Akademiet - Akademiraadet

nye linje er at forsøge at genaktualisere Akademiraadets arbejde
og rolle i samfundet og over for Kulturministeriet.
En udvikling af Raadets funktion har været at vægte den udadrettede
og offensive rolle i langt højere grad. Akademiraadet har
sigtet på at introducere problemstillinger og inspirere politikerne
og borgere ved at delagtiggøre dem i kunst- og arkitekturpolitiske
refleksioner over kunstens og arkitekturens stilling og funktion i
samfundet. Hvad er kunstens og arkitekturens rolle i samfundet,
hvordan er den i forhold til brugerne, i forhold til politikerne, i forhold
til museerne, byrummene eller det landskabelige rum.
Akademiraadet har i sigtelinjerne lagt vægt på denne udvikling
af Raadets funktion – på at komme med flere indspark i samfundsdebatten,
for dermed at introducere nye ideer, og for at inspirere
politikere og brugere af kunstens og arkitekturens tilbud
til at gå i engageret dialog. Kanalerne til at komme med bidrag til
debatten er defineret i sigtelinjerne: Debatindlæg, lobbyvirksomhed,
direkte henvendelser til myndigheder, konferencer og høringer.
Raadet har endvidere sigtet på at opprioritere større, principielle
sager frem for mindre og specifikke.
Endelig vil Raadet fremover involvere flere af Akademiets medlemmer
– gerne yngre, af hensyn til fremtiden – og medlemmer af
Kunstnersamfundet, der har lyst til at deltage i gennemførelsen af
konferencerne og de andre udadrettede projekter.
Konferencer
Akademiraadet sigtede på at afholde tre konferencer og Raadet
planlagde desuden at oprette et udvalg, der skulle tage stilling til
dele af problemerne om det »Åbne Land« efter strukturreformen.
Både konferencerne og memorandummet »Landskabssyn og
planreform« er omtalt her i beretningen.
Akademiraadet har i beretningens periode holdt to
konferencer. Først en om armslængdeprincippet:
»Hvordan står det til med den kunstneriske frihed?« og
siden én om behovet for en arkitekturlov med titlen:
»Hvordan fremmer vi arkitekturen som kunstart?«
Konferencen om kunstnerisk frihed
Akademiraadet holdt den 9. september 2005 en konference, hvor
man ville se nærmere på armslængdeprincippets vilkår og betydning
for kunststøtteordningerne. Konferencen havde titlen:
»Hvordan står det til med den kunstneriske frihed?« Samtidig så
man på Kunststyrelsen, og især billedkunsten i Kunststyrelsen,
oven på Kunstrådets vanskelige og hektiske start og Kunstfondens
ændrede situation.
Konferencen forsøgte at kaste lys over de nye arbejdsgange og
rollefordelingen mellem Kunstråd, Fagudvalg, Kunststyrelsen og
Statens Kunstfond. Målet var at gøre Kunstrådet mere gennemsigtigt
og samtidig afklare, om armslængdeprincippet blev anfægtet
i konstruktionen. Konferencen blev holdt i Festsalen på Charlottenborg
i København.
Allan de Waal var ordstyrer, og Kulturminister Brian Mikkelsen
indledte konferencen.
Oplægsholderne
Hans Carl Madsen, cand.scient.pol og fuldmægtig i Københavns
Kommunes Kultur- og Fritidsforvaltning, diskuterede armslængdeprincippet
og organiseringen af kunststøtten set fra statskundskabens
perspektiv.
Poul Bache, direktør i Kunststyrelsen, redegjorde for Kunststyrelsens
opbygning og intentionerne med den.
46 akademiets beretning 2004-2007
akademiraadet
47
Konferencer