Billedkunst

stedet, og eleverne får mulighed for at vælge forskellige
billedformer til deres formidling.
Der kan udformes en folder med billeder, farveprøver,
tekst, der redegør for karakteristika ved det valgte sted.
Der kan udformes et digitalt billede (en montage skabt af
billeder lag på lag eller ved at sammenklippe billeder),
hvor de to elever i gruppen selv indgår i billedet, så de
relaterer sig selv til fænomenet “Byliv”, eller der kan
udformes et billedforløb (animation eller video på max.
5 sek.).
Eller eleverne kan vælge at bearbejde de indsamlede tegn
på en sådan måde, at de bevidst arbejder med de forskellige
tegns flertydighed. I hvilke andre sammenhænge kan
tegnene bruges? Hvad sker der, hvis konteksten ændres?
Livstegn – et puslespil: Et eksempel på, hvorledes eleverne
kan arbejde med tegn
Livstegn kan betyde tegn på liv. Man giver livstegn fra
sig, sætter spor i livet osv. Eleverne finder selv på flere
betydninger. Opgaven kan evt. formuleres som: “Sæt
tegn på dit liv” – Hvem er du, og hvad vil du gerne huskes
for?
Eleverne fik hver en puslespilsbrik og skulle på hver deres
brik ved hjælp af maleri, foto og collage lave deres personlige
udtryk om dem selv. Det kom der mange spændende
og unikke puslebrikker ud af. Samlet til et stort
puslespil blev det 9.-klassernes aftryk – deres fælles Livstegn.
Det samlede puslespil blev udstillet på skolen, og mange
kiggede og nikkede genkendende: Nå – ja, ham kan jeg
da godt huske, var han ikke ret god til fodbold??? Eller var
det ikke hende, der sang så godt??
“Sæt tegn på dit liv”. Foto: Lykke Andersen.
Materialer
2 stk. mm MDF-plade 122 x 2 cm
Stiksav, lim, maling, oliekridtfarver, ugeblade, aviser,
billeder, eleverne henter fra internettet, glimmer,
spejle, limlak
Man kan også lave brikkerne i masonit eller tykt stift pap.
Fremgangsmåde
Læreren har tegnet puslespillet op hen over de to MDFplader.
Saver brikkerne 1 cm inden for den streg, som angiver
puslebrikken.
Eleverne vælger deres brik.
Brikken er markeret med en pil, som viser, hvad som er
opad og forside.
Eleverne gør sig overvejelser over, hvad de gerne vil
huskes for, hvad andre kender mig for, hvad er jeg god
til, hvad kan jeg li’ af alle mulige forskellige ting, hvad
betyder noget for mig, hvad er min drøm.
De tegner og maler selv.
Finder billeder i blade og på nettet.
Kanterne på brikkerne får en ens kant – dygtige elever
kan lave det på alle brikkerne, eller læreren gør det.
Brikkerne monteres på to andre MDF-plader med ca.
1 cm’s afstand mellem brikkerne.
Pladen har fået en farve.
Brikkerne sættes fast med søm.
Der monteres en ramme.
Oneness: Et eksempel på, hvorledes eleverne kan gå i dialog med et
samtidskunstværk
På Aros, Århus Kunstmuseum, blev der i foråret 200 vist
en særudstilling med den berømte japanske kunstner
Mariko Mori, født i Japan i 19 . Udstillingens titel
Oneness refererede til den samhørighed, der kendetegner
Moris verdenssyn og hendes måde at arbejde på. Hendes
arbejder er præget af højteknologi, og selv ifører hun sig
futuristiske designs og iscenesætter sig selv i fotografiske
opstillinger, der har referencer til både popkultur, religion,
japansk kultur, teknologi og science fiction.
I en periode på i alt lektioner ( lektioner pr. gang) ar -
bejdede eleverne ( .-9. klasse) med overskriften Oneness.
Hele projektet kan opdeles i fire faser:
1. Besøg på udstillingen, hvor eleverne gik rundt og så
på værkerne. Her skulle de hver udvælge et arbejde til
nøjere undersøgelse. Dette skulle de gøre ved hjælp af
en metode, hvor de stiller 5 spørgsmål til værket –
spørgsmål, som de derefter selv besvarer! Kendetegnende
for metoden er, at det er eleven selv, der bestemmer,
hvilken retning analysen tager.
2. Tilbage på skolen skulle eleverne vælge et værk eller
en titel på et værk af Mariko Mori som inspiration til
eget arbejde. Eleven noterede i sin billedportfolio,
hvilket tema, han/hun ville arbejde med – og også
Fælles Mål • Billedkunst som valgfag • Undervisningsvejledning for faget • side 50 / 53