Billedkunst

lage i kunsten ved at vise eksempler fra fx surrealismen
og samtidskunsten.
I forløbets sidste fase arbejdes der digitalt med foto og billedbehandling.
Eleverne fotograferer deres assemblager
fra forskellige vinkler og i forskellige udsnit, alt efter hvad
de gerne vil fremhæve – betydningsmæssigt og/eller formmæssigt.
Fotografierne behandles herefter i computerens
billedbehandlingsprogram, fx med henblik på at skabe
en digital collage (hvilket er forholdsvis enkelt rent teknisk).
Det kan være, at eleverne også scanner det oprindelige
billede og deres tegning ind med henblik på at
anvende disse i collagen. Som ved de tidligere delforløb er
det afgørende, at eleverne fastholder en bestemt tematik,
enten den oprindelige eller en videreudvikling af
denne. Det må ikke blive til ren teknisk øvelse.
Endelig præsenterer eleverne den samlede produktion
ved en udstilling eller fremlæggelse, fx for forældre eller
andre elever. Hver elev giver sin “udstilling”, og evt. de
enkelte produkter, en titel og laver evt. en kort skriftlig
eller mundtlig redegørelse for processen.
Landskabet
Menneskers forhold til naturen er siden de tidligste perioder
i kunsthistorien blevet vist gennem de landskabsbilleder,
de har lavet. Landskabet har vist de guddommelige
ideer, Guds kraft, magt og perfektion og landskabet. Der
kan diskuteres følgende: Hvad er et landskab, hvordan
ser et landskab ud, hvorfra har vi vores syn på landskaber,
hvordan ser landskaber ud forskellige steder i verden
osv. Herefter tager eleven stilling til, hvordan elevens
udkast til en landskabsfortælling kan være. Og senere
igen: hvad kan gøres bedre, hvad kan jeg lære af andre?
Og i slutningen af forløbet: hvorfor valgte jeg, som jeg
gjorde, og hvilken virkning har jeg opnået?
Se fx på udvalgte landskabsmalerier/installationer og
identificér, hvilken historie de fortæller om landskabet.
Bland farver, der ligner dem, der kan findes på billederne.
Eleven har nu en palet, dvs. en samlinger af farver,
der nu skal bruges til at lave elevens egne landskaber.
Lad eleven vælge en palet i overensstemmelse med det
syn på landskaber, som eleven ønsker at udtrykke. Sæt et
A2-papir på et staffeli, og lad eleven male fx et vildt landskab
til musik. Herefter kan males et vildt landskab med
rolige og afdæmpede pastelfarver. Hvad bevirker farven
for opfattelsen af landskabet nu?
Find et roligt feriebillede af et landskab, enten fra det
private fotoalbum eller fra en turistbrochure. Lad eleven
tegne det op med blyant på et stykke A3-papir af god kvalitet
og dernæst male billedet med rene, klare farver eller
med jordfarver. Hvad bevirker farvevalget for indtrykket
af landskabet?
Lav en lille turistbrochure for folk, der ønsker en anderledes
rejse. Sæt forandrede landskaber ind i brochuren, og
lad eleven forestille sig et andet univers. Her er det
væsent ligt, at læreren medbringer nogle turistbrochurer
og viser nogle billeder af fx Per Kirkeby eller Maja Lisa
Engelhardt, så eleverne kan se nogle eksempler på nutidigt
landskabsmaleri.
Ligeledes kan læreren vise eksempler på landart, hvor
indgreb i landskabet skaber nye betydninger, som fx den
landart, der er skabt på Tickon på Langeland, på Krakamarken
ved Randers, i Marselisborg Skov af Jørn Rønnau,
eller vise internationale landart kunstnere som fx
den finske Olavi Lanu, den engelske Andy Goldsworthys
og den amerikanske Robert Smithson.
Eleverne får til opgave at lege med forskellige tegn i et
givet område. De undersøger områdets karakteristika, og
bruger materialer fra stedet. Hvad sker der, hvis man
fjerner noget, flytter om på noget eller tilfører noget? Eleverne
drøfter de forskellige betydninger, der opstår, når
forskellige virkemidler bruges. Der tages fotos af processen
undervejs og af de færdige værker. Fotodokumentationen
udstilles på skolen eller fremvises på skolens
hjemmeside.
“Spor i sandet”. Foto: Alice Carlslund.
“- der flyttes på materialerne”.
Fælles Mål • Billedkunst som valgfag • Undervisningsvejledning for faget • side / 53