Akademiet - Akademiraadet

Øivind Nygård, billedhugger og formand for Fagudvalget for
Billedkunst under Kunstrådet, redegjorde for sin kritik af Kunstrådet
og kommenterer organisations potentiale.
Anette Østerby, mag. art. og leder af Billedkunstcentret i Kunststyrelsen,
fremlagde sit syn på Kunststyrelsens Billedkunstcenters
muligheder for at støtte dansk kunst på en optimal måde.
Ole Thyssen, professor, dr.phil., leverede et indlæg om frihedsbegrebet
– med fokus på den kunstneriske frihed.
Agnete Dorph Stjernfelt, presse og kommunikationschef i Det
Danske Filminstitut, havde et indlæg om, hvordan koordinering
af kunsten, konsulentordningen og formidlingsindsatsen har givet
dansk film succes.
Annette Harboe Flensburg, maler og medlem af Statens Kunstfonds
indkøbs- og legatudvalg, kommenterede Statens Kunstfonds
position i den nye struktur.
Anders Kold, inspektør på Louisiana, formand for Kunstrådets
internationale billedkunstudvalg, fortalte om det internationale
arbejde med dansk kunst i udlandet.
Dorte Jelstrup, billedkunstner, filosof og medlem af Fagudvalg
for Billedkunst under Kunstrådet, redegjorde for begrundelsen for
kunststøtten og for hvilke muligheder, der ligger i Kunstrådet.
Jørn Langsted, professor i dramaturgi og leder af Kulturpolitisk
Forskningscenter i Århus på Aarhus Universitet, talte om kulturpolitikkens
udvikling i Danmark siden Kunstfondens oprettelse
og så på, om armslængdeprincippet anfægtedes i disse år.
Kulturordførere for de politiske partier fremlagde visioner for,
hvordan man gennem Kunstrådet og Kunstrådets udvalg kommer
til at arbejde bedre sammen om at fremme de fælles mål for billedkunsten
i Danmark og udlandet.
Konference om arkitektur
Den 10. februar 2006 holdt Akademiraadet en konference med
temaet: »Hvordan fremmer vi arkitekturen som kunstart?« Målet
var at argumentere for en statslig arkitekturpolitik og opfordre til
nedsættelsen af et udvalg, der kunne udarbejde et udkast til en betænkning
om arkitektur.
Invitationen gav følgende beskrivelse: »Vi har spurgt os selv,
om arkitektur stadig kan kaldes en kunstart, når man ser på de
vilkår arkitekturproduktionen bydes, hvor fagets udvikling i stigende
grad tegnes af markedsmekanismerne.«
Konferencen var rettet mod arkitekter, politikere og ministeriets
embedsmænd og målet var at sætte direkte fokus på arkitekturen
som kunstart og kommunikation. Følgende spørgsmål blev
belyst: Hvorfor er formidlingen af arkitektur nærmest fraværende
i en moderne velfærdsstat som den danske? Hvad gør vi for at stimulere
og sikre at den kunstneriske og visionære del af arkitekturen
er i samfundsmæssig fokus? Er arkitekturens kunstneriske
potentiale og innovative karakter fuldt udnyttet i byggeindustrien?
Hvorfor mangler vi en arkitekturpolitik i Danmark?
Tre hovedtemaer tegnede konferencen: Arkitekturens formidling,
arkitekturens værksteder og produktion og arkitekturens
muligheder. Carsten Hoff var ordstyrer.
Oplægsholdere
Kristine Jensen med overskriften: »Hvorfor en arkitekturlov?«
Kent Martinussen talte om »Arkitekturen i et nyt lys«. Christoffer
Harlang om »Arkitektur en kunstart«. Karsten Ifversen om »Formidling
af arkitektur i dagspressen«.
En række arkitekter gav »rapport fra arkitekturens værksted«:
Kim Herforth Nielsen, Dorte Mandrup-Poulsen, Anders Abraham,
Morten Holm. Lars Odd Blaaberg supplerede med »entreprenørens
vinkel«. Jan Christiansen gav »stadsarkitektens kommentarer«.
Brian Mikkelsen meldte afbud til konferencen, men departementschef
Karoline Prien Kjeldsen holdt hans oplæg med titlen
»ministerens planer«. Lars Gemzøe berettede om »Barcelona-modellen«.
Opfølgningen på konferencen
Som opfølgning på konferencen udarbejdede Akademiraadet en
række synspunkter om, hvad en arkitekturlov bør indeholde:
Staten har i sin funktion som bygherre muligheder for at fremme
arkitekturen som kunstart. Raadet nævner, at staten kan praktisere
konkurrenceformer, der prioriterer arkitektonisk kvalitet.
48 akademiets beretning 2004-2007
akademiraadet
49