formand - Elbo

GF-dage i marts
Dansk Psykolog Forening har
holdt generalforsamling. Se
reportagen i tekst og billeder.
SIDE 3-11
13. april 2012 | 66. årgang | Dansk Psykolog Forening
Formandsmøde
Stik dem en skovl
Det er for let at melde sig ind i de
svages klub, lyder det i samfundsdebatten.
Ligger problemet her?
SIDE 12
Roal Ulrichsen var som formand vært for GF12, men overgiver
nu depechen til den ny formand, Eva Secher Mathiasen.
Er der evidens?
En rapport har skabt debat om
psykologers metodevalg. Men
holder rapportens metodevalg.
SIDE 20
7
SIDE 3

› LEDER
At det i al ubeskedenhed er lykkedes at score
mange mål i de forløbne år, skylder jeg hele
holdet at sige tak for.GF-dage
Tak til hele holdet
I
denne udgave af Psykolog Nyt kan man læse om vores generalforsamling,
som den tog sig ud i al sin mangfoldighed. Da jeg nu takker af som
formand for Dansk Psykolog Forening, vil man forhåbentlig tilgive mig
en mere personlig optik.
Jeg vil nemlig benytte denne leder til at udtrykke min taknemmelighed
over, at medlemmerne igennem et årti gav mig
muligheden for at sætte mit aftryk på foreningens politik og
fagets placering og udvikling i samfundet.
Som formand ”står man i spidsen for” – anderledes kan
det ikke være – men når man tror på og går ind for foreningstanken,
sådan som jeg gør, glemmer man hurtigt at
skele til anførerbindet, men opfatter sig naturligt som en
del af holdet. Og at det i al ubeskedenhed er lykkedes at
score mange mål i de forløbne år, skylder jeg hele holdet
at sige tak for.
Først og sidst tak til den store skare af medlemmer,
der år ud og år ind har bidraget i udvalg, arbejdsgrupper
og på anden vis. Vi er uforandret en forening, hvis
store indsats hviler på engagement og frivillighed. Det
kan vi være stolte af. Tak til de fem bestyrelser, der delte
arbejdet og det politiske ansvar undervejs. Tak til mange,
mange eksterne samarbejdspartnere. I vores netværk har
vi samlet løftet og skabt værdi.
Ikke mindst tak til et topprofessionelt sekretariat, som
jeg jo har delt dagligdag med, men som er nærværende
for hele foreningen. Uden det ville de politiske beslutninger
savne den faktuelle underbygning, som bidrager til, at ord
kan omsættes til handling.
Psykologer kan som bekendt ikke give slip, men er fanget
ind af deres dejlige meningsfulde fag. Formandsposten forlader
jeg dog med den fortrøstning, at Eva Secher Mathiasen er klar
til at tage over. Hende ønsker jeg til lykke med posten og med
de vigtige opgaver, hun får lov at bære videre.
Roal Ulrichsen, formand for Dansk Psykolog Forening
i marts
Dansk Psykolog Forening har
holdt generalforsamling. Se
reportagen i tekst og billeder.
SIDE 3-11
13. april 2012 | 66. årgang | Dansk Psykolog Forening
Formandsmøde
Roal Ulrichsen var som formand vært for GF12, men overgiver
nu depechen til den ny formand, Eva Secher Mathiasen.
Stik dem en skovl
Er der evidens?
Det er for let at melde sig ind i de
En rapport har skabt debat om
svages klub, lyder det i samfunds-
psykologers metodevalg. Men
debatten. Ligger problemet her?
holder rapportens metodevalg.
SIDE 12
SIDE 20
Medlemsblad for
Dansk Psykolog Forening
Dansk Psykolog Forening
Stockholmsgade 27,
2100 København Ø.
Tlf. 35 26 99 55.
E-mail: dp@dp.dk
www.danskpsykologforening.dk
Psykolog Nyt
Stockholmsgade 27,
2100 København Ø.
Tlf. 35 26 99 55.
E-mail: p-nyt@dp.dk
Fax/Psykolog Nyt: 35 25 97 07.
Redaktion:
Arne Grønborg Johansen, ansv. redaktør
Jørgen Carl, redaktør
Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer
DK ISSN: 0901-7089
Layout og Tryk:
Jørn Thomsen Elbo A/S
Trykt med vegetabilske farver
på miljøgodkendt papir
Oplag:
Kontrolleret oplag (FMK): 9.030 ex.
Trykoplag: 9.850 ex.
Medlem af Danske Specialmedier
Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke
nødvendigvis redaktionens eller foreningens
holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret
til at afvise, forkorte eller redigere indsendte
artikler. Redaktionen påtager sig ikke
ansvar for artikler, der indsendes uopfordret.
Forside: Lars Skaaning.
NYT: Annoncer 2012
Job- og tekstsideannoncer mv.:
DG Media, epost@dgmedia.dk
Anfør ’Psykolog Nyt’ i emnefeltet
Små rubrikannoncer (maks. 1/6 side):
Psykolog Nyt, p-nyt@dp.dk, tlf. 35 25 97 06
www.dp.dk > ’Psykolog Nyt’ > ’Annoncer’
Abonnement/2012: 1.250 kr. + moms.
Deadline (kl. 12)
Nr. Deadline Udgivelse
8 16/4 To. 3/5
9 30/4 18/5
10 14/5 1/6
11 Ti. 29/5 15/6
7
SIDE 3

GF12-REPORTAGE – TEKST: REDAKTøR JøRGEN CARL. FOTOS: LARS SKAANING
Generalforsamling
KAN EN GENERALFORSAMLING i Dansk Psykolog Forening
skabe interesse, når der ikke finder personvalg sted? Det spørgsmål
har der ikke været anledning til at besvare før weekenden
24.-25. marts 2012. Nu ved vi, at det kan den. Selv med en mindre
nedgang nåede deltagerantallet til mødet på Falkonér
Konference center op på omkring 170 – flot også i betragtning af
det lune forårsvejr over Frederiksberg.
De ’tekniske’ discipliner fyldte mindre end så ofte før, der var
kun ganske få vedtægtsforslag og medlemsforslag og i det hele
taget færre stemmeoptællinger, end foreningen har været vant til.
Hvad der kom til at fylde, var til gengæld de mere principielle
debatter og det politiske indhold.
2012
Som forventet viste det sidste ord sig ikke at være sagt i sagen
om tavshedspligt. Også et svært emne som Dansk Psykolog
Forenings struktur kaldte mange på talerstolen. Og under behandlingen
af arbejdsprogrammet kom praksiskandidatordningen
til at fylde i debatten.
Vi åbner lidt for posen i den reportage, der bringes på de
kommende sider. Her præsenteres centrale temaer og stemninger
– og et udvalg af Lars Skaanings mange fotos.
Den officielle historieskrivning må afvente GF-referatet, som
offentliggøres på www.dp.dk inden udgangen af april 2012.
jc
PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2012 | SIDE 3

› SKÆRMMØDE
Ingen valg – mange navne
I 2010 BESLUTTEDE foreningen, at fremtidige personvalg skulle
ske ved urafstemning og ikke på generalforsamlingen. Det traditionelle
anegalleri med valgte tillidspersoner kan Psykolog Nyt
derfor ikke bringe denne gang. Vi henviser i stedet til den urafstemning,
der løber lige nu. Husk at stemme senest 16. april 2012!
Det lå inden generalforsamlingen fast, at Eva Secher Mathiasen
bliver ny formand for foreningen efter Roal Ulrichsen, idet
der ikke meldte sig modkandidater. Ligeledes fortsætter Lisbeth
Sten Jensen som formand for Etiknævnet. Overensstemmelsen
mellem kandidatantal og ledige poster indebærer også, at Henning
Damkjær og Annitta Nordkvist Permin er sikret pladser i
Etiknævnet, og at Mette Bentzen og Marius Kristensen bliver
suppleanter.
Der var stor interesse for at blive medlem af Dansk Psykolog
SIDE 4 | PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2012
Forenings bestyrelse, og hele 13 navne optræder på kandidatlisten.
Der skal vælges 8 blandt følgende felt: Lotte Ahrensbach,
Eric Allouche, Malcolm Bang, Zenia Børsen, Jørgen Caspersen,
Rikke Halse, Signe Hjortkjær, Arne Grønborg Johansen, Rie
Rasmussen, Jan Rimau, Henriette Palner Stick, Merete Strømming
og Claus Wennermark. Se deres videopræsentationer på
hjemmesiden – og stem!
De studerende vælger to bestyrelsesmedlemmer på deres
egen generalforsamling. De valgte er Malene Hollmann og
Amanda Kusk Kjærgaard.
Tre personer stiller op til to poster som kritisk revisor: Per
Markussen, Mugge Pinner og Werner Regli. Også her gennemføres
urafstemning.
jc

Den
kommende
formand
DA INGEN MODKANDIDATER havde
meldt sig, lå det allerede inden generalforsamlingen
klart, at Dansk Psykolog Forenings
ny formand er Eva Secher Mathiasen.
Den formelle tiltrædelse bliver 16.
april 2012, efter udløbet af den igangværende
urafstemning, men som naturligt
var, gav de to martsdage hende en oplagt
anledning til at hilse på de mange tilstedeværende
medlemmer og gennem debatten
markere både stil og politiske standpunkter.
I forlængelse af de mundtlige præsentationer
fra kandidaterne til bestyrelse og
kritisk revision fik Eva Secher Mathiasen
også mulighed for at holde sin præsentation
– som altså ikke var båret af ønsket
om at hverve stemmer, men til at åbne for
hendes politiske program.
Her slog hun ned på nogle af de aktuelle
temaer. Først beskæftigelsessituationen,
som i mange år har været gunstig for
psykologer, men nu kræver aktiv indsats
og nytænkning: ”Det skal være sådan, at
psykologer i langt højere grad end nu er
ansat i HR-stillinger, stillinger, der handler
om strategi- og produktudvikling,
ledelse, arbejdsmiljø og organisationsudvikling.
Psykologer, som søger nyt arbejde
skal inspireres til at tænke anderledes
og lede efter udfordringer andre steder
end alene i de traditionelle psykologstillinger”,
hed det.
Et andet mål var foreningens indsats
for at få skærpet bestemmelserne i retsplejeloven,
så psykologer sidestilles med
læger og advokater og derfor ikke må
kunne indkaldes som vidne med henblik
på at skulle fortælle om forhold, som er
kommet psykologen til kendskab i forbindelse
med terapi eller anden fortrolig
psykologfaglig intervention.
Blandt de øvrige emner var den logiske
videreførelse af det arbejde, der for
nylig havde ført til oprettelsen af specialpsykologstillinger
i psykiatrien, men hvor
det videre perspektiv vil være en offentlig
finansiering af psykologernes specialistuddannelser.
Og så kommunikation! Her sagde den
kommende formand: ”Vi er som psykologer
stolte af vores fag, og når vi bliver
spurgt om forskellige emner, så er vi tilbøjelige
til at ønske, at mange nuancer
skal med. Det stemmer ikke altid overens
med de præmisser, en journalist arbejder
under, hvor det er her og nu og kort, der
skal svares. Vi skal blive bedre til det samarbejde.
Men vi skal også arbejde strategisk
med vores kommunikation, så også
præmisserne for den kompleksitet, som
vores fag rummer, kommer til sin ret. For
det handler om at kvalificere den offentlige
debat og sikre indflydelse der, hvor
beslutningerne træffes.”
Det hele indrammet af en tak for den
tillid og modtagelse, Eva Secher Mathiasen
allerede har mødt, og som de kommende
års arbejde afhænger af. Alle ordene
kan man finde i videoklippet, der ligger
på www.dp.dk.
jc
PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2012 | SIDE 5

De store debatter
’PLEJER’ ER DØD, siger man. Ud fra den sære logik udviklede
generalforsamlingens sig fra begyndelsen helt forudsigeligt.
Punktet Beretning er normalt overstået på godt en
halv time og debatlysten reserveret til senere på dagsordenen.
Men sådan skulle det ikke gå denne gang.
Der var en timelang debat om struktur, udløst af, at bestyrelsen
i 2011 valgte dels at nedlægge Strukturarbejdsgruppen,
dels at stille den procesplan, der var vedtaget på
generalforsamlingen i 2010, ud af kraft. Den bebudede vejledende
urafstemning om forskellige modelforslag var således
ikke blevet gennemført.
Kritik fra flere talere: Må bestyrelsen overhovedet tilsidesætte
en generalforsamlingsbeslutning? På den konkrete
baggrund blev der også tale om en demokratidiskussion,
hvor den øverste myndigheds beslutninger på den ene side
bliver mødt af den virkelighed, der opstår efterfølgende.
Således lød modspørgsmålet fra et bestyrelsesmedlem: Har
en bestyrelse ikke nærmest pligt til at afvige fra en GF-beslutning,
hvis den mærker, at man er på vej væk fra det mål,
der udløste beslutningen?
SIDE 6 | PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2012
Der blev ikke opnået tilstrækkeligt flertal for et forslag
om at udtale kritik – men debatten var der!
Forventeligt var det også, at debatten om tavshedspligtsagen
ville fylde. På et personligt plan kunne hovedpersonen,
Merete Lindholm, kun være glad for de mange tilkendegivelser,
der kom til udtryk i anledning af den civile courage,
hun havde udvist.
Både de, der ønskede en formel kritik udtrykt – hertil
kom det dog ikke – og de, der støttede bestyrelsen i, at foreningen
ikke kan opfordre til lovbrud, anerkendte, at psykologen
havde udvist stort mod og fortjente tak for at have
kæmpet en vigtig kamp på vegne af alle psykologer.
Enighed var der om behovet for at få strammet lovgivningen,
men ikke hvor meget. Er det i psykologernes interesse
med en absolut tavshedspligt? Det talte flere imod.
Formelt havnede man der, hvor generalforsamlingen
vedtog at udtrykke ”sin dybeste respekt og anerkendelse for
den måde, Merete Lindholm har håndteret et fagligt dilemma
omkring tavshedspligt.”
jc

Indsats for beskæftigelsen
ET CENTRALT FORSLAG fra bestyrelsen
handlede om etableringen af en særlig
Beskæftigelsesfond. Forslaget tog udgangspunkt
i de vanskelige vilkår for de
unge psykologer, som p.t. mærker en
meget høj ledighed – en udfordring, foreningen
ønsker at tage på sig.
Fremskrivninger viser også, at der om
ti år vil være ca. 3500 flere aktive psykologer
end nu, hvad der gør indsatsen for
jobskabelse påtrængende. Der skal tænkes
utraditionelt og offensivt, både i den
offentlige og private sektor, hvis udviklingen
skal vendes.
Alle debattører tilsluttede sig tanken
om en særlig indsats på området, og selv
om nogle mente, at projektet burde indeholdes
i foreningens ordinære drift, stemte
generalforsamlingen forslaget om en
separat fond massivt hjem.
Midlerne til fonden kommer gennem
opkrævning af et særligt bidrag på 75 kr.
pr. kvartal, som i 2012 og 2013 opkræves
hos alle erhvervsaktive, fuldtidsbeskæftigede
kandidatmedlemmer.
jc
PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2012 | SIDE 7

To skrappe damer
NU SKAL VI provokere!
Sagde psykologerne Bolette Christensen og Vibe Strøier. Den første mangeårig
direktør i Dansk Industri og nu direktør i Børnefonden, sidstnævnte yderst erfaren
konsulent med opgaver for både offentlige og private virksomheder. Begge på hjemmebane
– både når det gælder det at finde veje på arbejdsmarkedet og det at ramme
en tilpas provokerende form på en underholdende, men også seriøs måde.
Sat på spidsen var deres forspil til det egentlige møde en beskæftigelsesmæssig
opsang og et spark i retning af, at psykologer ikke må fortabe sig i deres fag, men
tænke bredere i samarbejde med andre faggrupper. Et spørgsmål som: Er dette
psykologarbejde? stilles for snævert, for psykologarbejde er alt det, man som
psykolog kan trække på sin faglighed til, og ikke kun det traditionelle kliniske
arbejde.
Ret blikket mod ledelsesopgaver, hvis du har lyst og evner i den retning. Tænk
internationalt. Tag et sidefag i økonomi. Den slags imperativer føg det om deltagernes
ører med. Eller billedlig udtrykt: Hop op i akvariet – underforstået, at psykologer skal
frigøre sig fra tilbøjeligheden til at se på de svømmende fisk, men selv ud at plaske
med finnerne. Psykologarbejde er ikke at iagttage, hvad ’de andre’ gør, men at bruge
sig selv aktivt.
Hvorfor? Fordi cand.merc.psych.’er, antropologer og andre dygtige folk rækker ud
efter jobbene. De job, psykologer er oplagte til at besætte. Verden er stor, og for nogle
er springbrættet måske ikke i Storkøbenhavn eller i Storaarhus, men i Mali eller Burkina
Faso …
jc
SIDE 8 | PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2012

Æresmedlem i 2012
FESTMIDDAG LØRDAG AFTEN. Og
spændingen blandt deltagerne går ikke
kun på menuen, men på, hvad der kommer
til at ske i pauserne. Blandt de mange
mødevante er der en klar fornemmelse af,
hvor det bærer hen.
Foreningens formand tog da også
meget passende afsæt i pausetemaet, da
han holdt aftenens første tale, men undlod
at holde forsamlingen på pinebænken
mere end nogle få øjeblikke, inden han
meddelte, at Dansk Psykolog Forening
har udnævnt cand.psych. Eva Hultengren
til æresmedlem. Netop de faste deltagere
på generalforsamlingerne ved særdeles
vel, hvem det ny æresmedlem er. Sammen
med et lille dirigentkollektiv har hun
i halvandet årti holdt foreningens øverste
myndighed i et jerngreb og er blevet
kendt og respekteret i denne funktion.
- Er det en bedrift? spurgte Roal Ulrichsen
retorisk. Og fortsatte: - Ja, det er
det! Som psykologer har vi nemlig rigtig
meget græsrod over os. Vi lader os nødig
presse ned i stram struktur, vores
engagement folder sig bedst ud,
når vi er spontane og impulsive og modsigelseslystne.
Det stiller også helt specielle,
for ikke at sige urimelige krav til
den, der skal sørge for, at den demokratiske
proces bliver holdt på skinner og
slutresultatet efterfølgende kan omsættes
i praksis.
- Evnen til at holde sammen på det
hele og kombinere det med overblikket
over organisationen har Eva Hultengren.
Hvordan hun gør, er dog en gåde. Elegant,
selvfølgelig. Professionelt. Med
glimt i øjet. Stilfærdigt. Respektfuldt.
Men det kalder på nysgerrigheden,
hvordan det lykkes
hende at skjule jernnæven under
fløjlshandsken, hed det lunt.
Roal Ulrichsen understregede, at
det naturligvis ikke kun er i kraft af en
weekend hvert andet år, Eva Hultengren
havde gjort sig fortjent til æresmedlemskabet.
Hæderen skylder foreningen frem
for alt, at hun på fornemste vis har løftet
sit fag og sin forenings dagsordener og
har været rundt i så mange af de hjørner,
psykologien ønsker at give opmærksomhed.
Han sigtede til den lange række af
foreningshverv, Eva Hultengren havde
beklædt gennem årene ved siden af sit
udadvendte virke. Det sidste tæller blandt
andet en bestyrelsespost i Alzheimerforeningen,
formandskab for en rådgivningsinstitution,
ligesom hun har siddet i
Teknologirådets bestyrelse. Eva Hultengren
har været institutleder og institutbestyrer
på Aalborg Universitet, har undervist,
har arbejdet med arbejdsmiljø, er
flittig foredragsholder osv. osv. Altså
repræsenteret sit fag i helt bred forstand.
Festtale og æresmedlem blev mødt af
varmt bifald og i øvrigt efterfulgt af en
både indholdsrig og farverig takketale.
jc
PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2012 | SIDE 9

Indre og ydre rammer
OG HVORDAN GIK det så?
En kopimaskine brød sammen. Det
kan ikke kaldes nogen stor ulykke i verden
anno 2012 – heller ikke selv om det lille
jordskælv forplantede sig til dirigentbord
og forslagsstillerbord og i en kort periode
gjorde styringen af forslag og ændringsforslag
til en dans på balancebommen.
Dirigentpodiet havde nemlig som
altid klasse, charmerende og kompetent
styret af advokat Niels Kornerup og hans
håndgangne psykologer Line Thatt
Jensen og Birgit Tamberg Andersen. I
deres hænder gled processen nydeligt, og
selv en tidsforsinkelse på flere timer blev
næsten indhentet.
SIDE 10 | PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2012
Hjælpende hænder var der mange af
til at få alt til at fungere: forslagsarbejdsgruppen
med backing og sekretariatet
med mangfoldige opgaver – meget naturligvis
lagt i månederne før generalforsamlingen
og ugerne efter, men synligt til
stede ved indtjekning, praksishjælp, it, og
hvad der i øvrigt skal til for at afvikle et
møde med ca. 170 deltagere.
Hertil også en række udstillere: bogforlag,
testforlag, it-firmaer, pensionskasse
og a-kasse. Bladret i, besøgt, rådspurgt.
Også det er en vigtig del af generalforsamlingens
helt særlige kultur.
jc

PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2012 | SIDE 11

mODELFOTOS: COLOURBOX
› SAMFUNDSANALYSE
SIDE 12 | PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2012

PERSPEKTIVER
på socialt
udsatte
Det er for let at melde sig ind i de svages klub og få
en diagnose, som åbner for ansvarsfrihed. Sådan
lyder det kritisk i samfundsdebatten. Skal de svage
ikke bare have en skovl i hånden og et spark bagi?
D
en danske offentlighed er præget af en vigtig og til tider ophedet diskussion
af, hvordan vi bedst forstår og løser det betydelige samfundsmæssige
og menneskelige problem, at der er mere end 700.000 personer
i den arbejdsdygtige alder på offentlig forsørgelse, eksklusiv efterløn,
pension og SU. I december 2011 var cirka 245.000 danskere på førtidspension,
150.000 på dagpenge, 130.000 på kontant/starthjælp, 50.000 i fleksjob,
13.000 under revalidering og op imod 125.000 på sygedagpenge (Kilde:
jobindsats.dk).
Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (2012) har talt for et tiltrængt
opgør med passiv forsørgelse, og at der er behov for individuelt tilrettelagte
udviklingsforløb, særligt for udsatte unge, som ikke umiddelbart kan gennemføre
en uddannelse. Ifølge ministeren er der brug for, at dansk social- og
beskæftigelsespolitik fokuserer på både ret og pligt, ligesom vi ikke blot skal
give mennesker noget at leve af, men også noget at leve for. Sammen med socialminister
Karen Hækkerup har Mette Frederiksen blæst til kamp imod,
hvad de kalder ’danskernes krævementalitet’.
Det er lidt uklart, hvad det præcis er for danskere, der efter de to ministres
opfattelse ’kræver for meget’, og man må håbe, at der bliver afsat de nødvendige
ressourcer til faktisk at hjælpe socialt udsatte, så de ikke primært bliver
konfronteret med nye pligter og trusler om konsekvenser, hvis de ikke
umiddelbart kan dette. At de også bliver mødt med en hjælp, der på sigt sætter
dem i stand til at honorere disse pligter og holder en hånd under dem, indtil
de reelt har fået noget at leve for og kan få fodfæste på arbejdsmarkedet.
Alvorlige sociale problemer er langt fra alene økonomiske og kan sjældent løses
via standardiserede quick fix eller regulering af sociale ydelser.
PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2012 | SIDE 13

Baggrund
Artiklens tema ligger i forlængelse af forfatterens
seneste bog: ”Danmark på briksen. Et psykologisk
perspektiv på Danmark og danskerne i det senmoderne”,
Hans Reitzels Forlag, 2012.
Regeringens udspil En del af fællesskabet rummer gode takter,
bl.a. en formuleret intention om at ’give unge gode og grundige ressourceforløb
og investere mere tid og støtte. De skal have en indsats,
der løser de forskellige problemer, der er omkring dem, og som ikke
kun handler om ledighed’ (Beskæftigelsesministeriet 2012: 6). Dette
implicerer, at personer under 40 år skal have ’tilbudt en effektiv
og hurtig udredning samt behandling af deres sygdom’ (ibid.:10),
ligesom der skal etableres såkaldte revalideringsteam i hver kommune
med adgang til sundhedsfaglig ekspertise, herunder psykologer.
Omvendt er der grund til at holde øje med, hvordan man har
tænkt sig at udmønte, at personer med psykiske lidelser skal tilbydes
såkaldte ’lær-at-leve-med’-programmer (ibid.: 11), ligesom økonomien
omkring regeringens udspil ikke er helt klar. Man forestiller
sig således, at reformen skal bidrage med en forbedring af de offentlige
budgetter på 1.9 mia. i 2020 (ibid.: 23).
Positioner i debatten
Den hidtidige diskussion af, hvordan vi skal forstå, at så mange danskere
er på offentlig forsørgelse, og hvordan man bedst får de berørte
personer ind eller tilbage på arbejdsmarkedet, har i nogen grad
været præget af en række, ud fra en psykologisk betragtning, unuancerede
’positioner’:
• En moraliserende position, hvor det fremføres, at en betragtelig
del af de dem, som er på offentlig forsørgelse, skal ’tage sig sammen’,
holde op med at klynke og ophøre med at definere sig selv som
hjælpeløse ofre.
• En position, som fokuserer på konsekvens, sanktioner og straf:
SIDE 14 | PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2012
Når personer ikke lever op til kravene i den aktive beskæftigelsespolitik
– hvor målet er, at så mange som muligt hurtigt skal gøres
klar til at fungere på arbejdsmarkedet – så ’må de føle’.
• En position, hvor udgangspunktet er, at mennesker skal bringes
ind på arbejdsmarkedet via økonomiske incitamenter: Hvis blot
det kan betale sig at arbejde, vil mange af de berørte personer blive
motiveret til selv at finde et arbejde. Hovedstrategien er her at nedsætte
en række sociale ydelser, så forskellen mellem offentlig forsørgelse
og arbejdsindkomst øges.
Alle tre positioner synes at hvile på en instrumentel forståelse af
den menneskelige psykologi med rødder i behaviorismen, tilsat lidt
økonomisk rationalitet (homo oeconomicus), mens man må kigge
langt efter en nuanceret forståelse af, hvad baggrunden er for, at
mennesker kommer i en prekær situation og socialt udsatte får behov
for hjælp i kort eller lang tid. Ideen om, at man kan være psykisk
skrøbelig og ende i en socialt udsat situation af psykosociale årsager,
trænges i baggrunden til fordel for forestillinger om, at en del
socialt udsatte er udygtige, viljesvage og moralsk anløbne individer,
der skal sættes under pres, så de kan blive motiveret til at tage vare
på sig selv.
I den udstrækning det danske samfunds tilgang til socialt udsatte
og psykisk skrøbelige mennesker bliver farvet af sådanne tilgange fra
liberalismens overskudslager, rummer det risiko for kollektive mentaliseringssvigt,
hvor opfattelsen af mennesker med psykiske lidelser,
socialt udsatte og mennesker på overførselsindkomst bliver domineret
af unuancerede og alt for generelle opfattelser af, hvad der kendetegner
mennesker, der placeres i disse sociale kategorier (Jørgensen
2012). Hvis vi som samfund vedvarende stiller krav til det enkelte
menneske, som vedkommende ikke har ressourcer til at honorere, er
dette udtryk for et svigt – et svigt, vores rige samfund bør søge at undgå.
Omvendt skal vi også have blik for det enkelte menneskes ressourcer
og ønske om at blive en del af fællesskabet.

Generelt, upræcist og ukonkret
En række debattører har fremført det synspunkt, at velfærdsstaten
– også kaldet ’Nanny-staten’ (Jensen 2012), ’taberfabrikken’ (Olesen),
’Big mother-samfundet’ (Liberal alliances valgkamp 2011) eller
blot et cancerramt velfærdssystem (Thyssen 2011) – ikke længere
primært hjælper mennesker i nød, men selv er med til at udvikle
sociale klienter. Velfærdsstatens institutioner er angiveligt selv med
til at skabe sine egne klienter.
På den ene side anerkendes det i nogen grad, at det ikke er et
problem i sig selv, at ’de svage’ får for megen hjælp, og at svært psykisk
syge skal hjælpes, men samtidig fokuseres på, ”at for mange
melder sig under de svages faner” (Dahl & Thyssen 2012). Man mener
øjensynligt, at dette hænger sammen med, at ”mens det på arbejdsmarkedet
gælder om at kunne, gælder det på velfærdsmarkedet
om ikke at kunne” (Thyssen & Dahl 2006:161). Den ansete danske
filosof Ole Thyssen (2011) mener, at det er ”blevet alt for let og
fristende at melde sig ind i de svages klub og få den diagnose, som
åbner for velfærd og ansvarsfrihed.” ”Med en diagnose som voldspsykopat,
spiseforstyrret eller ADHD-ramt fritages både familien
og individet selv for egen skyld.” Dårlig opdragelse bliver angiveligt
forklædt som sygdom (Thyssen & Dahl 2006), og det hævdes, at det
i mange henseender slet ikke er ”så ringe at påtage sig en sygdom.
Man slipper for pligter, man kan slappe af, og man kan opføre sig
betydelig mere selvoptaget end normalt accepteret.” (Thyssen & Dahl
2006:112)
Ifølge Cepos-filosoffen Henrik Gade Jensen (2012) ”fremelsker
og belønner velfærdsstaten skrøbelige og svagelige menneskeegenskaber.”
Via en retorisk omskrivning af Kants klassiske formuleringer
om menneskets selvforskyldte umyndighed omtaler Thyssen
mennesker, der har brug for velfærdsstatens ydelser, som ’selvforskyldt
svage’. Velfærdsstatens resultat er ”en befolkning af ressourcesvage
væsner, der konkurrerer om diagnoser, svaghed og offerstatus.”
(Jensen 2012)
Det er karakteristisk for dele af denne debat, at den føres på et
meget generelt, upræcist og ukonkret plan. Selv om dette naturligvis
i nogen grad er et grundvilkår for offentlig debat, er det problem,
da helt afgørende differentieringer går tabt. Psykologer, læger og andre
behandlere er ifølge Dahl & Thyssen (2012) medansvarlige for,
at mennesker oplever sig selv som skrøbelige: ”Hjulpet af en hær af
professionelle, som lever af at behandle den slags, beskriver de [sociale
klienter] sig selv som ofre og svage, så vi får accelererende hjælpeløshed.”
”Når svaghed ikke betyder rå nød, men opmærksomhed
fra et korps af professionelle – læger, psykologer, socialarbejdere og
pædagoger – åbner svaghed en adgang til gevinster”, som Thyssen
(2011) har formuleret det.
Selv om det til tider er lidt vanskeligt at afgøre, præcist hvem og
hvad de nævnte debattører taler om, er der grund til at spørge, hvad
det er for en virkelighed, de lever i. De ser ikke ud til at være overbelastet
af viden om psykisk lidelse og vilkårene for socialt udsatte
i Danmark. Der opstilles to retoriske figurer, som antagelig er polemisk
effektfulde, skønt de er meget langt fra dækkende som billede
af virkeligheden: Den lykkelige karaktersvage arbejdsløse eller førtidspensionist,
der har fået knækket sin trang til at klare sig selv af
velfærdsstatens generøse tilbud; ’den ikke-værdigt trængende’, som
’spekulerer i velfærdsydelser’ (Højbjerg 2011) – og behandleren, der
drevet af egne interesser og bevæbnet med diagnoser og omklamrende
interventioner omdanner sine klienter til karaktersvage og afhængige
individer med en selvopfattelse som hjælpeløst offer.
Re-maskulinisering af staten
Sociologerne Pierre Bourdieu (1999) og Luc Waquant (2004) har
med afsæt i, hvad de kalder statens højre og venstre hånd, argumenteret
for, at der er sket en gradvis re-maskulinisering af de senmoderne
velfærdsstater. I de to sociologers metaforik repræsenterer
statens venstre hånd den mere feminine velfærdsstat, der sørger for
uddannelse, sundhed, velfærd, regulering af arbejdsmarkedet og generelt
beskytter samfundets udsatte grupper. Statens højre hånd repræsenterer
mere maskuline værdier og fokuserer på økonomisk
rationalitet og disciplin, deregulering af markedet, straf og konsekvens.
De beskriver, hvordan statens højre hånd med dens iboende
værdier er blevet styrket på bekostning af den venstre – krav og pligter
opprioriteres, særlig når det gælder de nederste dele af samfundet,
mens rettigheder og støtte, særligt til samfundets udsatte, er under
pres. Sanktioner og konsekvens opprioriteres på bekostning af
hjælp og omsorg.
I den aktuelle situation, hvor samfundsøkonomien gør det nødvendigt
med vanskelige prioriteringer i velfærdsstatens ydelser, er
det fristende at henfalde til enkle bud på, hvordan vi løser komplekse
samfundsmæssige problemer. Og statens højre hånd med fokus
på økonomisk rationalitet kan få overtag. Ud fra en klinisk-psykologisk
betragtning er det dog vanskeligt at forestille sig, at øgede krav,
moraliseren samt fokus på pligter og konsekvens i sig selv skulle
bringe mennesker med svære sociale problemer og psykiske lidelser
tættere på at kunne forsørge sig selv.
Forståelse af menneskets psykologi
Naturligvis har Thyssen, Dahl, Jensen og ligesindede ret i dele af deres
analyse. Der er sociale klienter, som har betydelige ressourcer og
uden større problemer vil kunne klare sig selv, hvis de bliver mødt
med passende krav og økonomiske incitamenter. Som samfund skal
vi turde tro på og stille krav til psykisk skrøbelige og socialt udsatte
– især når det gælder unge, og forudsat at disse krav er tilpasset den
enkeltes ressourcer. Tilsvarende er der en række velfærdsydelser,
primært rettet imod den velstillede og ressourcestærke middelklasse,
som kan afvikles uden at skabe en social massegrav i Danmark:
Efterløn som en almen rettighed, børnecheck til middelklassens
børnefamilier etc. Vi skal således altid efterstræbe en passende balance
imellem den moderne stats højre og venstre hånd.
Hertil kommer, at vi som faggruppe skal passe på ikke at blive
bevidstløse medspillere i tendenser til overdiagnosticering, unødig
patologisering og overbehandling af normale livskriser, livsovergan-
PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2012 | SIDE 15

Kravene på det danske arbejdsmarked er
nu så høje, at en del er for skrøbelige og
mangler ressourcer til at kunne få fodfæste
på arbejdsmarkedet på normale vilkår
inden for overskuelig tid
ge, dårlig opdragelse og normale dele af dette at være menneske –
at vi ikke bliver del af en behandlingsindustri, som umyndiggør
mennesker med ressourcer til at klare sig selv, endsige medvirker til
overdreven psykologisering af i øvrigt velfungerende menneskers
utilbøjelighed til at tage ansvar for sig selv og deres eget liv (se fx bidrag
i Brinkmann 2010). Det centrale i denne forbindelse er imidlertid
noget ganske andet, nemlig:
1. Hvor stor en del af den gruppe, som er på overførselsindkomst,
svarer til det tegnede billede af relativt ressourcestærke personer, der
blot er blevet lullet i søvn af en alt for generøs velfærdsstat med overdrevet
fokus på rettigheder og underprioritering af krav og pligter?
2. Hvad er det for et menneskesyn og forståelse af den menneskelige
psykologi, der ligger til grund for det tegnede billede, og i
hvor høj grad kan denne forståelse uden videre anvendes som en
generel tilgang til socialt udsatte og mennesker med psykiske lidelser?
Det er naturligvis svært at afgøre, hvor mange af dem, der i øjeblikket
er på overførselsindkomst, som reelt vil kunne blive selvfor-
SIDE 16 | PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2012
sørgende inden for kort tid, hvis de blev mødt med krav og mærkbare
konsekvenser af manglende opfyldelse af forventninger. Man
må formode, at hovedparten af de ca. 150.000 personer på dagpenge
uden større problemer ville kunne passe et arbejde og blive selvforsørgende,
hvis blot der var job til dem. Omvendt har de fleste af
de ca. 300.000 personer på førtidspension og i fleksjob været igennem
lange udredningsforløb, og man må formode, at de ikke umiddelbart
vil kunne få fodfæste på det normale arbejdsmarked.
Ser vi på gruppen af kontanthjælpsmodtagere, har både Rigsrevisionen
(2010) og Rådet for socialt udsatte (Ejernæs et al. 2010)
fremlagt undersøgelser, som tyder på, at aktivering og nedsatte sociale
ydelser kun har positiv effekt på en lille del, hvis målet er at
gøre dem i stand til at forsørge sig selv. Rigsrevisionen har i en undersøgelse
af effekten af aktivering (virksomhedspraktik) fundet, at
blot 16 %, henholdsvis 7 %, af de medvirkende kontanthjælpsmodtagere
i matchgruppe 4 og 5 var blevet selvforsørgende tre år efter
deres aktivering. Faktisk fandt man tegn på, at de iværksatte aktiveringsindsatser
havde direkte negativ effekt i de første to af de tre år,
undersøgelsen strakte sig over.
Rådet for socialt udsatte har fremlagt en omfattende undersøgelse
af effekten af de laveste sociale ydelser – starthjælp, introduktionsydelse,
nedsat kontanthjælp og kontanthjælp – hvor man konkluderer,
at cirka 75 % af dem, der modtager det danske velfærdssamfunds
laveste sociale ydelser, ikke har de nødvendige ressourcer
til at reagere som ønsket og forventet på økonomiske incitamenter.
Når de bliver anbragt på de laveste sociale ydelser, hvor der er åbenlyse
fordele ved at finde sig et job, reagerer de ikke med øget jobsøgning;
de kommer ikke nærmere selvforsørgelse. For tre fjerdedele
var resultatet i stedet øget modløshed, ringere livskvalitet, negative
påvirkninger af det mentale og fysiske helbred og omfattende materielle
og sociale afsavn (Ejernæs et al. 2010:19).
Man skal være varsom med at drage for vidtrækkende konklusioner
på basis af undersøgelser som disse, men de giver grund til
at overveje, i hvor høj grad problemerne med for mange på offentlig
forsørgelse kan løses via simple økonomiske incitamenter og krav
om bestemte former for aktivering.
Det autonome menneske
Med moderniteten sker en gradvis aftrapning af den eksplicitte ydre
kontrol af det enkelte individ. Til gengæld forventes, at individet af
egen kraft internaliserer og tilpasser sig herskende normer, værdier
og adfærdsregler (Jørgensen 2012). Selvregulering og selvkontrol
bliver således vigtige elementer i det moderne menneskes psykologi,
mens mangelfuld selvkontrol, vedvarende stræben efter umiddelbar
behovstilfredsstillelse og bekvemmelighed, manglende evne
til at fastholde og realisere mere langsigtede mål samt tilbøjelighed
til at agere med afsæt i umiddelbare impulser og affekter kan give
anledning til problemer for både enkeltindividet og fællesskabet.
De senmoderne samfund er bygget op om det stærke autonome
enkeltindivid med høj grad af selvindsigt og selvkontrol. Vore forventninger
til os selv og hinanden øges til stadighed, forestillinger-

ne om, hvad der kræves for at have ’et godt liv’, bliver stadig mere
krævende, og kravene på præstationssamfundets arbejdsmarked er
efterhånden ganske høje. Det er godt, at vi som samfund har høje
forventninger til os selv og hinanden, men når de overstiger, hvad
et betydeligt antal kan honorere, bliver det problematisk – især hvis
vi ikke ser det enkelte menneske og afstemmer vore krav med individets
faktiske ressourcer og forudsætninger.
De tre tidligere skitserede positioner i den offentlige debat om
socialt udsatte tager alle afsæt i forestillingen om den ressourcestærke
person, der efter rationelle overvejelser og trang til bekvemmelighed
vælger en position som hjælpeløst offer på offentlig forsørgelse.
I forlængelse af dette forestiller man sig øjensynligt, at en betydelig
del af disse personer umiddelbart kan træde ind på arbejdsmarkedet
og forsørge sig selv, hvis blot vi fortæller dem, at de skal
tage sig sammen, lade være med at klynke og kræver, at de ændrer
deres selvbillede. Det at være socialt udsat og psykisk skrøbelig ses
i vid udstrækning som et resultat af en svag karakter, dårlig moral,
simpel udygtighed, manglende parathed til at anstrenge sig og gøre
sig umage – i samspil med en omklarende og alt for generøs velfærdsstat,
blandt andet repræsenteret ved velfærdsstatens kernetropper
af psykologer og andre behandlere.
Ud fra en psykologisk betragtning må vi fastholde, at langt fra
alle har samme ressourcer og forudsætninger. For at kunne agere
som et autonomt individ skal man magte at overveje flere alternative
valgmuligheder, vælge en af disse og have de nødvendige indre
(psykologiske, personlighedsmæssige) og ydre (økonomiske, uddannelsesmæssige
og sociale) ressourcer til at realisere dette valg.
Vi kan opregne en række faktorer, som understøtter evnen til at fungere
autonomt, og som mangler hos nogle af dem, der har brug for
mere omfattende hjælp: en tryg opvækst uden traumatiserende tab
eller omsorgssvigt, god begavelse, veludviklet selvregulering, grundlæggende
tillid, veludviklet mentaliseringsevne, moden identitet,
stabile indre strukturer, vellykket socialiseringsproces med internalisering
af herskende sociale normer, konventioner etc.
Mennesker, som har haft en svær opvækst og et hårdt liv, kan
ikke uden videre leve op til forestillingerne om det ressourcestærke
autonome menneske, men begrænses af forskellige grader af indre
og ydre tvang. I nogle sammenhænge agerer de måske (selv-)destruktivt
og ude af trit med herskende normer, regler og forestillinger
om ’det optimale menneske’. Det betyder imidlertid ikke, at vi
som samfund skal parkere dem på permanent offentlig forsørgelse,
men at der er brug for en langt mere omfattende og målrettet indsats
end lidt moraliseren, nye pligter og økonomiske incitamenter.
Det er respektløst at affeje deres vanskeligheder som udtryk for ubegrundet
klynkeri og krævementalitet.
Psykologer bør kvalificere debatten
Jeg ville ønske, at virkeligheden var så enkel, som den beskrives af
Thyssen, Dahl m.fl. Så kunne vi inkludere mange af dem, som er
uden for arbejdsmarkedet via en moralsk offensiv, ansvarliggørelse
med fokus på den enkeltes pligt og økonomiske incitamenter. Des-
værre er der grund til at tro, at en betydelig del af de berørte har så
komplekse og i varierende grad kronificerede vanskeligheder, at der
kræves en langt mere omfattende og individualiseret indsats over
lang tid.
Desuden er kravene på det danske arbejdsmarked nu så høje, at
en del er for skrøbelige og mangler ressourcer til at kunne få fodfæste
på arbejdsmarkedet på normale vilkår inden for overskuelig tid.
Hvis der er grund til moralsk oprustning af befolkningen, må vi derfor
være præcise om, hvem vi taler om og til.
Debat om psykisk og socialt udsatte må bygge på viden om,
hvordan mennesker kan ende i en udsat position, hvor de har brug
for hjælp. Her må også psykologer bidrage til at kvalificere debatten
og være repræsentanter for psykologiske perspektiver. Det at blive
socialt marginaliseret og udvikle en psykisk lidelse kan igangsætte
og accelerere selvforstærkende negative udviklingsprocesser. De velfærdsstatslige
institutioners forståelse og møde med borgeren må
ikke reducere individet til en ansigtsløs repræsentant for firkantede
sociale kategorier med tilhørende forestillinger om, hvad der kendetegner
personer, der henføres til disse kategorier.
Under alle omstændigheder skal humanismens kerne, respekten
for den enkeltes værdighed og særegenhed, være i centrum. Dette
handler også om, hvilket samfund vi ønsker, hvilke værdier der
skal være bærende – om vi ønsker et samfund uden alt for store uligheder
og massive sociale problemer, og hvor socialt udsatte behandles
som ligeværdige personer.
liTTeraTur
Carsten René Jørgensen, professor MSO i klinisk psykologi
Psykologisk Institut, Aarhus Universitet
Beskæftigelsesministeriet (2012). En del af fællesskabet. Reform af førtidspension og
fleksjob. Findes på: www.bm.dk
Bourdieu, P. (1999). The abdication of the state. In: Bourdieu, P. (ed.). The weight of
the world. Social suffering in contemporary society. London: Polity, s. 181-89
Dahl, H. & Thyssen, O. (2012). Hinsides højre og venstre. Dagbladet Information,
8. februar, s. 19
Brinkmann, S. (red.) (2010). Det diagnosticerede liv. Sygdom uden grænser. Aarhus:
Klim
Ejernæs, M., Hansen, H. & Larsen, J.F. (2010). Levevilkår og coping. Ressourcer,
tilpasning og strategi blandt modtagere af de laveste sociale ydelser. København: Rådet
for socialt udsatte
Frederiksen, M. (2012). Vi undgår ikke at skrue bissen på. Dagbladet Politiken,
20. februar
Højbjerg, M. (2011). Der er gået cancer i velfærdssystemet. Interview med Ole
Thyssen. Dagbladet Politiken, 24. december
Jensen, H. (1998). Ofrets århundrede. København: Samleren
Jensen, H.G. (2012). Nanny-staten er over os. Kronik i Politiken, 10. februar
Jørgensen, C.R. (2012). Danmark på briksen. Et psykologisk perspektiv på Danmark
og danskerne i det senmoderne. København: Hans Reitzels Forlag
Rigsrevisionen (2010). Beretning til Statsrevisorerne om effekten af aktivering af
ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Findes på: www.rigsrevisionen.dk
Thyssen, O. (2011). Det svigtede menneske. Dagbladet Information, 15. november,
s. 18-19
Thyssen, O. & Dahl, H. (2006). Krigeren, borgeren og taberen. København. Gyldendal
Wacquant, L. (2004/2009). Punishing the poor. The neo liberal government of social
insecurity. Durham: Duke University press
PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2012 | SIDE 17

› NYE BØGER
Rolf Olofsson:
› Adfærdsanalyse i organisationer.
Om hvordan man ved hjælp af adfærdsanalyse kan
skabe arbejdsmiljøer, der tilskynder til en adfærd,
som falder i tråd med de strategier og processer, en
bestemt organisation har fastlagt. Målet er ikke at
ændre på menneskers ’egenskaber’ eller ’personlighed’,
men at skabe et arbejdsmiljø, der forstærker god adfærd
og afsvækker den adfærd, der ikke falder i tråd
med organisationens mål.
Dansk Psykologisk Forlag, 2012, 269 sider, 378 kr.
Jette Christensen:
› Recovery fra psykisk lidelse.
Hvordan kan man fremme udviklingsmulighederne
for mennesker med psykisk lidelse ved at anlægge et
positivt og helhedsorienteret udviklingssyn? Det søger
denne bog at give svar på. Forfatteren præsenterer
en række psykologiske teorier, der kan anvendes til en
alternativ forståelse af menneskers udviklingsmuligheder
og som inspiration og afsæt for at udvikle en
recoveryorienteret praksis.
Frydenlund, 2012, 101 sider, 229 kr.
Peter Holdt Christensen:
› Samarbejde mellem mennesker i organisationer.
Hvad kendetegner samarbejdets deltagere og kontekst,
og hvordan påvirkes deltagere og kontekst således,
at samarbejdet styrkes? Forfatteren analyserer
bl.a. samarbejdet ud fra organisatoriske ressourcer
såsom koordination og motivation. Endvidere ses på
det netværksbaserede- og teamsamfund, hvor dynamiske
arbejdsopgaver gør, at samarbejde er en forudsætning
for at klare sig godt.
Hans Reitzels Forlag, 2012, 222 sider, 249 kr.
nYe BØger
præsenterer løbende de nye
bogudgivelser primært inden
for det psykologiske område.
Det redaktionelle princip er at
søge inspiration til omtalen fx i
forlagenes pressemeddelelser.
En omtale er en omtale – ikke
redaktionens anbefaling af
bogen.
Prisangivelserne er vejledende.
Lise Maj Jensen:
› Triangulær terapi.
Bog om tegneterapi for voksne, som introducerer
begrebet triangulær terapi. Her er udgangspunktet, at
der er tre parter i den terapeutiske relation: klienten,
terapeuten og tegningen. Via cases og præsentation af
konkrete terapeutiske redskaber viser bogen, både
hvad der virker, og hvad der ikke virker, når man
arbejder med tegning og kreativ proces.
Frydenlund, 2012, 272 sider, 299 kr.
Kari Killén:
› Omsorgssvigt II. Praksis og ansvar.
4. udgave af titlen. Den formidler og eksemplificerer
et bredt spektrum af tilknytningsteoretisk forankrede
værktøjer tilpasset terapeutisk og pædagogisk brug.
Desuden giver bogen forskellige konkrete bud på
hvordan forældrenes omsorgsevne styrkes og forældre-barn
relationen styrkes. Hvor bogens første del
skaber forståelsesgrundlaget, drejer dette sig ombehandling.
Hans Reitzels Forlag, 2012, 269 sider, 299 kr.
Susan Hart (red.):
› Neuroaffektiv psykoterapi med voksne.
En brobygning mellem hjerneforskning, tilknytningsteori
og udviklingspsykologi. Bogen omsætter teorien til
det psykoterapeutiske arbejde og præsenterer ideer til,
hvordan man kan skabe personlighedsmæssige udviklingsprocesser
i det udviklede nervesystem. Alle bogens
bidrag bygger på den grundlæggende udviklingspsykologiske
forståelse, at det er andres anerkendelse, som
former selvet, og det er gennem andres anerkendelse, at
man etablerer en bevidsthed om sig selv.
Hans Reitzels Forlag, 2012, 696 sider, 498 kr.

En synlig velfærdsstat
V
i skal være varsomme med, hvad
vi kalder ting, mennesker, handlinger,
da navne konnoterer noget
og leder vores tanker og forventninger til
hinanden et særligt sted hen. Det at begreber
er medskaber af virkeligheden, har
sociologen Pierre Bourdieu og hans ”elev”
Loïs Wacquant beskæftiget sig med i mange
publikationer.
Wacquant har i årevis forsket i fattigdom
i et komparativt perspektiv. Han har
lavet feltarbejder i Chicago, Paris og Rio de
Janeiro. Alle steder for at undersøge de
marginaliseredes vilkår og ikke mindst,
hvordan staten influerer på disse.
Hans fund er interessante, når talen
drejer sig om ”ghettoer”. En ghetto er for de
fleste enslydende med noget farligt, høj
kriminalitet og utryghed. Beskrivelsen
passer også meget godt på ghettoen i USA,
hvor begrebet i dag primært henter sit
betydningsindhold. Her er ghettoen lig
med bandekriminalitet, vold, mord, og de
færreste hvide har lyst til at besøge en ghetto
på egen hånd.
Netop hudfarven er central, hvis man
vil forstå den amerikanske ghetto, der
altovervejende huser sorte, og hvor ghettoen
har stærke bånd til den historisk forankrede
problematiske relation mellem
sorte og hvide. En anden problemstilling
er, at den amerikanske ghetto er et farligt
sted på grund af den fraværende stat. I den
KluMMen (lat. columna)
amerikanske ghetto finder vi ikke som i
Europa socialkontorer, arbejdsløshedscentre
mv., der lokalt skal hjælpe borgerne
med at blive selvforsørget. Fraværet af
staten fører til, at al den frustration, marginaliserede
borgere rettelig føler, dirigeres
mod naboer og medborgere. Frustrationen
manifesterer sig som fx bandekriminalitet,
og følgen er, at disse boligområder er farlige
steder at befinde sig – for dem, der bor
der, og for os andre, der er på besøg.
Vredens retning
I Europa, og især i Skandinavien, har vi
modsat USA ikke blot en helt anden historie,
når det drejer sig om etnicitet, men
også en nærværende stat. Staten er repræsenteret
vidt og bredt, også i de boligområder,
hvor de samfundsøkonomisk set svagest
stillede borgere bor. Her er socialkontorer,
diverse projekter målrettet forskellige
typer af problemer mv., så når borgerne
her føler frustration (hvad de naturligvis
gør), har staten repræsentanter, som borgerne
kan rette frustrationen imod.
Derfor giver det ikke mening at tale
om ghettoer i de skandinaviske lande (og
ifølge Wacquant i Europa i det hele taget).
Disse boligområder er ikke ghettoer i en
amerikansk forståelse, da de slet ikke er
farlige som den amerikanske, sorte ghetto
er. Derfor skal vi passe på med at bruge
ghetto-betegnelsen, da dette begreb så
› KLUMME
entydigt kædes sammen med vold og
utryghed og derfor kan have den (utilsigtede
og negative) følge, at almindelige borgere
ikke tør bevæge sig ind i disse boligområder.
Selve betegnelsen (og den amerikanske
virkelighed, so betegnelsen konnoterer)
kan således medvirke til at skabe en ny
virkelighed i Europa/Danmark, der øger
afstanden mellem borgere med forskellige
økonomiske situationer.
Argumentet om, at en lokalforankret
aktiv socialpolitik og tilbud om indsatser
målrettet mod borgere, der fx er arbejdsløse,
er nødvendig, skyldes således ikke kun, at
indsatserne antages at hjælpe til at løse de
problemer, de er sat i verden for at løse. En
aktiv tilstedeværelse af staten er også vigtig,
da det giver borgerne i disse områder mulighed
for at rette deres vrede det rigtige sted
hen: mod statens og dens repræsentanter
(både fagprofessionelle og politikere) frem
for mod naboer og medborgere. Vreden kan
således rettes mod de personer, der konkret
har mulighed for at gøre noget ved de forhold,
der avler frustration.
Så længe staten er aktivt til stede, har vi
således ikke ghettoer i Danmark, og det er
et forhold, vi skal værne om, så vi kan
færdes frit. Også i boligområder med en
høj koncentration af arbejdsløse.
Nanna Mik-Meyer, antropolog
lektor ved Institut for Organisation, CBS
Psykolog Nyts klummetekster skrives på skift af seks personer, som har fået frie hænder til at ytre sig om tendenser i
det moderne liv og samfund. Skribenterne repræsenterer vidt forskellige fagområder – og opgaven lyder ikke på at
skrive om psykologi.
PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2012 | SIDE 19

mODELFOTOS: COLOURBOX
› METODEKRITIK
Er deprimerede
klienter deprimerede?
SIDE 20 | PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2012
Debatten om evidens er blusset op efter Aarhus Universitets
rapport om psykologbehandling af personer med let til moderat
depression. Spørgsmålet er, om rapportens metode holder?

D
er er nu rejst spørgsmålstegn ved, om et flertal af de personer,
som praktiserende læger henviser til psykologisk
behandling hos praktiserende psykologer med henvisningsdiagnosen
’let til moderat depression’ i virkeligheden har en
let til moderat depression.
Det er Fjeldsted og Christensen (2011), der konkluderer, at:
”kun 33 % af de henviste falder ind under henvisningskriteriet ”
let til moderat depression” på tidspunktet for opstart af psykologbehandling,
39 % har ingen tegn på depression, og 28 % har svær
depression.”
Fjeldsted og Christensen mener, at de praktiserende læger bør
blive bedre til at diagnosticere depressionstilstande, så at de ikke
fejlhenviser så mange af deres patienter. De 39 %, der ikke har tegn
på depression, bør ikke henvises til psykolog (ibid.), og de 28 %
med svær depression bør henvises til anden form for behandling,
fx hos praktiserende psykiater eller på psykiatrisk afdeling, idet en
behandling hos praktiserende psykolog anses for at være utilstrækkelig.
Som psykolog med egen praksis får jeg mange mennesker henvist
fra praktiserende læger til behandling for let til moderat depression,
hvilken ifølge ICD-10-kriterier betyder, at varigheden
har været mindst to uger, at patientens funktionsevne er nedsat i
lettere til moderat grad på grund af depression, at somatiske og
psykiatriske diagnoser er udelukket som primær diagnose, og at
de er udredt somatisk. Desuden har de mindst to såkaldte ’kernesymptomer’,
dvs. nedtrykthed, nedsat lyst eller interesse eller nedsat
energi eller øget trætbarhed, og to (’let depression’) til fire (’moderat
depression’) ’ledsagesymptomer’, som fx nedsat selvtillid eller
selvfølelse, selvbebrejdelser eller skyldfølelse, tænke- eller koncentrationsbesvær,
søvnforstyrrelse, appetit eller vægtændring.
Hvis der er mere end fem ledsagesymptomer kategoriseres personen
som havende en ’svær depression’ (jf. Sundhedsstyrelsens
Faglige retningslinjer for henvisning til psykolog (2012)).
Jeg kan ikke mindes en eneste klient med en depressionshenvisning,
der ikke har levet op til disse kriterier, mens enkelte har
været præget af mange mere eller mindre udtalte ledsagesymptomer,
og hvor man derfor kunne komme i tvivl om, hvorvidt de
derfor havde en svær og ikke en moderat depression, således som
deres læge havde vurderet. Deres depression er udløst af forskellige
former for belastning, primært af arbejdsmæssig eller familiemæssig
karakter. De fleste af disse mennesker kæmper sig igennem
deres dagligdag med arbejde og uddannelse samtidig med
behandlingen og bliver opmuntret til at leve så normalt, som de er
i stand til.
Et nyt forskningsinstrument
Lad os se nærmere på, hvad der får Fjeldsted og Christensen til at
mene, at et flertal af disse mennesker ikke opfylder kriterierne for
en henvisning. Fjeldsted og Christensen bruger som diagnostisk
redskab MDI, Major Depression Inventory, en selvrapporteringstest,
udviklet af en dansk forskergruppe. MDI består af et spørgeskema
med ti spørgsmål, som klienten i denne undersøgelse har
udfyldt ved starten og slutningen af psykologbehandlingen.
Spørgsmålene er fx: ”Har du følt dig trist til mode, ked af det? Har
du manglet interesse for dine daglige gøremål? Har du følt, du
manglede energi og kræfter?” Der er seks svarmuligheder: ”Hele
tiden, det meste af tiden, lidt over halvdelen af tiden, lidt under
halvdelen af tiden, lidt af tiden, på intet tidspunkt”. Hver svarkategori
tildeles en pointværdi (fra 5 til 0) og en samlet score beregnes.
Klienten vurderes herefter som havende ingen, let, moderat
eller svær depression på basis af sin besvarelse af de 10 spørgsmål
(svarmønster) og det pointtal, han har opnået.
Svarene på nogle af spørgsmålene vægter tungere end på an-
PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2012 | SIDE 21

dre, når det drejer sig om vurderingen: depression/ikke depression.
Denne vurdering foretages efter MDI således ikke alene efter
det opnåede pointtal. Hvis patienten får for få point i MDI eller
har en forkert kombination af bekræftende svar, bliver han af
Fjeldsted og Christensen karakteriseret som en person med ’ingen
tegn på depression’.
MDI er et nyt forskningsinstrument, baseret på DSM-IV- og
ICD-10-kriterier, og der er publiceret relativt få internationale
forskningsresultater. Af danske forskningsresultater, publiceret af
den arbejdsgruppe, der udformede MDI, kan nævnes Olsen et al.
(2004), der finder en sensitivitet på 0,86 og en specificitet på 0,86
i en klinisk population. Sensitivitet kan beskrives som den del af
den undersøgte population, der har den lidelse, som indexet vedrører,
og som er korrekt identificeret af indexet, mens specificitet
er den andel af den undersøgte population, der ikke har den lidelse,
som indexet vedrører, og som er korrekt identificeret af indexet.
Imidlertid har et hollandsk forskerteam (Cuijpers et al. 2007)
kun fundet en sensitivitet på 0,66 og en specificitet på 0,63 ved en
undersøgelse af en out-put population. Der var moderat overensstemmelse
(kappa 0,26) mellem MDI og en depressionsdiagnose
(MDD), der var stillet af en psykiater. De brugte MDI til at vurdere
depression/ikke depression og brugte i øvrigt alene et cut-off
kriterium.
SIDE 22 | PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2012
en KoMMenTar
Artiklen er blevet forelagt psykolog Rita Fjeldsted
og læge Kaj Sparle Christensen, som er forfattere
til den omtalte evalueringsrapport. De vil i det
kommende nummer af Psykolog Nyt kommentere
metodekritikken.
DEBAT: Giver denne artikel anledning til kommentarer?
Vi har åbnet for debat på www.dp.dk > Aktuelt > Aktuelle
temaer.
Forsell (2005) fandt en sensitivitet på 0,22, en specificitet på 0,67
og kappa 0,25 ved depression (MD), når SCAN (Schedules for Clinical
Assessment in Neuropsychiatry) var brugt som index for validitet,
mens tallene var hhv. 0,44, 0,51 og 0,33 ved alle depressive disorders.
Jeg har ikke kunnet finde forskningsresultater, der bekræfter, at MDI
er et validt redskab for opdelingen af depression i de fire kategorier,
som er nævnt ovenfor, hvorfor det fremstår som et rent postulat,
dvs. ikke-evidensbaseret, at MDI kan bruges på denne måde. En
sensitivitet på 0,22 til 0,66 og specificitet på 0,51 til 0,67 er ikke høj,
og det er derfor, hvad der må betegnes som vildledende, når Fjelsted
og Christensen uden nogen form for forbehold bruger MDI som
den ’gyldne standard’ for diagnostik af de henviste klienters psykiatriske
status. MDI kan have en vis berettigelse som et screeningsinstrument
(dvs. til at få et groft estimat af, hvor stor del af en given
population der har en bestemt lidelse, eller om forekomsten af lidelsen
i hele populationen er mindsket efter en bestemt intervention),

men ikke som et enkeltstående diagnostisk instrument rettet mod
den enkelte patient.
Psykologer leverer verdenssensation
En praktiserende læge, der har et langvarigt kendskab til sine patienter,
og som har et bredt kendskab til depression (knap 500.000
mennesker indtager receptpligtig, moderne antidepressiv medicin),
har et meget bedre grundlag for at foretage en diagnostisk
vurdering på baggrund af hans kliniske indtryk af patienten, andre
data om patienten og de psykometriske data, som han har indsamlet
(i reglen ved at teste patienten ud fra Hamilton Depression
Scale, som er en velafprøvet test, udviklet i 50’erne). Det er klart,
at personer, der ikke opfylder henvisningskriterierne, ikke kan få
tilskud til behandling, men MDI, anvendt alene, er et alt for usikkert
måleinstrument.
Fjeldsted og Christensen rapporterer, at vurderet efter MDI
havde 89,1 % af alle henviste ikke længere nogen depression efter
behandlingen, mens det for gruppen af svært deprimerede var 88,9
%, der ifølge MDI ikke længere havde en depression efter behandlingen.
Gennemsnitlig MDI-score for alle depressionshenviste var
før behandlingen 29,7, efter behandlingen faldt tallet til 11,7. De
henviste modtog i gennemsnit 8,9 behandlingssamtaler.
Disse tal kan forstås på flere måder. Det kan fx betragtes som en
verdenssensation, at danske psykologer gennem under ti behandlingssamtaler
er i stand til at helbrede 88,9 % af de mennesker, der
lider af en svær depression. En mere realistisk konklusion er dog, at
MDI er et utilstrækkeligt og derfor vildledende forskningsinstrument,
når det bruges som ’gylden standard’ til diagnostik af depression.
Desværre betragtes resultaterne af Fjeldsted og Christensens
undersøgelse som ”sandheden” om henvisning af mennesker med
depression til psykologisk behandling. I den nyligt udkomne publikation:
’Faglige retningslinjer for henvisning til psykolog”, udsendt
af Sundhedsstyrelsen (2012), hedder det blandt andet, at
””Evaluering af ordningen med henvisning af personer med let til
moderat depression til psykolog” viste, at kun 33 % af de henviste
patienter faldt ind under henvisningskriteriet, mens 39 % af patienterne
ikke havde en depression og 28 % af patienterne havde
en svær depression.” MDI-resultater bliver således uden videre
overvejelser betragtet som accepterede facts.
Af Fjelsted og Christensens undersøgelse fremgår som nævnt,
at 89,1 % af de henviste patienter efter afsluttet behandling ikke længere
havde en depression, vurderet efter MDI. Den psykologiske behandlings
succes er således dokumenteret. Psykologerne blev – som
en del af Fjeldsted og Christensens undersøgelse – i en spørgeskemaundersøgelse
bedt om at kategorisere deres behandlingsform i
forskellige på forhånd navngivne kategorier, som ikke var defineret
ud over ved navngivningen. Det fremgår, at psykologerne angav, at
39,9 % blev behandlet med ’eklektisk’ terapi, 26,3 % blev behandlet
med kognitiv adfærdsterapi, 18,4 % med psykodynamisk terapi og
5,3 % med interpersonel terapi. 9,3 % af de henviste blev behandlet
med anden terapiform. Alligevel fremgår det af Sundhedsstyrelsens
vejledning kun, at man bør benytte kognitiv adfærdsterapi eller interpersonel
terapi i behandlingen af depressive.
På trods af at der deltog to psykologer i den arbejdsgruppe, der
udarbejdede Sundhedsstyrelsens vejledning, nævnes det ikke i vejledningen,
at andre former for psykoterapi, såsom mentaliseringsbaseret
terapi og psykodynamisk terapi, samt psykoterapeutiske tilgange,
der tager udgangspunkt i den konkrete klients problemer og
benytter relevante metoder fra forskellige terapiformer (af mange
psykologer benævnt som ’eklektisk terapi’) for blot at nævne nogle,
også er virksomme behandlingsformer over for depression. Jeg kan
fx henvise til en artikel i Ugeskrift for læger (Alberdi og Rosenbaum
2010), hvor der er en redegørelse for omfattende forskning, der viser,
at ikke kun KAT og IPT, men også psykodynamisk psykoterapi
er en evidensbaseret og meget virksom psykoterapeutisk behandlingsmetode
over for depression. Mange andre forskningsartikler
om effekten af psykodynamisk terapi har samme konklusion.
Kræv midler – og ekspertise
Det er mildest talt uhensigtsmæssigt, at en utilstrækkelig undersøgelse
og mangelfuld viden om psykologisk behandlings effekt
skal være medbestemmende for befolkningens adgang til psykologisk
behandling af depression.
Man kunne ønske sig, at Psykologforeningen fremover insisterer
på, at der afsættes tilstrækkelige midler til, at der kan foretages
en tilstrækkeligt kvalificeret praksisundersøgelse.
Psykologforeningen bør ligeledes sikre sig, at den gruppe af
universitetspsykologer, som har specialiseret sig i psykoterapiforskning,
og som har et indgående kendskab til psykologiske behandlingsformer,
medinddrages i den fremtidige udforskning på dette
praksisområde, og medinddrages i relevante arbejdsgrupper.
referencer:
Kim Gabriel Hansen, privatpraktiserende psykolog
specialist og supervisor i psykoterapi
Kontakt: kimgh@post.tdcadsl.dk
Alberdi, F. & Rosenbaum, B. (2010) Evidens for psykodynamisk psykoterapi.
Ugeskrift for læger. 172/42.
Cuijpers, P.; Dekker, J.; Nooteboom, A.; Smits, N. & Peen, J. (2007) Sensitivity and
specificity of the Major Depression Inventory in Outpatients. BMC Psychiatry 2007,
7:39.
Fjeldsted, R.; Christensen, K.S. (2011) Evaluering af ordning med psykologbehandling
af personer med let til moderat depression. Aarhus. Forskningsenheden for Almen
praksis, Aarhus Universitet.
Forsell, Y. (2005) The Major Depression Inventory versus Shedules for Clinical
Assessment in Neuropsychiatry in a population sample. Soc Psychiatry Psychiatr
Epidemiol 2005, 40: 209-213.
Olsen L.R.; Mortensen, E.L. & Bech, P. (2007) Prevalence of major depression and
stress indicators in the Danish general population. Acta Psychiatr Scand 2004:
109: 96-103.
Sundhedsstyrelsen (2012) Faglige retningslinjer for henvisning til psykolog.
PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2012 | SIDE 23

› ANMELDELSE
In Treatment
Amerikanske terapisessioner gør sig formidabelt som tv-serie.
Fås som underholdende, men absolut seriøse bokssæt.
S
kuespilleren Tommy Kenter siger i et avisinterview: ”For
mig har det været godt, at jeg på et tidspunkt gik i terapi.
Så er der en chance for, at jeg ikke kommer til at vrisse for
meget på plejehjemmet. Terapi er et håndværk. Det kræver et
professionelt menneske.”
Et indblik i den metier, som psykoterapi er, får man i HBO’s
dvd-serie ”In Treatment” distribueret af Warner Bros. Det er den
bedste tv-serie, jeg har set. Før jeg blev opmærksom på den, ville
jeg have forsvoret, at jeg kunne lokkes til at købe et tv-bokssæt.
Her kommer dog det visuelle medie til sin ret. Tv formår at videreformidle
det udefinerlige, der er på færde mellem terapeut og
klient. Det er mageløst og professionelt.
Mange, især amerikanske film, har som hovedperson en
psykolog. De er dog for det meste actionprægede, med alt hvad
det indebærer af fart og ydre spænding. Filmproducenterne
vælger dog typisk at fokusere på de urealistiske spektakulære
sider – gerne hvor psykopaterne huserer. Her vover så det amerikanske
produktionsselskab HBO at satse på det absolut ”stillestående”
drama i psykologen Paul Westons konsultationslokale
hjemme i privaten. Kun sporadisk får vi et indblik i de ydre omgivelser.
Først den stille forstadsvillavej, hvor Paul bor med sin
kone, og efter separationen udsigten fra lejligheden i Brooklyn
med brownstone-husene.
Paul Weston – spillet af den irsk-amerikanske karakterskuespiller
Gabriel Byrne – er psykolog i dette kammerspil, ligesom
de optrædende klienter forekommer ægte. Små ting i interaktionen
er genkendelige for det trænede øje, selv når psykologen har
lukket døren for den sidste klient og justerer sig til enten en kop
kaffe eller en ny klient. – Dramaseriens traditionelle 40 minutter
lange afsnit er her på overkommelige 25 minutter. Så også her
går produktionsselskabet – der står bag ”The Sopranos” og ”Six
Feet Under” – uden for de trådte stier.
En væsentlig katalysator for den inciterende dialog i hvert
SIDE 24 | PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2012
eneste møde mellem Dr. Weston og hans søgende klienter er
Rodrigo García Barcha, som er seriens udvikler. Selv om dialogen
opleves som improviseret, siges den at være meget tæt på
den originale hebraiske. I så fald er dialogen, og hele settingen,
med held blevet transformeret til amerikanske forhold. Det er
nemlig den israelske producent Hagai Levi, der er den oprindelige
udvikler af serien ”Be ’Tipul”.
Paul Westons sparringspartner og kollega er Gina (Dianne
Wiest). Her er den eminente psykoterapeut mindre sikker.
Siddende i sofaen over for den kloge og milde Gina forsøger
Paul at komme til rette med nogle af sine egne anfægtelser. Det
bliver også kun til forsøget.
Der er megen smerte mellem mennesker, og selv om det er
forskellige problemstillinger, er der i det subtile spil en underspillet
fremdrift. Hvor klicheerne ellers kunne stå i kø, formår
aktørerne at opløse alt forudsigeligt. Den nonverbale side er
eminent. Hævede øjenbryn, et skævt blik, en pludselig retten sig
i stolen, alt er indordnet en stille progression, som kan strække
sig over adskillige 25-minutters sessioner.
Vi kommer seere med ind i psykologens ”maskinrum”, som
det hedder på nudansk, men i stedet for en oplagt nyfigenhed
lever vi som udenforstående med i det stille drama, der udspiller
sig mellem de to samtalepartnere, session efter session.
Som eneste kliché må siges at være den om psykologen eller
psykiateren, der selv har behov for behandling. Skabelonen bortvejres
dog af de enkeltvis små perler i de 25 minutters samvær
mellem behandler og den, der søger lindring. Alligevel må man
stille spørgsmålet: Hvordan finder man på at lave en serie med
personer, der stort set ikke foretager sig andet end at se hinanden
dybt i øjnene? Svaret giver sig selv efter det første indledende
møde mellem terapeut og klient. Og så er man indfanget!
Kjeld Hesselmann
MaTerialedaTa:
Rodrigo Garcia: ”In Treatment”, HBO. dvd, 2008-2011.
• Sæson 1, del 1+2, 5+4 dvd’er, 645+439 min., 150 +150 kr. • Sæson 2, 7 dvd’er, 869 min., 500 kr.
• Sæson 3, 4 dvd’er, 660 min., 400 kr. Kan fx købes via moviezoo.dk

nyt om annoncer
Fra Psykolog Nyt 8/2012 – det blad, der
har deadline 16. april – overgår tegningen
af Psykolog Nyts betalte annoncer til
mediebureauet DG Media. Med den økonomiske
krise, som har kostet bladet
dyrt, er der brug for en ny type salgsindsats.
DG Media varetager i forvejen annoncesalg
for mange andre fagblade og
har stor ekspertise på området.
I princippet skal annoncører herefter
Psykologer
i medierne
Hvad er dit ansvar, og hvad skal du overveje
og være opmærksom på, når du fx
siger ja til at deltage i et interview? Hvilke
særlige hensyn skal du tage, hvis du udtaler
dig om udsatte grupper?
Med afsæt i De Etiske Principper har
Etiknævnet samlet en række råd og anbefalinger,
du kan have gavn af, hvis du skal
medvirke eller overvejer at medvirke i
medierne. Du kan hente Etiknævnets
anbefalinger ”Børn og Psykologer i medierne”
på www.dp.dk > Publikationer.
dnp
Valg
”De praktiserende psykologer bør anvende
dokumenterede behandlingsformer som
førstevalgsbehandling. Er psykoterapi indiceret,
bør kognitiv adfærdsterapi (KAT)
eller interpersonel terapi være førstevalg.”
Sådan hedder det i Sundhedsstyrelsens ny
retningslinjer med reference til sidste års
evaluering af ordningen med at give
18-37-årige deprimerede tilskud til psykologbehandling.
I Weekendavisen 9. marts 2012 beteg-
ikke længere kontakte Psykolog Nyt, men
i stedet sende annoncebestilling og -materiale
til: epost@dgmedia.dk – og anføre
’Psykolog Nyt’ i emnefeltet. Forespørgsler
kan også skrives ind i mailen, og bed da
om en opringning.
Ændringen gælder kun kommercielle
annoncer og får ikke betydning for annoncer
fra kredse, sektioner og selskaber
under Dansk Psykolog Forening. De små
Hyn, hæn, høn –
› I KORT FORM
Språkrådet – den svenske pendant til Dansk Sprognævn – tygger lige nu på et initiativ
til at stille de to køn ens. Sprogligt. I en ny roman af Åsa Maria Kraft omtales personerne
ikke med pronominet ’han’ eller ’hun’ (’hon’), men med nyskabelsen ’hen’.
Og en kollega går samme vej i en børnebog om en pige, der ønsker sig en hund. ’Hen’
ønsker sig en hund!
I hælene på sprogdebatten har flere meldt sig med initiativer, de har taget i
kønsneutralitetens navn. En gymnasielærer fortæller således til Dagens Nyheter, at
hans (’hens’) børn har måttet skifte børnehave, fordi man i den tidligere institution
brugte ordene ’drenge’ og ’piger’.
I Danmark led i 1970’erne optimistiske forsøg på at indføre det neutrale pronomen
’hæn’ en krank skæbne. Sprogene afspejler ganske vist også kønsrollemønstre, vi
ikke nødvendigvis vil vedkende os, men opfører sig til stadighed politisk ukorrekt.
Og praktisk.
jc
af metoder
ner Dansk Psykolog Forenings formand,
Roal Ulrichsen, de ny retningslinjer som et
skrivebordsarbejde, og han følger i et debatindlæg
23. marts 2012 sine synspunkter op.
Det hedder blandt andet:
”Problemet med denne tilgang er, at
den er for snæver og ikke i tilstrækkelig
grad forholder sig til den virkelighed, som
psykologer arbejder i. (…) Det er veldokumenteret,
at der er positivt udbytte for patienten
af en række veletablerede behand-
rubrikannoncer – fx lokaler, kurser, supervision
– på op til 1/6 side tager
Psykolog Nyts annoncemedarbejder sig
også stadig af. Også de hidtidige ”Møder
& meddelelser” (med gratis omtaler)
fortsætter som hidtil.
På www.dp.dk > ’Psykolog Nyt’ >
’Annoncer’ er tingene forklaret grundigt.
Er du i tvivl, er der hjælp at hente her.
hst & jc
lingsformer for depression, og at det kun i
mindre grad er den specifikke terapeutiske
retning, der har betydning for udbyttet af
behandlingen. Det centrale er psykologens
evne til at tilrettelægge behandlingen, så
den imødekommer patientens behov. At
begrænse brugen af behandlingsformer er
derfor uansvarligt over for patienten og vil
desuden bremse den dynamiske udvikling
af terapiformer og deres effekt.
jc
PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2012 | SIDE 25

› INTERVIEW
Hypnosens
D
e deltagende psykologer og læger sad tryllebundne omkring
skæret fra Alladins lampe, som projekterede billedet
af en kvinde, der uden at opleve smerte gik med bare tæer
over glødende kul. Trancetilstanden kan umiddelbart forekomme
magisk, men det var de evidensbaserede fænomener ved hypnose,
der var Alladins hoved tema, da han i februar 2012 holdt kursus hos
Psykologfagligt Selskab for Klinisk Hypnose i København. Undervejs
understregede han vigtigheden af forskningsbaseret integrativ
psykoterapi: ”Alt hvad jeg præsenterer for jer er evidensbaseret!”
Dr. Assen Alladin har over 30 års erfaring med hypnoterapi og
psykoterapi. Han arbejder dels på et stort hospital i det vestlige
Canada, hvor han behandler personer med svære emotionelle og
psykosomatiske forstyrrelser, og dels underviser og forsker han på
University of Calgary Medical School.
SIDE 26 | PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2012
Den canadiske psykolog og forsker, Dr. Assen
Alladin, besøgte i sidste måned Danmark.
I forbindelse med et kursus blev han interviewet
om hypnose og integrativ psykoterapi.
bidrag i integrativ psykoterapi
I 2007 gennemførte han et internationalt anerkendt forskningsprojekt,
hvor han sammenlignede kognitiv terapi med kognitiv
hypnoterapi i forhold til kronisk deprimerede patienter. Han fandt
et signifikant bedre behandlingsresultat for den gruppe patienter,
hvor den kognitive terapi blev suppleret med hypnoterapeutiske
metoder. Snart kan vi se frem til en bog om angstbehandling, hvor
han også lægger vægt på at inddrage psykodynamisk inspiration i
den integrative psykoterapi.
Forskning er vigtig
I forbindelse med Alladins danmarksbesøg interviewede vi ham.
Først spurgte vi nysgerrigt til hans baggrund.
- Jeg kalder mig selv klinisk psykolog og udfører forskellige typer
terapi i forhold til komplicerede problemer. Mit mål er at in

tegrere forskellige teknikker, men på en systematisk, evidensbaseret
måde, ikke en idiosynkratisk.
- Oprindelig er jeg fra Mauritius, hvor folk ved religiøse lejligheder
går på ild og piercer sig uden at føle smerte – der løber ikke
blod, og sårene heler hurtigt efterfølgende. Som barn blev jeg fascineret
af disse fænomener og tænkte, at dette var meget kraftfuldt.
Hvis man kunne forstå denne proces og benytte den, så kunne
man bidrage med meget til den medicinske videnskab i form
af heling og kontrol af smerte. Jeg overvejede så mulighederne for
at studere dette. Jeg læste psykologi ved University of London i
1974 og blev der medlem af British Society of Experimental and
Clinical Hypnosis. Jeg blev særligt interesseret i hypnose, da det
gik op for mig, at det bidrager med et paradigme til at undersøge
disse fænomener.
Du understreger ofte vigtigheden af forskning. Hvorfor er det så
vigtigt for praktiske klinikere?
- Den mest effektive psykoterapi, vi har lige nu, er kognitiv adfærdsterapi.
KAT er baseret på forskning, og de teknikker, vi bruger,
er forskningsbaserede. Hvis kognitiv terapi er evidensbaseret
og effektiv, hvorfor skal man så bruge hypnose? Hvis man imidlertid
kan bevise at effekten af KAT forøges, når man inddrager
hypnose, så har man et videnskabeligt rationale for at bruge hypnose.
Så det er det, vi bør gøre.
- Hypnoterapi har imidlertid to store begrænsninger, som gør,
at den ikke kan blive en hovedretning inden for psykoterapi: Den
giver hverken en teori om adfærdsændringer eller om psykopatologi.
Hypnoterapi har hverken den baggrundsteori eller det fundament,
som KAT har. Den eneste måde, man kan gøre hypnoterapi
evidensbaseret på, er ved at bruge den som en udvidelse af
KAT. Men for at kunne gøre det, skal man kunne bevise en forbedret
effekt af KAT, hvis der tilføjes hypnoterapi. Det har vi allerede
gjort, men der skal selvfølgelig yderligere forskning til. Derigennem
kan man stole på hypnoterapi som en behandlingsmulighed,
der bidrager med noget ekstra i forhold til KAT alene.
- Klinikere ved allerede, at inddragelse af hypnoterapeutiske metoder
i terapi bidrager med noget ekstra. Derudover nyder patienter
FOTOS: PRIVATFOTOS & COLOURBOX
hypnoterapi, fordi metoden giver en behagelig oplevelse og er eksperimenterende.
Dette gælder for eksempel ved behandling af patienter
med PTSD. Her vil brugen af hypnoterapi fokusere på selv-beroligelse
og selv-lindring frem for reduktion af symptomer. Man fokuserer
på at få patienten til at føle sig tryg og godt tilpas, og det baner så vejen
for fremtidigt arbejde. Jeg kan ikke komme i tanke om nogen andre
teknikker, som skaber denne selv-beroligelse og selv-lindring så
effektivt som hypnoterapi. Man kan selvfølgelig benytte afslapning,
men det kræver oplæring over flere gange, hvorimod hypnoterapi kan
benyttes fra første session. Dertil kommer muligheden for at give dem
en cd med hjem, som kan befordre selvhypnose.
Assen Alladin beretter, at han arbejder på et projekt, hvor han
integrerer psykodynamisk terapi med kognitiv hypnoterapi med
særligt fokus på at få adgang til og behandle tidligere sår. Det er
en forholdsvis ny tilgang, idet man først kombinerede KAT med
hypnoterapi og nu forsøger at finde kombinationer med henblik
på at helbrede ”det sårede selv”.
- Jeg har erfaret, at der er en bro mellem folks symptomer og
tidligere sårede følelser eller traumatiske oplevelser, fortæller Alladin.
Der er altså brug for et redskab til at kunne forstå og udforske
disse tidligere følelser. Hvis ikke man tager fat på det underliggende
problem og adresserer det ”sårede selv”, adresserer man i
realiteten ikke den overvældende følelse, personen oplever. Personen
kan ikke fokusere på de strategier, terapeuten foreslår dem,
fordi de befinder sig i en trancelignende tilstand. De befinder sig
så at sige i fortiden og reagerer på de ”tidligere sår”. De er så involverede
i deres følelser, at de ikke kan regulere dem. De befinder
sig i en tilstand, man kan betegne ”negativ selvhypnose”. For at en
person skal kunne løse sit problem, skal han kunne bevæge sig væk
fra den fastlåste tilstand og indtage en kreativ metaposition sammen
med behandleren i en tryg trancetilstand.
Evidens og kreativitet
Kognitiv adfærdsterapi er meget populært. I de senere år særligt
den 3. bølge med mindfulness og ACT. Hvad er Alladins bud på
fordelene ved at integrere hypnose med den kognitive terapi?
PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2012 | SIDE 27

Hertil siger han, at hypnosens væsentligste bidrag er at supplere
med oplevelser. Man kan betragte symptomer som fænomenologiske
oplevelser, og det samme gælder hypnose. Hvis folk har symptomer
eller problemer, ser de ikke, at de har et problem. For dem er
det en realitet, en virkelighed. Hypnose er så en modalitet, der hjælper
dem til at indse, de- og nykonstruere denne realitet. Igennem
hypnose konstruerer man således en alternativ, mere adaptiv virkelighed.
Det er unikt for hypnose at kunne bidrage med denne stærke
oplevelseskvalitet, hvorved det der foregår, fremstår mere betydningsfuldt,
intenst og meningsbærende for patienten.
I Danmark beskæftiger flere behandlere sig med mindfulness end
med hypnose. Hvad mener du hypnose tilføjer, som mindfulness ikke
gør?
- Jeg ser en parallel mellem mindfulness og hypnose. Ved mindfulness
er det primære fokus at dissociere. Altså at distancere sig
fra en association. Ved hypnose løsriver man sig ved at associere
– gennem en mere produktiv association. Fx ved en fremadrettet
forestilling. Hvis nogen er deprimerede, vil man beskytte dem mod
deres syn på fremtiden ved at skabe en følelse, eller tydelig oplevelse
af, hvordan fremtiden kunne være uden depression. I stedet
for at fokusere på nuet, som man gør ved mindfulness, så er man
fokuseret på fremtiden. Selv om man fokuserer på fremtiden i hypnose,
så skaber man en behagelig følelse, som man så kan gøre
brug af i nuet. Herigennem bliver man også mere til stede i nuet.
En tydelig, behagelig fremadrettet forestilling kan ændre følelsen
af ensomhed og håbløshed. Herved skaber man en tiltro til egen
virkeevne. Dette vil opmuntre patienterne til at komme tilbage til
denne følelse og dermed øge deres motivation for forandring.
Der lader til at være en del fordomme om hypnose, at der eksisterer
et uvidenskabeligt billede af hypnose. Hvad kan vi gøre ved
denne skepsis?
- Adskillige ting. Man kan i mødet med patienten identificere,
hvilke misforståelser de har om hypnose, og derefter afklare disse,
før man går i gang med selve terapien.
SIDE 28 | PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2012
- Det andet, man kan gøre, er via offentlige udgivelser, forskning
og studier at understrege, hvad hypnose særligt har at bidrage
med, og også tydeliggøre hvad hypnose ikke kan. Man skal ikke
påstå, at hypnose kan kurere alt, som man i sin tid gjorde med NLP.
Den slags overdrivelser skaber selvfølgelig berettiget mistillid.
Hvordan kan man kombinere det kreative og det videnskabelige?
- Mange af de lidelser, vi arbejder med, er komplekse, som fx
depression. Nogle gange er selv evidensbaserede teknikker utilstrækkelige
til at hjælpe patienten. I sådanne situationer kan man
ikke blot sætte sin lid til, hvad videnskaben siger generelt, man er
nødt til at være kreativ i arbejdet med den individuelle patient. Patienten
stoler på, at du kan komme dybere ned og finde ud af, hvad
netop vedkommenes eget, individuelle problem består i. .
- Psykodynamisk teori har i mange år lagt vægt på ”de tidlige
sår”, og vi har efterhånden fundet ud af, at sådanne sår findes, og
spiller en vedligeholdende rolle for lidelsen. KAT giver ikke personen
redskaber til at komme til selve såret, men primært redskaber
til at cope med det. Selv om KAT er evidensbaseret, er man
således nødt til at være kreativ for at undersøge og behandle den
enkeltes ”sår” og for dermed at kunne være progressiv og effektiv.
Budskabet om hypnosens effekter
Der er forskning, som peger på effekten af placebo i terapi. Kan hypnose
bruges ligeså, til at forstærke effekten af den terapeutiske behandling
man giver?
- Vi ved at hypnose giver en stærk placebo. Når folk tror på
hypnose, vil de kunne opleve fænomener, de ikke kan i almindelig
bevidsthedstilstand. Dette ses blandt andet hos beboerne på
Mauritius, når de går på ild. Forklaringen i min kultur på dette er
religion. Mauritierne tror stærkt på, at deres guder og engle beskytter
dem, og oplever derfor ikke smerte under ritualerne. Dette
illustrerer styrken af at tro på noget. Hvis man altså kan demonstrere
for folk, hvilke effekter man kan opnå igennem hypnose og

overbevise dem om denne, også selv om det er mindre dramatiske
demonstrationer som fx øjen- og kropskatalepsi, ja så kan man
også opnå sådanne placebolignende effekter i behandlingen.
- Man kan således kalde hypnose en ikke-vildledende placebo.
Man vildleder ikke folk og bilder dem ind, at man giver dem en
rigtig medicin. Man giver dem hypnose, og det virker. Som terapeuter
bør vi lære mere om, hvordan vi kan videregive budskabet
om hypnosens effekter til vores patienter og på den måde uddanne
vores patienter. Jeg understreger derfor altid, at patienten skal
opleve, at de er under hypnose, da placeboeffekten ellers ødelægges.
Hvis de blot ser det som en afslapning, så virker det ikke. En
måde at overbevise dem er via demonstrationer, såsom katalepsi.
Nogle mennesker er meget hypnotisérbare, mens andre ikke
er det. Vi vil gerne høre Assen Alladins bud på, hvem der kan få
gavn af hypnose. Han henviser til, at der er forskellige niveauer af
hypnose. Hvilket niveau, der er mest hensigtsmæssigt, afgøres af,
hvad og hvem man skal behandle.
- For eksempel ved afslapningstræning er det ikke nødvendigt
at komme i en dyb trance for at få gavn af det. Ved behandling af
angst kan man benytte sig af dette. Hvis man fornemmer, at patienten
er tryg ved hypnosen og er modtagelig for den, kan man
gå dybere ned. Altså med andre ord gøre den hypnotiske oplevelse
mere meningsfuld og mere kraftig. Dette kan fx ske ved at tilføje
øjen- og kropskatalepsi. For at gøre dette skal man dog være
sikker på, at patienten er modtagelig. Der er med andre ord ofte
mulighed for progression eller fordybelse af trancen efter behov.
- Ses der stadig ikke forbedring hos patienten med simple teknikker,
og er vedkommende modtagelig for behandlingen, vil det
ofte være hensigtsmæssigt med mere undersøgende hypnoteraputisk
arbejde med henblik på at forstå den implicitte betydning bag
angsten. Har patienten eksempelvis nogle sår fra fortiden, som
forværrer angsten? Hvis det er tilfældet, kan hypnose bruges på et
dybere niveau og hjælpe til at hele selve såret. Disse underlæggende
sår kan altså opdages under hypnose og kan behandles hermed.
Klinikere ved allerede, at inddragelse af
hypnoterapeutiske metoder i terapi bidrager
med noget ekstra. Derudover nyder patienter
hypnoterapi, fordi metoden giver en behagelig
oplevelse og er eksperimenterende
Men man kan også bruge den dybe hypnose til at identificere sårene
og derefter behandle med andre teknikker som fx KAT eller
gestaltteknikkens ”tomme stol”.
Er der et etisk problem ved hypnoterapi? Er patienterne i stand
til at forsvare sig selv overfor overskridelser af deres grænser?
- En sådan opfattelse er baseret på en misforståelse om hypnose,
der stammer fra Freud. Der er to forklaringer på, at Freud
gik bort fra hypnose. Den ene er, at han prøvede at hypnotisere
patienter flere gange uden succes. Måske var han en dårlig hypnoterapeut,
eller måske var patienterne ikke hypnotisérbare. Freud
mente også, at hvis man hypnotiserede folk, særligt kvindelige patienter,
ville de blive styret af deres id og dermed blive sårbare og
forført, idet egoet ikke var til stede til at undertrykke lyster. Vi ved
i dag, at en sådan situation kan opstå under enhver form for psykoterapi,
idet der vises terapeuten en meget stor tillid og åbenhed,
og at det dermed primært er terapeutens ansvar, at grænserne ikke
overskrides. Hvis patienter forføres har det altså ikke så meget med
metoden som med terapeuten at gøre, fastslår Assen Alladin.
Lone Kærvang og Erik Traun, psykologer
Center for Kognitiv Hypnoterapi, Aarhus
PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2012 | SIDE 29

› MØDER & MEDDELELSER
Kredse
Kreds København-Frederiksberg
› Årsmøde
Der indkaldes til ordinært årsmøde (generalforsamling)
fredag den 25. maj 2012
kl. 16.00 i Dansk Psykolog Forening,
Stockholmsgade 27, København Ø. Dagsorden
i henhold til vedtægterne. Styrelsen
er villig til genvalg.
Arno Norske
selsKaber
Dansk Retspsykologisk Selskab
› Generalforsamling
Tirsdag 15. maj 2012 kl. 12.15-17 holdes
selskabsmøde og generalforsamling i
Dansk Retspsykologisk Selskab i Dansk
Psykolog Forening, Stockholmsgade 27,
København Ø. Dagens faglige tema er
’Psykopatologi og tilregnelighed’.
Invitation er udsendt pr. mail til selskabets
medlemmer. Arrangementet er
gratis, dog er tilmelding nødvendig af
hensyn til forplejning.
Find information om dette møde på
www.retspsykologi.dk. Tilmelding senest
18. april 2012.
Styrelsen DRS/Liselotte Pedersen
Dansk Psykodrama Selskab
› Den store brainstorm
Selskabet indbyder den 10. maj 2012
kl. 17.30-20.45 til brainstorm om vores
fremtidige aktiviteter. Vi vil gerne høre
dine ideer til at anvende psykodrama i
arbejdet med klienter, og hvilke ønsker
du har til kommende aktiviteter i Selskabet.
Kom og vær med til at bringe psykodrama
videre.
Styrelsens oplæg til stormen er: 1)
Skal vi starte en lille videreuddannelse for
psykologer, så flere kan tage psykodramametoder
ind i det daglige kliniske arbejde
med eller i supervisionsopgaver. 2) Skal vi
fortsætte vores store spektakulære 2-3-dages
workshops med psykodramaledere fra
udlandet. 3) Hvilke psykodramatikere kan
SIDE 30 | PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2012
vi trække på i Danmark til fyraftensworkshops/videreuddannelse
i Dansk Psykolog
Forening. 4) Hvordan skal vi fejre, at vi
næste år, i 2013, har eksisteret i 15 år.
Vi sørger for kaffe, te, vand, frugt og
en enkelt megasandwich. Tilmelding til
michael@borremose.com skal ske inden
den 1. maj 2012.
Michael Borremose
Psykologisk Selskab for
Forskningsmetodologi
› Foredrag: ’Den digitale dagbog – redskab
til forskning i eget hverdagsliv’
Tilkomsten af digitale medier og digitalisering
af alle offentlige tjenester, mail og
internet har ændret vores livsverden afgørende.
Udviklingen gør det muligt at
indsamle detaljerede data om den enkelte
borgers livsforløb. Samtidig får spørgsmålet
om borgerens dokumentationsmagt
vital betydning.
Med udgangspunkt i sit mangeårige
arbejde med eksperimentalhjem og kvalitative
forskningsmetoder på Institut for
Psykologi har Kresten Bjerg udviklet et
computerprogram, som giver borgere
mulighed for at anskue og dokumentere
deres eget hverdagsliv i en personlig digital
dagbog. Programmet indeholder en
række innovationer, herunder en omfattende
samling pictogrammer, der koder
for forskellige begivenheder og oplevelser
i hverdagslivet, og som kan anvendes til
en slags stenografi ind i dagbogsteksten.
I dette oplæg vil Kresten Bjerg demonstrere
programmet, diskutere filosofien
bag programmet samt dets forskellige
anvendelsesmuligheder.
Tid og sted: Torsdag 19. april 2012 kl.
19.30-22, Dansk Psykolog Forening,
Stockholmsgade 27, København Ø. Læs
mere på www.forskningsmetode.dk.
Anders Bech Christiansen
Øvrige
› Erfa-gruppe for ydernummerpsykologer
Erfa-gruppe for ydernummerpsykologer
opstartes i København. For interesserede,
kontakt mig på info@psykolog-ea.dk,
telefon 26 36 03 77.
Elin Andersen
seniortræF
› Bøger, vi skrev –
– og dem, vi ikke fik skrevet!
Seniortræf byder velkommen til
det andet af forårets tre arrangementer.
Vi mødes lørdag 21. april
2012 kl. 10.30 i Dansk Psykolog
Forening, Stockholmsgade 27,
København Ø.
I oktober 2008 var samme
emne på dagsordenen, og mødet
dengang forløb så godt, at det er
værd at gentage.
Alle er meget velkomne –
både de, der har skrevet bøger, de
der er i gang hermed, og de der vil
inspirere og/eller inspireres.
Vi opfordrer deltagere, der har
skrevet bøger, til at møde op hermed.
Andre har måske ideer eller
planer om udgivelser, som ligeledes
vil være interessante at drøfte
med andre.
Af hensyn til oplysning om
dørkode og bestilling af smørrebrød
skal tilmelding ske til Heidi
Strehmel, Dansk Psykolog Forening,
telefon 35 26 99 55. Sidste
frist for tilmelding er onsdag den
18. april 2012.
Nina Koeller &
Anne O. Wilhelm-Hansen

› MINDEORD
Bente Blicher død
Chefpsykolog Bente Blicher er død. Det
kom så hurtigt og uventet, selv om hun var
fyldt 80 år.
Bente har været en faglig mor for mange.
Jeg mødte hende første gang på Børnepsykiatrisk
afd. i Hillerød i sommeren
1980. Hun havde vel altid interesseret sig
for børn og familiers trivsel, og hvordan vi
som psykologer kunne hjælpe til større
trivsel i familien. Men jeg tror, hun fandt
sin personlige faglige stil efter måneders
ophold hos Salvador Minuchin i Philadelphia
Child Guidance Clinic.
Hun beskrev levende tiden derovre.
Hvordan hun stod bag one-way-spejlet og
i begyndelsen ikke syntes, hun kunne
noget som helst. Men hun havde om nogen
sans for relationer og samspil, og da
hun kom hjem, begyndte en meget lærerig
tid for os, der var ansat på afdelingen. Vi
havde temadage og litteraturmøder, vi
lærte at tænke systemisk og arbejde med
den strukturelle metode, der netop er så
velegnet til børn og unge i belastede familier.
Bente stod for undervisning og rollespil
i afdelingen for alle faggrupper. Vi
optog vores samtaler på video og fik supervision.
Vi fik etableret one-way-spejl,
og Bente stod bag og superviserede direkte
vores arbejde med familierne.
Vi er mange fra dengang, der taler om
”guldtiden”, fordi der var så utrolig meget
faglig udvikling og engagement og fællesskab.
Der er mange familier i Danmark,
der altid vil huske mødet med Bente som
det, der fik deres familie til at trives.
Bente uddannede sig videre i Rom hos
Maurizio Andolfi ved adskillige ”Practicum”,
hvor hun mødte familieterapeuter
fra hele verden. Da hun senere etablerede
sin egen treårige uddannelse i familieterapi,
var hun arrangør af kurser og workshop
her i Danmark.
Bente formåede med sit store faglige
engagement og sin positive livsholdning at
sprede stor glæde omkring sig. De sidste år
blev hendes hukommelse lidt svækket.
Men hun var fortsat så glad for livet, for
kontakten med gamle kolleger. Det var
måske nådigt for Bente selv, at hun forlod
os nu – men for os der er tilbage, har hun
efterladt et stort og varmt savn.
GOLF for psykologer
Så er der igen drive i psykologerne!
Vi indbyder til ”Det uofficielle Dm i golf for psykologer 2012”.
Mesterskabet holdes:
Lørdag 18. august 2012 kl. 10. Første starttid kl. 11.
Odense Golfklub, Hollufgård
Hestehaven 200, 5220 Odense SØ
Se: www.odensegolfklub.dk
Aase Hill-Madsen
Det kollegiale samvær vil fortsat være i højsædet, og i år vil vi igen kæmpe om
såvel brutto- som netto-DM.
Deltagelse: Kræver medlemskab af Dansk Psykolog Forening og DGU med et
max.-handikap på 46.
Pris: 600 kr. som dækker greenfee, startpakke, præmier, forplejning før og efter
turneringen.
Tilmelding: Senest 15. juni til beritzankel@youmail.dk. Betalingsoplysninger
tilsendes ved tilmelding. Oplys navn, adresse, tlf., e-mail, hjemklub, DGU-nr.
og handicap. Efter tilmeldingen udsendes yderligere oplysninger om dagen.
bz
PRIVATFOTO
PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2012 | SIDE 31

› DANSK RUBRIKANNONCER
PSYKOLOG FORENINGS KURSER
Kurser med ledige
pladser!
› 3.15. Familieterapi: teori og
intervention, I
Tid og varighed
mandag 23. april - tirsdag 24. april
2012.
1. dag kl. 10.00-17.00 og 2. dag
kl. 9.00-16.00.
Varighed: 12 timer.
Sted
Dansk Psykolog Forening, København.
Eksternat.
Pris
3.725,- ekskl. moms.
Underviser
Eva Søndergaard, cand.psych., specialist
og supervisor i klinisk børnepsykologi
og psykoterapi samt godkendt
supervisor i pædagogisk psykologi.
Ny ordning
Specialistuddannelserne i klinisk børneneuropsykologi,
klinisk børnepsykologi,
psykopatologi, psykoterapi og pædagogisk
psykologi: 3.15., 12 timer.
Kursusnr.: 120315.
› 3.5. Angst og depression
Tid og varighed
Torsdag 26. april – fredag 27. april
2012.
1. dag kl. 10.00-17.00 og 2. dag
kl. 9.00-16.00.
Varighed: 12 timer.
Sted
Arosgården, Aarhus, Eksternat.
Pris
4.030,- ekskl. moms.
oM KurSerne
Yderligere oplysninger om kurserne og tilmelding: Se Dansk Psykolog Forenings publikation ”Kurser 2012” udsendt
med Psykolog Nyt 20/2011. Selv om tilmeldingsfristen er overskredet ved flere kurser, modtages nye tilmeldinger,
idet der stadig kan være et begrænset antal pladser. Se også www.dp.dk > Uddannelse > Kurser. Tilmelding til kurserne
forgår lettest ved at logge ind via ”mit DP”.
SIDE 32 | PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2012
Undervisere
Krista Nielsen Straarup, cand.psych.,
klinisk psykolog, specialist og supervisor
i psykoterapi.
Louise Meldgaard Bruun, cand.psych.,
specialist i psykopatologi.
Ny ordning
Specialistuddannelserne i gerontopsykologi,
klinisk børneneuropsykologi, klinisk
børnepsykologi, psykopatologi,
psykoterapi, psykotraumatologi, pædagogisk
psykologi og sundhedspsykologi:
3.5., 12 timer.
Kursusnr.: 120305
› 5.4. Valg af
interventionsformer
Tid og varighed
mandag 7. maj – tirsdag 8. maj 2012.
1. dag kl. 10.00-17.00 og 2. dag
kl. 9.00-16.00.
Varighed: 12 timer.
Sted
Dansk Psykolog Forening, København.
Eksternat.
Pris
3.725,- ekskl. moms.
Til- og afmeldingsfrist
26. marts 2012.
Underviser
Jørn Nielsen, cand.pæd.psych., ph.d.,
specialist og supervisor i psykoterapi.
Ny ordning
Børnemodulet – fælles for alle specialistuddannelserne
på børneområdet:
5.4., 12 timer.
Kursusnr.: 120504.
› 3.12. Neurokemi
Tid og varighed
mandag 14. maj – tirsdag 15. maj
2012.
1. dag kl. 10.00-17.00 og 2. dag
kl. 9.00-16.00.
Varighed: 12 timer.
Sted
Dansk Psykolog Forening, København.
Eksternat.
Pris
3.725,- ekskl. moms.
Underviser
Carsten Bjarkam, lektor, ph.d., læge,
cand.mag.
Ny ordning
Specialistuddannelserne i klinisk børneneuropsykologi,
klinisk børnepsykologi,
klinisk neuropsykologi, psykopatologi
og pædagogisk psykologi: 3.12., 12 timer.
Kursusnr.: 120312.
› 3.10. Psykofarmakologi,
børn og unge
Tid og varighed
mandag 21. maj – tirsdag 22. maj
2012.
1. dag kl. 10.00-17.00 og 2. dag
kl. 9.00-16.00.
Varighed: 12 timer.
Sted
Dansk Psykolog Forening, København.
Eksternat.
Pris
3.725,- ekskl. moms.
Underviser
Torben Isager, overlæge, Børne- og
ungdomspsykiatrisk Center, Glostrup.
Klinisk lektor, Københavns Universitet.
Ny ordning
Specialistuddannelserne i klinisk børneneuropsykologi,
klinisk børnepsykologi,
psykopatologi, psykoterapi, pædagogisk
psykologi og sundhedspsykologi:
3.10., 12 timer.
Kursusnr.: 120310.

Dansk Psykoterapeutisk Selskab for Psykologer
22. og 23. oktober 2012, 28. og 29. januar
2013 & 18. og 19. marts 2013
Udredning og behandling på
psykodynamisk grundlag
- Operationaliseret Psykodynamisk Diagnose
(OPD-2)
v. prof. dr.med. Manfred Cierpka
OPD-2 er et interviewbaseret instrument, som kursusdeltagerne får
et dybere kendskab til gennem dette enestående kursus fordelt på
3 x 2 dage. Det vil give kursusdeltagerne kliniske og forskningsegnede
redskaber til systematisk, reliabel og valideret udredning af
personligheden samt formulering af terapeutiske fokusområder og
interventioner.
OPD-2 består af 5 akser, som gør det muligt nuanceret at beskrive
klientens personlighedsstruktur, indre konflikter og interpersonelle
mønstre og relationen mellem disse. OPD-2 er komplementær til
ICD og DSM og på forkant med den dimensionelle tilgang og operationaliseringen
af akse II i DSM V. OPD-2 er i lighed med den kognitive
tradition baseret på princippet om, at der skal være en overensstemmelse
mellem udredning og begrebsliggørelse af problem,
intervention over for problemet og måling af, hvorvidt interventionen
har haft en effekt på problemet.
Kurset henvender sig til psykologer og psykiatere inden for forskellige
behandlingstraditioner. OPD-2 bygger videre på Kernbergs
strukturelle interview, men strukturdimensionen er mere eksplicit
operationaliseret, og den inddrager samtidig den moderne interpersonelle
relationsteori.
Manfred Cierpka, Institut für Psychosomatische Kooperationsforschung
und Familietherapie, Universitetsklinikken i Heidelberg
står i spidsen for udviklingen af OPD. Han har udgivet en lang række
videnskabelige artikler og er ansat som professor på universitetet
i Heidelberg. Han har undervist i OPD over hele verden og taler
et glimrende engelsk.
Undervisningen består af oplæg fra underviseren og deltagernes
ratings af videofilm af diagnostiske interviews. Max 24 deltagere.
Tid og sted:
Mandag 22. og tirsdag 23. oktober 2012; mandag 28. og tirsdag 29.
januar 2013; mandag 18. og tirsdag 19. marts 2013. Alle dage fra kl.
9.00- ca. 18.00. Morgenkaffe vil være ½ time før kursusstart.
Konferencelokale på vandrerhjemmet i Risskov, Aarhus, Marienlundsvej
10, 8240 Risskov.
Se nærmere på www.aarhus-danhostel.dk.
Deltagergebyr:
Inkl. moms, OPD-2 manual, morgenkaffe, frokost og eftermiddagskaffe
alle dage: 6800 kr. for medlemmer af DPSP og 7500 kr. for andre
akademikere.
Bindende tilmelding: Senest 18. juni 2012 via www.dpsp.dk.
Meritering:
Kurset søges godkendt til 12.4.4.2.1 Klinisk psykologisk undersøgelsesmetodik
med 30 timer; 12.4.4.2.3 Anden teoretisk referenceramme
med 6 timer; 13.4.4.2.1 Diagnostik og psykopatologi med 36 timer.
Arrangører:
DPSP, Aarhus v/Ole Karkov Østergård (olekarkov@gmail.com).
Tlf. 20 62 56 54.
Børne- og Familiepsykologisk Selskab
› RUBRIKANNONCER
2-dages kursus om unge
i forskning og praksis
Børne- og Familiepsykologisk Selskab har fornøjelsen at kunne
invitere til et 2-dages kursus om unge 11. og 12. juni 2012, begge
dage kl. 9.00-16.00.
Kursusdag I:
Viden og råd om unges trivsel og mistrivsel
Den første dag vil blive afholdt af Jens Christian Nielsen, ph.d.,
lektor og forskningsprogramleder af Center for Ungdomsforskning
på Aarhus Universitet. Jens Christian Nielsen vil ud fra empirisk
og teoretisk viden om ungdomslivets udfordringer og unges
udvikling sætte lys på unges trivsel og mistrivsel. Med baggrund i
sin forskning vil han give oplæg og lægge op til dialog om udfordringer
og muligheder i det moderne ungdomsliv.
Kursusdag II:
Psykoterapi med unge
Den anden dag vil blive afholdt af Kenn Scheibel, psykolog, specialist
i psykoterapi og klinisk supervisor. Kenn Scheibel er ansat i
Frederiksberg Familierågivning og har sin egen praksis
www.ungdomspsykolog.dk. Han vil − med afsæt i kursusdag I −
gennemgå en række af de afgørende forhold, der bør medinddrages
i forhold til terapeutisk praksis med unge. Desuden vil han
belyse en række konstruktive tilgange/færdigheder i psykoterapeutisk
praksis med unge. Undervisningen vil være en vekselvirkning
imellem oplæg, der præsenterer faglig viden og eksempler
på konkret psykoterapeutisk praksis ud fra cases og videodemonstrationer.
Pris inkl. moms: 1.650 kr. for selskabets medlemmer og 1900 kr.
inkl. moms for andre.
Tilmelding sker ved at sende en mail til Susanne Landorph
(slandorph@gmail.com) med oplysning om DP medlemsnummer,
mailadresse og tlf.nr. og samtidigt indbetale kursusafgift til
reg.nr 0400 konto nr. 4012580946 i Lån & Spar Bank.
Tilmeldingsfrist er 1. juni 2012. Der er plads til 40 deltagere.
Der vil være kaffe, te, vand og frugt samt sandwichs til frokost og
lidt sødt over frokost. Der vil ikke være morgenmad.
Nærmere kursusbeskrivelse kan læses på selskabets hjemmeside
via. www.dp.dk.
Kurset er godkendt til 12 timer under psykoterapeutiske metoder
6.4.4.2.3.
Lokaler til leje ved Rådhuspladsen
To lokaler – et på 11 m 2 og et på 13 m 2 – er til leje i psykologklinik
på Vestergade i København
Huslejen er 4.400 kr. pr. måned for lokalet på 11 m 2, der udlejes på fuld tid.
For lokalet på 13 m 2, der udlejes tirsdag, onsdag og torsdag, er huslejen
3.120 kr. pr. måned. I lejen er inkluderet el og varme, rengøring samt adgang
til venterum, køkken/møderum og toiletter.
Sekretærbetjening, møbler og telefon kan indgå efter nærmere aftale.
Henvendelse:
Tlf.: 3314 2133 eller e-mail: pc@psykologisk-center.dk
PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2012 | SIDE 33

› RUBRIKANNONCER
Organisationspsykologisk Selskab OSiDP
OSiDP inviterer til møde
i EksperimentOriet!
Vi er i OSiDP stolte af at kunne præsentere vores nyeste tiltag:
EksprimenOriet, der er et forsøg på at skabe nye rammer, hvor organisationspsykologer
kan mødes.
Formålet med EksperimentOriet er at skabe et fagligt forum for
organisationspsykologer, hvor der både er plads til faglighed,
netværk, feedback og sparring på metoder og opgaver, samt mulighed
for udvikling og almindelig morskab. Aftenen kommer til
at bestå af faglig debat, videndeling og diskussion i mindre grupper.
Det næste af disse møder bliver afholdt klokken 19-22 den
10. maj 2012 i Dansk Psykolog Forenings lokaler på Stockholmsgade
27, 2100 København Ø, hvor aftenens tema vil være:
SIDE 34 | PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2012
”Anerkendelse og
konfrontation”
Kom og del dine erfaringer omkring dette eller lyt til, hvad andre
har at sige. Om dit fokus er på værktøjer, metoder, resultater eller
om du bare har lyst til sparring eller inspiration, er ikke vigtigst. Vi
glæder os til at se dig og få din opbakning og hjælp til at gentage
EksperimentOriets succes fra sidst!
Arrangementet er gratis. Dog bedes du medbringe frugt eller
sødt til to personer.
Kunne du tænke dig at deltage så send en mail med dit navn til:
Thomaskoopmann@live.dk
Vurdering af voldsrisiko
Mvh.
OSiDP
2-dages workshop i den strukturerede kliniske vurderingsmetode HCR-20
Formål:
Træning i anvendelse af HCR-20, herunder opstilling af risikoscenarier,
risikoformulering og risikohåndteringsplaner. Der vil også være introduktion til
den kommende opdatering af HCR-20 (HCR:V3).
Målgruppe: Psykologer og læger, som arbejder med patient/
klientgrupper med antisocial/voldelig adfærd.
Pris: 2.900 inkl. forplejning og HCR-20 manual.
Tid og sted: 20.-21. juni 2012, Dansk Psykolog Forening, København.
Begge dage kl. 9.00-16.00.
Tilmelding: Senest d. 20. maj 2012 til Susanne Bengtson:
susanne.bengtson@ps.rm.dk. Min. 15 deltagere.
Undervisere: Liselotte Pedersen, cand.psych., ph.d., og Susanne
Bengtson, cand.psych., ph.d.
Yderligere oplysninger:
Program samt yderligere oplysninger fås ved henvendelse til
Susanne Bengtson: susanne.bengtson@ps.rm.dk, tlf. 78 47 26 72
VOKSENMODULET
SPECIALISTUDDANNELSEN
EFTERÅR 2012 / FORÅR 2013
Mulighedernes Hus og Psykologhuset Odense udbyder i
efteråret 2012 / foråret 2013 voksenmodulet på specialistuddannelsen.
Kursusrækken omfatter:
• Assesment (10.2) 24 t.
• Differentialdiagnostik (10.3) 24 t.
• Personlighedsforstyrrelser og personlighedsteori (10.4) 18 t.
• Valg af interventionsformer (10.5) 12 t.
• Lovgivning og etik inden for voksenområdet(10.6) 12 t.
Nærmere kursusplan følger, men vi forventer start ultimo
august 2012.
Vi har i valg af undervisere lagt vægt på høj faglighed samt
evnen til at involvere deltagere i forløbet.
Pris: 22.500 kr. pr. deltager. Beløbet omfatter undervisning,
forplejning samt kursusmateriale.
For tilmelding eller yderligere information:
kontakt vores sekretariat på 6611 1312 eller kursuskoordinator
på sll@psykologhus.dk.
Intensiv Dynamisk Korttidsterapi
ISTDP
Jon Frederickson og ISTDP Institute har startet en træneruddannelse i
Skandinavien. Som resultat heraf udbydes:
5 dages Introduktionskurser i Østjylland med fokus på;
∗ at udvikle et effektivt fokus for terapien
∗ at vurdere og regulere angst
∗ at identificere og adressere uhensigtsmæssige forsvar
∗ at opbygge en terapeutisk alliance
Foruden gennemgang af teori vil kurserne indeholde mange øvelser og
rollespil mhp. at træne deltagernes terapeutiske færdigheder.
Holdstørrelse max. 8
Færdighederne fra kurset kan umiddelbart bruges som inspiration og vitalisering
af eget terapeutisk arbejde, og er samtidig forudsætning for at søge
optagelse i 3-årig coregruppe mhp. at blive egentlig ISTDP terapeut.
Pris: 1500 kr. pr. dag - i alt 7500 kr.
Kurser i Hammel:
4., 5. og 6. juni 2012 + 22. og 23. august 2012.
Undervisere: Vesla Birkbak og Bjarne Thannel, begge privatpraktiserende
psykologer og specialister i Psykoterapi.
10.,11. og 12. september 2012 + 2. og 3. oktober 2012.
Underviser: Vesla Birkbak.
Kursus i Århus:
16/8, 30/8, 13/9, 27/9 og 11/10 2012.
Underviser: Bjarne Thannel.
Yderligere oplysninger på:
www.vesla-birkbak.dk og www.thannel.dk

Kreds Sønderjylland
indbyder til kursus…
SUNDE BØRNS PROBLEMER
Tid: Onsdag 30. maj 2012 kl. 15.00-19.00.
Sted: Borgerhuset, Tinglev Midt 2, 6360 Tinglev.
Pris: 575 kr. + moms (inkl. kaffe og en sandwich).
Deltagere: Psykologer i Sønderjyllandskredsen. Andre psykologer
er også velkomne i det omfang, pladsen tillader det.
Underviser: Lars Rasborg, cand.psych., specialist i klinisk børnepsykologi,
praktiserende psykolog. Se www.lrpsykolog.dk.
PROGRAM
Præsentation af et koncept for psykologisk vejledning af forældre,
pædagoger og lærere i, hvordan de kan afhjælpe afgrænsede
psykosociale problemer hos børn og unge. Konceptet kan
desuden anvendes, når man ønsker af afklare eventuelle psykosociale
grunde til adfærdstræk, som ellers kan give anledning til
mistanke om f.eks. ADHD, Aspergers syndrom eller OCD – og når
man vil forsøge at afhjælpe problemerne ad psykosocial vej
(eventuelt i kombination med medicinsk behandling). Endelig
kan konceptet anvendes i hjælpen til adopterede børn, der har
manglet omsorg før adoptionen.
Metoderne spejling og jeg-støtte står centralt i konceptet. De er
velkendte, om end uden navn, i den almindelige omsorg for
spæd- og småbørn, men har ellers været reserveret til miljøterapeutisk
behandling af svært belastede børn og unge.
Konceptet kan anvendes, hvor forældre kan tilbydes kortere psykologiske
rådgivningsforløb, f.eks. i privat psykologisk praksis og i
kommunal rådgivning, og hvor pædagoger, lærere m.fl. tilbydes
undervisning eller supervision.
Oplæg veksler med dialog om konceptets muligheder. Deltagerne
inviteres til at bidrage med deres spørgsmål, erfaringer og indfaldsvinkler
vedr. børns problemer.
Kurset bygger på Lars Rasborgs bog ”Sunde børns problemer”
(Akademisk Forlag, 2009) og på artiklen ”Børn i et løbsk samfund”
(Psykolog Nyt, nr. 10/2011).
(Lars Rasborgs bog, ”Miljøterapi med børn og unge” (2. udg., Akademisk
Forlag, 2007) er en introduktion til miljøterapi).
Tilmelding senest 18. maj 2012 via mail til
poul_hougaard@hotmail.com med oplysning om navn, privat-
og arbejdsadresse, e-mail og telefonnr.
Hvis kommunal arbejdsgiver betaler, bedes EAN-nr. og kontaktperson
oplyst.
Supervision / egenterapi
i København
Supervision individuelt eller i
mindre gruppe.
Denise Daval Ohayv
Specialist og supervisor i psykoterapi
og psykotraumatologi
Tlf. 33 32 44 54
E-mail: daopsy@mail.dk
www.psykologdenise.dk
Terapilokale
Terapirum til leje en dag ugentlig i
veletableret, hyggeligt
indrettet klinik i København K.
For yderligere information
samt drøftelse af egne behov/
ønsker, kontakt venligst
Denise Ohayv, 3332 4454
www.psykologdenise.dk
Kreds København-Frederiksberg
› RUBRIKANNONCER
Indføring i Scott Millers
Feedback Informed Treatment
v. psykolog Susanne Bargmann
Feedback Informed Treatment (FIT) består af to enkle skemaer –
et effektmålingsskema (Outcome Rating Scale) og et alliance skema
(Session Rating Scale) – som anvendes til at få løbende feedback
fra klienten i behandlingsarbejde (”tracking”). Skemaerne
anvendes ved hvert terapeutisk møde for at sikre kvaliteten af behandlingen,
for at inddrage klienten mest muligt i sin behandling
og for at dokumentere effekten af behandlingsindsatsen.
Formålet med kurset er, at deltagerne med udgangspunkt i en
gennemgang af, hvad psykoterapiforskningen peger på som virksomt
i terapeutisk arbejde, vil få en grundig indføring i FIT med
henblik på at kunne implementere det i egen behandlingspraksis.
Imellem de to kursusdage skal FIT afprøves i praksis, og den
anden undervisningsgang vil fokusere på de særlige temaer, som
du som kursist er blevet optaget af eller har fundet svært, når du
har anvendt skemaerne i praksis.
Deltagerne vil lære:
• Den teoretiske og forskningsmæssige baggrund for ORS og
SRS
• Hvordan man administrerer, scorer og inddrager ORS og SRS i
terapeutisk arbejde
• Hvordan man kan anvende ORS og SRS i supervisions-sammenhænge
• Hvordan man kan anvende ORS og SRS som effektmålingsredskaber
Underviseren:
Susanne Bargmann, autoriseret psykolog, specialist i psykoterapi.
Kurset er søgt godkendt i Dansk Psykolog Forening under det
tværgående modul 3.99, øvrige.
Sted: Forskningsenheden Kvinders og Børns Sundhed, Juliane
Marie Centret, Tagensvej 22, 2. sal. Afsnit 7821, København.
Tid: 26. oktober 2012 kl. 9-16 og 3. december 2012 kl. 8.30-15.30.
Vi begynder til tiden, og der er morgenbrød og kaffe/te fra 15 minutter
før kursusstart hver dag.
Pris: Kr. 2200 inkl. moms. Tilmelding er bindende efter deadline
og kursusgebyr vil blive opkrævet v. for sent afbud/udeblivelse,
såfremt pladsen ikke kan afsættes til anden side. Prisen er med
moms og inkl. forplejning. Der betales kontant på kursets første
dag. Du vil modtage kursusbevis og kvittering.
Tilmelding: Senest søndag 22. september 2012 kl. 12.00 til Louise
Svendsen, pr. mail: LS@LSRT.dk. Oplys: navn, e-mail og telefonnummer
(min. mobilnummer + gerne fastnet), desuden arbejdssted
og by. Hvis du er ledig oplys dette og hjemmeadresse.
Anfør ’FIT’ i emnefeltet på mailen. Der modtages kun individuelle
tilmeldinger.
Kredsmedlemmer har fortrinsret frem til den 13. maj 2012, men
medlemmer af andre kredse og selskaber er også velkomne.
PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2012 | SIDE 35

› RUBRIKANNONCER
Kreds København- Frederiksberg
MARSCHAK INTERACTION
METHOD SKILLS TRAINING
en metode til vurdering af relationen
mellem forælder og barn
v. Phyllis Booth, MA and Certified Theraplay® Therapist,
Supervisor and Trainer
The Marschak Interaction Method (MIM) er en struktureret teknik
til at observere og vurdere den overordnede kvalitet og natur af
relationen mellem omsorgsperson og barn. MIM tager fra 30-60
minutter og består af en række enkle opgaver designet til at
fremkalde adfærd i fire primære dimensioner med henblik på at
evaluere omsorgspersonens evne til at:
• Sætte grænser og give et passende struktureret miljø
(Structure)
• Engagere barnet i samspil samtidig med at formå at afstemme
sig barnets tilstand (Engagement)
• Møde barnets behov for opmærksomhed, beroligelse og omsorg
(Nurture)
• Støtte og fremme barnets bestræbelser på at få succes på et
udviklingsmæssigt passende niveau (Challenge)
• Og barnets evne til at reagere på omsorgspersonens indsats
På kurset lærer du:
• hvordan man administrerer og scorer MIM
• hvordan man skal give feedback til forældrene og pårørende
• færdigheder i at fortolke MIM
• at skrive MIM rapporter
Bemærk undervisningen foregår på engelsk.
Underviseren:
Phyllis Booth, MA, LMFT, LCPC, RPT / S, er en certificeret Theraplay®
Terapeut, tilsynsførende og træner, og klinisk leder emeritus i The
Theraplay® Institute i Evanston, Illinois, USA. Booth er en af de
mest erfarne udøvere af MIM i verden med over 30 års erfaring
med at bruge det og uddanne andre i at bruge det.
Kurset er søgt godkendt i Dansk Psykolog Forening under
6.4.4.2.2 i alt 12 timer.
Sted: Århusgade 103, København Ø. Salen.
Tid: 29. og 30. oktober 2012, begge dage kl. 9.00-16.00. Vi begynder
til tiden, og der er morgenbrød og kaffe/te i foyeren fra
kl. 8.45 hver dag.
Pris: Kr. 3000 inkl. moms. Tilmelding er bindende efter deadline
og kursusgebyr vil blive opkrævet v. for sent afbud/udeblivelse,
såfremt pladsen ikke kan afsættes til anden side. Prisen er med
moms og inkl. forplejning. Der betales kontant på kursets første
dag. Du vil modtage kursusbevis og kvittering.
Tilmelding: Senest onsdag 12. august 2012 kl. 18.00 til Louise
Svendsen, pr. mail: LS@LSRT.dk. Oplys: navn, e-mail og telefonnummer
(fastnet + mobil), desuden arbejdssted og by, hvis du er
ledig oplys dette og hjemmeadresse. Anfør ’MIM’ i emnefeltet på
mailen. Der modtages kun individuelle tilmeldinger.
Kredsmedlemmer har fortrinsret frem til den 20. maj 2012, men
medlemmer af andre kredse og selskaber er også velkomne.
SIDE 36 | PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2012
NYE kurser i Cektos:
Længere mesterklasse-forløb med Professor Paul Gilbert
7-8 juni: "Compassion-focused therapy - introduced" (OBS afholdes på
Radisson Falkoner Alle, Frederiksberg.)
9-10 juni: "Compassion-focused therapy - advanced level" (kræver viden og
erfaring i brugen af CFT, afholdes på Cektos Frederiksberg.)
Samlet pris: Pris for alle 4 dage inkl. forplejning er 9600 kr. Enkelte 2-dages
workshops 4.800 kr.
_____________________________________________________
Det Tværfaglige Modul (samlet for psykologer)
Det tværfaglige modul er et obligatorisk modul for alle specialistuddannelserne.
Tanken er at samle alle modulets kurser på ét sted, således at man inden
for en overskuelig periode kan gennemføre modulet. Tilmeld dig nu - der er
begrænsede antal pladser! Det tværfaglige modul består af 60 timers teori
fordelt på 10 kursusdage fra august 2012.
Samlet pris: Inkl. forplejning 22.200 kr.
_____________________________________________________
KAT til hjerneskader
Workshoppen vil belyse både teoretiske og praktiske problemer i arbejdet
med hjerneskadede. Workshoppen ledes af specialist, Lennart Holm.
Praktiske oplysninger: Workshoppen finder sted tirsdag den 19. juni 2012.
Kursusafgift: 2900 kr. inkl. forplejning.
_____________________________________________________
5 dage om KAT
Forløbet retter sig mod læger og psykologer og strækker sig over 5 dage (30
timer). Kognitiv adfærdsteori- og metode vil blive introduceret med særlig
fokus på behandlingen af angst og depression. Herudover introduceres den
3. bølge i kognitiv terapi.
Kursusrækken søges godkendt under specialistuddannelsen (anden teoretisk
Referenceramme, 12.4.4.2.3).
Kursusafgiften for alle 5 dage er 8.700 kr. inkl. forplejning.
_____________________________________________________
Mindfulness Instruktørkursus
Kurset er et grundkursus med aktiv deltagelse og et fundament for videre
træning som instruktør. Det består af formelle meditationsøvelser såvel som
uformelle øvelser, dialog og hjemmeopgaver. Forløbet er bygget op over Jon
Kabat Zinn's program.
Dato for næste instruktørgrundforløb er 16. august 2012 og de følgende
torsdage 17 til 19.30.
Pris for hele forløbet inkl. forplejning (20 timer) er 5200 kr.
_____________________________________________________
For yderligere information og tilmelding se
www.Cektos.dk (Kurser for Fagfolk)
eller ring 55 73 48 49

Konference om stressbehandling
Ny og effektiv stressbehandling i gruppe
Stressretreat.dk indbyder til tre dages konference om en ny
effektiv, holistisk og evidensbaseret stressbehandlingsmetode, der
er udviklet i et tværfagligt samarbejde mellem psykologer, læger,
fysioterapeuter, fysiologer og rehabiliteringseksperter. Konferencen
er godkendt som tilskudsberettiget af Efteruddannelsesfonden for
almen praksis.
Formål:
Formålet med konferencen er at stifte bekendtskab med og diskutere
mulighederne for at anvende kurophold – med dets forskellige
behandlingstilbud – kombineret med de mest effektive evidensbaserede
psykoterapeutiske behandlingsformer i gruppe, inklusive
mindfulness. Deltagerne kan afprøve forskellige behandlingstilbud,
der er tilgængelige på kurstedet, og diskutere balneo-terapien med
stedets læger. Deltagerne får introduktion til væsentlige personlighedsaspekter,
der spiller ind i stressinterventionen, samt til mindfulness-teknikker,
der kan bruges i hverdagspraksis.
Målgruppe:
Praktiserende læger, kliniske psykologer og erhvervspsykologer, der
har kontakt med og behandler mennesker med stress – en hurtigt
stigende gruppe i både lægernes praksis og psykologernes behandlingslokaler.
Stedet: Kurstedet Dudince, Slovakiet.
Dato: 31. maj 2012 – 3. juni 2012.
Pris: 8.950,00 DKK. Prisen inkluderer al transport, fuld pension på et
godt trestjernet hotel, 7 behandlinger, kursusafgift og vinsmagning
i områdets bedste vinkælder.
Metode:
Foredrag, praktiske øvelser, faglig udveksling og diskussion.
Indhold:
Se programmet på www.stressretreat.dk
Oplægsholdere og ressourcepersoner:
Dr. Jan Slaninka, speciallæge i intern medicin og balneolog (på
engelsk),
Birthe Fredriksen, ergoterapeut, rehabiliteringsekspert,
Marie Mansachs, cand.scient.hum.fys.,
Christina Brix Christensen, cand.psych.
Maria Christensen, cand.psych., autoriseret psykolog, specialist i
psykoterapi.
Yderligere oplysninger:
Maria Christensen, tlf.: 20 16 05 73, www.stressretreat.dk
Tilmelding: Senest 1. maj 2012, info@stressretreat.dk
› RUBRIKANNONCER
Psykolog med Ydernummer i Odense
søges til større psykologfællesskab i Odense C
Vi ønsker at tilbyde administrativ og markedsføringsmæssig bistand
i et fagligt kreativt fællesskab.
Vi forestiller os en kollega, som fx er blevet træt af administrative og
markedsføringsmæssige opgaver, isolation i alenepraksis, eller som
måske bare gerne vil være en del af et innovativt fællesskab.
Vilkårene taler vi om. Ejerkredsen består i øjeblikket af psykologerne
Peter Nielsen, Jørn Callesen og Tue Toft.
Du kan få mere at vide ved at henvende dig til
Jørn Callesen, Mulighedernes Hus, Benediktsgade 6, 5000 Odense C
på tlf. 66 122 120 eller e-mail: jc@mulighedernes-hus.dk
København Centrum
——————————————————————————————
Hyggelige, møblerede lokaler til samtaleterapi udlejes.
Køkken og venteværelse. Husleje (alt inkl.) fra
550 kr. pr. måned for én hverdag pr. uge.
Ring 21 64 44 08, eller se:
Vi er 3 psykologer http://lokaler.psykologkontakt.dk
og har plads til en mere.
Psykologhus i Vejle C
Kontakt
Mangler Sanne Linke du egenterapi/personligt 40 44 75 23
udviklingsarbejde?
Lisbeth Jensen 61 65 96 30
∗ Udviklingsgruppe på Fyn på psykodynamisk/adfærdsterapeutisk
grundlag for psykologer som led i specialistuddannelse.
∗ Personlige og professionelle temaer.
∗ 16 torsdage kl. 17-20 i august 2012-forår 2013, i alt 48 timer.
For yderligere information:
www.henriettesloth.dk, e-mail psykolog@henriettesloth.dk
eller mobil 61 77 47 64.
Psykologhus i Vejle C
Vi er 3 psykologer
og har plads til en mere.
Kontakt
Lisbeth Jensen 61 65 96 30
PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2012 | SIDE 37

› RUBRIKANNONCER
v/Lene Iversen, Peter Rasmussen, Bodil Andersen og Lone Husby
Til psykologer og læger:
Ny 2-årig grunduddannelse i
kognitive behandlingsformer
Kognitiv Center Fyn tilbyder ny uddannelse til voksenområdet.
Vi er et behandlings- og kursussted med årelang og meget bred
erfaring inden for kognitive uddannelser. Nu inddrager vi elementer
fra 3. generations kognitiv terapi:
Mindfulness, ACT, Compassionate Mind.
Læs mere om kursusindhold, tilmelding og andre praktiske oplysninger:
www.kognitivcenterfyn.dk.
Tid: 10/9 2012 - 13/6 2014.
Undervisere: Psykologer og godkendte specialister i psykoterapi
og supervision, Lene Iversen, Peter Hørslev Rasmussen og Lone Husby
samt speciallæge i psykiatri, MSc i kognitiv terapi fra Oxford, Bodil
Andersen.
Tilmelding: Sidste frist 1. juli 2012.
Sundhedsstyrelsen pointerer i sit referenceprogram vigtigheden af, at
kognitiv adfærdsterapi indgår som et behandlingstilbud til ikkepsykotiske
lidelser.
SIDE 38 | PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2012
ER DU LEDIG PSYKOLOG?
… SÅ HAR DU IFØLGE LOV OM AKTIV BESKÆFTIGELSE RET TIL SEKS UGERS GRATIS SELVVALGT UDDANNELSE.
VI TILBYDER NU 6 UGERS KURSUS MÅLRETTET PSYKOLOGER.
Mindwork Psykologisk Center & University College UCC udbyder et uddannelsesforløb, der er målrettet psykologer og fra første dag har fokus på de
psykologfaglige kompetencer og praktiske terapeutiske færdigheder, som kan være med til at klæde dig på til dit kommende arbejde som psykolog.
Undervisningen fokuserer både på at give teoretisk viden og rammer til afprøvning og træning af terapeutiske og psykologfaglige færdigheder,
samt på at skabe refleksion over, hvad det vil sige at være psykolog i praksis.
Her ses et eksempel på en undervisningsplan:
Dag 1
09:00-14:30
Dag 2
09:00-14:30
Dag 3
09:00-14:30
Uge 1 Uge 2 Uge 3 Uge 4 Uge 5 Uge 6
Introduktion Målsætning &
Struktur
Assessment Etik Motiverende
samtale
Sagsformulering Dataindsamling
Lovgivning Krise og traumer Angst Terapitræning
Interventionsmetoder
Depression Terapitræning
Supervision Angst Depression Afslutning
Uddannelsen består samlet af 90 konfrontationstimer, 150 timers pensumlæsning og 35 timers opgaveløsning/studiegruppe.
Næste kursus starter torsdag den 21. maj 2012.
Psykologerne Vibeke Lunding-Gregersen og Henrik Tingleff er kursusansvarlige. For yderlige information om indhold, ansøgning og tilmelding kontakt
Mindwork Psykologisk Center på info@mindwork.dk / tlf. 20 75 16 16.
Kursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi
Kurset henvender sig til læger og psykologer samt andet sundhedsfagligt eller
socialfagligt personale med akademisk baggrund eller interesse for mentaliseringsbaseret
gruppeterapi . Det er ikke nødvendigt, at man er i gang med
gruppeanalytiske grunduddannelse.
Gennem teorioplæg, supervision og egenterapi bibringes kursusdeltagere en
viden både teoretisk og praktisk om mentaliseringsbaseret (MBT) gruppeterapi
samt en forståelse for de dele af den gruppeanalytiske tænkning, som ses
som et nødvendigt fundament for MBT gruppeterapi.
Datoer:
Efterårssæson 2012: 14/9, 2/11, 30/11, 14/12.
Forårssæson 2013: 18/1, 22/2, 15/3, 19/4, 31/5, 14/6.
Undervisere: Cand.med. Per Sørensen, cand.psych. Bente Jørgensen, cand.
med. Randi Luggin, cand.psych. Peter Koefoed, cand.med. Torben Heinskou,
cand.psych. Helle Østerby Andersen, cand.mag. Michael Munchow m.fl.
Sted: København – nærmere sted vil blive annonceret på vores hjemmeside
www.iga-kbh.dk snarest.
Se yderligere information på www.iga-kbh.dk/nyheder.
Tilmelding: Tilmelding, som er bindende, sker pr. mail ved udfyldelse af
tilmeldingsblanket, som kan downloades på vores hjemmeside, udfyldes og
sendes til ki@iga-kbh.dk mærket ”MBT-gruppeterapi”.
Pris: 15.000 kr. indsættes med angivelse af dit fulde navn hos Nordea Bank
med Reg. nr.: 2228, Konto nr.: 8070 211 614 - senest den 25. maj 2012.
For yderligere spørgsmål: Kontakt Karima Ittaouil på tlf. 36 44 60 64
onsdage ml. 12-20 eller på mail ki@iga-kbh.dk.

NÅR DU SØGER JOB
Ved forhandling af løn i nyt job af sekretariatet bedes henvendelse
foregå til forhandling@dp.dk.
Henvendelse før ansættelse bør derimod foregå via telefon
35 26 99 55 eller på dp@dp.dk
Stillinger i Psykolog Nyt
Løn og ansættelsesvilkår er kun delvist bestemt ved overenskomst
eller lov. Det er derfor vigtigt, at Dansk Psykolog
Forening ved rådgivning eller forhandling kan varetage psykologernes
fælles og individuelle interesser. Foreningen har
visse regler for, hvornår og på hvilke betingelser medlemmer
kan tiltræde i psykologstillinger. Stillingsannoncerne
er derfor mærket, og mærkerne betyder følgende:
Der skal altid rettes henvendelse til sekretariatet/tillidsrepræsentanten,
hvis du har fået tilbudt
ansættelse i denne stilling. Du skal fortælle arbejdsgiveren,
at lønnen skal forhandles af Dansk
Psykolog Forening. Det anbefales, at du ikke opsiger din
nuværende stilling, før Dansk Psykolog Forenings forhandling
er afsluttet.
Hvis du er i besiddelse af særlige kvalifikationer,
fx autorisation eller specialistuddannelse, eller
har særlig lang eller relevant erfaring inden for
stillingsområdet, skal du rette henvendelse til
Dansk Psykolog Forening/tillidsrepræsentanten, så vi kan
forhandle tillæg til stillingen. Du må altså ikke opsige din
nuværende stilling, før en forhandling er afsluttet.
Der er tale om en privat ansættelse, og du bør
rådføre dig med Dansk Psykolog Forening om
løn og ansættelsesvilkår. Er stillingen dækket af
en overenskomst, vil dette fremgå af annoncen,
ellers skal løn og ansættelsesvilkår forhandles individuelt.
Du er i begge tilfælde velkommen til at indsende et kontraktudkast
til os. Er der ikke overenskomst, skal du selv
forhandle løn og øvrige ansættelsesvilkår. Du er i begge tilfælde
velkommen til at søge rådgivning i Dansk Psykolog
Forenings sekretariat, ligesom du kan få gennemgået et kontraktudkast.
Dansk Psykolog Forenings konsulenter holder øje med stillingsannoncerne
i bladet. På www.dp.dk > Om foreningen
> Sekretariat kan du se vores konsulenter.
!
Stillinger opslået andre steder
Psykologstillinger eller bredt opslåede stillinger, der ikke er
annonceret i Psykolog Nyt eller på psykologjob.dk, kan søges.
Men du må ikke tiltræde eller underskrive kontrakt eller
ansættelsesbrev, før ansættelsesvilkårene er godkendt i
foreningen. Efter godkendelse kan der blive tale om en procedure,
som er beskrevet ovenfor under ”Stillinger i Psykolog
Nyt”.
Når Dansk Psykolog Forening/din tillidsrepræsentant
forhandler
Når du har fået tilbudt en ny stilling og Dansk Psykolog
Forening eller tillidsrepræsentanten skal forhandle løn, vil
vi bede dig sende en mail til forhandling@dp.dk. Vi beder
dig vedhæfte følgende:
• Stillingsopslaget.
• Din ansøgning.
• Dit CV.
• Seneste lønseddel.
• En beskrivelse af, hvad der i øvrigt har været relevant for
valget af dig til stillingen.
Du bedes samtidig angive, hvornår det er meningen du skal
tiltræde. Vær forberedt på, at det kan blive senere end det
forventede tidspunkt, da lønforhandlingen skal være afsluttet,
før du kan tiltræde.
Når din tillidsrepræsentant forhandler
Benyttes samme procedure som ovenfor, hvor Dansk Psykolog
Forening forhandler. Men du skal sende direkte til
tillidsrepræsentanten.
Det er ALTID en god idé at kontakte sekretariatet eller din tillidsrepræsentant forud for en ansættelse.
Der kan være behov for at søge rådgivning om jobsøgning, ansættelsesvilkår og lignende.
PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2012 | SIDE 39

› STILLINGSANNONCER
Tre psykologer
Center for Skole, PPR
Center for Skole, PPR søger to psykologer til faste stillinger
samt en barselsvikar snarest muligt
Vi er interesserede i
· modige medarbejdere, der tør sætte sig selv og deres
faglighed i spil
· kompetente ildsjæle, der tør være kreative, og udfordre sig
selv og omgivelserne med deres faglighed, viden og erfaring
· tydelige professionelle voksne, der er gode til at kommunikere,
lytte og udfordre, er robuste og har deres meningers
mod og ikke mindst går til opgaverne med glæde og
engagement i kompleksiteten
· personer, der brænder for unge, der er droppet eller er på
vej til at droppe ud af skolen samt har interesse i arbejdet
med udviklingen af indsatserne for to-sprogede børn og unge
Vi opfordrer såvel uautoriserede psykologer som kandidater i
pædagogisk psykologi til at søge stillingerne.
Ansøgningsfrist fredag den 27. april 2012.
Læs hele opslaget på slagelse.dk
Ved alle ansættelser i Slagelse Kommune skal foreligge straffeattest.
Klinisk psykolog
SIDE 40 | PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2012
slagelse.dk
job.rn.dk
Psykiatrien, Brønderslev Psykiatriske Sygehus,
Afdeling N
Dagbehandling for personlighedsforstyrrelser.
Vi har en fuldtidsstilling ledig som klinisk psykolog til
besættelse pr. 1. maj 2012 eller snarest derefter.
Ved afdeling N er der aktuelt ansat 12 psykologer.
Yderligere oplysninger
Ledende psykolog Henning Jordet, tlf. 96 45 22 40,
mail: h.jordet@rn.dk eller ledende overlæge Morten
Kjølbye, tlf. 96 45 24 40.
Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Ø www. job.rn.dk
Souschef - genopslag
Pædagogisk Psykologisk Rådgivning
Ved Pædagogisk Psykologisk Rådgivning er en fuldtidsstilling
som souschef ledig til besættelse den 1. august
2012.
Stillingen kan søges af ansøgere med cand.pæd.psyk.
eller cand.psyk. uddannelse med autorisation som
psykolog.
Vi søger en souschef, som kan være en af drivkræfterne
i forbindelse med inklusionsopgaver, hvor kommunen
har store ambitioner om, at PPRs konsulterende og
praksisunderstøttende rolle skal videreudvikles.
Se opslaget på www.frederiksberg.dk/job
Ansøgningsfrist: 14. maj 2012
Psykologklinik
v/ Denise Daval Ohayv
Cand. Psych., Specialist & Supervisor
i Psykoterapi & Psykotraumatologi
Praksiskandidat søges
Til velfungerende privatpraksis i København K søges en
ikke-autoriseret psykolog på fuld tid i 1 år fra 1. juli 2012.
Du kan engagere dig i dit arbejde, i psykologien, og du ønsker at
beskæftige dig med terapi af mennesker i krise eller med eksistentielle
problemer i kortere og lidt længere behandlingsforløb. Metodevalget
afhænger af problemstillingen kombineret med klientens
eventuelle ønsker og behov, samt dine erfaringer med depressions-,
angst-, sorg- og krisebehandling.
Du ønsker og er i stand til at tage ansvar, initiativ og arbejde selvstændigt
både i klientkontakten og administrativt. Du kan udvise
modenhed, omtanke og har en god portion livserfaring. Samtidig er
du nysgerrig, fleksibel og åben for at lære nye færdigheder i supervisionen.
Motiveret ansøgning med cv, gerne med billede, sendes inden
d. 25. april 2012 til
Psykologklinik v/ Denise Daval Ohayv
Borgergade 34, st. tv.
1300 København K
www.psykologdenise.dk

TUBA Danmark søger pr. 1. august 2012 ny leder.
TUBA tilbyder terapi og rådgivning til unge mellem 14 og
35 år, der er vokset op i en familie med alkoholproblemer.
I dag er der 39 medarbejdere i TUBA og et budget
på 17 mio. kr.
TUBA satser på fortsat udvikling. Ambitionen er
• at sikre hjælp til alle unge i målgruppen
• at TUBA får afdelinger i hele landet
• at TUBA har stor gennemslagskraft i medierne
• at det lykkes at tiltrække nye og fastholde nuværende
private og offentlige samarbejdspartnere
Din uddannelsesmæssige baggrund og erfaring kan være
indenfor ledelse, f.eks. indenfor NGO-området – gerne
med kendskab til det psykologfaglige arbejdsfelt.
Ledelse af TUBA sker i tæt samarbejde med souschefen
og de regionale teamledere.
Praksiskandidat – Psykologcenter Fyn ApS
Ikke-autoriseret psykolog, der ønsker at indgå en 12-måneders samarbejdskontrakt,
søges til en uddannelsesstilling, jfr. Sygesikringsoverenskomsten.
Tiltrædelse snarest muligt.
Vi forventer:
At du har gode kontaktevner og faglig klinisk dygtighed kombineret med
fleksibilitet, selvstændighed og er vant til at udvise ansvarlighed i alle dine
relationer. Alt efter hvad der efterspørges af vore kunder, skal du være villig til
og kunne gå ind i, at udføre planlagte psykologiske behandlinger samt akutte
kriseopgaver, tests, foredrag, erklæringer, kurser og andre psykologydelser.
Derudover skal du varetage administrative arbejdsopgaver, og være behjælpelig
med alle andre opgaver der er forbundet med at være privatpraktiserende
psykolog. Du er bredt teoretisk velfunderet og er nysgerrig og åben for at
lære noget nyt. Du kan skabe trygge rammer for klienterne. Du er fleksibel,
robust og ansvarsbevidst, samt at være empatisk, anerkendende, positiv,
etisk bevist og med godt humør.
Vi tilbyder:
Positivt samarbejde, travlhed, sparring og supervision i veletableret klinik i
hjertet af Odense. Vi er et team på 2 psykologer som er meget engageret og
har stort fokus på den gode terapi. Du vil få erfaring med samtlige opgaver i
en privatpraksis. Stillingen kræver, at du har/opretter eget CVR nummer.
Henvendelse:
For yderligere information, tlf. 6613 1310 eller post@psykologcenterfyn.dk.
Ansøgning med CV, eksamensbeviser og
referencer, skal sendes elektronisk
hurtigst muligt til: post@psykologcenterfyn.dk
Ansættelsessamtaler bliver holdt løbende.
Psykologcenter Fyn ApS
Vestergade 82, 2. sal, 5000 Odense C
post@psykologcenterfyn.dk
www.psykologcenterfyn.dk
TERAPI & RÅDGIVNING FOR UNGE DER ER BØRN AF ALKOHOLMISBRUGERE
› STILLINGSANNONCER
TUBA søger leder
Da arbejdsopgaverne i forhold til medierne, samarbejdspartnere
og TUBAs afdelinger er fordelt over hele landet,
vil det kræve overblik og styrke til at være leder på
afstand.
Det er vigtigt for os, at du har et menneskesyn, der matcher
Blå Kors Danmarks kristne livs- og menneskesyn.
Derfor skal du forholde dig til dette i din ansøgning.
Desuden skal du tænke om dig selv, at du er visionær,
nytænkende og formår at tænke stort.
Du skal som leder være et tæt og levende bindeled mellem
Blå Kors Danmark og TUBA - og parat til at indgå i et
ledernetværk.
Ansøgningsfrist den 23. april 2012.
Se hele stillingsopslaget på www.tuba.dk/aktuelle-stillinger
eller www.blaakors.dk.
TUBA danmark
suensonsvej 1, 8600 silkeborg
Opret jobagent på...
PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2012 | SIDE 41

› INDMELDTE OG NYT JOB
indmeldte
Stud.psych.
Julie Eldrup
Stud.psych.
Malan Eliasen
Stud.psych.
Ira Ellefsen
Stud.psych.
Charlotte Eide-Olsen
Stud.psych.
Vigfus Eiriksson
Stud.psych.
Fatma Erdogan
Stud.psych.
Monika Erkelens
Cand.psych.
Ditte Bruun Eriksen
Cand.psych.
Nevin Esen
Stud.psych.
Annika Due Eydunsdóttir
Stud.psych.
Katrina Farrell
Stud.psych.
Nikolaj H. Blok Farrell
Stud.psych.
Charlotte Fenger
Stud.psych.
Malene Foldager
Stud.psych.
Anders Forup
Stud.psych.
Anders Foverskov
Stud.psych.
Lasse Overgaard Frandsen
Stud.psych.
Sabrine Toftegaard Frandsen
Stud.psych.
Tone Frank
Stud.psych.
Helena Claire B. Frederiksen
Stud.psych.
Josephine Frederiksen
Cand.psych.
Mia Fryland
Cand.psych.
Claus Henningen
SIDE 42 | PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2012
Stud.psych.
Camilla Henanger
Stud.psych.
Charlotte Kristina Hjort
Stud.psych.
Vilde Meier Hobbesland
Stud.psych.
Celine Hollmann
Stud.psych.
Tine Holm
Stud.psych.
Trine Theresa Holmberg
Cand.psych.
Mad Niemann Holst
Cand.psych.
Christina Rams Hoxer
Stud.psych.
Jonas Hvid
Stud.psych.
Louise Hvid
Stud.psych.
Julie Høgh
Cand.psych.
Kirstine K. Høgsbro
Stud.psych.
Lauge Haastrup
Cand.psych.
Anne Elise Ingham
Cand.psych.
Signe Jahnsen
Stud.psych.
Ukba Javaid
Stud.psych.
Ann Britt Bak Jensen
Cand.psych.
Annemette Dalsgaard Jensen
Cand.psych.
Benny Jensen
Stud.psych.
Christina Mohr Jensen
Stud.psych.
Helle Thybo Jensen
Stud.psych.
Jonas Rosendahl Jensen
Stud.psych.
Joyce Jensen
Stud.psych.
Katarina Kirkedal Jensen
Stud.psych.
Lærke Nicoline Jensen
Stud.psych.
Marianne Døssing Jensen
Stud.psych.
Marie Bjerregaard Jensen
Stud.psych.
Michael Jensen
Stud.psych.
Johanne Terp Jessen
Stud.psych.
Nina Solveig Joensen
Cand.psych.
Moni Jokumsen
Stud.psych.
Mjöll Jónsdóttir
Stud.psych.
Catherina Juel
Stud.psych.
Thea Juul
Stud.psych.
Karina Niss Jørgensen
Stud.psych.
Mie Poulsgaard Jørgensen
Cand.psych.
Vibeke Wagener Jørgensen
Stud.psych.
Paula Kristina Jönsson
Stud.psych.
Sophie Alsing Juul
Stud.psych.
Rikke Kann
Stud.psych.
Michelle Lind Kappel
Stud.psych.
Trine Karsholt
Stud.psych.
Mandeep Kaur
Stud.psych.
Signe Maria Kay
Stud.psych.
Katrine Kinch
Stud.psych.
Anders Kjærgaard
Stud.psych.
Anna Knudsen
Stud.psych.
Vicki Koldsø
Stud.psych.
Magnus Tønder Koudahl
Stud.psych.
Dianna Schou Kristensen
Stud.psych.
Sandra L. Kristensen
Stud.psych.
Stinna Dahlgaard Kristensen
Stud.psych.
Kathrine Moryl Kristiansen
Stud.psych.
Michael Vernon Kristiansen
Stud.psych.
Maja Krogh
Cand.psych.
Vivi Krogstad
Stud.psych.
Lisbeth Krøjgaard
Stud.psych.
Kamilla Amalie Bech Kofoed
Stud.psych.
Katrine Lange
Stud.psych.
Anne Christina Larsen
Stud.psych.
Astrid Sewerin Larsen
Stud.psych.
Trine Larsen
Stud.psych.
Anders Lassen
Stud.psych.
Kasper Bang Lassen
Stud.psych.
Kia Ilona Lund Lauridsen
Cand.psych.
Ann-Kaathrine Laursen
Stud.psych.
Selma Kruse Lind
Stud.psych.
Yvonne Inge Julie Lindberg
Cand.psych.
Karina Kehlet Lins
Stud.psych.
Hanna Rosenlund Lodahl
Stud.psych.
Linn Loller-Andersen
Stud.psych.
Jeanette Louring

Stud.psych.
Helena Veronica Lund
Cand.psych.
Mark Boel Lund
Stud.psych.
Søren Madsen
Stud.psych.
Lilja Magnusdottir
Cand.psych.
Margrethe Manley
Stud.psych.
Nanna Marcussen
Stud.psych.
Christoffer Markussen
Cand.psych.
Katrin Marten
Cand.psych.
Angelina Mellentin
Stud.psych.
Charlotte Dam Midtgaard
Stud.psych.
Christoffer Cichosz Mikkelsen
Stud.psych.
Michelle Dandanell Miller
Cand.psych.
Susanne Minds
Stud.psych.
Simon Moesgaard-Kjeldsen
Cand.psych.
Anna Vladimirovna Møllegård
Stud.psych.
Lise Møller
Stud.psych.
Niels Møller
Cand.psych.
Søren Møller
Stud.psych.
Isabelle Mørk
Cand.psych.
Lara Nerini
Stud.psych.
Line Winther Nikolajsen
Stud.psych.
Anna-Kirstine Nielsen
Stud.psych.
Emma Ehlers Nielsen
Stud.psych.
Monica Frederikke Nielsen
Stud.psych.
Maj-Britt Engedal Nissen
Stud.psych.
Florence Noer
Cand.psych.
Cæcilie Louise Norby
Stud.psych.
Marie Nylund
Stud.psych.
Maja Nystrøm-Hansen
Stud.psych.
Ninna Næslev
Cand.psych.
Anne Brand Olsen
Stud.psych.
Esben Olsen
Stud.psych.
Lauro Louise Friis Olsen
Stud.psych.
Marie Olsen
Stud.psych.
Carolinja Avina Ortega
Cand.psych.
Monika Teresa Ostapiuk
Stud.psych.
Camilla Overbye
Stud.psych.
Caroline Vintergaard Ott
Stud.psych.
Julie Rahbek
Stud.psych.
Camilla Ann-Louise K. Pedersen
Stud.psych.
Cecilie Pedersen
Stud.psych.
Signe Verup
Cand.psych.
Palle Vestberg
Stud.psych.
Fatime Zeka
Stud.psych.
Line Bang Westmark
Stud.psych.
Christine Nørgaard Wiener
Stud.psych.
Rasmus Wistoft
dansk Psykolog forening
Stockholmsgade 27, 2100 København ø
Tlf. 35 26 99 55. Telefax 35 25 97 37
mail: info@dp.dk Web: www.dp.dk
mandag-torsdag kl. 10-16
Fredag kl. 10-13
Direktør
marie Zelander
Århus-kontoret
Arosgaarden, Fiskergade 41, 4. sal, 8000 Aarhus C
Tlf. 35 26 99 55. Fax 86 19 65 17
BESTYRELSE
Formand:
mag.art. roal ulrichsen
ru@dp.dk
Tlf. 35 26 99 55
Cand.psych. arne grønborg Johansen
agr@mail.tele.dk
Tlf. 29 47 79 58
Cand.psych. eva Secher Mathiasen
Eva.s.mathiasen@gmail.com
Tlf. 60 61 05 32
Cand.psych. Jacob risbjerg nørregaard
jacobvardrup@gmail.com
Tlf. 61 42 68 85
Cand.psych. rie rasmussen
rie@forum.dk
Tlf. 29 71 45 30
Cand.psych. Henriette Palner Stick
henriettestick@yahoo.dk
Tlf. 24 83 11 58
Cand.psych. anne Merete Strømming
merete@stroemming.dk
Tlf. 35 35 20 94
Cand.psych. ditte Söderhamn
ditte_soderhamn@mail-online.dk
Tlf. 66 19 17 76
Cand.psych. anne Thrane
annethrane@mail.dk
Tlf. 30 59 70 60
Studenterrepræsentanter:
Stud.psych. nina Jürs
nina_jurs@hotmail.com
Tlf. 25 39 23 23
Stud.psych. Helene Quist langhoff Straarup
helene_straarup@hotmail.com
Tlf. 23 64 11 67
eTiKnÆVn
Formand:
Lisbeth Sten Jensen
Næstformand:
Jytte Gandløse
Øvrige medlemmer:
Finn Christensen, Lisbeth Borregaard Thorsen,
Henning Damkjær
Suppleanter:
Annitta Nordkvist Permin, Else Andersen
Telefonrådgivning
Jytte Gandløse: Onsdage og fredage
kl. 8.00-9.00 på 45 81 45 97 eller
mail: jytte@psykologerne-paa-gaarden.com
PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2012 | SIDE 43

Hvor længe har du råd til
at vente på behandling?
Med en Codan Care Behandlingsforsikring kan du som erhvervsdrivende, reducere
de bekymringer, der naturligt opstår, ved alvorlig sygdom og lange ventelister.
der er mange fordele ved at have en behandlingsforsikring:
Giver hurtigere diagnose og behandling
Kan dække både dig, dine ansatte og jeres familier
Dækker omkostningerne til den rette behandling
Personlig og professionel skadebehandling
Målet er, at du/I kommer tilbage til jobbet hurtigst muligt.
kontakt os og hør mere om, hvad
en Codan Care behandlings forsikring
kan gøre for dig.
ring nu og hør mere på
33 55 29 16
25%
bruger deres
sundhedsforsikring
hvert år
©Codan Forsikring A/S 03.12 CVR 1052 9638. Der dækkes med de forbehold og undtagelser, der følger af policetekster og forsikringsbetingelser.
Du kan se de fulde forsikringsbetingelser på www.codan.dk.
Al henvendelse til: dansk Psykolog Forening, stockholmsgade 27, 2100 København Ø. tlf. 35 26 99 55
sorteret MAgAsinPost sMP