefølgen er tilfældig: 

1.Le Prime Donne. 

2. Il Paradiso di Manfredi. 

3. Gianni Brunelli – Le Chiuse 

di Sotto. 

4. Podere Canalino – 2004 

var deres første brunelloårgang, 

og jeg var virkelig 

imponeret. 

5. Talenti. 

Niels Lillelund 

Niels Lillelund, Jyllands- 

Posten 

Alle favoritvinene er årgang 

2004. 

1. Case Basse (smagt fra fad - 

en helt fantastisk vin). 

2. Sesti 

3. Poggio Antico. 

4. Mastrojanni (selectione). 

5. Padeletti (super old school 

- skal ligge 15 år). 

Nicolas Belfrage 

Nicolas Belfrage, MW, forfatter, 

Decanter mv. 

En generel kommentar til 

brunello-smagningen er, at 

der hvert år – og især i år 

– manglede vigtige producenter. 

Jeg smagte vinene fra 

nogle af dem, der manglede 

og ville inkludere dem blandt 

favoritterne, men adskillige 

andre – såsom Biondi Santi, 

Costanti, Valdicava, Salvioni 

– kan jeg ikke tage med, fordi 

jeg ikke havde mulighed for 

at smage deres vine. 

Mine fem topvine fra 

2004-årgangen inkl. producenter, 

som ikke var med i 

Benvenuto Brunello, er dermed: 

Mastrojanni Schiena d'Asino 

– en vin med stor substans og 

balance, som vil leve længe. 

Palmucci/Poggio di Sotto – 

meget drikkelig nu, men også 

med stort potentiale for lagring. 

Pian dell'Orino – meget ren 

og fejlfri kvalitet. 

Gianni Brunelli – subtil, elegant, 

civiliseret. 

Caprili – rig, frisk og struktureret. 

Derudover: 

2007 Rosso di Montalcino, 

Pieri Agostina. 

2004 Soldera (fadprøve). 

2003 Lisini Ugolaia, koncentreret, 

men uden at have 

årgangens bagte karakter. 

1988 Il Poggione. 

1979 Col d'Orcia Riserva. 

Kyle Phillips 

Kyle Phillips, forfatter, Italian 

Wine Review. 

Alle favoritter er 2004: 

1. La Togata. 

2. Lambardi. 

3. Il Poggione. 

4. Poggio Antico. 

5. Siro Pacenti. 

6. Tenuta le Potazzine. 

7. La Lecciaia Il Baccanale. 

Thomas Ilkjær 

Thomas Ilkjær, Danmark- 

Sverige: 

Alle favoritter er 2004:


1. Lisini. 

2. Ciacci Piccolomini d'Aragona. 

3.Quercecchio. 

4. Tenute Silvio Nardi. 

5. Gianni Brunelli – Le Chiuse 

di Sotto. 

Rasmus Holmgård 

Rasmus Holmgård, Danmark. 

Alle favoritter er årgang 

2004. 

1. Donatella Cinelli Colombini. 

2. Mocali. 

3. Altesino. 

4. Gianni Brunelli - Le Chiuse 

di Sotto. 

5. Sesti. 

6. Castello Romitorio. 

7. Solaria. 

Gian Luca Mazzella 

Gian Luca Mazzella, Italien. 

Bortset fra Biondi Santi, som 

ikke er tappet og i handelen 

i år og ligeledes Soldera, er 

mine foretrukne brunelloer, 

som jeg har smagt inden- og 

uden for årets Anteprima: 

1. Poggio di Sotto 2004 (ikke 

i Anteprima) er én af Italiens 

bedste rødvine. Præcis, 

typisk, ingen mærkelige tanniner 

eller solbær-aromaer. 

Traditionelt fremstillet, unik 

elegance og renhed. 

2. Palazzina Le Macioche 

2004. År efter år præsenterer 

ejerne, Achille og Mathilde, 

nogle af de mest interessante 

vine fra Montalcino (også 

Rosso). Dybde, meget speciel, 

intens og varieret duft og 

vidunderlig smag. 

3. Ventolaio 2004, en stor lille 

producent i distriktets sydlige 

del. Dette er sandsynligvis 

hans bedste vin hidtil. 

4. Tenuta di Sesta 2004, igen 

i syd, en traditionel producent 

med altid konstant høj 

kvalitet. 

5. Andrea Costanti 2004 (ikke 

i Anteprima) fra én af de mest 

historiske vingårde. En klassisk 

brunello med stor drikkelighed. 

Michèle Shah 

Michèle Shah, Wine Business 

International. 


2004: 

1. Uccelliera. Et fint eksempel 

på en blanding af elegance, 

kraft og modenhed. 

2. Mastrojanni. Lukket næse, 

tæt krop, vibrerende sangiovese-syre. 

Typisk terrorir-vin 

med løfter om stor kompleksitet. 

3.Sesti. Traditionel stil med 

Erfaring, kvalitet og kompetence 

www.theis-vine.dk 

Theis Vine · Bredgade 23 · 1260 København K 

tlf. 62 66 11 20 · post@theis-vine.dk 

et tilfredsstillende autentisk 

udtryk for ægte sangiovese. 

4.Capanna. Elegance, kraft, 

friskhed og modenhed i elegant 

harmoni. 

5. Fuligni. En af de mest 

autentiske brunello'er, som 

forener fine tanniner, dybde 

og sangioveses friskhed og 

sapidity. 

Slavomir Cirovic 

Slavomir Cirovic, redaktør, 

Wine Route Magazine, Serbien. 


2004: 

1. Camigliano. Meditationsvin 

med potentiale for et 

meget langt liv. 

2. Siro Pacenti. Allerede 

moden, men vil holde længe. 

3. Banfi. Storslået veludviklet 

vin. 

4. La Gerla. Modne bær med 

en frisk syre-afslutning. 

5. Ucceliera. Kaffe og chokolade, 

koncentreret, overbevisende.

26 [vinøst] SOMMELIER 2/2009 

Jan Van Rieebeck – en skål for sydafrikansk vin. 

350 år 

med vin 

Den 2. februar kunne Sydafrika fejre 350-året som vinproducent. 

Det ved man helt præcist, fordi Jan Van Riebececk, der 

var ansat i Dutch East India Company, den dag i 1659 skrev 

i sin dagbog, at “I dag har vi Gud være lovet for første gang 

presset vin af druer fra Cape.” 

Van Riebeeck blev udstationeret i Cape-området i 1652 for 

at bistå de skibe, som rundede Afrikas Kap Det Gode Håb og 

havde brug for vand mm. Men han havde altså også tid til at 

etablere vinmarker. 

Siden er det gået støt fremad. I fjor eksporterede Sydafrika 

400 mio. liter vin, og landet er i dag verdens niende største 

vinproducent. 

Kilde: WOSA. 

Nye tider i Californien 

Filmen Sideways har i USA 

givet et sådant skub i salget af 

pinot noir, at producenterne 

har været tvunget til at finde 

nye steder, hvor den attråede 

druesort kan plantes. Den er 

som bekendt meget følsom 

hvad angår klima, men californiske 

Carneros og Russian 

River Valley's kølige områder 

har vist sig egnede. 

Det er ikke bourgogne-agtige 

vine, der kommer ud af 

nyplantningerne, men det forventer 

man vel heller ikke. 

Alle druesorter indretter sig 

på de lokale forhold – klima, 

jordbund, mv. 

I Californien handler alt i det 

hele taget ikke længere om 

cabernet sauvignon, merlot 

og chardonnay samt zinfandel. 

Pinot grigio er blevet 

populær, og druetyper fra 

Rhône-dalen i Frankrig har 

ligeledes vundet frem. 

Det begyndte med syrah, og 

siden er sorter som roussanne, 

grenache og viognier kommet 

til. 

Californien er også ved at 

genfinde sine spanske rødder. 

De første vinstokke blev plantet 

af spanske missionærer, 

der drog nordpå fra Mexico 

i det 18 århundrede. I dag er 

spanske druesorter som albariño, 

tempranillo og verdelho 

dukket op i californiske vinmarker. 

Det samme gælder italienske 

såsom sangiovese, nebbiolo, 

dolcetto, barbera og vermentino.

SOMMELIER 2/2009 [vinøst] 27 

Guld til Danmark 

Efter en nervepirrende konkurrence, under højere temperaturer 

og fugtighed, end vi kan komme op på i Danmark, 

lykkedes det både for tjenerelev Lisbeth Sommer Knudsen 

og restaurantchef Jacob Kocemba at få lagt guldmedaljer 

om halsen. 

Lisbeth og Jacob repræsenterede Danmark ved det uofficielle 

VM for tjenere og tjenerelever, Coupe Européenne 

et International Georges Baptiste, i Hué i Vietnam. Det 

var Lisbeths første konkurrence af den kaliber. For Jacob 

Kocemba, der deltog i konkurrencen for professionelle, var 

der lidt mere erfaring at trække på, for Jacob vandt også 

guld ved Coupe Georges Baptiste 2008, der blev holdt på 

Hotel- og Restaurantskolen i København. 

De to guldmedaljevindere blev coachet af faglærer Carsten 

Pedersen, og for ham var der slet ingen tvivl under konkurrencen: 

- De var bare suverænt de bedste, selvsikre, smilende og 

top professionelle. 

Lisbeth er tjenerelev på Radisson SAS Fredensborg Hotel 

Rønne. Jacob er restaurantchef på Restaurant Herman, 

Nimb. HRS online 

Græsk 

syrah 

Domaine Costa Lazaridi Syrah 

er noget så usædvanligt som en 

græsk udgave af Rhône-dalens 

store drue. Den er endnu et signal 

om, at vi skal til at tage 

græsk vin alvorligt. 

Denne syrah kommer fra græsk 

Makedonien – området, som har 

afstedkommet en masse diplomatisk 

ballade mellem Athen og 

republikken Makedonien efter 

Jugoslaviens opløsning. Domaine 

Costa Lazaridi er grundlagt i 

1992 og har i dag 200 hektarer 

vinmarker. Sammen med en sød 

og en tør udgave af viognier 

er syrah seneste skud på stammen 

af vine, og den er imponerende. 

Stilen ligger mellem den, 

vi kender fra Rhône, og de mere 

bamsede udgaver fra Australien, 

Sydafrika og Sydamerika, så 

selv trænede smagsløg vil få 

problemer med at identificere 

den her vin i en blindsmagning. 

Import: H.J. Hansen Vin. 

Ukendt land 

I det nordlige Piemonte og med distrikter som Gattinara og 

Spanna som nærmeste naboer ligger et lille, nærmest ukendt 

vinområde: Boca. Her har Christoph Künzli sammen med en 

gruppe investorer i en halv snes år arbejdet på at skabe røde 

vine, som reflekterer egnens særlige jord- og klimaforhold. 

Resultatet er Boca DOC og Le Piane DOC, som fremstilles 

af nebbiolo-druer plus vespolina og – i Boca DOC – lidt 

bonarda. 

Det er ikke vine, som pleaser. Er nebbiolo fra de sydligere dele 

af Piemonte – i form af barolo, barbaresco mv. - undertiden 

hård kost, er udfordringen endnu større her. Vinene kan virke 

lidt magre, men med tilpas iltning dukker frugten op og går 

fint i spænd med nebbiolos karakteristiske tørre udtryk. 

Der er udpræget tale om madvine og måske især mad med 

krudt i. Chili vil føle sig i godt selskab. 

Le Piane fås endnu ikke i Danmark. Nærmere information kan 

findes på www.bocapiane.com 

Støt Dansk Sommelier Forening 

Annoncér i SOMMELIER 

Kontakt Dan Rauhe Christensen på: 

danrauhe@hotmail.com


Don Rudolfo 2005 

Nero d’Avola I.g.t. 

Sicilien, Italien 

Manden bag vinen 

Don Rudolfo er 

ingen ringere end 

Peter Vinding-Diers. 

Vinen er 

hovedsageligt 

produceret af stedets 

lokale druesort, 

Nero d’Avola, som 

giver fyldige, saftige 

og frugtrige vine, 

men er også tilsat en 

smule Shiraz, Merlot 

og Petit Verdot. 

Alle druerne er 

håndplukkede. 

Lagret i syv måneder 

på fade, som har 

været brugt en gang 

til Pingus. 

AMKA Hotel & Restauration • Østre Boulevard 29 

8930 Randers NØ • Tlf. 86 41 96 00 

www.amka.dk • amka@amka.dk 

Bierzo 

på vej 

frem 

Det vestspanske distrikt Bierzo 

har hidtil ikke været synderligt 

i fokus, men det kommer. 

Bl.a. hjulpet af et ungt 

team, som står bag Dominio 

de Tares i San Román 

de Bembibre. Siden 2000 er 

der produceret vine af ærkespanskedruer 

som den hvide 

godello og den røde mencia, 

og en rødvin som Baltos fra 

40 år gamle stokke er et overbevisende 

signal om Bierzos 

potentiale. Import: Lautia 

Vino Fino. 

Til eftertanke 

Som Benjamin Franklin sagde: ”I vin er der visdom, i øl er der 

frihed, i vand er der bakterier.” 

Videnskabsmænd har i et stort antal kontrollerede forsøg 

demonstreret, at hvis vi drikker en liter vand hver dag, har vi 

på et år absorberet mere end et kg colibakterier, som findes i 

afføring. Mao.: Vi konsumerer et kg bæ. 

Vi løber ikke den risiko, når vi drikker vin og øl (eller tequila, 

rom, whisky eller andre slags spiritus), fordi alkohol skal gennemgå 

en renselsesproces i form af kogning, filtrering og/eller 

gæring. 

Så husk: Vand er bæ. Vin = Sundhed. 

Derfor er det bedre at drikke vin og vrøvle end at drikke vand 

og være fuld af shit. 

Indsendt af Ulla Colgrass, Toronto, Canada.

SOMMELIER 2/2009 [vinøst] 29 

Mini-barolo 

Giuseppe Mascarello & Figlio, bl.a. kendt for dyr superbarolo 

fra monopol-marken Monprivato, kan også være med i 

den prismæssigt mindre krævende ende. Mauro Mascarellos 

Langhe Rosso i årgang 1999 (85 pct. nebbiolo, resten barbera 

og freisa) er næsten en lille barolo og i hvert fald stærkt indtagende 

med sødme, syre og perfekt afsluttende tørt smæk. 

En anden italiener i samme prisklasse, Podere Il Santos 9Cento 

kommer fra Oltrepo' Pavese og er komponeret af barbera, croatina 

m.fl. Det er en bulderbasse, 15 pct. alkohol og amaroneagtig 

sødme a la rosiner. Her skal der steak eller kalvehaler på 

tallerknerne. 

Import: Carlo Merolli. 

Den Franske 

Lilje 

29 importører havde indsendt tilsammen 85 vine til bedømmelse 

af den jury, som tildeler vinene Den Franske Lilje 

2009. 49 vine kom gennem nåleøjet, og regionen med flest 

vindervine blev Côtes du Rhône efterfulgt af Bordeaux og 

Languedoc. 

”Fra nu af er det forbudt at servere 

rødvin til osten ved vores winemaker's 

dinners.” Christian Philipson. 

Spansk mester 

Under årets Concours Mondial, som blev afviklet i Valencias 

svar på Bella Center, vandt Guillermo Glories fra restaurant 

Entrevins titlen som bedste sommelier fra Valencia, Castellon 

og Alicante. Konkurrencen var organiseret af FASCV, der er 

den ledende sommelierforening på egnen, og den omfattede 

60 skriftlige spørgsmål, blindsmagning og dekantering samt 

sceneoptræden ved borde, hvor fem produkter skulle identificeres 

og omtales, et fejlagtigt vinkort rettes, parres mad 

og vin, serveres en mousserende vin og dekanteres. Endelig 

skulle der fokuseres på at tænde en cigar samt servere kaffe, 

te og avec'er. 

Vin og vrøvl 

Carlo Merolli – måske den bedst kendte italiener i Danmark 

– er både vinhandler og en munter mand. Det ved alle, som 

abonnerer på hans mailservice, og som har fulgt hans langtidsholdbare 

parløb med Politikens håndtegner, barolo-freaken 

Roald Als. 

Nu er samarbejdet udartet. Bogen Vin og vrøvl er omsat til 

filmmediet, og det er der kommet et forbløffende kunstværk 

ud af. Helt i tidens ånd er det vanskeligt at finde hoved og hale 

på det, men hvem forstod Picasso, da han indledte sin karriere 

som surrealist? 

Filmen består af en række – episoder må være det rette ord 

– som hver for sig synes uden synderlig sammenhæng. Men 

sjove er de. Den underliggende speaker lyder som Roald Als, 

og han er nogenlunde nem at forstå. Værre er det med Mester 

Carlo, som nok aldrig slipper af med sin tykke italienske 

accent. 

En alvorligere anke er, at det kan være svært at finde rundt i 

episoderne, som skal klikkes frem enkeltvis. Når dvd'en pga. 

sin tordnende succes skal genoptrykkes, må det gøres tydeligere, 

hvad det er, man vælger på menuen. 

Prisen er 154,50 inkl. forsendelse. Rent røverkøb for en kommende 

klassiker. J.A.


Parker og Palmer 

Det er ganske vist, for det har 

stået i belgiske Vino Magazine 

og er bekræftet over for 

SOMMELIER: 

Forår 1983. Robert Parker 

er endnu en beskeden mand, 

som i lighed med de øvrige 

deltagere i Bordeaux's primeur-smagninger 

sidder på 

diverse slotte og smager i 

stedet for – som senere – at 

isolere sig på et hotelværelse. 

Parker vurderer 1982 som 

en stor årgang, mens mange 

andre på det tidspunkt sammenligner 

den med 1980 og 

1981. 

På et tidspunkt tropper Parker 

op på Château Palmer, hvor 

han modtages af John Salvi, 

MW, direktør for Maison 

Sichel og Mähler-Besse, der 

ejer Château Palmer. 

Parker vil gerne smage 

1982-årgangen, men er for 

tidligt på den, så det eneste, 

John Salvi kan gøre for 

ham, er at lade ham smage 

cabernet, merlot og petit verdot 

hver for sig direkte fra 

fadene. 

Salvi råder Parker til at vente 

med at vurdere Palmer 1982, 

til den er strikket sammen i 

kælderen, men det råd følger 

han ikke. Læserne af hans 

kommentarer får en anbefaling 

af en færdig vin, som 

Parker ikke har smagt. 

John Salvi, som i dag er i 

begyndelsen af halvfjerdserne, 

deltager nu som vinskribent 

i diverse smage-sessioner 

såsom Concours Mondial 

og Anteprima i Toscana. J.A. 

John Salvi MW – Robert Parker 

fulgte ikke hans råd. 

De bedste producenter 

Som Pietro Ratti erkendte (se ”Barolo 2005”), var 2005 en 

meget uhomogen årgang for barolo. Det samme kunne siges 

om 2006 fra Roero og Barbaresco. Temmelig mange vine var 

næsten anonyme, manglede liv og var simpelt hen temmelig 

kedelige. De bedste viste typicitet og drikkelighed, og det er 

producenterne bag dem, der opregnes her. Vær opmærksom 

på, at det ikke nødvendigvis er alle deres vine, som kan anbefales. 

Det skal også huskes, at nedenstående navne er de bedste 

blandt deltagerne i AWE. En række topproducenter deltog ikke 

i AWE 2009. 

Roero 2006: 

Careglio, Monchiero Carbone, Matteo Correggia, Cascina Val 

del Prete, F.lli Rabino. 

Barbaresco 2006: 

Albino Rocca, Cascina Luisin, Rizzi, La Ganghija, Terrenostre, 

Fontanafredda, Poderi Elia, Tenuta San Mauro, Massimo 

Rivetti, Punset. 

Barolo 2005 

Luciano Sandrone, Virna Borgogno, Giacomo Grimaldi, 

Damilano, Angelo Germano, Bartolo Mascarello, Prunotto, 

Marziano Abbona, Mauro Molino, Gianni Voerzio, Andrea 

Oberto, Aurelio Settimo, Franco Molino Cascina Rocca, 

Renato Ratti, Rocche Costamagna, Mario Gagliasso, Eugenio 

Bocchino, Tenuta l'Illuminata, Agostino Bosco, Cascina del 

Monastero, Gianni Gagliardo, Fratelli Alessandria, Bel Colle, 

Ascheri, Eredi Lodali, Cavalotto Bricco Boschis, Tenuta Montanello, 

Vietti, Terre da Vino, Silvano Bolmida, Gianfranco 

Alessandria, Monti, Josetta Saffirio, Bruna Grimaldi, Brovia, 

Palladino, Schiavenza, Cascina Cucco, Gemma, Fontanafredda, 

Guido Porro, Luigi Pira, Massolino, Ettore Germano, 

Paolo Manzone, Rivetto, Giovanni Rosso, Pio Cesare, Terre 

del Barolo. 

Se også artiklerne side 5

Kirken for foden af Mazonmarkerne, Alto Adige 

www.adriatvinimport.dk 

Foto: Tune Andersen 

Adriat Vinimport as 

ITALIENSKE KVALITETSVINE

vino nobile – brunello - Dansk sommelier Forening

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?