Billedkunst

Gormleys værk opleves.
Billedmateriale: Ingelise Flensborg.
praksisser, hvor mødet mellem beskuer og værk er det
centrale, og hvor kunstneren ofte iværksætter begivenheder,
der skal gøre noget bedre. Billeder er her ikke
længere et produkt i sig selv, men et aktivt forhold mellem
mennesker og komponenter i en social sammenhæng.
Forskellige fagområder benytter forskellige billeder, der
udsiger noget om fagsynet. Eleverne kan arbejde med
forskellige læremidlers billeder og artefakter (skolebøger,
netbaserede læremidler, digitale læringsspil osv.) og analysere
og reflektere over brugen af visuelle fremstillinger
i disse. Her kan de arbejde med sammenstillinger af billeder,
der viser forskellige syn på det samme sagsforhold.
Ligeledes kan eleverne arbejde med, hvordan det samme
billede kan skifte betydning i skiftende kontekster.
Visuel kommunikation
Der arbejdes videre med at udvikle elevernes kompetencer
i at kunne kommunikere visuelt. Der bygges således
oven på den erhvervede viden og færdighed fra det obligatoriske
forløb.
Det er væsentligt, at eleverne lærer, at tegn, brugt i forskellige
kontekster, skifter betydning og kan betyde noget
helt andet end deres oprindelige referentielle betydning.
“En stol” skifter fx betydning alt efter, hvilken kontekst
den placeres i, og alt afhængig af konteksten kan den
helt miste sin referentielle betydning som et begreb om
stol og udelukkende referere til overliggende betydningslag.
Tegn lægges oven på tegn, og der foregår således en
flertydig betydningsdannelse, hvor virkeligheden ikke
længere skildres med entydige begreber.
I billederne lægges lag på lag af forskellige tegn, der på
forskellig vis har reference til forskellige virkeligheder,
der hver især kræver sit eget sæt af begreber for at blive
forstået. Denne udforskning af forskellige betydningslag
ses fx hos Lisa Rosenmeier, der udstiller Billboards i det
offentlige rum. I hendes fotos er tegnene flertydige, idet
de refererer til forskellige virkeligheder. Vi tvinges som
iagttagere til at stille spørgsmål, om billederne er kunst
eller reklame, og hvad det betyder, hvis det er det ene
eller det andet? Betragteren tvinges til at skifte iagttagelsesposition
for at kunne afkode billederne og ligeledes til
at reflektere over kriterierne for iagttagelse.
I valgfaget må eleverne lære at håndtere denne postmoderne
tegnproblematik.
Fx kan eleverne under emnet Byliv vælge at portrættere
deres by på den måde, at de i tomandsgrupper portrætterer
et udvalgt sted, der så udgør gruppens bidrag til et
større “fællesportræt” af byen. Stedet kan være en bygning,
en plads, en café, et varehus, en slagter, en grønthandler
osv. Med eller uden mennesker. Med afsæt i det
konkrete sted får eleverne i første omgang til opgave at
iagttage og registrere stedets farver og forskellige andre
visuelle fremtrædelsesformer på stedet. De laver farvenotater
og benytter digitale billeder og video til at registrere
karakteristiske visuelle fænomener på stedet, herunder
bogstaver, tegn og ikoner. Om nødvendigt suppleres de
visuelle notater med verbale notater. Med udgangspunkt
i dette materiale skal eleverne formidle et signalement af
Fælles Mål • Billedkunst som valgfag • Undervisningsvejledning for faget • side 9 / 53