Akademiet - Akademiraadet

Udflugterne har alle været udfordrende, berigende og på de efterfølgende
møder bevist sin berettigelse, ved at skabe en fælles bevidsthed
for aktuelle områder i samtidskunsten og -arkitekturen.
Samtidskunsten i Kunstnersamfundet
Et andet gennemgående tema i Juryen har været diskussionen om
yngre kunstneres interesse for Kunstnersamfundet. Det stod os
hurtigt klart, at den nuværende inddeling i de tre grupper, arkitekter,
billedhuggere og malere, er alt for stram og upræcis for de
mange kunstnere, som arbejder med samtidens udtryk. Hvordan
skærper vi den faglige diskussion, gruppeidentifikation og tilhørsforhold,
når medlemmerne frit kan vælge den ene eller den anden
sektion? Hvordan tiltrækker vi potentielle yngre samtidskunstnere,
som udgør det store potentiale for Kunstnersamfundets
fortsatte arbejde? Hvordan formidler vi diskussioner om samtidskunsten,
så den når ud til potentielle nye kandidater til Kunstnersamfundet?
Vi fandt ud af, at der var en forholdsvis stor gruppe af kunstnere,
som arbejder med nye medier, og som faldt uden for enhver
kategorisering. Diskussionen endte med, at vi i samarbejde med
Akademiraadet lavede en udvidet skærpelse af optagelseskriterierne,
således at video- og nye mediekunstnere opfordres til optagelse
i Billedhuggersektionen, mens foto opfordres til optagelse i
malersektionen.
I mellemtiden blev det os klart, at der er en stor mængde af
kunstnere, som arbejder med video og nye medier, der af forskellige
årsager ikke ansøger Kunstnersamfundet. Det stod os også
klart, at den almene viden om nye medier i den samlede Jury ikke
var fyldestgørende. Det var nødvendigt at sende et signal til miljøet
om, at Juryen tog optagelse af nye medier alvorligt. Der blev
således tilrettelagt et grundigt fagligt opdrag af videokunstner
Jeannette Land Skou og mediekunstner Mogens Jacobsen til videokunst
og ny mediekunst, som efterhånden er et stort område i
samtidskunstscenen. Det er en metode, vi meget gerne anbefaler
til den kommende Jury.
Jette Gejl Kristensen
Sektionsopdelingen
Kunstnersamfundets klassiske tredeling i arkitekter, billedhuggere
og malere dukker jævnligt op som et debatemne.
Det kan virke som en forældet opdeling i dag,
fordi så mange nye kunstarter er kommet til. Akademiraadets
holdning er, at det giver mening at holde fast i
tredelingen, fordi tredelingen gør det muligt at varetage
alle Raadets opgaver på mest hensigtsmæssig vis.
På et møde i Kunstnersamfundet den 12. januar 2005 blev strukturen
i Kunstnersamfundet drøftet. Der blev fremsat synspunkter
om, at det var utidssvarende at opretholde de tre sektioner i
Kunstnersamfundet, da det kan være vanskeligt for kunstnerne at
forholde sig til en placering i enten billedhuggersektionen eller i
malersektionen. Synspunkter om, at det ville være forkert at ændre
den nuværende opdeling blev dog også fremsat. Raadet har i 2006
efter en længere arbejdsproces udarbejdet et notat om sektionsopdelingen.
Notatet kan læses i sin fulde længde på hjemmesiden.
Raadets notat om sektionsopdelingen
Notatet understreger, at Raadets opgave som statens rådgiver i
kunstneriske spørgsmål bedst bliver opfyldt med den traditionelle
tredeling. Raadet har derfor prioriteret sammenhængskraften
og dynamikken i tredelingen frem for muligheden for endnu en
fragmentering af Akademiet i yderligere sektioner. Akademiets og
Akademiraadets opdeling i tre sektioner er et uvurderligt redskab
i forhold til at håndtere Raadets komplekse faglige spørgsmål
og i forhold til at afbalancere faggruppernes eksterne og interne
uenighed, idet alle tre sektioner skal høres, og den simple polarisering
mellem to parter nuanceres og reduceres.
I notatet beskrives det som en tidstypisk tendens, at man lægger
vægt på individualisering, og at det giver problemer i forhold
til identifikation med institutioner og fællesskaber. Akademi raa-
76 akademiets beretning 2004-2007
juryen og kunstnersamfundet
77