Akademiet - Akademiraadet

(senere Kunstrådet) skulle nu være rådgivende på et område, vi
indtil da havde været mere eller mindre enerådende på.
Spørgsmål om Raadets fremtidige funktion herunder vision
og mål samt Raadets betydning for samfundet trængte sig på.
Hvordan kunne vi synliggøre den indflydelse, Akademiraadet søger
at gøre gældende for at fremme kunsten og det æstetiske felt?
Hvordan kunne vi styrke billedet af Akademiraadet, så det omfattende
stykke arbejde, der bliver gjort, bliver det, der tegner Akademiraadets
arbejde og ikke billedet af tilbagelænede smagsdommere.
Det omfattende arbejde rummer blandt andet: udpegelser
til råd, nævn og bestyrelser, medaljeuddelinger, udarbejdelser af
høringssvar i forbindelse med lovgivning og andet, kommentering
af lokalplaner og offentlige byggesager.
Ønsket om fornyelse
Det Akademiraad, der trådte til i 2004 med mig som formand, ønskede
fornyelse og gik derfor straks i gang med at udarbejde visioner
og mål, »sigtelinier«, for Raadets kommende arbejde. Konferencerne,
som også omtales i det følgende, var ligeledes et af flere
redskaber, der skulle sætte Akademiraadet på den nye dagsorden.
De udvalgte sager i dette afsnit illustrerer, hvordan Raadets
arbejde går i dialog med samfundet. Raadet forsøger at påvirke
beslutninger, så den æstetiske dimension bliver tilgodeset i landskabelige
og bymæssige rum. Raadet forsøger også at påvirke det
lovgivningsmæssige område, så æstetiske vinkler bliver et grundlag
allerede i planlægningen af nye projekter.
Elisabeth Toubro
I januar 2005 vedtog Raadet »Sigtelinjer for Akademiraadet«.
Det har ligget Akademiraadet på sinde at finde en
model til en mo der nisering af Raadet og at gøre Raa det
mere synligt i den offent lige debat. Raadet har også tilstræbt,
at flere yng re kunstnere blev involveret i arbejdet.
Akademiraadet står til rådighed for ministerier, styrelser, stiftsøvrigheder
mv. i kunstneriske spørgsmål, og som sparringspartner
for offentligheden som sådan. Denne tekst beskriver sigtelinjerne,
der kan læses i deres fulde form på Akademiraadets hjemmeside.
Raadets tværfaglige sammensætning
Sigtelinjerne tager udgangspunkt i, at fordelen ved Raadets bredt
sammensatte »treenighed« og den lange historiske samhørighed
er, at medlemmerne tilsammen favner kunst- og arkitekturhistoriens
udvikling. Raadets medlemmer forholder sig alle til plasticitet,
materialitet, farve og skalaforhold strækkende sig fra den
skala, der udfolder sig minimalt på lærredet til landskabets store
skala. Det indebærer en indsigt i den kunst- og arkitekturhistoriske
udviklings kriser og resultater, som Raadet har pligt til at give
videre i en reflekteret form.
I kraft af den tværfaglige sammensætning fungerer Raadet
som et samlingspunkt for debatten af divergerende meninger om,
hvad kunstnerisk og arkitektonisk, landskabelig og bymæssig
kvalitet er. Raadet deltager i den løbende debat om kunstens og
arkitekturens stilling og funktion i samfundet.
To hovedlinjer i Raadets arbejde
De to hovedlinjer i Raadets arbejde er: sagsbehandling og at fungere
som fagligt forum. I forhold til sagsbehandlingen er Raadet
primært statens rådgiver, men rejser også mange sager selv. Den
44 akademiets beretning 2004-2007
akademiraadet
45
Sigtelinjer