Vilstrup Sogns Musik- og Naturbørnehave Sdr. Vilstrup Bygade 3 ...

Vilstrup Sogns Musik- og Naturbørnehave
Sdr. Vilstrup Bygade 3
6100 Haderslev
Tlf. 74 34 54 24
mail: vilstrupboernehave@haderslev.dk
www.vilstrup-musikognatur.dk

1
INDHOLDSFORTEGNELSE:
Indledning S. 2
Pædagogiske principper S. 3
Vores vision S. 4
Vores læringssyn S. 5
Tema 1 – Barnets alsidige personlige udvikling S. 11
Tema 2 – Sociale kompetencer S. 13
Tema 3 – Natur og Naturfænomer S. 15
Tema 4 – Krop og bevægelse S. 18
Tema 5 – Sprog S. 21
Tema 6 – Kulturelle udtryksformer og værdier S. 23
Børn med særlige behov – social inklusion S. 26
Dokumentation ved alle læreplanstemaer S. 28
Litteraturliste S. 29

2
Indledning:
Vilstrup Sogns Musik- og Naturbørnehave er en børnehave i dejlige landlige
omgivelser i Sønder Vilstrup, nær Haderslev by, med en bygning, som sognets
borgere har opført i 1973. Huset er omfattet af en stor og afvekslingsrig legeplads.
I maj 2012 er der tilmeldt 41 børn i alderen 2,7 til 6,2 år, som er fordelt på to stuer
(Bamsestuen og Troldestuen). Normering ligger på 38 børn om året.
Børnehaven har åbent mandag til torsdag fra kl. 6.30 til kl. 16.45 og om fredagen fra
kl. 6.30 til kl. 15.36.
Vilstrup Sogns Musik- og Naturbørnehave er en selvejet daginstitution med 1
fuldtidsansat leder. Alt efter børnetal er der ansat 2-3 uddannede pædagoger(fuld-
eller deltid ansat), 2-3 pædagogmedhjælpere med fuld- eller deltidsansættelse.
Ligeledes er der ansat en rengøringsassistent og en havemand(begge ansat med få
timer) som hjælper ved de daglige praktiske opgaver.
Forældrebestyrelsen består af 7 forældrevalgte medlemmer, hvoraf to
bestyrelsesmedlemmer er suppleanter. Bestyrelsen konstituerer sig efter
generalforsamlingen, som ligger hvert år i den sidste kvartal af året. Lederen af
daginstitutionen og personalerepræsentanten tilhører også bestyrelsen.
Vi er en musik- og naturbørnehave:
Musikken er et stort emne, som personalet sammen med børnene prøver at udleve i
dagligdagen og under forskellige aktiviteter. Børnene oplever, at man kan lave musik
med sin egen krop, sin stemme, med vennerne, med voksne, med instrumenter, på
træ og på trommer, højt og støjende og nogle gange også meget stille.
Nogle dage er der meget musik i børnehaven og andre dage er der andre aktiviteter
der fylder vores hverdag.
Vi har også meget fokus på naturen. Vi lægger vægt på oplevelser i naturen, som
ture til stranden, som vi kan køre med bybussen til, eller i skoven, som også ligger
sådan, at vi kan opsøge forskellige områder med det offentlige transport.
Vi kan opleve naturen ved at være på vores store naturlegeplads, med de mange
udfordringsmuligheder, eller se hvordan kartoflerne eller andre grøntsager, blomster
og urter gror i vores lille have.

Pædagogiske principper:
3
Børnene skal opleve tryghed, omsorg, tillid og anerkendelse fra de voksne i
børnehaven og i deres hverdag.
Børnene skal ses som forskellige individer og forskellene skal respekteres og
anerkendes som en kvalitet, der udvikler børnene.
Alle børn skal støttes i at udfolde sig kreativt og være nysgerrig, så at deres
medfødte lyst til at lære og opleve verden, bevares og udvikles.
Børnene skal møde et kompetent og faglig dygtig personale.
Børnene skal inddrages i mange af hverdagens aktiviteter og planlægning af
disse, så at de kan udvikle selvværd, ejerskab, selvtillid og handlekraft.
Forældrene er en del af fællesskabet i børnehaven og bliver involveret i barnets
udvikling, trivsel, dagligdag og oplevelser.
Bestyrelsen er i sommer 2012, i samarbejde med ledelsen, forældrene og personalet i
gang med at udarbejde nye principper udefra en trivselsundersøgelse blandt
forældrene fra juni 2012.
Hej

Prinsessen og os
4
Vores visioner er:
Alle børn i Vilstrup Sogns Musik- og Naturbørnehave
har et godt børneliv
med optimale muligheder
for leg, læring og udvikling.
Børnene i Vilstrup Sogns Musik- og Naturbørnehave
er i børnehaven omgivet af voksne som er
anerkendende,
støttende, kreative, omsorgsfulde og rummelige.

VORES LÆRINGSSYN:
”For børn skal kunne lære, har de brug for at være omgivet af pædagoger,
der er villige til selv at lære.
Ligesom pædagoger lærer alt, hvad de har samlet i deres kundskabslager, videre til
børnene, er børnene også pædagogernes vigtigste læremestre i deres direkthed og
nærvær i nuet.
Daginstitutionen er en arena, hvor børns læring er i fokus, men pædagogen må også
se på sin egen viljlighed til at lære nyt.”
(Margareta Ømann,s.77-78, 2011)
Vi planter et træ.
Børn har brug for voksne som skaber et godt læringsmiljø omkring dem:
5
Pædagoger og medhjælper i Vilstrup Sogns Musik- og naturbørnehave vil gerne skabe et
godt læringsmiljø for børnene. Hvordan skaber man et godt læringsmiljø?
Børn skal anerkendes for deres erfaringsgrundlag og have frirum til at skabe deres egen
erfaringer. De voksne skal være de kreative, udholdendene og tillidsvækkende partnere,
som kan lide at understøtte børnene i deres leg og deres kreative udfoldelser.

6
Et eksempel fra vores hverdag:
F.eks. kan tomme ostehapsindpakninger som børnene leger med, blive en robotter, når
det er kombineret med malertape, eller et sværd, til at forsvare prinsessen med. Når
pålægschokolade forpakning er samlet derhjemme, kan man lave en St. hans heks, som
kan bliver brændt på bålet sammen med børnene.
Der er ingen læring, der er mere effektfuld, end den der bliver leget ind:
Legen er barnets dominerende aktivitet. Det er måden barnet med krop og psyke tilegner
sig både den nære og den ydre verden på. I legen bringes elementer fra omverdenen og
fra barnets indre liv i spil og bibringer barnet en øget forståelse for sammenhænge og
dets egen rolle i disse. Derfor er legens væsen vores stærkeste kort – også i lærings
øjemed.
Leg er frivillig og på barnets præmisser – og i samspil med andre.
Leg er en totalsituation, der kan være altopslugende eller sporadisk med hoppen
ind og ud af fantasi og virkelighed og hvor de 6 læreplanstemaer sammen med
andre vigtige parametre som fantasi og nysgerrighed automatisk er i spil.
Leg giver plads til at barnet sætter sin egen dagsorden i en større sammenhæng.
Leg er et frirum, der kan åbne op for følelser og tanker
Leg er rummet hvor virkelighedens og derved også voksenlivets verden testes.
F.eks. i rolleleg hvor barnet er far de andre mor og lillebror.
Et eksempel fra vores hverdag:
To venner leger med deres ”Fri for mobberi” bamsevenner. Den ene siger: ” Skal vi lege
far, mor og børn med dem? Så er vi begge far.” Den anden siger: ” God ide”.
Vores opgave er at skabe de rammer og betingelser legen har brug for:
Der skal være mangfoldige legemuligheder ind og ude.
Legeredskaberne og legetøjet skal være af god kvalitet frem for kvantitet.
Legepladsens udfoldelsesmuligheder skal være optimale.
Der skal være tid og rum for leg.
Der skal være faste rammer, som er sammen fundet frem(børnemiljøvurdering) og
kendt fra børnene omkring legen. F.eks. ved den vilde leg, den stille leg, legen i
vores storerum, hvad må de kommende skolebørn, hvor gammel skal man være
for at være alene ude, og meget mere.
Der skal til stadighed komme nye input/brændstof til legen via fortællinger, ture
ud af huset, aktiviteter samt generel inddragelse af verden i vores dagligdag.

7
Personalet kender børnene og børnegruppens sammensætning. Det er et godt
grundlæg for at lave aktiviteter, handleplaner for det enkelte barn, for at skabe
rammer, så at alle børn i gruppen trives og udvikles optimalt.
Voksne har ansvaret for at sætte rammerne for barnets læring:
Hos os sker læring hele tiden:
De voksne formidler viden og oplever, at børnene lærer nogle gange mere, eller andre
ting i situationer, som det var planlagt. Det giver alle mulighed for at reflektere,
evaluere, tilpasse ideer og søge mulighederne.
Et eksempel fra hverdagen:
To børn hjælper med at skære frugt. Vi snakker om forskellige frugter og at vi har
frugttræer i børnehavens have. Det ene barn siger: ” Jeg skærer en pære nu.” Det andet
barn siger: ” Nej der er altså et æble du skærer op.” Den første siger: ” Ligemeget, det er
da frugt jeg skærer. Det er dog også et frugttræ som vi har i haven. ”
Vores dagligdagen er fyldt med læring:
Børnene har mulighederne for at opleve mange dejlige ting i vores børnehave. De
voksne har struktureret en pædagogisk værdifuld hverdag, hvor der er plads til mange
kreative, lærende og fordybende aktiviteter.
Børnene kan lære igennem oplevelser og inkluderende fællesskaber. Vi voksne hjælper
børnene med at begå sig i de sociale sammenhænge og ved at opbygge værdifulde
relationer til hinanden.
Vi laver musik.

8
Indretning af vores inde og uderum:
Vi voksne er bevidst om betydningen for et godt læringsmiljø igennem indretning af
huset og legepladsen. I tæt samarbejde med bestyrelsen kan vi udfolde os kreativ med
henblik til indretning og udsmykning af stuerne og legeområderne. Børnene er aktiv
indbland (f.eks. ved at spørge til børnenes ønsker og behov i børnemiljøvurderingen) og
vi lytter til deres ønsker og behov.
Et eksempel fra hverdagen:
Storerummet blev i lang tid brugt som ”puderum” og legene foregik vildt derinde. Nogle
børn så tilfældig en af voksen hænge det nyvaskede udklædningstøj op, efter det har
ligget i kælderen. De voksne vil gerne have brugt udklædningstøj i dukkekroen. Nogle
børn spørger om de kan bruge tøjet i storerummet. I nogle uger er storerummet,
udklædningsrummet med mange dejlige lege og udfoldelser.
Aldersopdeling:
Ved alle aktiviteter under læreplanstemaerne, tager vi udgangspunkt i børnenes alder og
modenhed. De 2 årige, som har startet inden deres 3. årige fødselsdag i børnehaven, har
andre behov og krav til aktiviteterne end de 3-6 årige børn. Personalet tilrettelægger alle
projekter og aktiviteter med hensyn til børnenes alder og udvikling.
Vores bud på hvordan børn lærer bedst:
Ved første hånds oplevelser (praktiske gøremål, have tingene i hånden…)
I sociale sammenhænge, men ikke nødvendigvis i store grupper.
Ved at stimulere og bygge på børns nysgerrighed..
Ved at have mulighed for gentagelser og øve sig.
Ved at der er plads til gentagelser i såvel aktiviteter som i lege.
Ved at de bruger krop og sanser.
Når de har eller får interessen/engagementet.
Gennem og i legen.

Ved at være omgivet af spændende, engagerede og indlevende voksne.
Ved at tage udgangspunkt i at børn lærer på forskellige måder.
Gyngende leg.
De fysiske rammer for læring:
9
Børnene skal møde et inspirerende og udfordrende miljø. Børnene skal kunne aflæse
hvad vi vil med husets rum. Alle skal have indflydelse på brugen af rummene,
indretning og fylde dem ud på deres måde. For at sikre, at vi inddrager børnene, skal vi
regelmæssigt lave en børnemiljøvurdering for at høre og involvere børnene.
Følgende værdier skal være fælles og bærende:
Det skal være for børn.
Det skal være funktionelt (hvert rum har sin funktion og skal signalere det).
Der skal være smukke steder.
Det skal signalere hygge og hjemlighed.
Der skal være foranderlighed.
Der skal være sanseudfordringer.
Der skal være mange små legerum i de store rum.
Der skal være plads til ro og fordybelse.

Der skal være forskel på inderum og uderum og brugen af disse.
Aktiviteterne skal afspejles i rum og på vægge.
Hvordan gør vi så det?
10
Regelmæssigt under personalemøder stiller vi os undrende spørgsmål:
Lever de fysiske rammer op til vores hensigtserklæring for leg og læring?
Skal der ændres noget, og i så fald, hvad kræver det?
Er der ting der specielt skal have vores fokus?
Hvad kan løses nu og her, og hvad kræver en længere planlægnings proces?
Har børnene udtrykt ønsker om ændringer? Hvordan kan vi omsætte forslagene?
Sommerfest med rundbold, børnene og forældrene sammen

TEMA 1 :
Barnets alsidige personlige udvikling
Strategiske mål
At tilbyde børnene mange muligheder for at deltage aktivt og få betydningsfulde sociale og
kulturelle erfaringer.
At give plads til, at børnene udfolder sig som selvstændige, stærke og alsidige personer, der
selv kan tage initiativ.
At skabe mulighed for, at børnene oplever sig som værdifulde deltagere i og medskabere af
et socialt og kulturelt fællesskab
Sammenhæng
I februar og marts måned vil vi arbejde med læreplanstemaet: ” Barnets alsidige personlige
udvikling”. Vi vil tilbyde børnene forskellige muligheder for at få styrket deres selvværd, mærke
deres følelser og indgå i større fællesskaber. De skal have mulighed for at opleve sig selv som
afholdt og værdsatte individer. Vi vil i disse måneder lave forskellige aktiviteter, som har fokus på
netop selvværd, følelser og fællesskabet. Aktiviteterne vil foregå hver dag. Vi vil hver dag have 2
børn i den ”varme” stol. Vi vil også starte vores projekt: ”Fri for mobberi”op, med bl. a. massage.
Læringsmål
At styrke det enkelte barns selvværd.
Tiltag
Metodeovervejelser:
Den ”varme” stol
Fri for Mobberi
Billedkunst
Planlagt pædagogisk praksis:
Vi vil tilbyde alle børn ” Den varme stol”. En flot kongestol, hvor barnet sidder i midten og alle de
andre skal fortælle de ting, som de syntes barnet er god til.
Vi vil Tegne / male børnene i rigtig størrelse.
Vi vil guide børnene i at give hinanden massage.
Vi vil starte projektet: ”Fri for mobberi”.
Tegn på læring
At børnene begynder at fortælle de gode ting om hinanden.
At børnene bliver bevidste om de ting, de er gode til og blive bedre til det.
At det enkelte barn føler sig anerkendt (set, hørt og forstået)
Evaluering
Evalueringsplan:
Vi evaluere løbende for at have mulighed for at ændre retningslinjer, strategier m.m, for at kunne
kvalificere processen.
Evalueringsspørgsmål (ud fra iagttagelser og fortællinger tages der stilling til):
11

1. Hvilke succeser har vi haft i arbejdet?
2. Fik vi motiveret alle børn til at deltage?
3. Var der nogle børn der ikke ønskede at deltage? (hvorfor)
4. Viste børnene engagement og interesse for forløbet? (hvordan)
5. Viste vi voksne engagement og interesse for forløbet? (hvordan)
6. Var vi forberedt nok?
7. Lærte børnene noget af forløbet? Hvad?
8. Var vi gode nok til at kommunikere sammen og strukturere planlægning af de forskellige
aktiviteter? Hvem gør hvad og hvornår?
9. Var grupperne for store/små?
10. Skulle man have taget mere hensyn til børnenes styrker og udfordringer? Hvordan,
Hvorfor?
11. Forældredeltagelse?
12
Dokumentation
Valg af dokumentations metoder:
Billeder.
Billeder af børnetegninger (af dem selv i originalstørrelser)
Dagsseddel.
Pædagogiske processer eller aktiviteter skal dokumenteres:
Evaluering:
1. Børn og voksne har vist glæde/ begejstring og spænding. De har glædet sig til, at se hvem der i
dag skulle i ”den varme stol”l. Børnene har brugt det positive der er blevet sagt om dem.
2. Delvist, der var mange børn i rundkredsen hver dag og nogle børn mistede lidt koncentrationen
– gejsten under forløbet.
3. Nej, alle var i ”den varme stol”.
4. Ja, alle udviste stort engagement specielt i starten.
5. Ja, gennem hele forløbet.
6. Ja, vi vidste, at der til hver dag var en, der stod for forløbet, mens resten af de voksne tog sig af
børnene. Vi lavede hver dag en lille bevægelses leg mellem børnene i ” den varme stol”.
7. At det var dejligt at få de gode ting at vide fra deres kammerater. At turde sige noget i en stor
gruppe. At vente på tur, både i stolen og på at sige noget, at række hånden op.
8. Vi kunne godt have planlagt lidt mere i detaljer, hvem der gør hvad, feks. Blive hos børnene når
de maler sig selv og hvem der er ved resten af gruppen.
9. Det var en stor gruppe som indimellem gav lidt uro, men for at få det bedste ud af processen
prioriterede vi at alle deltog sammen.
10. Vi kunne godt være bedre forberedt i forhold til de børn med særlige behov. At vi feks havde en
mere fast struktur for, hvor de skulle sidde og hvem af de voksne, der var tilknyttet.
11. Forældrene ”deltog” og var interesseret i processen. De læste om de gode ting der stod om både
deres eget barn og de andre. Vi afholdt også et informationsmøde omkring ”Fri for Mobberi”,
her deltog rigtig mange forældre og det gav anledning til god snak, om hvordan vi som voksne
er rollemodeller, og vigtigheden af at forældrene tager et medansvar.

TEMA 2
Sociale kompetencer
Strategiske mål
At sikre at børnene anerkendes og respekteres, og at de oplever at høre til.
At børnene oplever tryghed og tillid i deres relationer til både voksne og andre børn i et
dagtilbud uden mobning og drillerier, hvor ingen holdes udenfor.
At børnene inddrages og opmuntres til at være aktive deltagere i fællesskabet. At de lærer
at samarbejde med andre og deltager i de demokratiske beslutningsprocesser.
Sammenhæng
Ud af betragtninger og iagttagelser over længere tid, har personalet observeret et øget behov for at
arbejde med børnenes sociale relationer i f.eks. omgang med hinanden, deres omgangstone, deres
måde at håndtere venskaber, lege sammen og være afvisende i legen. Børnene skal have hjælp og
redskaber til at håndtere konflikter og aflæse kulturelle spilleregler. Der er indgroet en dårlig kultur
i omgang med hinanden. Denne kultur skal ændres og derfor har personalet ved
personaleweekenden i november fundet et fælles årsemne:
”Mig og de andre” som skal omfatte alle læreplanstemaet og som hovedemne i år med fokus på at
styrke børnenes sociale kompetencer.
Læringsmål
Sociale kompetencer udvikles i fællesskaber og gennem relationer til andre, f.eks. i venskaber,
grupper og kultur.
En væsentlig forudsætning for at de sociale kompetencer udvikles er, at barnet føler sig trygt,
bliver anerkendt, som den han/hun er og har tillid til børn og voksne i institutionen.
Vi vil arbejde for, at det enkelte barn får ligeværdige relationer med andre børn, at de kan give
udtryk for egne følelser og behov.
Barnet skal kunne leve sig ind i andres følelser, og vise og give omsorg for andre.
Tiltag
Metodeovervejelser:
- Projekt: ”Fri for Mobberi”
- Styrke fællesskab ved at lave mange fællesaktiviteter (også med forældrene)
- Forældre informationsmøde- inddrage forældre med dilemmakort og cases
- Trække en røde tråd igennem alle læreplanstemaer- styrke de sociale kompetencer
- ”Vækstmodel”/mind map metoden som anvendelse til alle personalemøder
- SMTTE model for alle hovedaktiviteter
- Handleplaner ved relevante aktiviteter, som er vigtige for udviklingen af det enkelte barn
- Tæt kontakt og brug af Rådgivningsteamet ved problemer
- Informere forældrene om muligheden for ”anonym rådgivning”, for at forældrene kan hente
hjælp udover vores samtaler og rådgivning
- Anvende metoder fra ICDP(International Childhood Development Programme) som
Haderslev kommune tilbyder som efteruddannelse. To pædagoger er på kursus i foråret
2012 og kan videreformidle den teoretiske og praktiske baggrund fra programmet.
Planlagt pædagogisk praksis:
- Bruge materialer fra ”Fri for Mobberi”- massage, sange, rytmer
- Personalet guider børnene i hvordan man kan løse konflikter ved at bruge billederne fra ”Fri for
13

Mobberi” kufferten og ved at tage anerkendende del i børnenes konflikt optrapning og løsning.
- Samling/rundkreds sammen med børnene, nogle gange stueopdelt, eller aldersopdelt.
- Lære nye sange for at styrke fællesskabet og for at kunne bruge dem i situationer(f.eks. Stop-
sangen fra ”Fri for Mobberi”.
- Læse i bøger, skabe små hyggelige oaser, hvor man udvikler nærkontakt og forståelse
- Styrke gode fællesskabs oplevelser, ved ture, leg, fester, faste traditioner og fællesaktiviteter
også med forældrene
- Efteruddanne personalet på ICDP kurser for at videreformidle den anerkendende og
relationsbaseret tilgang
- Bruge den ”varme stol” og kropssilhuetter med alle de positive ord som blev sagt til barnet
- Bruge elementer fra ICDP, f.eks. empatisk medoplevelse, empatisk identifikation, positive
tilbagemeldinger, m.m.
- Arbejde aldersopdelt og i små grupper for at tilgodese alle børn
- Arbejde med skolebørnene og hjælpe gruppen med deres samvær med hinanden.
- Skabe kontakt til skolen for skolebørnene, så at de kan lære de nye spilleregler og omgivelser
at kende.
- Hjælpe alle børn med at opbygge selvtillid og selvværd ved at styrke dem i deres udvikling og
sikre at de møder anerkendende og værdsættende personale.
- Arbejde med ”Børnemiljøvurdering” og interviewe børnene til projekterne.
- Bruge stuerne anderledes end hidtil, f.eks. storerummet til stille- og læserum, i stedet for pude-
og tumlerum.
Tegn på læring
¤ Når børnene smiler i omgang med hinanden
¤ Når der er god stemning og god kemi blandt børnene
¤ Når konflikterne bliver løst på en mere konstruktivt måde
¤ Når børnene viser mere omsorg for hinanden
¤ Når legen er inkluderende og ikke eksluderende
¤ Når forældrene beretter om glade børn, som kan melde fra og sige til i konfliktsituationer
¤ Når børnene stolt fortæller om deres silhuetter og de gode ting, som er blevet sagt
¤ Når børnene synger ”Jeg siger STOP”, når de kommer ud for en situation, hvor de vil melde fra
¤ Når personalet er anerkendende i deres iagttagelser og vejledning af børnene
Evaluering
Evalueringsplan:
Vi vil løbende evaluere ved de månedlige personalemøder for at se, om vi har nået målet og udført
små skridt i forhold til at ændre en indgroet kultur i huset.
Evalueringsspørgsmål (ud fra iagttagelser og fortællinger tages stilling til):
1. Har vi oplevet forandringer i børnenes omgangstone, samvær med hinanden og
konfliktløsning?
2. Har personalet kunne videreformidle elementer fra ICDP? Har alle medarbejdere fået et
indblik til metoderne?
3. Har vi set alle børn, lavet handleplan for de børn, som har et øget behov?
4. Har vi selv tænkt over vores relationer til børnene, og hvordan vi omgås alle?
5. Er vi gode forbilleder i omgang med hinanden?
6. Arbejder vi med metoderne for ”Fri for Mobberi”?
7. Har vi været forberedt nok?
8. Har vi inkluderet alle børnene i forløbet?
9. Viser alle voksne engagement og interesse for årsprojektet?
14

10. Gennemfører vi hovedemnet i alle læreplanstemaer?
11. Har vi været gode nok til at kommunikere sammen om forløbet?
12. Har vi taget børnenes syn med i betragtninger?
13. Har vi brugt elementer af Børnemiljøvurdering med ind i evalueringerne?
15
Dokumentation
Valg af dokumentations metoder:
- Billeder
- Cases
- Dagsedlerne- information til forældrene
- Forældrebrevene
- Forældreinfomødet
- Referater fra div. møder
- Hjemmesiden
Pædagogiske processer eller aktiviteter skal dokumenteres:
Evaluering:
TEMA 3
Natur og naturfænomener
Musikhygge i græsset.
Strategiske mål
At børnene udvikler respekt og forståelse for og oplever glæden ved at være i naturen

16
At børnene lærer naturen at kende med alle sanser og oplever den som kilde til viden og
rum for leg, oplevelse og udforskning
At børnene tilegner sig mange forskellige erfaringer med natur, naturfænomener og miljø
Sammenhæng
I april og maj måned arbejder vi med læreplanstemaet natur og naturfænomener. Børnene vil få
adgang til forskellige materialer og redskaber, hvor de får et kendskab til og oplevelser som gør
dem bevidste om naturens cyklus.
Vi vil i disse måneder lave forskellige aktiviteter, som har fokus på plantelivet. Aktiviteterne vil
foregå 2 - 3 gange ugentligt i tidsrummet ca. kl. 9.30 - 11.00.
Børnene er blevet inddelt i mindre grupper på tværs af alder og på tværs af stuerne.
Gruppe 1: Jesper, Isabella Jahns, Mario, Noah, Emil, Cecilie, Kristian og Lærke (Bamse) +
Susanne
Gruppe 2: Anton, Sophie, Bastian, Seier, Laura, Simon, Emma og Lærke (Trolde) + Karina
Gruppe 3: Frederik, Freja, Nikoline, Catharina, Lukas, Valentin og Liva + Lisbeth
Gruppe 4: Jeppe, Line, Sebastian, Signe, Regitze, Rasmus og Isabella Juhl + Henriette
Gruppe 5: Mette Marie, Karen, Elias, Lasse, Ludvig, William, Emilie og Silas + Kimie
Læringsmål
At børnene får kendskab til naturens cyklus med særlig fokus på plantelivet
Tiltag
Metodeovervejelser:
Bruge naturens materialer
Billedkunst
Planlagt pædagogisk praksis:
Vi vil så og plante kerner / toppe fra forskellige frugter og grøntsager (tomater, appelsiner
og kartofler).
Vi vil tage billeder af processen for at se, at det vokser.
Vi vil lave plancher med forskellige frugter og grøntsager - hvor stammer de fra, hvor
vokser de henne m.m.
Vi vil på ture ud af huset til både skov og strand hvor der kigges nærmere på plantelivet.
Tegn på læring
At børnene bliver bevidste om hvor tingene kommer fra, og de ikke bare kun kan købes hos
købmanden m.m.
At børnene oplever hvor maden kommer fra (frugter og grøntager), og at de kan begynde at
fortælle lidt om det.
At børnene viser interesse og nysgerrighed for forløbet.
At børnene får en forståelse for, hvad der er grøntsager og hvad der er frugter.
Evaluering
Evalueringsplan:
Vi evaluerer løbende i forløbet for at have mulighed for at ændre retningslinjer, strategier m.m.

(kvalificere processen)
Evalueringsspørgsmål (ud fra iagttagelser og fortællinger tages stilling til):
1. Hvilke succeser har vi haft i arbejdet?
2. Fik vi motiveret alle børn til at deltage aktivt?
3. Var der nogle børn der ikke ønskede at deltage? Hvorfor?
4. Viste børnene engagement og interesse for forløbet? Hvordan?
5. Viste vi voksne engagement og interesse for forløbet? Hvordan?
6. Var vi forberedte nok?
7. Lærte børnene noget af forløbet? Hvad?
8. Var vi gode nok til at planlægge hvilke dage, forløbene skulle foregå?
9. Var vi gode nok til at kommunikere sammen og strukturere planlægningen af de forskellige
aktiviteter? Hvem gør hvad og hvornår?
10. Fungerede det at børnene var opdelt på tværs af alder og på tværs af stuerne?
Hvorfor? / Hvorfor ikke?
11. Var grupperne for store eller for små?
12. Skulle man have taget mere hensyn til børnenes styrker og udfordringer?
Hvordan? Hvorfor?
17
Dokumentation
Valg af dokumentations metoder:
Billeder
Iagttagelser
Praksisfortællinger
Pædagogiske processer eller aktiviteter skal dokumenteres:
Evaluering:
1. Vi har bl.a. oplevet glæde, nysgerrighed, engagement hos børnene. Børnene har udstrålet stor
begejstring samt stolthed over at kunne gennemføre diverse opgaver.
2. Alle børn har deltaget aktivt på deres helt egen måde.
3. Nej, alle børn deltog efter deres eget behov.
4. Ja, børnene viste engagement og interesse for forløbet, og de var nysgerrige og stillede gode
spørgsmål.
5. Ja, de voksne har gjort en indsats for at få alle børn med, og vi voksne var interesserede og
engageret i det og udviste stor begejstring for diverse aktiviteter.
6. Der manglede en plan / oversigt over forløbet, hvad skulle der ske, hvem gjorde hvad og
hvornår. Vi skal også være opmærksom på at få orienteret forældrene i forhold til forløbet og
f.eks. under de forskellige aktiviteter.
7. Især de større børn har lært noget af forløbet - at man godt kan så ting på disse måder. De
mindre børn har fået en spændende oplevelse.

18
8. Som tidligere nævnt manglede vi at en lave plan, skrive i kalender hvornår / hvilke dage, der
skulle laves aktiviteter m.m. Denne gang havde vi koordineret aktiviteterne godt imellem de
voksne.
9. Ja, vi var gode til at kommunikere og strukturere planlægning.
10. Ja, det fungerede godt, at børnene var inddelt på tværs af stuerne - det gav mulighed for, at der
blev skabt andre legerelationer.
11. Grupperne var fine, antallet af børn var okay.
12. Det fungerede helt fint, og det var godt at børnene kunne gå til og fra, det var godt for de børn,
TEMA 4
der havde svært ved at koncentrere længere tid af gangen. Det var ikke så struktureret - fint for
de børn, som ikke rigtig kan fastholdes i en aktivitet.
Krop og bevægelse
Naturfysik hører også til naturfænomener.
Strategiske mål
At børnene oplever glæde ved, accept af og forståelse for deres egen krop og oplever
glæden ved at være i bevægelse.
At det i dagtilbuddet er muligt at styrke børnenes fysiske sundhed, blandt andet med fokus
på ernæring, hygiejne og bevægelse.
At børnene med alle sanser tilegner sig den fysiske, kulturelle og sociale omverden.
Sammenhæng
I Juni og august arbejder vi med læreplanstemaet ”Krop og bevægelse”. Vi vil i denne periode

have specielt fokus på at tilbyde børnene motoriske, kropslige og sanselig udfordringer gennem
forskellige lege, bevægelser, sanglege, sund/usund mad mm.
Vi vil i juni have fokus på bevægelse og OL discipliner. Børnene er inddelt i grupper
aldersmæssigt. Vi har aktiviteter ca. 3 gange om ugen i tidsrummet 9.30 til 11.00 med forskellige
aktiviteter og bevægelseslege/sanglege. I August er fokus på sundhed og kroppen. Her er børnene
også inddelt i mindre grupper aldersmæssigt. Aktiviteterne vil foregå 2-3 gange om ugen i
tidsrummet 9.30 – 11.00.
19
Læringsmål
At barnet oplever glæden ved at bevæge sig.
At børnene lærer om sundhed og personlig hygiejne.
Tiltag
Metodeovervejelser:
Vi vil bruge naturen og gymnastiksalen på skolen
Lave OL discipliner.
Billedkunst
Planlagt pædagogisk praksis:
I Juni måned er der ca. 3 gange om ugen planlagt bevægelse, som afsluttes med OL sidst i juni
hvor forældre inviteres til præmieoverrækkelse.
I august vil vi have besøg af sundhedsplejerske, tandplejen.
Vi vil smage på forskelligt mad (surt, sødt, salt)
Vi vil snakke og synge om kroppen, om hvad de forskellige dele hedder og bruges til.
Vi vil lærer børnene at vaske hænder, før vi spiser, efter toiletbesøg og at pudse næse.
Vi vil snakke om, hvad der er sund/usund mad, og hvorfor kroppen har brug for sund mad. Vi vil
sammen med børnene lave deres egen lille bog, de kan tage med hjem til forældrene som
inspiration til en sund madpakke.
Tegn på læring
OL:
At børnene bruger deres krop aktivt.
Får styr på koordination
Oplever glæde ved bevægelse/sangleg
Samarbejde – Holdteam
Stolthed ved egen præstation i gruppen
SUNDHED:
At børnene ved, hvad der er sundt/usundt og kan fortælle om det.
Bevidsthed om hvad kroppen har brug for – Hvorfor
Kender og kan benævne kropsdele
Kendskab til hygiejne, vaske hænder efter toiletbesøg
Synger sangene.
Evaluering

Evalueringsplan:
Vi evaluere løbende for at have mulighed for at ændre retningslinjer, strategier mm (kvalificere
processen)
Evalueringsspørgsmål (ud fra iagttagelser og fortællinger tages stilling til):
1. Hvilke succeser har vi haft i arbejdet?
2. Fik vi motiveret alle børn til at deltage?
3. Var der nogle børn der ikke ønskede at deltage? (Hvorfor)
4. Viste børnene engagement og interesse for forløbet? (Hvordan)
5. Viste vi voksne engagement og interesse for forløbet? (Hvordan)
6. Var vi forberedt nok?
7. Lærte børnene noget af forløbet? Hvad?
8. Var vi gode nok til at kommunikere sammen og strukturere planlægning af de forskellige
aktiviteter? Hvem gør hvad og hvornår?
9. Var grupperne for store/små?
10. Skulle man have taget mere hensyn til børnene styrker og udfordringer? Hvordan, Hvorfor?
11. Forældredeltagelse?
Dokumentation
Valg af dokumentations metoder:
Billeder, Dagssedler, Plancher, Iagttagelser.
Pædagogiske processer eller aktiviteter skal dokumenteres:
Evaluering:
Jeg er i målet. Vi kan godt tage to mere, drenge.
20

TEMA 5:
Sprog
Strategiske mål
At give børnene mulighed for at udvikle deres sprog gennem dagligdags aktiviteter
At udfordre børnene til sproglig kreativitet og til at udtrykke sig på mange forskellige
måder ved hjælp af forskellige kommunikationsmidler
At støtte og udvikle børns interesse for og nysgerrighed i forhold til tegn, symboler,
bogstaver og tal
Sammenhæng
Der vil være fokus på alle børn i oktober og november måned, men der vil være en særlig indsats
hos en udvalgt børnegruppe med udfordringer indenfor sprogforståelse og ordforråd.
Denne udvalgte børnegruppe får mulighed for at udvikle deres sprog gennem dagligdagens
aktiviteter samt via konkrete øvelser og opgaver i en mindre gruppe.
Forløbet vil primært foregå i formiddagstimer mellem kl. 9.00 - 11.00.
Der vil være ca. 4 - 5 børn med i forløbet i forskellige aldersgrupper.
21
Læringsmål
- At styrke sprogforståelse og ordforråd hos børnene
Tiltag
Metodeovervejelser:
- Sproggrupper
- Sprogvurdering
- Dialogisk læsning
- Biblioteket i huset
Planlagt pædagogisk praksis:
- At arbejde med højtlæsning (læse bøger, fortælle eventyr, genfortælling m.m.)
- At arbejde med begreber / benævnelser (farver, frugter, beklædningsdele m.m.)
- At sætte ord på tingene i hverdagen, f.eks. når der dækkes rullebord, dækkes bord, tages tøj af
og på m.m.
- At lege med ordene (rim og remser m.m.)
- At lege med vendespil, billedlotteri m.m.
- Vi opfordre forældrene til at læse med deres barn hver dag
- På næste generalforsamling vil vi fortælle om dialogisk læsning
Tegn på læring
- At børnene får indsigt i nye emner og virkeligheder, som kan relateres til barnets eget liv, egne
interesser og egne erfaringer
- At børnene får en forståelse for begrebsverdenen
- At børnene bruger de nye ord, de tilegner sig
- At børnene får en forståelse for spillereglerne, turtagning ved bl.a. diverse lege og spil

- At børnene leger med ordene
- At børnene ønsker at deltage aktivt og viser interesse i forløbet
- At forældrene forstår meningen med at læse for deres barn hver dag og at de begynder at læse
for barnet
Evaluering
Evalueringsplan:
Vi evaluerer løbende for at have mulighed for at ændre retningslinjer, strategier m.m. for at
kvalificere forløbet.
Evalueringsspørgsmål (ud fra iagttagelser og fortællinger tages stilling til):
- Hvilke succeser har vi set hos børnene?
- Fik vi motiveret alle børn til at deltage aktivt?
- Var der nogle børn, der havde svært ved det og hvorfor?
- Viste vi selv engagement og interesse for forløbet?
- Har vi set en udvikling hos børnene? Hvordan?
- Var forældrene engageret? Hvorfor? / Hvorfor ikke?
Dokumentation
Valg af dokumentations metoder:
- Iagttagelser
- Praksisfortællinger
- Billeder
Pædagogiske processer eller aktiviteter skal dokumenteres:
Evaluering:
22

Tema 6
Fødselsdagskagedame
Kulturelle udtryksformer og værdier
Strategiske mål
At børnene får mulighed for at møde og afprøve sig selv i forhold til et bredt spekter af
kulturelle udtryksformer
At børnene har adgang til materialer, redskaber og moderne medier, som kan give
oplevelser og bidrage til børns skabende kulturelle aktiviteter
At børn får lejlighed til at deltage i og få viden om kultur, kulturhistorie, traditioner og
kunstneriske tilbud
Sammenhæng
Hele året igennem har vi forskellige faste traditioner og kulturelle begivenheder, f.eks. fødselsdage,
bedsteforældredag, sommerfest, høsttraditioner, luciaoptog, julegudstjeneste og meget mere.
Børnene skal kunne forstå(alderssvarende) traditionerne, hvorfor vi værner om dem, og hvordan vi
fejrer årets højtider.
I november og december vil vi, ud over årets fokus på årstidernes skiften og traditionelle højtider,
opleve hyggen med at lave gaver og fejre jultraditionerne i huset.
Læringsmål
At børnene opnår en viden og forståelse for den danske kultur, historie og samfund.
Vi er en musik- og naturbørnehave og det prioriterer forældregruppen højt. Musikken er en vigtig
23

kulturel udtryksform, som giver os mulighed for at introducere en kreativitet i dagligdagen, hvor
der igennem vi kan undtrykke os igennem sange, rytmer, nye og gamle danske sanglege,
bevægelsesleg og musikeventyr.
Derudover skal børnene opleve årstidens skiften og bruge sanserne til at fornemme
forskellighederne fra årstiderne.
Tiltag
Metodeovervejelser:
- Inddrage børnene i forberedelse til gudstjenester og andre andre traditionelle højtider
- Synge sange til årstiderne og højtider
- Bruge bøger fra biblioteket til temaerne
- Lade børnene bruge forskellige sanser for at forbinde gode oplevelser med traditioner og
årstider. f.eks. bage småkager til jul, pynter op til fastelavn, smage fastelavnsboller, kløben
eller hveder, mærke sne i vinteren, regn i regntiderne, sol i sommeren,
- Inddrager elementer fra læreplansemnet”Sociale kompetencer” ind i dette læreplanstema.
- Være opmærksom på andre kulturer og skabe plads til dem.
Planlagt pædagogisk praksis:
- Vinteroplevelser i januar
- Fastelavn i februar
- Påske i foråret, inkl. Påskegudstjeneste, påskebrunch
- Opleve foråret med sange og lege
- Bedsteforældredag i maj
- Morsdag med gaver til mor
- Farsdag med gaver til far
- Sommerfest i juni
- St. Hans bål med børnene i juni
- Sommer i juli og august med oplevelser med varme og sol, sange og lege
- Forældreaktionsdag og - fest i september
- Høstfest/gudstjeneste i oktober
- Opleve efteråret med sange og lege
- Lave gaver og evt. fejre lysfest i november
- Fejre jul med brunch, luciaoptog, gudstjeneste, nissehistorier m.m. i december
- Opleve vinteren med sange og lege
- Finde nye traditioner og samle ideer til at indføre nyt sammen med børnene. Bruge
”Børnemiljøvurdering ” til at efterspørge børnenes ønsker og behov.
- Formidle viden aldersopdelt for at tilgodese alle børne vidensstand og vidensbehov.
-
Tegn på læring
¤ Når børn taler om traditioner og genkender ritualerne
¤ Når børnene oplever glæden ved at synge sange år efter år, som handler om kulturelle traditioner
og højtider
¤ Når børnene spørger efter lege, som passer til det kulturelle emne.
¤ Når børnene oplever glæden hos de voksne, som gerne vil viderebringe traditionerne
¤ Når børnene får en forståelse for årstidens skiften og traditionerne.
Evaluering
Evalueringsplan:
Vi vil evaluere løbende for at have mullighed for at ændre retningslinjer, strategier,m.m. for at
kvalificere forløbet.
24

Evalueringsspørgsmål (ud fra iagttagelser og fortællinger tages stilling til):
- Har børnene fulgt med i traditionerne?
- Spørger børnene til traditioner?
- Er vi forberedt og opmærksom nok til at besvare spørgsmålene?
- Har de voksne vist engagement ved de forskellige projekter?
- Har vi været god til at opdele børnene i deres gruppe og alder?
- Har vi nået vores mål?
- Har vi involveret forældrene og bedsteforældrene nok?
- Har vi tilgodeset andre kulturer?
Dokumentation
Valg af dokumentations metoder:
- Video
- Billeder
- Logbog
- Dagsedlerne
- Informationstavler
- Avisen
- Hjemmesiden
25
Pædagogiske processer eller aktiviteter skal dokumenteres:
Evaluering i vilkårlig rækkefølge:
- Vi har sunget sange og oplevet sneen. Det var nogle gode uger.
- Fastelavns fest gik fint. Godt med aldersopdeling ved tøndeslagning. Godt med et lille program for
dagen..
- God påskegudstjeneste med præsten. Skolebørnene har samarbejdet med skolen for at lave en fernisering
i kirken. Vi kom lidt for sent i gang med samarbejde med skolen og præsten. Men det blev en god
gudstjeneste, måske kan alle børn inddrages næste år.
- Gode oplevelser med naturen og at alt spirer i foråret.
- Bedsteforældredagen var super god og vellykket. Bedsteforældrene og børnene tog godt imod det nye
initiativ og alle havde blomster med som siden denne dag pynter i farverige krukker rundt om huset.

26
Nu bliver heksen om lidt brændt af.
Vi har valgt at sætte fokus på ”Børn med særlige behov” under et eget
skema:
Social inklusion
Strategiske mål
At skabe anerkendende, differentierede fællesskaber og læringsmiljøer.
At sikre alle børn indgår i et betydningsfuldt fællesskab og et udviklende læringsmiljø.
At styrke samarbejdet mellem almenpædagog og støttepædagog for at udvikle nye
handlekompetencer på det pædagogiske område.

Sammenhæng
Personalet vil skabe en god basis for at alle børn kan inkluderes i de sociale miljøer.
To pædagoger er uddannet ICDP pædagoger og kan videreformidle deres viden og erfaring.
Læringsmål
Børnene skal kunne føle sig tryg og blivde udvikler sig efter deres behov og rammer.
Tiltag
Metodeovervejelser:
At skabe ro og struktur omkring børnene.
Udarbejde handleplaner for de børn med særlig behov
Godt forældresamarbejde
Planlagt pædagogisk praksis:
- Arbejde med f.eks. piktogrammer
- Lave handleplaner for det enkelte barn i samarbejde med rådgivningstemet, eller de
tilknyttede psykolger, fysioterapeuter eller sprogterapeuter
- Månedsplan
- Ugeplan
- Skabe ro og stabilitet omkring børnene
- Gennemføre en struktureret hverdag
- Informere familien og barnet om ændringer
- Tæt samarbejde med forældrene og samarbejdspartnere
- Efteruddanne personalet ved behov
Tegn på læring
¤ Når børnene er glad og har venner
¤ Når forældrene kommer til os med deres meninger, holdninger, ros og ris.
¤ Når børnene er inkluderet og en vigtig og respekteret del af børnegruppen
¤ Når alle børn oplever et fællesskab
¤ Når personalet kan ”rumme” alle børn på lige fod
Evaluering
Evalueringsplan:
Vi evaluerer løbende for at have mulighed for at ændre målene, strategier og mere, for at
kvalificere forløbet.
Evalueringsspørgsmål (ud fra iagttagelser og fortællinger tages stilling til):
1. Har vi tilgodeset alle børn, også dem med særlig behov?
2. Har vi tilrettelagt vores aktiviter, sådan at alle kan være med?
3. Har vi givet plads til de børn, som hellere foretrækker andet leg eller andre udfordringer?
4. Har alle medarbejdere følt sig parat til opgaven og hvis ikke, har vi igangset
efteruddannelse?
5. Har det ICDP uddannet personale videregivet løbende relevante redskaber og sparring til de
andre medarbejdere?
6. Har vi inddraget forældrene godt nok i alle facetter af projekterne?
7. Har vi god forældrekontakt?
8. Har alle medarbejdere udviklet et god forhold til børnene? Og hvis ikke, hvad skal der til.,
27

at alle børn bliver mødt anerkendende?
Dokumentation
Valg af dokumentations metoder:
- Handleplaner
- Billeder
- Sjove historier i bøger, som tilhører barnet
- Fortælle forældrene om de gode ting som er sket i løbet af dagen
- Logbog
Pædagogiske processer eller aktiviteter skal dokumenteres:
Evaluering:
Siger farvel til de ”store”.
Dokumentation ved alle læreplanstemaer:
28
Vi vil dokumentere vores projekter og aktiviteter ved hjælp af:
¤ Kontakt til forældrene- personalet har skabt en god og tillidsfuld kontakt til forældrene. Resultater er
gode forældresamtaler og gode ”garderobesnak”.
¤ Bestyrelsen har i maj/juni 2012 gennemført en trivselsundersøgelse. Resultaterne bliver brugt til at
udarbejde nye principper, værdier, visioner og måske ændre rutiner.
¤ Dagsedlerne- foran begge stuer med aktuelle informationer hver dag. Det giver forældrene mulighed
at følge med i børnenes hverdag, og de kan spørge medarbejderen direkte om projekterne.

29
¤ Billeder- vi tager mange billeder, som bliver printet ud og hængt op, og desuden lagt på
hjemmesiden, som er tilgængeligt for alle interesserede.
¤ Video- vi filmer situationer for at videreudvikle os (f.eks. under ICDP uddannelsen), for at
dokumentere et projekt, f.eks. en musical og mere.
¤ Informationstavler- hver stue har en informationstavle og derudover har vi tre fælles tavler i
garderoben og indgangspartiet. Her hænger relevante og aktuelle opslag og billeder tilgængelig for
forældre og besøgende.
¤ Børnemiljøundersøgelse- vi vil arbejde forstærket med børneinterviews og bruge dem ved indretning
af stuerne, planlægning og gennemførelse af projekter og ved at evaluere aktiviteter.
¤ Hjemmeside- vi har en hjemmeside, som er til at se, men ikke til at bruge aktivt fra forældrene.
Bestyrelsen og lederen arbejder på at få en ny forældreintra- hjemmeside. Hjemmesiden bliver
opdateret løbende med billeder og mangler at blive opdateret med tekst og informationer til forældrene
og besøgende.
¤ Dagspressen- vi forsøger at få artikler og billeder fra vores aktiviteter regelmæssigt i de lokale aviser.
¤ ”Sognenyt”- sognets blad udkommer 4 gange årligt og også her kan der sættes annoncer og artikler
ind. Artiklerne er ikke gratis.
¤ ”Os og ungerne” er vores egen avis, som en aktiv redaktionsgruppe af forældre, udgiver hver anden
måned. Avisen er fyldt med spændende indslag fra både forældre, børnene og personale.
Litteraturliste:
Margrethe Öhmann: ” Må jeg være med?- relationsarbejde i daginstitutionen.” 2011, Gyldendals
bogklubber, KBH.
Karsten Hundinge: ” Relationsarbejde i børnehaven og skole.” 2001, Dafolo, KBH.
Bente Lynge: Anerkendende pædagogik”. 2007, Dansk psykologisk forlag,KBH.
Lis Møller: Anerkendelse i praksis- om udviklingsstøttende relationer.” 2008, Akademisk forlag, KBH.

Peter Østergaard Andersen m.fl.: ” Læreplaner i børnehaven”.2004, Kroghs Forlag Vejle
Kjeld Fredens m-f.: Liv og læring- i pædagogiske kontekster.” 1999,Pædagogisk bogklub,KBH.
30
Forældrebestyrelsen er blevet informeret og inddraget i arbejde om læreplanerne i marts
- juni 2012.
Personalegruppen er blevet inddraget i arbejde med læreplanerne fra nov. 2011. de
færdige læreplaner blev godkendt fra personalet i juni 2012.