Akademiet - Akademiraadet

Kirsten Justesen
billedhuggeren kirsten justesen er i 2005 tilkendt Thorvaldsen
Medaillen med følgende motivering: skulptur ii (papkassen
fra tresserne), lunch (indkøbsvognen fra halvfjerdserne),
og rygskriver (fra firserne) brænder gennem tiden og står endnu
frisk på nethinden. Det er uforglemmelige udsagn, humoristiske,
fotografisk træfsikre – ikoner.
Kirsten Justesens udgangspunkt er klassisk, en billedhuggers
arbejde med kroppen og soklen. Kroppen er Justesens egen krop,
et skulpturelt objekt; hun er den, der ser, og den der bliver set. Soklen
foranderlig; en papkasse, en rullende indkøbsvogn, en isflage.
Billedhugger, installationskunstner, scenograf og meget mere.
I 1987 draperede Justesen citrongul silke over Willumsens store
relief, troløst draperi, draperi – ja, troløst – nej, for handlingen
lå i tråd med Willumsens eget brug af draperi, et redskab
til at understrege en figurs vægt og bevægelse, indhylning som
afsløring, hvor det der ikke kan ses, paradoksalt kommer til syne
netop ved at blive tildækket. Sidste år så og genså vi Justesens
membran 1-11 på clinch på Statens Museum for Kunst, hvor
billedhuggerens krop var dækket af latexdug.
Body-art; Justesen forener det formelle og det poetiske greb
med håndfast humor. For denne indsats hædres Kirsten Justesen
med Thorvaldsen Medaillen.
maleren jørgen rømer er i 2006 tilkendt Thorvaldsen Medaillen
med følgende motivering: Jørgen Rømer startede som grafiker
– altid eksperimenterende med en næsten alkymistisk måde
at arbejde med syren på. Der blev ætset, skrabet og afdækket,
lange processer kunne spores i trykket, en rig kolorit med utallige
gradueringer i det sort/hvide blev resultatet.
Senere gik han over til at arbejde med tegning og akvarel. Original,
stilfærdig og lavmælt arbejder han med stor følsomhed, aldrig
overfladisk eller påvirket af tidens mode.
Det er dramatiske arbejder, der blander psykiske improvisationer
med mere eller mindre tydelige motivtilskyndelser, billeder
hvis kunstneriske virkningskraft står i grel modsætning til deres
ydre uanselighed, men med stor stoflighed og forfinet behandling
af de billedkunstneriske udtryksmidler.
Han trænger ind, hvor man fornemmer kunstens inderste væsen,
hvert billede har sin historie, de er koncentrerede og indtrængende,
en måde at overleve på.
Jørgen Rømers kunst kan være sort og opmuntrende på samme
tid, en mørk stemning af forgængelighed kan slå over i humor
og ironi. Udgangspunktet er som regel noget set, marsklandskabet,
en konkylie, et kranie, små detaljer af større helheder, det er
ikke en afbildning af virkeligheden, men en søgen bag om tingenes
overflade, et forsøg på at fange det flygtige, sindslige dybdeboringer
ud fra fragmenterede virkelighedsbilleder.
For denne helt unikke kunstneriske indsats hædres Jørgen
Rømer med Thorvaldsen Medaillen
32 akademiets beretning 2004-2007
akademiet
33