Læs den seneste årsberetning fra FTF-A 2011

ÅRSBERETNING 2011/12
DIT ARBEJDSLIV
DIN RÅDGIVER
DIN A-KASSE
FTF-A skal være den korteste vej til nyt job.
For ledige. For medlemmer i job.
FTF-A skal være kendt for en
sammenhængende beskæftigelsesindsats.
Medlemmerne forventer det. Vi vil det.

INDHOLD
Formandens forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3
LEDIGHEDEN HAR BIDT SIG FAST
Unge og ældre kæmper for at få plads på arbejds markedet. . . . . .4
Ti millioner til et trainee-projekt skal få nyuddannede i job. . . . . .6
Jobsøgning med militær præcision . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7
Et godt råd: Få hjælp til din jobsøgning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .8
Lis frygter for sit eksistensgrundlag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .10
Jeg har vel sendt cirka en million ansøgninger. . . . . . . . . . . . . . . .12
Dåbsattesten er en stopklods. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .14
1.100 FTF-A’ere står til at miste jobbet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16
EFTERLØN
Det ændrede efterlønsreformen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .18
FTF-A til efterlønsbetalerne: Snyd ikke dig selv. . . . . . . . . . . . . . . .20
Efterlønnen er en slags forsikring. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .22
Jeg trækker mine penge ud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .24
STATUS PÅ STRATEGIEN
FTF-A’s vision og misson. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .26
FTF-A skal være den hurtigste vej til et nyt job . . . . . . . . . . . . . . . .27
Fagligt samarbejde giver forspring. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .29
Hvervning er salg i øjenhøjde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .30
Medlemmet har magten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .32
Slut med københavnsk samtalecirkus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .34
Øget fokus på beskæftigelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .36
”Outplacement er en øjenåbner” . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .36
Rådgivning på medlemmets præmisser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .38
Spildtid skal elimineres . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .40
Sundhed og trivsel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .42
Strøm på sagsbehandlingen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .44
Saglig synlighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .45
FREMTIDENS UDFORDRINGER
Medlemmet først - altid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .46
DET MENER DE FAGLIGE ORGANISATIONER
Interview med medlemmerne af hovedbestyrelsen. . . . . . . . . . . .50
FTF-A’s økonomi i 2010/2011 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .55
Nøgletal . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .56
FTF-A’s hovedbestyrelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .56
Faglige organisationer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .58
Redaktion og tekst: Stine Nysten, Hanne Gaard Guldager, Anders Tybjerg (ansv.) Foto: Lars Bertelsen, Michael Daugaard, Thomas Willads.
Layout: Boje & Mobeck. Tryk: Arco Grafi sk. Redaktionen er afsluttet 1. september 2012.

Knud Grøngaard
formand for FTF-A
FORMANDENS FORORD
Vi vil være din
arbejdslivsrådgiver
Der var engang, hvor a-kasserne ikke lavede meget andet end at
udbetale dagpenge og efterløn. Den tid er endegyldigt forbi i FTF-A. I
de kommende år vil den udvikling fortsætte, så det, vi ellers har opfattet
som kerneproduktet i et a-kassemedlemskab, vil fylde mindre.
Fra udelukkende at være en ”udbetalingskasse”, skal vi i langt højere grad
være en ”beskæftigelseskasse”. Det er det, vi har arbejdet med i de sidste
fem år, og det er den udvikling, vi med strategi 2016 vil sætte fuld damp på.
Vi siger det på den måde, at det er dit arbejdsliv, din rådgiver, din a-kasse.
Med det mener vi, at vi i FTF-A er der for dig gennem hele dit
arbejdsliv. Som nyuddannet vil vi hjælpe dig med at komme ind på
arbejdsmarkedet. Bliver du ledig, hjælper vi dig med at fi nde nyt job. Og
hvis du er i job, kan vi hjælpe dig videre til et nyt, hvis du ønsker det.
Med den nye strategi har vi dermed lagt en helt ny retning. For når
medlemmerne troligt betaler til os måned efter måned, skal vi også
støtte dem gennem hele deres arbejdsliv, og vi skal kunne rådgive dem
med udgangspunkt i den specifi kke situation, de er i lige nu. Vi skal levere
en målrettet og individuel medlemsservice.
Når vi så spørger vores medlemmer, hvad de mener, god medlemsservice
er, så er det tydeligt, at medlemmerne har en forventning om, at vi
kender deres arbejdsliv, og at vi kan hjælpe dem videre til nyt job. I en
medlemsundersøgelse, vi gennemførte i foråret 2012, sagde otte ud af ti
eksempelvis, at de forventer, vi kender deres faglige område, og at de kan
få individuel jobrådgivning, hvis de bliver ledige. Syv ud af to forventer
direkte, at vi kan hjælpe dem videre til et nyt job.
Det er de forventninger, vi i strategi 2016 arbejder på at indfri. Fordi
medlemmerne ønsker det, og fordi kerneydelsen i a-kasseproduktet ikke
længere alene er udbetaling af dagpenge og efterløn.
Samtidig er dagpengeperioden forkortet, genoptjeningskravet
er skærpet, og dagpengene udgør i dag en meget mindre andel
af en gennemsnitløn end tidligere. Og når krisen kradser, bliver
forventningerne til medlemsservice naturligt nok skruet op. Så afhænger
meget af, at vi bliver i stand til at give en udpræget personlig og højt
professionaliseret service med det mål at hjælpe medlemmet videre til
et nyt job.
Det er derfor med udgangspunkt i dit arbejdsliv, at vi skal være din
rådgiver, din a-kasse. For os er det kernen i at opnå vores vision om at
være Danmarks bedste a-kasse for vores målgruppe.
3

LEDIGHEDEN HAR
BIDT SIG FAST
Unge og ældre
kæmper for at få plads
på arbejds markedet
Ledigheden har bidt sig fast på et relativt højt niveau under fi nanskrisens rasen. I FTF-A er
ikke mindst nyuddannede og ældre hårdt ramt. Udsigterne er ikke gode, lyder konklusionen
fra en ekspert.
Finanskrisen har sat sit triste og markante
præg på ledighedsstatistikkerne over de seneste
år. Ledigheden steg i takt med, at krisen
tog fart, og alt tyder på, at den nu har
bidt sig fast på et niveau, der ligger væsentligt
over det niveau, der var før krisens begyndelse.
Selvom FTF-A med en ledighedsprocent lige
omkring fi re ligger under landsgennemsnittet,
så har også FTF-A oplevet en markant
stigning i ledigheden. I oktober 2008 lød den
samlede ledighed på 1,1 procent i FTF-A og i
sommeren 2012 på 3,9 procent.
Og der er desværre ikke meget, der tyder på,
at der bliver bedre lige med det samme.
”I år og til næste år er der ikke udsigt til, at
den situation vil ændre sig. Hverken på et
eller to år kommer der gang i den på arbejdsmarkedet,”
siger Frederik I. Pedersen,
der er chefanalytiker i Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd.
4
Det er ikke mindst den manglende tro på
fremtiden, der påvirker situationen. Det betyder,
at forbruget falder, der bliver ikke investeret
og købt nyt, og det påvirker også jobvæksten
negativt.
”Væksten er bremset markant op, og der
spiller ikke mindst psykologien i Danmark
en enormt stor rolle,” forklarer Frederik I.
Pedersen.
Erfaren og grøn
Af FTF-A’s opgørelser fremgår det tydeligt, at
især de nyuddannede og seniorerne kæmper
hårdt for at fi nde en plads på arbejdsmarkedet.
Med hvert sit udgangspunkt står
de i samme situation.
Den ene gruppe har bunkevis af erfaring,
men har måske været i det samme job og
virksomhed i 30 år. Den anden gruppe er
helt grøn og mangler erfaringen. Men begge
grupper bliver i stor stil sorteret fra, når
der kaldes til samtale på de få job, der trods
alt er ledige.
De ældre og de nyuddannede udgør hver
især over 20 procent af den samlede ledighedsgruppe
i FTF-A, viser opgørelserne. Den
gode nyhed er, at situationen ikke er forværret
så meget de seneste par år, efter fi -
nanskrisen for alvor bed sig fast. Den dårlige
er, at det på ingen måde er blevet bedre.
Som det ses af den generelle ledighedsstigning
er det absolut ikke fordi, det kun er de
unge og de ældre, der har mærket ledigheden
på egen krop.
Men når de nyuddannede og seniorerne
særligt udmærker sig, er det fordi, de har
meget svært ved overhovedet at få en chance
for at vise, hvad de kan. De får ikke muligheden.
I oktober 2008 lige ved fi nanskrisens begyndelse
tegnede de nyuddannede sig for 16,2
procent af FTF-A’s ledighedsgruppe, mens
de ældre over 55 år udgjorde 25 procent.
Fire år senere udgør de nyuddannede mere
end 26 procent af de ledige, mens situatio-

”De kigger og ser, at jeg stort set har nået de 60 år,
og så snupper de i stedet ham på 45”.
”Det grå guld – det kan de godt smide væk.
Jeg har ikke haft et fast job i over fi re år”.
nen er lidt bedre for de ældre over 55 år, der
tegner sig for 21 procent.
Svært at komme tilbage
Frederik I. Pedersen kan godt genkende billedet
af, at de unge og de ældre er hårdt ramt
af krisen. Det er dog ikke fordi, de ældre har
oplevet at blive afskediget i større omfang
end andre aldersgrupper, påpeger Frederik I.
Pedersen.
”Men når de først har mistet deres arbejde,
så har de meget svært ved at komme tilbage
i job igen,” siger han.
Og der er mange blandt FTF-A’s medlemmer,
der kæmper længe for at fi nde et job.
41 procent af de ledige var i foråret 2012
langtidsledige, hvilket betyder, at de har været
uden job i mere end 42 uger inden for
det seneste år.
For de nyuddannede er det også krisen, der
har sat en stopper for deres drømme om det
første job. Væksten er bremset op, og investeringerne
lader vente på sig.
En analyse fra Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd tidligere på året pegede på, at
hvis vi ikke passer på, så nærmer vi os tilstandene
i 80’erne og midt-90’erne, hvor
ungdomsledigheden var rekordhøj.
Samtidig har det vist sig, at de grupper, der
var ramt af ledighed på det tidspunkt, har
været mærket af det siden. Det gælder både
den samlede livsindkomst, de opnår gennem
deres karriere, men de er også ramt af
ledighed senere i livet i langt højere grad end
de unge, der var i arbejde i midt-90’erne.
”Får man for mange nederlag som ung, så
giver det problemer senere i livet. En skæv
start på livet giver grobund for alskens ulyk-
”De individuelle samtaler, jeg har haft med en
karriererådgiver, har været meget brugbare. Jeg
har fået gejsten tilbage”.
ker,” siger Jens Porsgaard Nielsen. Han
er formand for Erhvervsskolelederne og
har til daglig sin base på erhvervsskolen
Hansenberg i Kolding, og derfor møder han
hver dag de unge.
Ifølge Frederik I. Pedersen er det den danske
økonomi, vi skal håbe på, hvis jobvæksten
igen skal komme.
”Økonomien balancerer på en knivsæg lige
nu, og det kan gå både den ene og den anden
vej,” konstaterer han.
5

KLAR TIL JOB
Ti millioner til et
trainee-projekt skal få
nyuddannede i job
Jobrotation, virksomhedspraktik og nye jobmarkeder er i spil, når FTF-A og fi re faglige
organisationer sætter gang i et trainee-projekt med penge fra regeringen.
Blækket på eksamensbeviset er knapt tørt, og
undervisningstimernes indhold står endnu
knivskarpt i erindringen. Nu skal den nye viden
ud og afprøves i virkeligheden – men intet
sker. Stribevis af ansøgninger bliver sendt
af sted, men det ender med et nej tak fra arbejdsgiveren.
Mange nyuddannede kæmper i øjeblikket
en hård kamp for at få foden inden for på arbejdsmarkedet,
og det har man også erkendt
fra regeringens side. Den har derfor afsat 20
millioner kroner til deling mellem hovedorganisationerne
AC og FTF til et trainee-projekt
for nyuddannede.
FTF har fået ti millioner, som fordeles til en
række faglige organisationer. Fire af organisationerne
er gået i samarbejde med FTF-A,
som er deres a-kasse.
I alt skal FTF-A have 406 nyuddannede ledige
igennem trainee-projektet. De kommer
fra Dansk Socialrådgiverforening, Kost-
og Ernæringsforbundet, Finansforbundet og
Konstruktørforeningen.
”Vi er enormt glade for at være med i projektet,
for det bygger godt videre på de resultater,
vi har skabt sammen med FTF-A, hvor vi
er i gang med et projekt, der hedder ’På vej
til det første job’,” siger Ghita Parry, der er formand
for Kost og Ernæringsforbundet.
Målrettede aktiviteter
De fi re organisationer bruger forskellige metoder
i forløbet for at få de unge tættere på et
job. Generelt er der stor fokus på en mere udbygget
virksomhedskontakt, og eksempelvis
Finansforbundet satser på virksomhedspraktik
kombineret med opkvalifi cering af forskel-
6
lig art. Her har trainee-projektet fået navnet
Spydspidsindsatsen.
”Traineeforløbet giver os midler til målrettede
aktiviteter og værktøjer til at komme ind på
virksomhederne. Dialogen med virksomhederne
er afgørende,” siger Finansforbundets
formand, Kent Petersen.
Mens virksomhedspraktik er én metode, satser
andre på åbninger til helt nye jobmarkeder,
og andre igen går efter jobrotation.
Sidstnævnte vil være socialrådgivernes metode,
fortæller næstformand Ulrik Frederiksen.
For det passer godt til den faggruppe.
”Hvis man laver jobrotationsprojekter, så hæver
man vidensniveauet og kompetencerne
på arbejdspladsen, og det giver også en positiv
afsmittende indvirkning på arbejdsmiljøet.
Der er mange positive eff ekter ved kompetenceløft,”
siger Ulrik Frederiksen.
Branchen lider
I Konstruktørforeningen, som har mærket krisen
særdeles hårdt, var over halvdelen af de
ledige i foråret 2012 nyuddannede, der endnu
manglede at få det første konstruktørjob.
Derfor er der behov for at sætte ind over for
den gruppe.
”Branchen lider under den fortsatte krise,
og nogle konstruktører risikerer aldrig
komme i gang inden for deres fag,” siger
Konstruktørforeningens formand, Gert
Johansen
Konstruktørforeningen, der har valgt at kalde
projektet ’Try and hire’, vil bruge det til at åbne
døre til nye brancher, hvor konstruktørerne
kan gøre gavn. Det gælder blandt andet
off shore, solcellebranchen, grøn energi og ikke
mindst den kæmpe opgave, det er at energirenovere
hele den gamle bygningsmasse.
Desuden har Gert Johansen også kig på den
del af ingeniørbranchen, der typisk ikke benytter
konstruktører, men hvor der kan være
jobåbninger.
”Dette projekt giver virksomhederne mulighed
for at prøve konstruktørerne af og så hyre
dem, hvis de kan bruge dem. De har godt
nok en label, der hedder bygningskonstruktør,
men når virksomhederne prøver dem,
så fi nder de ud af, at de har mange forskellige
kompetencer, som netop kan anvendes i
deres virksomhed til fordel for begge parter”
fastslår Gert Johansen, der blandt andet peger
på ledelse, planlægning og processtyring
som nogle af konstruktørernes kompetencer,
der er brugbare i mange forskellige brancher.
Tæt samarbejde
FTF-A’s rolle i trainee-projektet bliver at fi nde
de dimittender, der skal medvirke, og i samarbejde
med de faglige organisationer fungere
som sparringspartner og rådgivere, når deltagere
har behov for hjælp eller gode idéer til
at skabe kontakt til virksomheder, hvor de kan
komme ud og arbejde.
Det tætte samarbejde mellem den faglige organisation
og FTF-A er en styrke, mener organisationerne.
Finansforbundets formand, Kent Petersen, forklarer
samarbejdet på denne måde:
”A-kassen har en stor indsigt i at fi nde frem til
arbejdspladserne og har direkte kontakt til dimittenderne,
og vi kender branchen.”

Jobsøgning med
militær præcision
Kasper Kammersgaard er ikke en mand, der
bare sidder med hænderne i skødet.
Han har lagt en klar og målrettet strategi, der
i sidste ende vil få ham i arbejde som
konstruktør.
Han blev uddannet i 2010, hvorefter han
aftjente sin værnepligt i Den Kongelige
Livgarde. Det er også blevet til en projektansættelse
i et arkitektfi rma i halvanden måned.
I de par måneder han var ledig, fulgte han
en nøje tilrettelagt plan.
”Jeg begyndte med at fi nde ud af, hvor jeg
gerne ville arbejde. Så researchede jeg lidt
og skrev en uopfordret ansøgning til virksomheden.
Hver uge stak jeg fem af dem
under armen og tog ud til virksomhederne
og hilste på,” fortæller han.
Struktureret hverdag
Det var sådan, han landede i den virksomhedspraktik,
han pt. er i hos Konstruktørforeningen.
Faktisk har virksomhedspraktikken
ført til en projektansættelse samme sted, som
netop er blevet forlænget med et helt år.
Her er hans primære opgave netop at kontakte
virksomheder for at gøre dem opmærksomme
på mulighederne for at få
nyuddannede konstruktører i virksomhedspraktik
eller løntilskud i forbindelse med det
nye trainee-projekt for ledige dimittender,
som er støttet af regeringen.
”Jeg sidder ikke og venter på, at stillingerne
skal komme til mig,” forklarer han som årsag
til, at det er lykkes ham at komme ind i
Konstruktørforeningen.
Kasper Kammersgaard vurderer, at han har
skrevet omkring 30-40 uopfordrede ansøgninger
og 25-30 ansøgninger til opslåede
Kasper Kammersgaard har haft
gå-på-mod og held til at veksle sin
virksomhedspraktik til en projektansættelse,
der nu er forlænget med et
helt år.
Tiden i Livgarden har givet 24-årige Kasper Kammersgaard en disciplin, der foreløbig har
udløst en længere projektansættelse.
stillinger. Han fortæller, at dagligdagen i Den
Kongelige Livgarde har præget hans tilgang
til at håndtere ledigheden og jobsøgningen.
”I garden var vi beskæftiget 24-7. Så jeg ville
blive sindssyg, hvis jeg ikke har noget at lave.
Jeg har en struktureret hverdag, hvor jeg følger
min plan,” siger han.
Godt springbræt
Kasper Kammersgaard skrev speciale om
energioptimering i ældre boliger, og han er
overbevist om, at det er et område med et
stort jobpotentiale.
Samtidig roser han virksomhedspraktikken
for at være et godt springbræt til et job.
”Man kan godt få vist, hvad man kan på en
måned,” siger han som opfordring til de unge,
der måske er ved at miste troen på, at de
kan fi nde et job inden for deres felt.
7

KLAR TIL JOB
Et godt råd: Få hjælp til
din jobsøgning
Jagten på det første socialrådgiverjob er til tider meget ensom, siger Samira Malou Zarnegar.
Hun råder derfor andre unge ledige til ikke at sidde alene med jobsøgningen.
Trods topkarakterer, fl ere relevante studiejob
og masser af motivation er det indtil videre ikke
lykkedes 24-årige Samira Malou Zarnegar
at overbevise en arbejdsgiver om at give hende
en chance.
Jobjagten begyndte ellers over al forventning,
da Samira efter den allerførste ansøgning i januar
blev kaldt til samtale.
”Jeg synes, det gik godt. Men så ringede de og
sagde, at jeg var for ung. Jeg sad i toget med
en dårlig telefonforbindelse, så jeg fi k ikke rigtig
mulighed for at få afklaret, hvorfor jeg ikke
var god nok. Senere fi k jeg simpelthen ikke taget
mig sammen til at ringe til dem og spørge,
siger hun.
Oplevelsen endte derfor med at være en mavepuster.
”Jeg begyndte at blive deprimeret, for det med
at få et job føltes ligesom ude af mine hænder,
og jeg syntes ikke, at jeg kom nogen vegne,”
siger hun.
Klassisk problem
Samira har netop modtaget afslag nummer
cirka 25. Denne gang har arbejdsgiveren dog
taget sig tid til at oplyse, at der var 35 ansøgere
til stillingen, og at valget var faldet på en
med erfaring.
”Det beroliger mig lidt at vide, at så mange har
søgt, og valget ikke kun stod mellem mig og
én anden. Men samtidig viser det jo, at konkurrencen
er stor,” siger hun.
Afslaget udstiller det klassiske problem, som
nyuddannede står overfor. Nemlig at de af
indlysende årsager ikke har megen praktisk erhvervserfaring.
Det dilemma kendte Samira godt til, så samtidig
med sit studium arbejdede hun på et afsnit
for demente på et plejehjem. Hun har
været frivillig i Mødrehjælpen og på et kvindekrisecenter
i Helsingør. Alt sammen for at gi-
8
ve sig selv gode kort på hånden, når det første
job skulle i hus.
”Men jeg er magtesløs i konkurrencen med
dem med rigtig erhvervserfaring,” siger hun.
Kender systemet
Samira arbejder fortsat som frivillig på krisecentret,
men som frivillig har hun ikke indsigt i kvindernes
sager, så hendes faglighed kommer ikke
rigtig i spil.
”Men det er rigtigt dejligt at føle, at der er nogen,
der har brug for en,” siger hun.
Samira har brændt for psykologi og jura siden
gymnasiet, og efter en afstikker til CBS
valgte hun den interkulturelle og internationale
uddannelse på den sociale højskole på
Frederiksberg i København. Hun lægger ikke
skjul på, at hendes opvækst har påvirket hendes
valg.
”Jeg kom til Danmark som fl ygtning fra Iran. Det
betyder, at jeg fra mit eget privatliv kender systemet
indefra,” siger hun.
Ensom jobsøgning
Og Samira vil ud og arbejde som socialrådgiver
– et job som hun er overbevist om, at hun
vil være god til.
”Jeg synes, at et af de største problemer ved
at være ledig og få afslag på afslag er, at man
glemmer, hvad man kan. Man glemmer, at man
er ok. Og det gør processen sværere,” siger hun.
Derfor skal man have hjælp, mener hun. Selv fi k
hun hjælp fra FTF-A.
”De individuelle samtaler, jeg har haft med en
karriererådgiver, har været meget brugbare. Jeg
har fået gejsten tilbage,” siger hun og tilføjer:
”Det er svært at spørge om hjælp, men jeg er
glad for, at jeg gjorde det. Man skal altså ikke
sidde helt alene med sin jobsøgning.”

”DET BEROLIGER MIG LIDT AT VIDE, AT SÅ
MANGE HAR SØGT, OG VALGET IKKE KUN
STOD MELLEM MIG OG ÉN ANDEN. MEN SAMTIDIG
VISER DET JO, AT KONKURRENCEN ER STOR.”
Samira Malou Zarnegar
OBS: Efter artiklen blev skrevet, har Samira været en af de
heldige, der har fået foden inden for på jobmarkedet. Hun arbejder
nu med unge i en kommune og er begejstret for sit
nye job. Ved siden af sit fuldtidsjob arbejder hun fortsat også
som frivillig.

KLAR TIL JOB
Lis frygter for sit
eksistensgrundlag
Ansøgningerne er, som de skal være. Hun har masser af erfaring. Hun vil gerne arbejde. Men hvad
gør man, når man alligevel ikke kommer til samtale. Lis Ahrenst er efterhånden noget i tvivl.
34 år i fi nanssektoren og så et farvel.
53-årige Lis Ahrenst blev tilbage i 2010 afskediget
fra Sydbank i Ringsted, og siden har
hun kæmpet for at fi nde et nyt job. Foreløbig
uden held.
”Det var rimelig forfærdeligt at miste sit job.
Og det er faktisk stadig ganske forfærdeligt.
Man er fuldstændig ligeglad med det grå
guld,” siger Lis Ahrenst.
Og det er ikke fordi, hun har ligget på den
lade side med ansøgningerne. Hun mener
selv, at hun har sendt omkring 150 ansøgninger
til job inden for både fi nanssektoren,
kontor og butik. Hun har også spredt sig geografi
sk. Selvom hun bor i Kalundborg, har
hun søgt job både i København og på Fyn.
Men hun kommer ikke til samtale.
10
Hun har været i FTF-A for at få tjekket sine
ansøgninger og fået at vide, at de er lige,
som de skal være.
”Jeg er efterhånden bekymret for mit eksistensgrundlag,
og jeg er meget frustreret.
Jeg er i denne periode også blevet skilt, og
jeg frygter at være på vej mod kontanthjælpen,”
siger Lis Ahrenst.
Ubrugeligt jobkursus
Hun er blevet koblet på en anden aktør i
Kalundborg Kommune, men det har ikke
været nogen stor hjælp. Et jobsøgningskursus,
der var helt nede i en snak om, hvorvidt
man skal møde til tiden om morgenen, slog
hovedet på sømmet for Lis. Det kunne hun
absolut ikke bruge til noget, efter hun havde
været 34 år på arbejdsmarkedet og derfor
været vant til at møde hver eneste morgen.
Så fandt hun tilfældigt et jobopslag til en
projektansættelse på løntilskud i Kalundborg
Kommune. Hun var heldig at få jobbet, og
nu scanner hun gamle byggesagsarkiver.
Jobbet har hun haft siden september 2011,
og hun håber, at det måske kunne udløse en
midlertidig ansættelse, hvis projektet fortsætter,
men hun er ikke sikker.
”Jeg er utrolig glad for jobbet, og det har været
godt socialt. Samtidig har jeg fået nye
kompetencer, og jeg har kunnet bruge min
strukturerede måde at arbejde på og vedligeholde
den viden, jeg allerede har,” forklarer
Lis Ahrenst.
Men det har desværre ikke givet hende
en større tro på, at der også er et job til
hende.

”Jeg sidder sammen med en anden, der
har været i løntilskudsjob, og hun ser endnu
mere mørkt på situationen end mig,” siger
Lis Ahrenst.
”Det er jo ikke fordi, jeg ikke har motivationen,
men det er svært at se, hvor åbningen
skal komme fra,” fortsætter hun.
Ansøgninger om søndagen
Samtidig kan det være svært at nå for alvor
at følge op på sin jobsøgning, når man arbejder
37 timer om ugen i et løntilskudsjob.
”Man bruger så søndagen til at skrive ansøgninger
til andre job, men det burde ikke være
sådan, at man skal søge to job om ugen, når
man er i løntilskud på fuld tid. Det er simpelthen
for svært at nå at følge op,” konstaterer
Lis Ahrenst.
Og så vender hun tilbage til sit arbejde ved
scanneren, som forhåbentlig kan kaste et job
af sig – det svar kommer snart.
”JEG ER UTROLIG GLAD FOR JOBBET,
OG DET HAR VÆRET GODT SOCIALT.
SAMTIDIG HAR JEG FÅET NYE KOMPETENCER,
OG JEG HAR KUNNET BRUGE MIN
STRUKTUREREDE MÅDE AT ARBEJDE PÅ
OG VEDLIGEHOLDE DEN VIDEN,
JEG ALLEREDE HAR.”
Lis Ahrenst
11

KLAR TIL JOB
12

Jeg har vel sendt cirka en
million ansøgninger
Jan Ibsen Hansen har været i både virksomhedspraktik og løntilskud, men det har ikke ført et
fast job med sig. Det æder bare af dagpengene.
Brevet om et halvt års forlængelse af dagpengeperioden
er netop dumpet ned i postkassen
her til morgen. Dermed er Jan Ibsen
Hansens indtægt reddet seks måneder yderligere.
Men derefter ser det noget sort ud,
konstaterer han.
Han har mere end 30 år på bagen som elektronikmekaniker.
Men de seneste godt to år
har jobbene ikke ligefrem hængt på træerne.
”Jeg har vel søgt cirka en million job – sådan
føles det i hvert fald. Jeg har jo søgt de
krævede to job hver uge uden at komme
til samtale,” fortæller Jan Ibsen Hansen, der
mener, fødselsdatoen er hans store barriere.
Han har rundet de 59 år, og det ser arbejdsgiverne.
”De kigger og ser, at jeg stort set har nået de
60 år, og så snupper de i stedet ham på 45,”
siger han.
Kun en enkelt samtale er det blevet til på to
år, og det var en arbejdsgiver, der havde set
hans profi l på Jobnet. Men han fi k ikke jobbet.
Ingen genoptjening
Selvom Jan har været uden et ordinært job i
to år, så er det ikke fordi, han ikke har arbej-
det. Han har blandt andet været på byggelegepladser.
Den seneste har han foreløbig arbejdet
på i syv måneder på løntilskud.
”Det har næsten været det fedeste job, jeg
har haft i min karriere, men det er lidt frustrerende,
at det ikke fører et fast job med
sig,” siger han.
Især ærgrer det Jan Ibsen Hansen, at de
mange måneder i løntilskudsjob og virksomhedspraktikker
ikke tæller med i genoptjeningen
af dagpengeperioden, men bare spiser
af hans dagpenge.
”Det burde give noget, men jeg genoptjener
intet,” siger han.
Jan Ibsen Hansen søger bredt for at fi nde arbejde
og har foruden elektronikmekanikerjobbet
og byggelegepladsen også arbejdet
i et smedefi rma, hvor han programmerede
standsemaskiner.
”Jeg er stort set villig til hvad som helst, bare
jeg ikke skal skifte ble på babyer og ældre
mennesker. Men ellers er jeg snart desperat
efter et arbejde,” siger han.
”JEG ER STORT SET VILLIG TIL HVAD
SOM HELST, BARE JEG IKKE SKAL
SKIFTE BLE PÅ BABYER OG ÆLDRE
MENNESKER. MEN ELLERS ER JEG
SNART DESPERAT EFTER ET ARBEJDE.”
Jan Ibsen Hansen
Fravalgte efterløn
Han er dog nået til en erkendelse af, at det
kan blive svært at fi nde et nyt job, men det
er han nødt til. Han fravalgte i sin tid efterlønnen,
og derfor har han ikke den mulighed.
Så han skal have fundet arbejde, da der
er fl ere år til, han kan gå på folkepension.
Ellers venter kontanthjælpen.
Jan Ibsen Hansen har fået tjekket sine ansøgninger
af jobkonsulenter, og der er ikke
en fi nger at sætte på dem, så der er ikke andet
at gøre end at håbe, at det lykkes.
”Men når du er over 50 år – uanset hvad de
siger, så er du færdig. Med mindre du har en
hyperspeciel uddannelse,” konstaterer han.
Og selvom det ser svært ud, nægter han at
give op.
”Lige nu gør jeg alt, hvad jeg kan. Det er det,
jeg har valgt. Det nytter ikke noget at være
sur og kravle ned i et hul,” fastslår Jan Ibsen
Hansen.
13

KLAR TIL JOB
Dåbsattesten er en stopklods
Flemming Vesterborg Larsen tror ikke længere på, at han fi nder et job, så nu vil han søge om et
seniorjob, selvom det ikke er det, han ønsker.
”Mine tre største barrierer for at få et arbejde?
Alder, alder og så, at jeg er for gammel.”
Sådan siger Flemming Vesterborg Larsen
med et skævt smil, men alvoren er alligevel
ikke til at tage fejl af.
Selvom Flemming Vesterborg Larsen både
har lyst til og planer om at arbejde mange
år endnu, så oplever han gang på gang,
at dåbsattesten er en stopklods. Den afslører,
at han er 58 år.
”Det grå guld – det kan de godt smide væk.
Jeg har ikke haft et fast job i over fi re år, men
har haft lidt projektansættelser og småjob,”
fortæller han.
Flemming Vesterborg Larsen bor på det sydlige
Lolland med udsigt over vandet, og han
ved godt, at den region, han bor i, ikke ligefrem
byder på oceaner af job. Derfor søger
han også geografi sk bredt og har sendt ansøgninger
til job helt på oppe det nordlige
Sjælland over 200 kilometer fra sin bopæl.
Han vil bare gerne have et arbejde.
”Jeg synes, det er dybt godnat, at jeg ikke
kan få arbejde, og hvorfor skulle jeg gå
på efterløn, når jeg ikke fejler en pind,” siger
Flemming Vesterborg Larsen.
Seniorjobbet er næste skridt
Han vil snart bide i det sure æble og søge
kommunen om et seniorjob, selvom han
helst selv ville fi nde et job.
Men når der ikke er noget, må seniorjobbet
være løsningen. Han tvivler dog på, at
Lolland Kommune kan fi nde noget, han kan
lave. Og i øvrigt på, at de har lyst til at betale
lønnen, som det er kommunens pligt ved et
seniorjob. Selv tror Flemming, at kommunen
vil forsøge at lade ham blive på dagpenge,
for det vil være billigere end et seniorjob.
Det er ellers ikke erfaring og efteruddannelse,
det skorter på hos Flemming Vesterborg
Larsen. Bag sig har han samlet set 22 års uddannelse.
14
Han kan på cv’et blandt andet skrive en elektrikeruddannelse,
en læreruddannelse og en
uddannelse som proceskonsulent. Udover at
have arbejdet inden for de fag han har uddannet
sig til, har han også arbejdet med
unge og frafald. Han har været jobkonsulent
for en privat aktør, og han har været med til
at starte en ny uddannelse som industrioperatør
i samarbejde med Vestas.
”Problemet er også, at jeg ligger på slutlønnen.
Jeg er simpelthen for dyr, og der kigger
de på bundlinjen,” forklarer Flemming
Vesterborg Larsen, der helst vil tilbage og arbejde
med udsatte grupper, som han gjorde,
da han arbejdede med de unge.
Han har været meget projektorienteret i fl ere
af sine ansættelser, og det er han ikke
stoppet med. Netop nu har han planer om
et projekt, som skal forberede de udenlandske
brobisser, ingeniører og andre, der skal
arbejde med Femernforbindelsen på livet i
Danmark. Ofte skal de være her i en længere
periode og tager deres familier med, og så
kan det være en idé, at de ved, hvordan vores
land fungerer. Men hvad, der kommer ud
af det, er endnu uvist.
Ingen alder
Flemming Vesterborg Larsen har ikke tænkt
sig at kaste håndklædet i ringen, selvom han
søger om seniorjob. Han vil stadig forsøge at
få et fast job, selvom det ser noget svært ud.
Faktisk har han på det seneste undladt at
skrive sin alder på ansøgningen bare for at
se, hvad det ville føre til. Det har da også udløst
et par opringninger, men endnu ikke et
job.
”Erfaringsmæssigt ved jeg, at bare jeg kunne
komme til fl ere samtaler, så ville jeg
kunne snakke mig til det,” siger Flemming
Vesterborg Larsen.

”ERFARINGSMÆSSIGT VED JEG, AT BARE JEG
KUNNE KOMME TIL FLERE SAMTALER, SÅ
VILLE JEG KUNNE SNAKKE MIG TIL DET.”
Flemming Vesterborg Larsen
OBS: Flemming har, efter artiklen blev
skrevet, fået et seniorjob i Lolland
Kommune.
Han arbejder nu som underviser inden
for STU – Særligt Tilrettelagt Undervisning.
Han beskæftiger sig med unge mellem
16 og 25 år, som har forskellige
problemer socialt og adfærdsmæssigt
og har været udsat for svigt og
misbrug. Det var lige sådan et job,
han brændte for at få, men han ville
meget hellere have haft det som et
ordinært job. I et seniorjob
bliver han nemlig tvunget på
efterløn som 60-årig, og han ville
gerne fortsætte med at arbejde.
15

KLAR TIL JOB
1.100 FTF-A’ere risikerer
at miste dagpengene
FTF-A sætter ind med en særlig indsats for de langtidsledige.
En kortere dagpengeperiode kombineret
med et skærpet genoptjeningskrav. De to
stramninger af dagpengeloven har gjort tilværelsen
ekstra svær for mange ledige.
Og heller ikke FTF-A’s ledige er gået fri.
I en opgørelse fra august 2012 fremgår det,
at omkring 1.100 FTF-A-medlemmer står til
at miste dagpengeretten i første halvår af
2013, når deres midlertidige forlængelse udløber.
Håbet er naturligvis, at de undgår den
situation, fordi de er heldige at fi nde arbejde.
”Men det er meget alvorligt. En del af vores
ledige risikerer helt at miste deres indtægtsgrundlag,”
siger forsikringschef Gert Bronton.
Den midlertidige forlængelse af dagpengeperioden,
som Folketinget har vedtaget, sikrer
for en del af dem seks måneder yderligere
på dagpenge, men det ændrer ikke på det
faktum, at mange ledige risikerer at stå uden
forsørgelsesgrundlag.
”Kontanthjælpen vil være deres eneste mulighed,
men en del af vores medlemmer vil
slet ikke være berettiget til kontanthjælp,
så de mister reelt hele deres indtægt,” siger
Gert Bronton.
Han peger på, at den dagpengereform, der
nu er trådt i kraft, er aftalt på et tidspunkt,
hvor vi havde højkonjunktur med lav ledighed
og mangel på arbejdskraft. Nu er der
lavkonjunktur, høj ledighed og få job at søge.
Målrette behovet
FTF-A er klar til at iværksætte en særlig indsats
for netop den gruppe af ledige, som
FTF-A kan se, risikerer at ryge ud af dagpengesystemet,
fordi de har været uden job i en
længere periode.
”Her kommer ’Den gode samtale’ os til
hjælp, for der har vi netop mulighed for at
prioritere vores tilbud forskelligt til de forskellige
grupper af ledige. Vi kan målrette tilbud
16
særligt til de langtidsledige, og det agter vi at
gøre,” siger Gert Bronton.
Med projektet ’Den gode samtale’ er der
skabt langt større frihed i forhold til a-kassernes
kontakt med de ledige. De, der gerne vil
klare deres jobsøgning selv, kan gøre det og
bare være i kontakt med a-kassen via korte
telefonsamtaler, mens andre kan få en langt
tættere kontakt og vejledning på individuelle
møder.
”Det betyder, at vi kan tilrettelægge tilbuddene
efter deres behov og har mulighed for
at bruge nogle ekstra ressourcer på de langtidsledige,”
forklarer Gert Bronton.
Kompetencer og motivation
Han forestiller sig en indsats, der involverer
fl ere forskellige trin for de langtidsledige:
Først og fremmest er det vigtigt at få afklaret
de lediges kompetencer samt stærke og
svage sider. Så skal man fi nde ud af, hvor der
er jobåbninger samt hvilke kompetencer, de
forskellige brancher efterspørger. Det kan dede
faglige organisationer hjælpe til med, fordi
de netop har indsigt i de fagområder, som
de ledige tilhører.
Desuden skal det afklares, hvilke job de ledige
er motiverede for. Det er nemlig afgørende
for, hvilket tilbud de skal have. Endelig skal
de have hjælp til at afsøge markedet for mulige
jobåbninger og til at få kontakt til virksomhederne.
Men det er ikke gjort med det, understreger
Gert Bronton.
”Ligegyldigt hvor mange kompetencer man
har, så er der for mange om jobbene, så det
handler om markedsføring af den enkelte
over for virksomhederne, så de kommer
helt ud og får kontakt, og der vil samarbejdet
med de faglige organisationer også være
vigtigt,” siger han.
De første skridt til en særlig indsats for langtidsledige
er allerede i gang i forhold til
Finansforbundet og deres langtidsledige.
Finansområdet har været hårdt ramt af
banklukninger og deraf følgende fyringer.
Derfor vil Finansforbundet sætte gang i en
særlig beskæftigelsesindsats for netop de
langtidsledige, og det vil ske i samarbejde
med FTF-A.
De to organisationer vil lave målrettede tilbud
til de fi nansansatte, som blandt andet vil
indeholde opkvalifi ceringsforløb og omskoling,
da forventningen er, at der vil være færre
job i fi nanssektoren fremover, så de skal
omskoles til andre brancher.

Ledigheden i tal
Udviklingen i dimmitendledigheden og %-andel af alle ledige Udviklingen i ledigheden for +55 år og %-andel af alle ledige
2000
1800
1600
1400
1200
1000
800
600
400
200
0
Udviklingen i antallet af langtidsledige
3500
3000
2500
2000
1500
1000
500
0
okt/08
jan/10
jan/09
apr/10
apr/09
jul/09
jul/10
okt/09
okt/10
jan/10
apr/10
jan/11
jul/10
apr/11
okt/10
Ledige dimm. %-andel af det samlede antal ledige
jan/11
jul/11
apr/11
okt/11
jul/11
okt/11
jan/12
jan/12
apr/12
apr/12
jul/12
jul/12
30
25
20
15
10
5
0
1600
1400
1200
1000
800
600
400
200
0
okt/08
jan/09
apr/09
jul/09
okt/09
jan/10
apr/10
jul/10
okt/10
Ledige (55+) %-andel af det samlede antal ledige
jan/11
apr/11
jul/11
okt/11
jan/12
apr/12
jul/12
30
25
20
15
10
5
0
17

EFTERLØNS-
REFORM
Det ændrede
efterlønsreformen
Både pensionsopsparinger, efterlønsperiode og efterlønsalderen stod for skud i efterlønsreformen.
Kun de allerældste er gået fri af stramningerne.
Efterlønsreformen efterlader ingen tvivl om
formålet – nemlig at undgå, at folk går på efterløn
og ikke bidrager til arbejdsudbuddet.
De stramninger, som VK-regeringen blev
enige med de radikale og Dansk Folkeparti
om, betød, at det for især de yngste grupper
er blevet langt mindre attraktivt at gå på efterløn.
Kigger man på udmeldelsesstatistikkerne ses
det også tydeligt, at især de yngre medlemmer
af efterlønsordningen har valgt at trække
deres penge ud og forlade ordningen. De
har med andre ord gjort, som politikerne håbede
og ønskede.
For det er især de yngre grupper, der bliver
ramt af stramningerne. Mens det kun er
dem, der i dag er over 58 år, der går fuldstændig
fri af ændringerne.
Ændringerne
Helt konkret bliver efterlønsalderen hævet
gradvist, så man skal være stadigt ældre, før
man kan komme på efterløn.
18
Desuden har politikerne skruet reformen
sammen, så man fortsat kan regulere efterlønsalderen
efter vores levealder. Det betyder,
at hvis vi fortsat lever længere og
længere, så vil vi også komme senere på efterløn.
I øjeblikket vil de yngste kunne gå på
efterløn, når de er 65-66 år, men det kan altså
ændre sig. Hvert femte år vil man undersøge,
om der skal reguleres på efterlønsalderen.
En anden stramning handler om efterlønsperioden.
Hvor efterlønnen i dag er på fem
år, vil den fremover være tre år for dem, der
er under 55 år. Den stiger gradvist for dem,
der er lidt ældre, så nogle vil kunne få efterløn
i 3½ år, andre i fi re år og andre igen i 4½
år. Jo ældre man er, jo længere kan man få
efterløn.
Skærpet pensionsmodregning er den tredje
og meget markante ændring, der er en konsekvens
af reformen. Hvor der tidligere har
været den såkaldte toårs-regel, der betød, at
man slap for modregning ved at arbejde, fra
man var 60 til 62 år, så er den nu fj ernet, og
man bliver modregnet i hele perioden for sine
egne pensionsopsparinger.
Samtidig er selve modregningen også forhøjet.
Eksempelvis bliver der for en pension
på en million kroner fremover modregnet
40.000 kroner årligt i efterlønnen.
Stadig efterløn
For FTF-A har det været afgørende at forklare
medlemmerne, at selvom efterlønsordningen
er blevet forringet, eksisterer den stadigvæk,
og for mange vil det fortsat være en
god idé at være med i efterlønsordningen.
Foruden muligheden for at få et seniorjob
og fl eksydelse siger man også farvel til den
skattefrie præmie, der bliver udløst, hvis man
arbejder, mens man kunne være gået på
pension.
Desuden har det været vigtigt at slå fast, at
medlemmernes beslutning om at melde sig
ud er endegyldig. Der er nemlig ikke længere
nogen fortrydelsesret i efterlønsordningen.

”Efter hvad jeg har regnet ud, kan jeg nå at spare det
samme op selv, og så slipper jeg for modregning.”
KORT OM EFTERLØNSREFORMEN:
”Jeg bliver i ordningen. Det kan ikke svare sig andet.”
• Efterlønsalderen sættes gradvist op og reguleres
med den stigende levealder.
• Efterlønsperioden sættes gradvist ned til tre år.
• Pensionsmodregningen skærpes væsentligt.
19

EFTERLØNSREFORM
FTF-A til efterlønsbetalerne:
Snyd ikke dig selv
Under mottoet ’Snyd ikke dig selv’ satsede FTF-A på tidlig og meget konkret information til
medlemmerne om efterlønsreformen gennem både brev, pjecer, hjemmeside og stormøder.
For FTF-A og resten af landets a-kasser blev
der skudt gang i et travlt forår den 2. april
2012, da danskerne fi k mulighed for at få deres
efterlønspenge udbetalt skattefrit mod at
forlade ordningen. Det var en konsekvens af
efterløbsreformen, som den daværende VKregering
forhandlede på plads med Dansk
Folkeparti og Radikale Venstre.
FTF-A valgte en strategi om hurtigst muligt
at få informeret medlemmerne om deres
muligheder og de konsekvenser, der kunne
være af deres valg.
FTF-A var først
Allerede i februar sendte FTF-A breve ud til
cirka 78.000 nuværende og tidligere medlemmer,
der havde efterlønspenge stående
i FTF-A. Dermed var FTF-A den første af alle
a-kasser, der var ude med breve og information
til medlemmerne om efterlønsreformens
konsekvenser.
I brevene stod der, hvor mange efterlønspenge
hvert medlem havde indbetalt. Med
i brevet var også en pjece, der meget konkret
fortalte, hvad medlemmet skulle være
opmærksom på, inden beslutningen om
at trække pengene ud eller lade dem blive
blev truff et.
Brevene betød, at medlemmerne allerede
på et tidligt tidspunkt kunne få svar på mange
af de spørgsmål, der naturligt ville melde
sig. Samtidig fi k medlemmerne mulighed for
allerede på det tidspunkt at sende deres ansøgning
om efterlønspengene ind til FTF-A,
hvis de havde besluttet sig. Dermed kunne
20
de undgå at blive trukket for april-kontingentet
for senere at skulle have det igen, og de
kunne få deres penge hurtigere. For FTF-A
betød det, at man allerede fra den 2. april for
alvor kunne sætte skub i udbetalingerne til
de medlemmer, der gerne ville have deres
penge ud.
Snyd ikke dig selv
Gennem hele perioden, hvor danskerne
har kunnet få deres efterlønspenge udbetalt
skattefrit, har FTF-A haft mottoet: ”Pas på, du
ikke snyder dig selv!”
For FTF-A har det været afgørende, at medlemmerne
kunne træff e deres valg på et oplyst
grundlag, uanset om det så betød, at de
blev i ordningen, eller de forlod den.
I FTF-A har man valgt at inddele sine anbefalinger
i fi re aldersgrupper, da der er meget
stor forskel på at være 40 år og 59 år, efter
efterlønsreformen er trådt i kraft. De fi re
grupper er: Over 58 år, 56-58 år, 49-55 år og
48 år eller yngre.
Kæmpe tilslutning til stormøder
FTF-A valgte at kommunikere budskabet om
at undgå at snyde sig selv i alt det materiale,
der kom ud. Det gik også igen i det store tema
om efterlønsreformen, som blev oprettet
på www.ftf-a.dk, ligesom det var overskriften
for de mange succesfulde efterlønsmøder,
der blev afholdt landet over i forbindelse
med reformen.
FTF-A havde fra starten arrangeret ti stormøder
med mellem 70 og 200 deltagere, men
tilslutningen var så stor, at man arrangerede
yderligere fi re stormøder. Udover stormøderne
har FTF-A’s medarbejdere været ude
og holde oplæg på arbejdspladser og regionskontorer,
og der har samlet set været
holdt mere end 80 møder med i alt omkring
7.000 deltagere.
Stor behov for information
Både informationsniveau og –behov har
været stort i forbindelse med reformen, fordi
det er en afgørende beslutning at træff e.
Derfor gjorde FTF-A også meget ud af den
pjece, der blev vedlagt brevet til alle medlemmer.
Der har været meget ros af materialet,
og ikke mindst har FTF-A’s anbefalinger

FTF-A var den første a-kasse til at sende brev
til medlemmerne med helt konkret information
om reformens konsekvenser for den enkelte.
Det blev fulgt om med information på
hjemmeside, stormøder og informationsmøder
på arbejdspladser.
opdelt på aldersgrupper, været en god hjælp
for mange.
Samtidig blev informationsmaterialet fulgt
op af en meget aktiv presseindsats koblet
op på de mange stormøder rundt omkring
i landet.
Den indsats har givet meget omtale i både
skriftlige og elektroniske medier. Ikke mindst
har FTF-A fl ere steder i landet haft efterlønseksperter
på live i P4-radioerne. På den måde
har FTF-A været med til over for en bred
kreds at oplyse om de ændringer, reformen
har medført, og hvad man skal tage højde
for, når man skal beslutte, om man vil blive
eller melde sig ud.
DER VAR KÆMPESTOR TILSLUTNING
TIL FTF-A’S EFTERLØNSMØDER.
I ALT BLEV DET TIL 80 MØDER MED
OMKRING 7.000 DELTAGERE.
21

EFTERLØNSREFORM
Efterlønnen er en
slags forsikring
Bjarne Zebitz Nielsen bliver i efterlønsordningen, men for hans
kone, der er yngre og deltidsansat, skal der regnes lidt mere.
”Jeg bliver i ordningen. Det kan ikke svare sig
andet.”
Bjarne Zebitz Nielsen, der er forretningsudvikler
i Danske Bank, er ikke i tvivl om, at det
for ham vil være langt den bedste løsning at
blive i efterlønsordningen, selvom han ellers
har fået mulighed for at trække pengene ud
skattefrit.
De yngre sagde farvel til efterlønnen
Rundt omkring i de danske hjem blev efterlønnen i 2012 ”dinnertalk”
som aldrig før. Der blev diskuteret seniorjob, skattefri
præmie, pensionsmodregning og efterlønsalder, og da FTF-A i
februar åbnede op for udmeldinger, kom der på få dage mange
tusinde udmeldelser. I alt var der ved redaktionens slutning
omkring 27.000 af dem, der havde ret til efterløn, der havde
meldt sig ud. Det svarer til, at 41 procent af dem, der var med i
ordningen, forlod den.
Det var i helt overvejende grad de yngre, der valgte at vinke
farvel til efterlønsordningen. Mere end 65 procent af dem, der
var under 50 år, meldte sig ud. Derimod var der kun 13 procent
22
”Jeg er fuldstændig skråsikker på min beslutning,”
fastslår han.
Han har sådan set aldrig været i tvivl om, at
han skulle blive i efterlønsordningen, når nu
han har rundet de 57 år. De ændringer, efterlønsreformen
har medført for ham, er
meget små og handler alene om, at der er
lidt længere tid til, han kan gå på efterløn.
Efterlønsalderen hæves for de 56-58-årige
gradvist fra 60 til 62 år.
Bjarne Zebitz Nielsen ser efterlønnen som
en slags forsikring for fremtiden.
af dem over 50 år, der meldte sig ud. Tager man alene gruppen
over 56 år, hvor der er få eller ingen ændringer, er det kun
2,6 % procent, der har sagt farvel til ordningen.
Den meget markante forskel er et tydeligt udtryk for, at man
har sat sig ind i reformens konsekvenser. For det er de yngre
årgange, der er blevet ramt med højere efterlønsalder og kortere
efterlønsperiode og ikke mindst øget pensionsmodregning.
Mens dem over 50 år kun i mindre grad eller slet ikke bliver
ramt.

”Vi er jo ikke helt unge længere, og vi arbejder og har arbejdet rigtig meget,” siger Bjarne Zebitz Nielsen om sig selv og sin kones hverdag.
”Man ved jo aldrig, hvordan verden ser ud i
morgen,” konstaterer han og peger blandt
andet på muligheden for at få et seniorjob.
Han var mødt frem til FTF-A’s stormøde i
Ringsted for at få svar på et par af de spørgsmål,
der alligevel har meldt sig i efterlønsdebatten.
Skattefri præmie lokker
Ikke mindst har Bjarne Zebitz Nielsen haft
behov for at fi nde ud af, om hans kone, der
er deltidsansat kliniksekretær, ville få mere ud
af at trække sine efterlønspenge ud.
Hun er nemlig samtidig to år yngre end
Bjarne, og derfor bliver hun ramt hårdere
af efterlønsreformen blandt andet med en
skærpet pensionsmodregning og en højere
efterlønsalder.
”Hun ved endnu ikke rigtig, hvad hun skal
gøre. Om hun skal blive eller trække pengene
ud, så hun tæller stadig på knapper. Det
afgørende for hende bliver, hvordan hendes
arbejdssituation udvikler sig, men det får hun
svar på inden for kort tid,” fortæller Bjarne
Zebitz Nielsen.
Selv er han er absolut ikke på vej væk fra arbejdsmarkedet
endnu, men peger på, at det
måske kan være en mulighed at gå lidt ned
i tid.
”Vi er jo ikke helt unge længere, og vi arbejder
og har arbejdet rigtig meget,” siger
Bjarne Zebitz Nielsen om sig selv og sin kones
hverdag.
Og bliver han på arbejdsmarkedet, mens han
kunne være gået på efterløn, så ligger der jo
også en skattefri præmie og venter, konstaterer
Bjarne Zebitz Nielsen.
23

EFTERLØNSREFORM
Jeg trækker mine penge ud
Efter mange overvejelser har Yvonne Bøttern besluttet sig for at hæve sine efterlønspenge.
Pensionsmodregningen har været afgørende for valget.
FTF-A’s brochure om efterlønsreformens
konsekvenser har været læst godt og grundigt
hos 47-årige Yvonne Bøttern.
For netop hendes aldersgruppe er det nemlig
ikke helt så ligetil at vurdere, om det er
bedst at trække efterlønspengene ud eller lade
dem blive og fortsat have mulighed for at
komme på efterløn.
”Jeg ved jo, at der er nogle faldgrupper med
netop min alder, hvor det kan være svært
at vide, hvad man skal gøre,” siger Yvonne
Bøttern.
Men Yvonne Bøttern, der til daglig arbejder
som kundemedarbejder i Nordea, har alligevel
besluttet sig. Hun vil have sine penge.
”Jeg har endnu ikke sendt ansøgningen om
pengene, men det gør jeg. Jeg tror dog, at
min mand bliver i ordningen, for han har
et mere fysisk hårdt job end mig,” forklarer
Yvonne Bøttern.
Hvor lidt er der tilbage?
Hun har været med til stormøde hos FTF-A
blandt andet for at høre mere om seniorjob-
24
ordningen. Seniorjobbet er et job, som kommunen
skal tilbyde, hvis man har været to år
på dagpenge og dermed har mistet dagpengeretten
og samtidig har mindre end fem år
tilbage til efterløn. Jobbet skal være på overenskomstmæssig
løn og svare til ens kvalifi -
kationer.
Men trods seniorjobordningen og den skattefrie
præmie, der også venter, hvis man arbejder,
mens man kunne være gået på efterløn,
har Yvonne Bøttern alligevel besluttet at
hæve pengene.
”Hvem ved, hvad der er om 20-25 år, når
jeg skal på pension? Hvor lidt der er tilbage?”
konstaterer hun og fortæller, at mange
af hendes kolleger i banken også har valgt at
trække pengene ud.
Samtidig peger hun på den øgede pensionsmodregning,
som rammer netop hendes aldersgruppe,
som endnu en faktor, der har
Forsvindende få forlader a-kassen efter efterlønsfarvel
FTF-A’s medlemmer bliver i a-kassen, selvom de dropper efterlønnen.
Selvom fi re ud af ti af FTF-A’s efterlønsbetalere har valgt at trække deres penge ud og forlade
efterlønsordningen, så har det ikke betydet, at medlemmerne samtidig melder sig ud
af a-kassen.
En opgørelse, som FTF-A har foretaget, viser, at færre end 300 af de 27.000, der har forladt
efterlønsordningen, også har meldt sig ud af FTF-A. Det svarer til under 0,9 %.
Det viser at FTF-A’s budskab om, at det fortsat er vigtigt at sikre sig i tilfælde af
ledighed, er kommet igennem til medlemmerne.
gjort det mindre attraktivt for hende at blive
i ordningen.
Pensionsmodregningen er skærpet markant,
og for de yngste grupper vil en pension
på en million kroner blive modregnet med
40.000 kroner årligt. Den såkaldte toårs regel,
som gjorde, at man slap for modregning
ved at vente med at gå på efterløn, er også
fj ernet i forbindelse med reformen. Derfor er
Yvonne Bøttern ikke længere i tvivl.
Pengene skal sættes ind på hendes egen opsparing,
og så vinker hun farvel til efterlønnen.
”Efter hvad jeg har regnet ud, kan jeg nå at
spare det samme op selv, og så slipper jeg
for modregning,” siger hun.

”JEG HAR ENDNU IKKE SENDT ANSØGNINGEN OM
PENGENE, MEN DET GØR JEG. JEG TROR DOG, AT
MIN MAND BLIVER I ORDNINGEN, FOR HAN HAR
ET MERE FYSISK HÅRDT JOB END MIG.”
Yvonne Bøttern
25

STATUS PÅ
STRATEGIEN
6. Vi påvirker den
offentlige debat
• I de seneste år har FTF-A været gennem
en løbende forandringsproces.
En forandringsproces kræver et strategisk
grundlag, og det er nu fi re år siden,
at den nuværende mission og vision
blev vedtaget.
• Nu er en ny strategi på vej for, hvordan
vi skal realisere visionen om at blive
Danmarks bedste a-kasse.
26
5. Vi driver FTF-A
på et forretningsmæssigt
grundlag
1. FTF-A er en tværfaglig
a-kasse med fagligt fokus på
medlemsorganisationerne
VISION:
FTF-A vil være DANMARKS
BEDSTE A-KASSE og det
fortrukne valg for lønmodtagere
og selvstændige inden for vores
målgruppe
4. Vi er en attraktiv
arbejdsplads
• Kernen i FTF-A’s strategiske grundlag
er visionen om, at: FTF-A vil være
Danmarks bedste a-kasse og det foretrukne
valg for lønmodtagere
og selvstændige inden for vores målgruppe.
• Visionen udtrykker, hvor vi vil være i
fremtiden
2. Vi yder
medlemsservice
af høj kvalitet
3. Vi tilbyder
jobrådgivning
af høj kvalitet
• Som ledetråd for, hvordan vi skal realisere
visionen, har vi vedtaget seks missionspunkter.
De er blevet udmøntet i en
hovedstrategi, der løber frem til udgangen
af 2012.
• Der er desuden lavet årlige resultatkontrakter,
hvor der er fastlagt de konkrete
indsatser, der skal realisere de seks missionspunkter.

”VORES VISION ER JO AT BLIVE DANMARKS
BEDSTE A-KASSE FOR VORES MÅLGRUPPE. MED
VORES NUVÆRENDE STRATEGI ER VI KOMMET ET
LANGT STYKKE, UDEN AT JEG DOG VIL VOVE DEN
PÅSTAND, AT VI ER I MÅL ENDNU.”
Michael Darmer, Administrerende direktør i FTF-A.
FTF-A skal være den
hurtigste vej til et nyt job
FTF-A nærmer sig hastigt målet om at blive Danmarks bedste a-kasse,
mener FTF-A’s administrerende direktør, Michael Darmer.
Ledig eller i job - det skal ikke være afgørende
for, om man kan bruge FTF-A eller ej.
Alle kan have behov for at få vendt sin jobsituation
og afklaret sine karrieremuligheder.
“Fremtidens a-kasse er en anden slags end
hidtil. Den klassiske a-kasse er lig med passiv
forsørgelse. Men vi vil være en aktiv a-kasse,
der yder håndholdt service og hjælper vores
medlemmer,” siger administrerende direktør
i FTF-A Michael Darmer.
Ambitionen er derfor at udvikle FTF-A fra at
være en a-kasse til at blive en b-kasse.
“Vi vil være en beskæftigelseskasse. De ledige
har naturligvis et akut behov for hjælp,
men vi skal være mere end en passiv brand-
forsikring. Vi skal kunne rådgive medlemmerne
gennem hele deres arbejdsliv.
”Dybest set handler det om, at FTF-A skal
være den hurtigste vej til et nyt job – både
for de ledige medlemmer og dem i beskæftigelse,”
siger Michael Darmer.
Skal være bedst
Det er en vedtaget vision, at FTF-A skal udvikle
sig til at være Danmarks bedste a-kasse
for sin målgruppe, og i de seneste to år er
alle kræfter sat ind på at opnå en mere effektiv
organisation, så fl est mulige ressourcer
kan bruges på den direkte medlemsservice.
Derfor har FTF-A det seneste års tid blandt
andet gennemført et stort LEAN-projekt,
der har haft til hensigt at undersøge, om arbejdsgange
og processer fungerer så optimalt
som muligt. Målet er at få arbejdsgangene
til at give mest mulig værdi for
medlemmerne.
“Det har været en spændende rejse og en
meget positiv oplevelse. Det er et medarbejderdrevet
forløb, hvor det er medarbejderne,
der er med til at kortlægge vores arbejdsgange
og samtidig komme med forbedringsforslag,”
siger Michael Darmer.
En del af arbejdet har bestået i at få løftet de
gamle papirbårne processer over i den digitaliserede
virkelighed.
“Men digitaliseringen er ikke alene sat i værk
for at lette sagsbehandlingen. Det er og-
27

STATUS PÅ STRATEGIEN
så noget, medlemmerne har efterspurgt. Nu
har vi eksempelvis kunnet oprette Kig Ind,
der betyder, at medlemmet kan se al den
korrespondance, der har været mellem os
og dem - lidt lige som Skattemappen,” siger
Michael Darmer.
Fokus på rådgivning
Gennemgangen af processerne og en øget
digital sagsbehandling har konkret resulteret
i, at man for de frigivne ressourcer har kunnet
ansætte fl ere job- og karriererådgivere.
I dag kan FTF-As medlemmer søge råd og
vejledning hos 15 jobrådgivere, hvor der bare
for få år siden ikke var ansat en eneste.
Og det er ikke kun ledige medlemmer, der
kan få gavn af rådgiverne. De kan også hjælpe
det medlem, der eksempelvis har arbejdet
det samme sted i 20 år og nu har fået
lyst til en snak om, hvor han karrieremæssigt
kan bevæge sig hen.
“Det er en stor fordel, at vi igennem vores
tætte samarbejde med de faglige organisationer
har et indgående kendskab til det arbejdsmarked,
som vores medlemmer er på.
Vi er således godt rustede til at sparre med
dem om deres karrieremuligheder,” siger
Michael Darmer.
Nye veje
FTF-A har inden for de to seneste år kastet
sig ud i fl ere pilotprojekter for at fi nde frem
til de helt rigtige måder at hjælpe ledige
medlemmer på.
Et af projekterne hedder ’Den Gode Samtale’.
Her får medlemmerne lov til selv at bestemme,
hvordan forløbet i a-kassen skal foregå i
stedet for, at alle pr. automatik skal igennem
samme skabelon uanset den enkeltes situation
og behov.
28
”Vi skal være mere end en passiv brandforsikring.
Vi skal kunne rådgive medlemmerne gennem hele
arbejdslivet”.
Det andet pilotprojekt drejer sig om at få
has på det famøse samtalecirkus, hvor ledige
skal deltage i stort set parallelle forløb hos
både jobcenter og a-kasse. Sammen med
Københavns Kommune har FTF-A indgået
en aftale om, at de københavnske medlemmer
kan vælge at have deres forløb alene
hos FTF-A.
Håbet er, at dette samarbejde kan udvides til
at omhandle medlemmer i de seks største
byer i landet.
FTF-A har også indgået et samarbejde med
Mercuri Urval i forbindelse med outplacement-forløb.
“Her arbejder vi målrettet på at hjælpe medlemmerne
tilbage i arbejde, så snart der
varsles fyringer. Heldigvis er arbejdsgiverne
ved at blive opmærksomme på, at det er en
anstændig måde at sige farvel til medarbej-
dere på, og at det har en god signalværdi for
de medarbejdere, der bliver tilbage at vide, at
de arbejder hos en ansvarlig arbejdsgiver,” siger
Michael Darmer.
Udskilningsløb er i gang
Michael Darmer understreger, at man i
FTF-A hele tiden arbejder på at have de bedste
tilbud på hylderne til en konkurrencedygtig
pris.
“Vi tager udgangspunkt i de medlemmer, vi
har. Vi kan ikke lave tilbud til alle på det danske
arbejdsmarked. Men i samarbejde med
de faglige organisationer kan vi lave målrettede
forløb. Det er deres løn- og ansættelsesforhold
samt ansættelsesmuligheder, som
vi mener at være specialister i,” siger Michael
Darmer.
Ifølge ham er et ikke usandsynligt forløb, at
der i 2020 kun vil være mellem fem og ti
a-kasser tilbage i Danmark.
“Alle de tanker, vi gør os, gør vi ud fra det
scenarie, og vi vil være en af de a-kasser, der
står tilbage. Derfor skal alle de ting, vi gør,
være lønsomt og i medlemmernes interesse,”
siger han.
På de følgende sider, kan du læse
om nogle af de aktiviteter, der har
fyldt meget i perioden.

Fagligt samarbejde
giver forspring
FTF-A’s tætte samarbejde med de faglige organisationer betyder, at man kan stå skulder ved
skulder under blandt andet fyringsrunder og hvervekampagner.
Samarbejde gør stærk. Det kan man i FTF-A
skrive under på.
”Vores styrke er, at vi kender vores medlemmer,
allerede inden de kommer ind ad døren,”
siger udviklingschef Lykke Frese med
henvisning til FTF-A’s tætte samarbejde med
de faglige organisationer.
”Det samarbejde betyder, at vi har stor indsigt
i netop vores medlemmers uddannelser,
specifi kke udfordringer og vilkårene på netop
deres arbejdsmarkeder. Og det giver os et
forspring i forhold til vores konkurrenter,” siger
hun.
Det forspring skal naturligvis udnyttes i det
daglige samarbejde om de fælles medlemmer.
”Vi deler den særviden, vi hver især har om
vores specifi kke hjørner af arbejdsmarkedet.
Ved at holde hinanden ajour kan vi eksempelvis
sammen sætte ind i præcis det øjeblik,
der sker større afskedigelsesrunder,” siger
Lykke Frese og tilføjer: ”Og det giver merværdi
for vores medlemmer.”
Ud af starthullerne
Et konkret eksempel på samarbejdet er FTF-
A’s beredskab ved større afskedigelser. Så
står både FTF-A og den relevante organisation
klar ude på arbejdspladsen for at hjælpe
de fyrede medlemmer med at fi nde hoved
og hale i blandt andet deres rettigheder
og muligheder.
Stabilt medlemsgrundlag
Med en intensiv og professionaliseret hverveindsats har FTF-A fastholdt
et stabilt medlemsgrundlag. Mens andre er gået tilbage, er
FTF-A endda gået lidt frem, så FTF-A i dag har mere end 134.000
medlemmer.
Bag det tal ligger, at der hvert år skal hverves 7.000 nye medlemmer
alene for at fastholde medlemstallet, fordi der er en naturlig afgang
af medlemmer på grund af alder og andre årsager til udmeldelse.
”Vi er fast besluttede på at gøre en tidlig indsats.
Hvis vi tager fat i de afskedigede med
det samme, undgår vi at spilde tiden,” siger
Lykke Frese.
Ved at komme hurtigt ude af starthullerne,
kan man måske helt undgå, at et medlem
ender i ledighed, påpeger hun.
Bliver man opsagt, har man typisk en opsigelsesperiode,
hvor man stadig får løn, og
der er mange, der først kontakter a-kassen,
når arbejdsgiveren holder op med at udbetale
løn, hvilket kan være fl ere måneder efter
opsigelsen.
”Men hvorfor ikke komme i gang med jobjagten
med det samme?” siger Lykke Frese
og fortsætter:
”Mange føler sig faktisk også arbejdsløse fra
den dag, de får at vide, at arbejdspladsen ikke
længere har brug for dem, og så kan det
føles rigtig godt at få hjælp og rådgivning
med det samme.”
Lærer af hinanden
Da krisen satte ind, og byggeriet gik i stå, var
bygningskonstruktørerne nogle af de første,
der blev ramt. Derfor besluttede FTF-A i
enighed med Konstruktørforeningen at etablere
et konstruktørnetværk, hvor erfarne afskedigede
konstruktører og de nyuddan-
nede, der ikke kunne komme i job, blev sat
sammen – uden ledige fra andre brancher.
En gang om ugen mødtes de til oplæg om
ansøgninger og cv-skrivning, delte erfaringer
og havde indslag fra fagforeningen. Alt sammen
specifi kt rettet mod netop bygningskonstruktører.
”Derigennem har vi fået nogle erfaringer i,
hvordan vi eventuelt kan gribe det an, når
krisen virkelig rammer en af vores brancher,”
siger Lykke Frese.
Ambitionen er ifølge udviklingschefen da
også at tage skridtet videre og lave egentlige
partnerskaber med de faglige organisationer,
hvor FTF-A skræddersyr en tilbudspakke
til hver enkelt. Og med erfaringer hentet
fra de forskellige brancher står FTF-A stærkt,
mener hun.
”På den måde kan vi sætte ind, hvor det er
relevant for den enkelte faglige organisation.
I stedet for at lave ens tilbud til alle, kan vi
forsøge at dække den enkelte organisations
specifi kke behov,” siger Lykke Frese.
Nye medlemmer er afgørende
Men det er naturligvis ikke nok kun at bruge
kræfterne på at servicere nuværende medlemmer.
Der skal også tiltrækkes nye medlemmer.
Igen giver det gode samspil med
de faglige organisationer et godt fundament.
Organisationerne ved præcist, hvor
deres medlemmer udklækkes, og sammen
kan man gøre en målrettet indsats over for
de unge. Ude på arbejdspladserne kan man
gennem organisationernes tillidsfolk danne
fælles front i arbejdet med at hverve nye
medlemmer.
FTF-A har netop ansat en salgschef, der skal
lede et team af hvervemedarbejdere. Deres
job bliver udelukkende at tiltrække nye medlemmer.
”Det handler om at skabe et medlemsfundament,
der gør, at vi også i fremtiden kan holde
en attraktiv pris og samtidig tilbyde god
og relevant service,” siger Lykke Frese.
29

STATUS PÅ STRATEGIEN
Hvervning er salg i øjenhøjde
FTF-A har øget sin medlemshvervning på uddannelsesinstitutioner og skoler.
Næste skridt er at komme ud på arbejdspladserne.
Oplysninger om frister for ansøgning om
medlemskab af a-kassen. Dagpengenes
størrelse for studerende og datoerne for udbetaling
af dagpenge toner frem på lærredet
bag Gerd Christiani. Hun er en af FTF-
A’s i alt seks fuldtidshververe og er ude for at
holde oplæg.
Stedet er Professionshøjskolen Metropol i
centrum af København. Tilhørerne er omkring
80 studerende, der er på nippet til at
blive færdige som professionsbachelorer i
ernæring og sundhed. Nu får de mulighed
for at høre, hvad a-kassen kan tilbyde dem,
og hvorfor det overhovedet giver mening at
melde sig ind.
Skarp konkurrence
FTF-A’s korps af hververe tager fl ere gange
ugentligt ud på skoler og uddannelsesinstitutioner
landet over for at fortælle om a-kassen
og opfordre de unge til at sikre sig. Flere
hundrede besøg bliver det til hvert år.
”For mig handler det meget om at være i
øjenhøjde med de studerende. Det handler
ikke bare om at sælge, men også om at se
det som et møde med dem,” forklarer Gerd
Christiani om sin opgave som hverver.
Hverveindsatsen er et af de områder, som
FTF-A satser markant på i disse år. Senest har
FTF-A valgt at ansætte hververne på fuld tid,
så de alene skal koncentrere sig om den opgave,
for der er skarp konkurrence på a-kasseområdet,
og der spiller de unge en vigtig
rolle. Og der er ikke tvivl om succeskriteriet.
30
”For mig handler det meget om at være i øjenhøjde
med de studerende. Det handler ikke bare
om at sælge, men også om at se det som et møde
med dem,” siger Gerd Christiani.
”Vi skal skaff e en masse nye medlemmer,”
fastslår Kim Hagen, der er salgschef og står i
spidsen for hververne, og fortsætter:
”Vores mål er helt klart, at vi skal være til stede
på alle de uddannelser, der passer til vores
faglige organisationer.”
Fokusset har fra hververnes side hidtil været
mest på uddannelsesinstitutionerne, og
den indsats skal styrkes. Men næste skridt
bliver også at satse på at komme ud på landets
arbejdspladser, hvor der stadig er man-
ge, der ikke er medlem af en a-kasse, fortæller
Kim Hagen.
”Vi har et mål at øge indsatsen ude på arbejdspladserne,
og at vi kommer i tættere
kontakt med tillidsrepræsentanterne på FTF-
A’s område, så vi kan bruge hinanden konstruktivt,”
siger han.
En forsikring
For hververne er det afgørende, at de formår
at forklare tilhørerne, hvorfor de overhovedet
skal være medlem af en a-kasse. Det er den
umiddelbare formidlingsopgave for hververne,
forklarer Gerd Christiani, der altid understreger
over for de unge, at det handler om,
at de sikrer sig til tiden efter studielivet.
”Den opgave, hververne har, er jo meget
mere end at sælge produktet FTF-A. De har
en virkelig vigtig samfundsmæssig formidlingsopgave
i at fortælle de unge, hvorfor det
giver mening at forsikre sig via a-kassen. Og
i øvrigt koster det dem lige nøjagtig 0 kroner,
så længe de er studerende,” siger salgschef
Kim Hagen.
Derudover er det absolut vigtigste argument
for at vælge FTF-A ude på uddannelsesinstitutionerne,
at der er et tæt samarbejde
med den faglige organisation på området.
Eksempelvis på Professionshøjskolen
Metropol, at man samarbejder med Kost og
Ernæringsforbundet.
”Vi lægger stor vægt på det gode samarbejde
og på de arrangementer, vi laver sammen

Mette Elleby Nielsen
Signe Døssing
Simone Mørk
med de pågældende faglige organisationer,
for vi ved, at det har stor betydning,” forklarer
Gerd Christiani.
Hun peger på, at det handler om de faglige
organisationer og FTF-A samtidig kan væ-
METTE ELLEBY NIELSEN: GODT AT DET ER SAMLET
Mette Elleby Nielsens indmeldelsesblanket til a-kassen lander hos FTF-A, og det er der en klar årsag til.
”FTF-A samarbejder med Kost og Ernæringsforbundet, og jeg synes, det er rart, at det er samlet,”
siger Mette Elleby Nielsen.
25-årige Mette Elleby Nielsen er færdig som professionsbachelor i ernæring og sundhed og skal nu ud og
søge arbejde. Men a-kassen skal der også styr på, hvis jobbet ikke lige dukker op med det samme.
Derfor var hun interesseret i at høre, hvad a-kassen kan tilbyde.
”Jeg synes, det var meget informativt, og jeg fi k de vigtigste detaljer med, som jeg skal vide på nuværende
tidspunkt,” fortæller Mette Elleby Nielsen efter oplægget fra FTF-A.
SIGNE DØSSING: JEG VIL HELT KLART BENYTTE MIG AF TILBUDENE
”Det er jo første gang, man står i denne situation og skal søge job, så jeg vil da helt klart benytte mig af de
tilbud om hjælp, der er i a-kasse og fagforening,” siger 27-årige Signe Døssing, efter at hun sammen med sine
medstuderende har hørt oplægget fra FTF-A på Suhrs.
Her var hun blandt andet ude efter et svar på, om hun skal sige sit studiejob op, efter hun har afsluttet sin
uddannelse som professionsbachelor i ernæring og sundhed.
”Jeg fi k svar på alt det, jeg skal vide lige nu - blandt andet at jeg ikke sige mit studiejob op,”
fortæller Signe Døssing, der har meldt sig ind i FTF-A.
”Det har været vigtigt for mig at blive meldt ind og få det ordnet, så jeg ikke pludselig står med håret
i postkassen,” konstaterer hun.
SIMONE MØRK: JEG VIL BRUGE A-KASSEN TIL SPARRING
Simone Mørk er allerede medlem af a-kassen. Hun skyndte sig at melde sig ind som gratis medlem med et
år tilbage af sit studium. Dermed ville hun kunne få dagpenge fra dag ét, hvis det blev nødvendigt.
”Jeg ville dermed undgå at få karantæne, og det syntes jeg, der var god logik i,” siger Simone Mørk, der netop
er blevet færdig som professionsbachelor med speciale i sundhedsfremme, forebyggelse og formidling.
Det bliver det nu ikke aktuelt alligevel, for Simone Mørk har tænkt sig at læse videre på folkesundhedsvidenskab,
men a-kassen vil hun ikke undvære.
”Jeg kommer på SU, men jeg kan stadig deltage i arrangementerne i a-kassen og sparre med de
andre og skabe et godt netværk. Og så kan jeg bruge det til at vedligeholde mine
kvalifi kationer i forhold til eksempelvis at skrive ansøgninger,” forklarer hun.
re hinandens sparringspartnere. Samarbejdet
kan styrke både a-kassen og organisationen
i forbindelse med hvervning af nye medlemmer.
Dialog
Gerd Christiani peger desuden på, hvor vigtige
de studerende er i forhold til opgaven
med at komme i dialog med medlemmerne.
De kan komme med gode indspark til, hvilke
tiltag FTF-A bør tage fremover.
”Jeg opfordrer dem faktisk til at maile til os
med ideer og forslag til arrangementer og
tilbud,” siger hun.
Oplægget på Professionshøjskolen Metropol
er ved at være til ende, og Gerd Christiani
opfordrer de unge til at komme og spørge
ind til detaljerne. Flere af dem afl everer i
samme omgang en indmeldelsesblanket –
og dermed kan FTF-A altså notere nye medlemmer
på medlemslisten.
31

STATUS PÅ STRATEGIEN
Medlemmet
har magten
FTF-A ønsker med et nyt pilotprojekt selv at lade
medlemmerne bestemme, hvordan forløbet i a-kassen
skal foregå.
Hvem, hvad og hvornår!
Det kan det enkelte ledige medlem selv bestemme,
efter FTF-A har taget hul på et pilotprojekt
med navnet Den Gode Samtale.
”Mange af vores medlemmer fi nder det meget
frustrerende ikke selv at have større indfl
ydelse på et forløb hos os. Det har vi med
dette pilotprojekt forsøgt at lave om på,” siger
regionschef Karsten German.
Hvordan samspillet med a-kassen skal være,
er derfor lagt i den enkelte lediges hænder.
Det er nu muligt selv at vælge, hvilken
sagsbehandler man vil tale med, hvilke emner
man skal tale om, hvornår og hvordan
det skal foregå.
”Med dette pilotprojekt har vi mulighed for
at diff erentiere og lade udgangspunktet være
i den enkelte lediges behov,” siger Karsten
German.
Vil det ledige medlem helst diskutere sit CV,
en kommende ansættelsessamtale eller noget
helt tredje, forbereder sagsbehandleren
sig på det. Ønsker det ledige medlem bare
en telefonsamtale, bliver det sådan. Vil medlemmet
hellere mødes ansigt til ansigt, arrangeres
det.
Eneste krav er, at FTF-A som minimum er i
kontakt med den ledige hver tredje måned,
og at a-kassen løbende sikrer, at medlemmet
overholder reglerne.
32
”Udgangspunktet skal være i det enkelte
medlems specifi kke situation og behov,” siger
Karsten German.
Vanskeligere for a-kassen
Den større valgfrihed for medlemmerne betyder,
at FTF-A hele tiden skal tilpasse udbuddet
til efterspørgslen. Tidligere var det
alene FTF-A, der besluttede, hvilke tilbud
medlemmerne fi k. Det var FTF-A, der afgjorde,
hvad medlemmet havde behov for, og
det var selvfølgelig nemmere at planlægge.
”Dette kræver mere af os, for vi må tilbyde
en større palet af muligheder. Men det bliver
også sjovere, fordi det bliver nogle mere dynamiske
forløb, de ledige får,” siger Karsten
German.
Opgaven for medarbejderne bliver at lytte
godt efter, hvad medlemmerne efterspørger,
og ud fra de ønsker udforme nogle konkrete
tilbud.
Regionschefen er overbevist om, at det er en
god investering, at FTF-A er gået ind i pilotprojektet.
Håbet er at opnå så gode resultater, at myndighederne
giver a-kasserne mulighed for at
fortsætte, efter projektet slutter i marts 2013.
”Vi er sikre på, at det vil give andre og bedre
resultater end tidligere. Vi vil kunne yde en
væsentlig bedre service, og medlemmet vil
opleve, at det, vi tilbyder, har større relevans.
Og det er besværet værd,” siger han.
Fremtidens vej
En yderligere bonus er ifølge Karsten
German, at det også er meget engagerende
for medarbejderne, fordi de oplever et samspil
med medlemmerne.
De byder nu ind med tilbud, som de mener,
vil være relevante på baggrund af den efterspørgsel,
de får fra medlemmerne.

”Vores tilbud er nu i høj grad medarbejderbåret,
fordi det er noget, de kan se perspektiver
i. Vores helt primære opgave er at sikre,
at vores ledige medlemmer vender tilbage i
arbejde. Og det vil vi altså hellere bruge tid
på end at kontrollere dem ud fra et skema,”
siger han.
”VI VIL KUNNE YDE EN VÆSENTLIG BEDRE
SERVICE, OG MEDLEMMET VIL OPLEVE AT
DET, VI TILBYDER, HAR STØRRE RELEVANS.”
Regionschef Karsten German
Medlemmer kan nu få en telefonsamtale i stedet for
et møde på regionskontoret.
33

STATUS PÅ STRATEGIEN
34
Nu er det medlemmet, der beslutter,
hvad der skal tales om i samtalerne
med FTF-A’s rådgivere

Slut med københavnsk
samtalecirkus
Der står kun vindere tilbage, efter FTF-A har overtaget de københavnske medlemmers
kontaktforløb fra kommunens jobcentre.
Tæppet er - i hvert fald i København - gået
ned for det berygtede samtalecirkus, som de
a-kasseforsikrede ledige ellers har skullet tage
del i for at få udbetalt deres dagpenge.
Efter et pilotprojekt besluttede kommunen
nemlig i begyndelsen af 2011 at lade a-kasserne
at overtage de såkaldte kontaktforløb.
Disse forløb har længe skabt stor frustration
hos de a-kasseforsikrede arbejdsløse, fordi
de både skulle møde op til samtaler på det
kommunale jobcenter og i a-kassen. Forløb,
der lignede hinanden til forveksling.
”Det er en kæmpe serviceforbedring for vores
medlemmer. Vi kan faktisk kun se vindere
her,” siger regionschef Birgitte Rødsgaard.
Specifi k faglig indsigt
Det ledige københavnske medlem behøver
således nu kun i de første seks måneder
at forholde sig til ét system, nemlig FTF-A’s.
Birgitte Rødsgaard er fuldstændig overbevist
om, at FTF-A er bedre til at hjælpe et medlem
tilbage i arbejde frem for kommunen,
fordi FTF-A har indgående viden om netop
de fag, som medlemmerne er uddannet indenfor.
”Vi arbejder tæt sammen med de faglige organisationer,
der er tilknyttet FTF-A, og derfor
har vi stor indsigt i netop vores medlemmers
problemstillinger, hvorimod jobcentret
skal rumme alle slags ledige. Vi har også erfaring
i, hvilke kurser der bedst kan opkvalifi -
cere netop vores medlemmer, og hvilke job
vores medlemmer kan bestride, selvom de
måske er uden for deres gængse arbejdsområde.
Den faglige indsigt er en af vores
absolutte forcer,” siger hun.
Eksempelvis har FTF-A et team, der udelukkende
tager sig af de ledige kunstnere. Den
medlemsgruppe har nogle helt særlige arbejdsbetingelser
og for at sikre dem den
mest relevante sagsbehandling, skal deres
sagsbehandlere besidde en specialviden, så
de kan guide kunstnerne gennem dagpengesystemet.
”De ledige kunstnere går eksempelvis kun til
møder med andre inden for kunstnerfagene.
Det ville aldrig kunne lade sig gøre på et
jobcenter,” siger Birgitte Rødsgaard.
I hendes øjne er initiativet også i de kommunale
jobcentres interesse.
”Ved at overlade de ledige medlemmers forløb
til os, vil kommunerne kunne koncentrere
deres ressourcer om dem, der ikke er i akasse.
Så samfundsmæssigt er her det også
en vindersag,” siger hun.
Bør være fremtiden
I øjeblikket er det kun Københavns
Kommune, der udbyder kontaktforløbet til akasserne.
”Men det er vores klare ønske at overtage
alle vores medlemmers forløb fra alle landets
jobcentre. Jeg tror helt bestemt, at vi
vil kunne klare den opgave,” siger Birgitte
Rødsgaard.
Fordi man har slået to parallelle systemer
sammen, er det københavnske tiltag ikke noget,
som FTF-A bruger fl ere ressourcer på.
”De ledige medlemmer skulle jo komme her
hos os alligevel,” siger hun.
Forsøgsordningen med Københavns kommune
løber hele 2012 og skal herefter evalueres.
”VI ARBEJDER TÆT
SAMMEN MED DE FAGLIGE
ORGANISATIONER, DER
ER TILKNYTTET FTF-A,
OG DERFOR HAR VI
STOR INDSIGT I NETOP
VORES MEDLEMMERS
PROBLEMSTILLINGER.”
Regionschef Birgitte Rødsgaard
35

STATUS PÅ STRATEGIEN
Øget fokus på beskæftigelse
Et samarbejde med Mercuri Urval om outplacement har inspireret FTF-A til at lægge endnu
fl ere kræfter i den del af butikken, der drejer sig om beskæftigelse.
Ofte beskriver man fremgang som det at
komme fra A til B.
Også i FTF-A, hvor man har besluttet sig
for at bevæge sig væk fra blot at være en
A-kasse til at blive en såkaldt B-kasse, hvor B
står for beskæftigelse.
”Vi vil være mere end en arbejdsløshedsforsikring.
Udbetalingen af dagpengene bør lidt
fi rkantet sagt være en nødløsning, mens vi
”Hvad drømmer du om?”, ”Hvilken type landmåler
vil du være?”, ”Hvad vil du egentlig
med dit liv?”
Umiddelbart banale spørgsmål, men ikke
desto mindre helt afgørende for, at landmålstekniker,
og formand for Kort- og
Landmålingsteknikernes Forening, Thomas
Wester-Andersen kom op på hesten igen efter
at være blevet fyret. Thomas fi k tilbudt et
outplacementforløb og blev tildelt en personlig
rådgiver, der ifølge ham selv, var det
helt perfekte match:
”Danny (Thomas’ rådgiver, red.) stillede mig
de helt rigtige spørgsmål, der alle var med til
at skabe stor klarhed for mig, og som tvang
mig til at tænke mere utraditionelt.”
”Han havde en god evne til hele tiden at se
muligheder frem for begrænsninger, hvilket
virkelig fi k mig til at tænke ud af boksen.
Flere af vores samtaler endte som rene
øjenåbnere for mig. Et helt simpelt spørgsmål
som ”hvilken type er du som arbejden-
arbejder på at få medlemmet ud i job,” siger
udviklingschef Lykke Frese.
Det er blandt andet et samarbejde med management-
og konsulentvirksomheden Mercuri
Urval om outplacementforløb for opsagte i
fi nans sektoren, der har givet FTF-A blod på tanden.
Atypisk samarbejde
Det var krisen i fi nanssektoren, der for to et
”Outplacement er en øjenåbner”
halvt år siden bragte de to parter sammen. I
den branche er det nemlig en udbredt praksis,
at en aftrædelsesordning indeholder et outplacementforløb
designet til at hjælpe en afskediget
medarbejder hurtigt videre til et nyt
job.
Selv om Mercuri Urval i mere end 25 år har
varetaget sådanne forløb, kunne de i forbindelse
med bankernes massefyringer sagtens
se en fordel i et samarbejde med FTF-A.
Da landmålstekniker Thomas Wester-Andersen blev fyret, var det et stort slag. Men et
outplacementforløb gav Thomas en lang række aha-oplevelser og ikke mindst to jobtilbud.
36
de person?” var helt afgørende,” fortæller
Thomas.
Rådgivning på to planer
Thomas blev fyret som led i en større sparerunde
sammen med godt 60 andre kolleger.
Efterfølgende søgte Thomas forskellige
job. Umiddelbart lå mange af dem lige til
højrebenet, men han kom aldrig til samtale.
Ved et møde i FTF-A hørte Thomas om muligheden
for et outplacementforløb hos
FTF-A og Mercuri Urval. Og så rykkede det
pludseligt. Thomas fi k lavet en aftale om et
outplacementforløb i tre faser. Efter ganske
kort tid begyndte han at komme til samtaler,
og efter to måneder stod han med fl ere
jobtilbud.
For Thomas handler det om, at outplacement
opererer på to planer: Man får konkrete
redskaber, men man får også kompetent
sparring og dermed muligheden for at turde
drømme og handle på det, man allermest
ønsker sig i sit arbejdsliv.
”Outplacement skaber struktur og overblik.
Forløbet gav mig brugbare værktøjer.
Samtidig fi k jeg sparring fra en person, der så
åbenlyst kender til den her proces, man går
igennem og kan styre én igennem den”, siger
Thomas.
Han påpeger at han måske allerede vidste
fl ere af de ting, Danny rådgav om: få styr
på sin faglige profi l, få det ned på papir og
fremhæv sine styrker til en jobsamtale.
”Men udfordringen var hvordan,” forklarer
Thomas.
Du er ikke alene
”Jeg vidste godt, hvad jeg kunne, og hvad
jeg stod for. Jeg kunne bare ikke formidle
det. Og når man lige er blevet fyret, så går
hjernen altså ned. Så er det godt at have én,
der siger: ”Har du overvejet, at …” eller ”kunne
du forestille dig, at …”
Når hjernen går ned, kan man godt føle sig
alene. Det var under alle omstændigheder

”Det er første gang nogensinde, at vi er gået
sammen med en a-kasse. Men FTF-A havde
nogle spændende tanker, der gjorde det
interessant for os,” siger direktør i Mercuri
Urval Jan Thomsen.
Han kalder samarbejdet en frugtbar konstellation,
hvor FTF-As tilbundsgående viden om
branchen, lovgivning og regler, muligheder
for efteruddannelse, praktik og andre ordninger
målrettet til at bringe folk i arbejde igen
er et godt match til Mercuri Urvals mere forretningsorienterede
tilgang.
”Alt i alt har de ledige fi nansfolk i kraft af vores
samarbejde haft adgang til et bredt panel
den dominerende følelse hos Thomas, efter
han var blevet fyret. Men også her gjorde
outplacement-forløbet en forskel.
”Danny fortalte, at stort set alle går gennem
de samme følelser, når de bliver fyret. Han fi k
mig til at forstå, at den måde, jeg reagerede
af forskellige typer kompetencer. At kunne
tilbyde et så bredt miks er et absolut aktiv,”
siger Jan Thomsen.
Vil gavne andre brancher
Samarbejdet med Mercuri Urval har primært
været på fi nansområdet. Lykke Frese fi nder
det dog helt oplagt, at man i FTF-A omsætter
erfaringerne fra samarbejdet, så de også
kan komme de andre faglige organisationers
medlemmer til gavn.
”Vi har virkelig fået øjnene op for, hvilke muligheder
der ligger i en tidlig indsats med fokus
på job,” siger hun.
på, ikke var unormal. Og at jeg ikke var alene”,
siger Thomas.
Han har siden anbefalet outplacement til
fl ere medlemmer i Kort- og Landmålingsteknikernes
Foreningen.
FTF-A har netop ansat en job- og karrierechef,
der skal stå i spidsen for 15 jobrådgivere,
der alene har til opgave at hjælpe ledige
medlemmer tilbage i job.
Udover at udvikle tankerne om fl ere outplacementforløb
fortæller Lykke Frese, at man
også kunne forestille sig fremtidige samarbejder
med blandt andet jobportaler, vikarbureauer
og coaching-virksomheder.
Samtidig vil FTF-A også gerne i fremtiden
kunne hjælpe virksomhederne med jobformidling.
VED ET MØDE I FTF-A HØRTE
THOMAS OM MULIGHEDEN FOR
ET OUTPLACEMENTFORLØB HOS
FTF-A OG MERCURI URVAL. OG
SÅ RYKKEDE DET PLUDSELIGT.
THOMAS FIK LAVET EN AFTALE OM
ET OUTPLACEMENTFORLØB I TRE
FASER.
”Danny var med mig hele vejen; fra jeg var
noget rundforvirret, og til jeg fi k struktur
på mit liv, nedfældede det på papir og kom
godt igennem til jobsamtalerne.
Herfra kørte jeg den selv hjem. Det føltes
godt,” fortæller Thomas:
37

STATUS PÅ STRATEGIEN
Rådgivning på
medlemmets
præmisser
FTF-A’s job- og karriererådgivere hjælper ikke kun ledige
medlemmer med jobsøgning. De sparrer også med
medlemmer i job om blandt andet karriereudvikling eller
brancheskift. Medlemmets ønsker er altid i fokus.
Et håndskrevet brev og en æske chokolade
lander en dag på Steen Stampes skrivebord.
Han er job- og karriererådgiver på FTF-A’s
kontor i Aarhus, og brevet er fra en nyuddannet
professionsbachelor i ernæring og
sundhed.
Afsenderen er ikke i tvivl om, at den time,
hun brugte på at tygge sin ansøgning og sit
cv grundigt igennem sammen med Steen, er
en af hovedårsagerne til, at netop hun blev
kaldt til samtale på et job med over 200 ansøgere.
Hun endte med at være den, der
kunne skrive ansættelseskontrakten under -
derfor brev og chokolade.
”Det er rigtig dejligt at få at vide, at ens arbejde
gør en forskel,” siger Steen Stampe.
I København sidder hans kollega, Kate
Sørensen. Hun kan huske en samtale med et
medlem, der brutalt var blevet mobbet ud af
sin tidligere arbejdsplads. På trods af at selvtilliden
var slået i stykker, lykkedes det hende
at blive kaldt til samtale til et nyt job. Men
hun var rædselsslagen for til samtalen at blive
spurgt om, hvorfor hun stoppede på sin
tidligere arbejdsplads.
38
Kate Sørensen er en af
FTF-A ’s 15 jobrådgivere, der
står klar til at hjælpe både
ledige og medlemmer i job.
”Når hun skulle tale om det, blev hun enten
rigtig ked af det eller kom til at fortælle om
forløbet i detaljer, der fra en arbejdsgivers side
kunne komme til at fremstå som illoyalt.
Derfor øvede vi sammen et godt svar, så hun
var forberedt, hvis det frygtede spørgsmål
blev stillet,” siger Kate Sørensen og fortæller,
at medlemmet fi k jobbet.
Få kvalifi ceret sparring
Langt de fl este individuelle samtaler, som
job- og karriererådgiverne har, drejer sig om
jobsøgning. Det kan være hjælp til at svare
på et konkret jobopslag, skrive et cv eller forberede
en jobsamtale.
”Jeg kan hjælpe dem med at fi nde jobbene,
men jeg kan ikke skaff e dem det. Jeg er en
sparringspartner, der blandt andet kan være
med til at få afklaret og synliggjort den
enkeltes kompetencer. Mange har fokus på
det, de laver pt. eller lige har lavet. Men der
er mange ting, man kan, som man ikke lige
tænker over. Kunsten for os som rådgivere
er at få synliggjort alle de kompetencer,
som medlemmet rummer. Når vi har afklaret
det, kan vi begynde at tale om, hvor de
kompetencer så kan bruges,” forklarer Kate
Sørensen.
Steen Stampe supplerer:
”Vi kan derudover hjælpe medlemmet med
at få overblik over jobsøgningsprocessen.
Således at medlemmet bedre bliver i stand til
at kunne planlægge og prioritere sin indsats.
Dette kan nemlig være rigtig svært at få styr
på, når man sidder med det alene og måske
ikke har været jobsøgende i mange år.”
Tilbud til alle
Alle kan booke et møde hos Steen, Kate eller
en af de andre job- og karriererådgivere
i FTF-A. Det er ikke kun et tilbud for ledige
medlemmer. Alle, der har lyst til at få vendt
deres arbejdssituation, er mere end velkomne.

”Vi tilbyder den konkrete vejledning, som
medlemmet ønsker og har brug for, Der
er ingen fast opskrift. Det er et samarbejde
mellem medlem og rådgiver,” siger Annette
Rosborg, der er er job- og karriererådgiver
med base i Odense.
Hun fi nder det meget inspirerende at være
med til at hjælpe folk til indsigt om sig selv
og på den måde videre i deres arbejdsliv.
”Det kan dog være en svær udfordring, når
der kommer et medlem, hvor lyset i øjnene
så at sige er slukket. Nogle er meget opgivende
på grund af mangel på selvværd,
mens andre er helt udbrændte. Enkelte har
en depression,” siger hun.
Hvis medlemmets udfordringer viser sig at
være af en karakter, der kræver anden hjælp
end den, job- og karriererådgiverne kan tilbyde,
har FTF-A ansat en socialrådgiver, som
rådgiverne kan henvise til.
”Det er en meget stor hjælp for os at have
den ressource i huset,” siger Annette
Rosborg.
Fokus på karriere
Selvom sparring med ledige medlemmer
fortsat er et kerneområde for FTF-A’s job- og
karriererådgivere, vil der fremover blive satset
mere på karriererådgivning for de medlemmer,
der er i arbejde, end man hidtil har
gjort. FTF-A har oprettet en chefstilling med
ansvar for netop job- og karriererådgiverne,
så der virkelig kan sættes ind på det område.
For uanset om man som medlem er i job,
fritstillet, sygemeldt, ledig eller studerende,
kan man have stor gavn af at vende tingene
med en professionel rådgiver og få input til
at komme videre i sit liv.
”Succes for mig er ikke nødvendigvis kun,
når et ledigt medlem får et job. Det kan også
være et medlem, ’der får lys i øjnene’ over at
have opdaget nye kompetencer og muligheder
eller er blevet kaldt til samtale for første
gang. Passionen i mit arbejde ligger i at
motivere og støtte medlemmet på vej mod
målet” siger Steen Stampe.
39

STATUS PÅ STRATEGIEN
Spildtid skal elimineres
Plejer er død. De fl este arbejdsgange i FTF-A er gennem det seneste års tid blevet
gransket nøje og gjort mere eff ektive gennem et omfattende LEAN-projekt.
Grøn, gul eller rød?
Langt de fl este medarbejdere i FTF-A har i
en periode noteret alt, hvad de i løbet af arbejdsdagen
brugte deres tid på.
”Vi har kigget på processerne ud fra spørgsmålet:
Giver det her værdi for det enkelte
medlem? Hvis svaret viste sig at være nej,
ja så måtte vi ændre processen, så den giver
mening,” siger forsikringschef Gert Bronton.
Rent billedligt skal man forestille sig, at hver
arbejdsopgave afhængig af svaret har fået
tildelt en farve. Grøn tid vurderes at give
medlemmet direkte værdi, som eksempelvis
jobrådgivning. Gul tid er tid, som ikke
kan undværes, men som skal minimere mest
muligt, såsom møder og planlægning. Rød
tid er spild og skal væk.
”Vi ønsker ganske enkelt en bedre medlemsservice.
Derfor skal arbejdsgangene internt
i huset optimeres, så vi frigør så mange ressourcer
som muligt til dette formål. Alt, hvad
der ikke skaber værdi for medlemmet, skal
vi simpelthen lade være med at gøre,” siger
Gert Bronton.
Forandring fryder
Farveinddelingen er bare ét element i det
omfattende LEAN-projekt, som FTF-A iværksatte
i august sidste år. LEAN er ifølge forsikringschefen
et forandringsprojekt af organisationskulturen,
hvor formålet er at få alle til
hele tiden at have medlemmet i centrum.
40
”Det giver LEAN en stribe redskaber til, som
vi er ved at lære at bruge,” siger han.
A-kassen har blandt andet pligt til at sikre sig,
at et medlem er til rådighed.
”Vores gennemgang af processerne omkring
rådighedsmøderne viste, at vi havde forskellige
måder at arbejde på rundt om i landet.
Så det faldt jo lige for at standardisere og gøre
det på samme måde alle steder og eksempelvis
arbejde med det samme materiale,
som løbende opdateres ét sted i stedet
for 4-5 steder,” siger Gert Bronton.
’Stol på standarder’ er et af LEAN-redskaber,
som man i alle de gennemgåede processer
har brugt til at skabe en højere produktivitet
og kortere sagsbehandlingstider.
Et andet LEAN-redskab drejer sig om at tydeliggøre
ansvaret. Hvis man ikke entydigt
ved, hvem der har ansvaret for hvad, kan
man godt bruge en del tid på at spørge. Ofte
ender sådanne spørgsmål på lederens bord,
selv om hun måske ikke er den, der ved
mest om emnet. Typisk er det medarbejderne,
der ved mest om de daglige processer,
og derfor også dem, der skal have ansvaret
for, hvordan de indrettes mest hensigtsmæssigt,
forklarer Gert Bronton.
”Vi har nu udpeget procesansvarlige, som alle
er medarbejdere, og defi neret deres rolle,”
siger han.
Ensartede processer
LEAN-processen afslørede også andre mere
hensigtsmæssige arbejdsrutiner.
Når en mail bliver sendt til FTF-A, skal den
ind i systemet og derfor have en overskrift,
som tilkendegiver, hvilken slags henvendelse
der er tale om. Men det viste sig, at der ikke
altid var enighed om, hvilke overskrifter
der blev brugt hvornår. Det betød, at der gik
unødig tid på at fi nde ud af, hvilken overskrift
en given mail skulle have, og de medarbejdere,
der skulle behandle indholdet, derfor
ikke altid kunne afkode mailens overskrift.
Det betød også, at nogle opgaver blev sendt
til de forkerte medarbejdere, som så skulle
bruge tid på, at sende opgaven videre. Ren
spildtid som ikke skaber værdi for nogen.
”Når man arbejder med kapacitetsplanlægning
for at få opgaver og ressourcer til at
matche, er det ret usmart, at man ikke ved,
hvad det er for opgaver, der ligger i bunken.
Derfor har vi udformet standarder, så alle
ved, hvad der tales om, og usikkerheden bliver
væsentlig mindre og eff ektiviteten højere,”
siger Gert Bronton.
Alene ved den øvelse sparede FTF-A hele 25
procent af de ressourcer, der ellers var gået
på den opgave.
Fleksibel organisation
Forsikringschefen understreger, at LEAN i
FTF-A ikke er et besparelsesredskab.

Ved ugentlige “forbedringsmøder”
drøfter man i hvert team forslag til,
hvordan man kan organisere arbejdet
bedre. Det hele bliver samlet på en tavle,
så det er tydeligt for alle, hvad der bliver
arbejdet med.
”Ved at rydde op kan vi sætte vores kræfter
ind præcis dér, hvor vores medlemmer har
brug for det. Formålet er at skabe en fl eksibel
organisation, hvor vi hurtigt kan omstille os
til eksempelvis en efterlønsreform eller stigende
arbejdsløshed. Det er en tyndslidt frase,
men det handler kort sagt om sund fornuft.
Work smarter, not harder,” siger Gert
Bronton.
Allerede ved første bølge af LEAN-processen,
kunne FTF-A frigøre 20 procent af ressourcerne.
De er blandt andet gået til at ansætte
nye fuldtidsjobrådgivere, der skal hjælpe ledige
medlemmer tilbage ud i arbejde. Dertil
kom ansættelse af fl ere hververe.
”Og det er et godt eksempel på, hvad vi vil.
Vi er en af de absolut billigste a-kasser. Men
vi ønsker ikke primært at være billige. Vi vil
være dem, der giver medlemmerne mest
værdi for pengene,” slår Gert Bronton fast.
Mål for LEAN-processen:
• 20 procent mere produktive
– kort sagt mere for de samme penge.
• 20 procent hurtigere gennemløbstid
– altså svartiden på en henvendelse.
• 10 procent højere tilfredshed ved
medlemmernes direkte kontakt med FTF-A.
Det er også et kvalitetsmål, at serviceydelserne skal
blive bedre. Derfor vil man se, at FTF-As servicepakke
vil blive udbygget efterhånden som leanprocessen
frigør fl ere ressourcer.
41

STATUS PÅ STRATEGIEN
Sundhed og trivsel
giver arbejdsglæde
FTF-A har sat spot på medarbejdernes sundhed og trivsel
med både sundhedstjek, motionstilbud og kostpolitik.
Målet at få skabt en bedre og sundere arbejdsplads.
Ti sundhedsambassadører er en vigtig del af indsatsen.
Et af FTF-A’s missionspunkter lyder: Vi er en
attraktiv arbejdsplads. Og en af FTF-A’s værdier
er arbejdsglæde. Når de to ting spiller
sammen, så er det ikke bare til gavn for
medarbejderne. Det kommer også medlemmerne
til gavn – og er altså en win-win situation.
FTF-A har derfor sat ind med en række af tiltag
for at få det til at lykkes.
Indsatsen har dels bestået af en pallette af
sundhedsfremmende tilbud som kostpolitik,
rygestop-kurser, motionstilbud og sundhedstjek.
Dels i at arbejde med det psykiske
arbejdsmiljø, hvor der blandt andet er indført
trivselssamtaler ved sygefravær. Og endelig
har et fokus på god ledelse også har været
en del af pakken.
”Som a-kasse lever vi af at betjene medlemmerne,
og skal vi kunne yde den mest optimale
service, er vi afhængige af, at medarbejderne
trives,” siger HR-chef Kirsten
Daniels.
Må gerne blande sig
For at få lagt et ordentligt fundament for den
sunde linje blev ti medarbejdere uddannet til
at fungere som sundhedsambassadører for
deres kollegaer. De kom gennem et tre måneder
langt livsstilsændringsforløb, hvor der
blev taget fat på netop deres sundhedsudfordringer.
Tanken er, at de med deres erfaringer og resultater
kan gå forrest og inspirere deres kollegaer
til også at få lyst til at gøre noget ved
deres sundhedsmæssige skavanker.
Alle medarbejdere har desuden fået tilbudt
et sundhedstjek fra Sundhedsdoktor, og
sundhedsguruen Chris MacDonald har væ-
42
ret forbi på to medarbejderdage for at give
alle en motiverende peptalk.
Kirsten Daniels oplever, at medarbejderne
har taget godt imod initiativerne. Men hun
kan godt forstå, hvis nogle medarbejdere
sætter spørgsmålstegn ved arbejdspladsens
ret til at blande sig i, hvorvidt man ryger eller
har lidt for meget på sidebenene.
”Men en undersøgelse foretaget af DFL i efteråret
2011 viser rent faktisk, at 80 procent
mener, at det er helt i orden, at virksomheden
blander sig i medarbejdernes sundhed,”
siger hun.
Gavner bundlinjen
De mange sundhedsfremmende tiltag er
dog ikke alene sat i søen for de syge medarbejderes
skyld, forklarer HR-chefen. Det er
også af hensyn til kollegaerne og i sidste ende
virksomhedens bundlinje.
”Vores indkomst kommer alene fra vores
medlemmer. Er der for mange syge medarbejdere,
bliver der fl ere omkostninger ved
at drive a-kasse og færre medarbejdere til at
betjene medlemmerne. På den måde kan
vi ikke levere de ydelser, som medlemmerne
med rette forventer at få hos os,” siger
Kirsten Daniels.
Den sunde mad i kantinen og motionsaktiviteter
som løbehold, yoga, pilates og
mindfulness-kurser har da også vist sig at
være en god investering. Ved sidste måling
var sygefraværet faldet til et gennemsnit på
8,1 dage, hvor det tre år tidligere var på over
15 dage.
Motivationen kan være svær
Lene Tolstrup og Marianne Noach, der i det
daglige holder til på FTF-A’s kontorer i Århus
“Hesten” med rytteren var Chris Mcdonalds billede
på, hvor svært det kan være at lave om på
gamle vaner. Hesten følger det gamle spor, når
rytteren er uopmærskom.
og Odense, er to af de ti medarbejdere, der
nu kan kalde sig sundhedsambassadører.
”Personlig har jeg fået rigtig meget ud af det.
Jeg havde en klar fornemmelse af, hvor jeg
havde mine ”skavanker”. Men det her gav
mig syn for sagen blandt andet om fedtprocenten
og kolesterolet. Jeg har siden svunget
lidt ind og ud, men jeg kommer tilbage
igen,” forklarer Marianne Noach, der betegner
sig selv som et ”frygteligt madøre”. Hun
havde derfor heller ikke brug for en sundhedscoach,
der prædikede slut med fl øde og
creme fraiche.,
”Så det gjorde hun ikke, men sagde bare, at
jeg bare skulle lave en anden fordeling af
maden. Altså ¼ kød/fi sk, ¼ ris/pasta eller kartofl
er og ½ grøntsager. Så nu glemmer jeg
faktisk indimellem ligefrem at komme fl øde i
sovsen,” griner Marianne Noach.
Det, hun synes er svært, er at fi nde den rette

metode til at motivere kollegerne, for alle er
forskellige og har forskellige behov.
”Generelt har folk haft en positiv oplevelse
med det, og de fået sat ord på, hvor deres
indsats bør være”.
Sammen med Martin Nielsen, der også
er sundhedsambassadør i Odense, vil
Mariannes næste skridt være at søge
sundhedsudvalget om penge til at hente
inspiration udefra eksempelvis til kosten.
De har også bedt deres kolleger komme
med bud på, hvad de kunne tænke sig indspark
til.
DHL-stafet
Også i Århus er det kosten Lene Tolstrup lige
nu har sigte på. Hun vil gerne have en diætist
ud og holde et meget konkret foredrag
– med spækbræt og agurker – om madpakker
for at få kollegerne til at fokusere på kosten.
En målrettet indsats på sundhed og trivsel har halveret
sygefraværet blandt FTF-A’s medarbejdere. Ved den
årlige medarbejderdag var der fokus på både den mentale
og den fysiske sundhed.
For hende har uddannelsen som sundhedsambassadør
også været en succes, men hun
efterlyser ligesom Marianne Noach indspark
til bedre at kunne motivere kollegerne til at
leve sundere og dyrke motion.
”Man er nødt til at tænke kreativt og tænke,
hvad der motiverer, for der er forskel på
det fra person til person,” siger Lene Tolstrup,
der senest har oplevet den succes, at ti kolleger
har meldt sig til DHL-stafet, så nu vil
hun sætte gang i lidt løbetræning op til DHLstafetten.
Selvom det kan være svært at fi nde den rette
motivation, så oplever hun, at folk er positive
over for sundhedsindsatsen, og stort set alle
har grebet chancen for at få et sundhedstjek
fra Sundhedsdoktor.
”Det er bare noget med at tage små skridt
og så for eksempel starte med madpakkerne
og løbetræningen,” siger hun.
43

STATUS PÅ STRATEGIEN
Strøm på sagsbehandlingen
FTF-A kan bryste sig af at have en meget udbygget digital service. Det betyder, at medlemmerne
nu i god ro og mag kan klare tingene hjemmefra.
Er du dansk statsborger?
Er du medhjælpende hustru i din mands
virksomhed?
På papirudgaven af ledighedserklæringen
står der en del spørgsmål, der kan synes irrelevante
for de fl este. For blanketten skal
kunne indsamle oplysninger om alle tænkelige
scenarier. Men nu har FTF-A’s it-afdeling
gjort det muligt at udfylde den og andre
blanketter online.
”Det er en stor fordel, for så kan vi digitalt si
de irrelevante spørgsmål fra. Dermed spørger
vi kun medlemmet om det, vi rent faktisk
har brug for at vide,” siger it-chef Peter
Meleschko.
Tidligere kunne man opleve, at blanketterne
gjorde folk i tvivl, og så ringede de ind til
FTF-A for at få hjælp.
”Nu oplever medlemmerne et mere strømlinet
system, og vi får færre henvendelser om
tvivlsspørgsmål,” siger Peter Meleschko.
Egnet til automatisering
De digitale blanketter er bare en del af den
automatisering, som it-afdelingen en årrække
har arbejdet på at implementere. Jo fl ere
rutineopgaver det digitale system selv kan
klare, jo fl ere ressourcer frigøres der til andre
opgaver.
44
”Vores holdning er, at de dele, som det giver
værdi at digitalisere, bør digitaliseres,” siger
Peter Meleschko.
It-chefen peger på, at mere digitalisering er
noget, som medlemmerne har efterspurgt,
og samtidig gør teknikken det nu muligt at
indskrænke det, han kalder den traditionelle
sagsbehandling.
”Det er et meget kringlet og indviklet område,
og jeg bliver gang på gang imponeret
over, at sagsbehandlerene kan overskue det
hele. Men fordi alt er så nøje beskrevet i lovgivningen,
er det ret velegnet at sætte strøm
til,” siger han.
Med den digitale selvbetjening får FTF-
A’s medlemmer mulighed for at gå på nettet
og klare deres ærinder i a-kassen præcis,
når det passer dem. Det kan være alt fra
at erklære sig ledig til eksempelvis at tilmelde
sig et kursus. Senest er der også kommet
en ”kig-ind” funktion, hvor den meste korre-
spondance mellem FTF-A og medlemmet
samles inde i FTF-A’s Tast Selv. Dermed har
medlemmet et elektronisk bibliotek og slipper
for at gemme på papir.
Næsten fuldautomatisk
Digitaliseringen betyder også, at medlemmerne
kan få straksafgørelser. I helt ukomplicerede
sager kan sagsbehandlingen klares af
systemet, hvilket betyder, at medlemmerne
ikke skal vente på svar i ugevis.
”Gevinsten ved automatisering for os er, at
sagsbehandlere kan koncentrere sig om de
svære og mere udfordrende sager, og de
sparede ressourcer kan bruges på tiltag, der
kan få ledige ud på arbejdsmarkedet igen,”
siger Peter Meleschko.
På den måde baner digitaliseringen vej for,
at medlemmerne kan få den bedst mulige
medlemsservice, fordi det frigiver ressourcer
til andre opgaver.
”NU OPLEVER MEDLEMMERNE ET MERE
STRØMLINET SYSTEM, OG VI FÅR FÆRRE
HENVENDELSER OM TVIVLSSPØRGSMÅL.”
It-chef Peter Meleschko

Saglig synlighed
Det enkelte medlems interesser vil altid være i fokus, når FTF-A deltager i den off entlige debat.
Lediges rettigheder og pligter er områder,
der fl ittigt diskuteres i den off entlige debat.
Og her har FTF-A en vigtig rolle, fortæller
kommunikationschef Anders Tybjerg.
Pejlemærket for at deltage i debatten er dog
ikke skarpe politiske budskaber, men saglig
og faktuel viden.
”Det, vi kan tilbyde, er at kvalifi cere debatten.
For vi kan levere et objektivt grundlag at diskutere
ud fra. Vi kan formidle viden, der viser
konsekvenserne af for eksempel lovændringer.
Det er det, vi kan, skal og vil bidrage
med,” siger Anders Tybjerg.
Debatten om efterlønsreformen afspejler
meget godt FTF-A’s tilgang til den off entlige
debat.
”Her blandede vi os ikke i ’for eller imod’-debatten.
Vi fokuserede i stedet på at formidle,
hvad der faktuelt er på spil ved reformen.
Vores hovedbudskab var ganske enkelt: Snyd
ikke dig selv. Vores fornemste opgave blev
at hjælpe vores medlemmer til at vælge det,
der er rigtigt for netop dem,” siger Anders
Tybjerg.
De politiske synspunkter blev således overladt
til de 80 forskellige faglige organisationer,
som FTF-A’s medlemmer tilhører.
”Vi er i løbet af de seneste år blevet mere
skarpe på, hvornår det er os, der skal på banen,
og hvornår det er de enkelte organisationer.
Vi har efterhånden fundet en fornuftig
arbejdsfordeling,” siger Anders Tybjerg.
God medlemsservice
Ud over at sætte fokus på regelændringer
arbejder FTF-As kommunikationsafdeling
også med at få sat fokus på, hvad god og
målrettet medlemsservice er.
”Det er eksempelvis ikke god service at sende
folk rundt i et bureaukratisk samtalecirkus.
Det skal ikke være urimeligt svært at være
ledig. Hvis man er ledig, har man brug for
et system, der bakker op og ser en som en
ressource, og ikke et, der bygger på pisk og
mistro. Det vil altid være et indsatsområde
for os at råbe op, når ledige behandles dårligt,”
siger Anders Tybjerg.
FTF-A’s medarbejdere blev i fl ere omgange brugt af DR’s regionalradioer, når efterlønsreformen
skulle udlægges for lytterne.
Et tredje indsatsområde er at få synliggjort,
hvordan FTF-A rent faktisk får sine medlemmer
tilbage i job. Og når FTF-A optræder
i medierne, er det kommunikationschefens
ønske, at off entligheden sidder tilbage
med det indtryk, at de har stiftet bekendtskab
med en proaktiv og fremsynet a-kasse,
der kerer sig om sine medlemmer og er
gearet til at hjælpe ledige videre ud i job. Og
så må FTF-A også meget gerne være journalisternes
foretrukne kilde til artikler om ledighed
og arbejdsmarkedet.
”De skulle gerne have os på nethinden, fordi
vi leverer kvalifi ceret viden og nyttige analyser
om de kerneforhold, der er vores gebet,”
siger Anders Tybjerg.
Flere fakta
Derfor er ambitionen, at FTF-A selv bliver
bedre til løbende at producere fakta, der kan
bruges i den off entlige debat. På baggrund af
den store medlemsdatabase kan FTF-A træk-
ke data ud til mange forskellige undersøgelser,
der kan være med til at oplyse beslutningstagerne
og nuancere debatten.
”Den slags faktuelle input er meget efterlyst
i den off entlige debat, og det er bestemt vores
force, at vi kan levere det,” siger Anders
Tybjerg.
Og medlemmerne vil meget gerne have, at
FTF-A kaster sig ud i den off entlige debat.
Faktisk viser den seneste medlemsundersøgelse,
at hele syv ud af ti medlemmer forventer
det.
”Vi skal naturligvis leve op til forventningerne.
Det gør medlemmerne mere tilfredse, og
tilfredse medlemmer bliver hos os. Samtidig
kan synlighed i medierne betyde, at potentielle
medlemmer får øjnene op for FTF-A og
alt det, vi kan tilbyde”, siger Anders Tybjerg.
45

NYE UDFORDRINGER
Medlemmet først – altid
I 2008 formulerede vi i FTF-A ny vision og mission. Vi formulerede også en strategi, der nu er ved
at løbe ud, og vi spørger os selv, om visionen er realiseret. Nej, det er den ikke. Men vi er nået
langt, og både vision og mission holder stadig og er et godt udgangspunkt for at møde fremtidens
udfdoringer. Nu er der brug for en ny strategi. Den skal bringe os helt i mål.
Det danske arbejdsmarked er under konstant
forandring. Og forandringen går stærkt
i disse år.
Senest har vi set en efterlønsreform, der har
fået fi re ud af ti af FTF-A’s medlemmer til at
trække sig ud af ordningen. Der bliver diskuteret,
hvordan arbejdsdelingen skal være
mellem a-kasser og jobcentre, og i kulisserne
rumler staten med tanker om at fl ytte
udbetalingen af dagpenge og efterløn til
Udbetaling Danmark. I branchen er der også
løbende rygter om fusioner og sammenlægninger,
og i FTF-A tror vi fortsat, at der gennem
fusioner realistisk set kun vil være 5-10
a-kasser tilbage i 2020.
I et sådant omskifteligt og konkurrencebetonet
marked, må man som a-kasse hele
tiden spørge sig selv: Skaber vi den maksimale
værdi for vores medlemmer? Og hvad
er egentlig medlemmernes forventninger
til os?
Derfor har vi i FTF-A i fl ere omgange gennemført
medlemsundersøgelser. Senest stillede
vi i foråret 2012 en række spørgsmål til
54.000 medlemmer, hvoraf knap 14.000 svarede.
I undersøgelsen, der blev gennemført
46
i samarbejde med Aarhus Universitet, blev
medlemmerne spurgt om både deres vurdering
af FTF-A i dag og deres forventninger
til FTF-A i fremtiden. Den undersøgelse
har været udgangspunkt for udvikling af en
ny strategi, hvor vi i 2016 skal have realiseret
vores vision om at være: Danmarks bedste
a-kasse og det foretrukne valg for lønmodtagere
og selvstændige inden for vores målgruppe.
Den vision kan vi kun realisere, hvis vi hele
tiden sætter medlemmet først, og det mener
vi, at vi med vores nye strategi gør.
Dit arbejdsliv. Din rådgiver. Din a-kasse
Et af de meget markante resultater af medlemsundersøgelsen
er, at otte ud af ti forventer,
at vi kender deres faglige område, og
at de – med udgangspunkt i deres faglighed
– kan få individuel jobrådgivning. Syv ud af
ti forventer endda, at vi direkte kan hjælpe
dem videre til et nyt job.
Resultatet viser, at der over årene er sket et
skifte i medlemmernes forventning fra den
traditionelle opfattelse af a-kassen som et
sted, der udbetalte dagpenge og efterløn, til
i langt højere grad at være en job- og karri-
ererådgiver. Den forventning er et væsentligt
udgangspunkt for udarbejdelsen af den nye
strategi.
Konkret betyder det, at vi fremover vil styrke
hele vores rådgivende funktion. Vi skal se
os selv som en beskæftigelseskasse og ikke
som den traditionelle opfattelse af a-kassen
som en udbetalingskasse. Vi skal være medlemmets
jobrådgiver, og det skal afspejles i
alle vores ydelser og i al vores rådgivning.
Det er en proces, der har været undervejs,
siden vi for fi re år siden ansatte de første
job- og karriererådgivere. I dag har vi 15 sådanne
rådgiver, hvor både ledige og medlemmer
i arbejde kan få al den personlige
sparring og coaching, de har brug for.
Næste skridt er, at den rådgivende funktion
kommer til at gennemsyre hele organisationen.
Vi har udtrykt det i sloganet: Dit arbejdsliv.
Din rådgiver. Din a-kasse.
Med det vil vi gerne sige, at vi er der for dig
gennem hele arbejdslivet. Ikke kun som en
økonomisk forsikring. Men i høj grad også
som den rådgiver, der kan hjælpe dig med at
komme ind på arbejdsmarkedet eller med at

evare en stærk position på arbejdsmarkedet,
så du så vidt muligt ikke skal gøre brug
af den økonomiske forsikring.
Som nyuddannet skal vi kunne guide dig ind
på arbejdsmarkedet. Bliver du ledig, skal vi
hjælpe dig tilbage på arbejdsmarkedet. Og
hvis du er i job, skal vi kunne hjælpe dig videre
til et nyt.
Funktionen som medlemmets job- og karriererådgiver
er dermed hele grundlaget for
det udkast til en ny strategi, der nu ligger på
bordet.
Ressourcer skal fl yttes
Fokusskiftet fra at være en udbetalingskasse
til at være en beskæftigelseskasse betyder
samtidig, at vi på sigt skal fl ytte ressourcer
til de nye funktioner. Allerede nu har vi gennem
digitalisering, omstrukturering og eff ektivisering
og på seneste en omfattende leanproces,
frigjort ressourcer til nye funktioner.
De er blandt andet gået til at ansætte job-
og karriererådgivere og til i højere grad at
integrere jobrådgivningen i vores lovpligtige
samtaler med ledige. Men den proces er ikke
slut, og ikke mindst en løbende digitalisering
vil frigive ressourcer til de nye opgaver.
Fra udbetaling af dagpenge og efterløn til beskæftigelseskasse
Udbetaling af
Dagpenge og Efterløn
80%
Ser man på den nuværende ressourcefordeling,
så går omkring 80 procent af FTF-A’s
ressourcer til udbetaling af dagpenge og efterløn
og til de supportfunktioner, der er forbundet
hermed. Mens kun omkring 20 procent
går til ekstraydelser i form af den ikke
lovpligtige job- og karriererådgivning.
For at kunne realisere den ny strategi og
ultimativt vores vision, vil vi vende billedet
rundt, så det er 20 procent, der bruges
på udbetaling af dagpenge og efterløn, og
80 procent, der bruges på andre ydelser.
Job- og karriererådgivning
Udbetaling af
Dagpenge og
Efterløn
20%
En sammenhængende indsats
Når man som medlem kommer til FTF-A,
skal man opleve, at man får en vejledning,
der har udgangspunkt i den faglighed, man
kommer med. Et meget vigtig element i den
rådgivning er, at det sker i et tæt samarbejde
med de faglige organisationer. Som det blev
nævnt indledningsvis, ligger medlemmerne
stor vægt på, at vi kender deres faglige område
og kan lægge det til grund for vores
rådgivning.
47

NYE UDFORDRINGER
Men medarbejderne i FTF-A kan ikke vide alt
om alt, og derfor skal rådgivningen ske i et
samarbejde med det enkelte medlems faglige
organisation. Til sammen har vi et stort
kendskab til medlemmernes arbejdsliv, de
kvalifi kationer de har med fra deres uddannelse,
og det arbejdsmarked, de skal agere
på.
Derfor skal vi arbejde sammen om at give
medlemmerne den bedst mulige rådgivning.
Det vil vi blandt andet gøre ved at indgå
partnerskabsaftaler mellem FTF-A og de enkelte
faglige organisationer.
Tilgængelighed har høj prioritet
Når man som medlem har brug for sin akasse,
så skal man let kunne få fat i os. Det er
også noget af det, medlemmerne giver klart
udtryk for i medlemsundersøgelsen.
Mange foretrækker at bruge telefonen, og
derfor er vores telefonbetjening et område
med stor bevågenhed. Her er det ikke
mindst vigtigt for os, at vores Call Center
ikke bare er et omstillingsbord, hvor man bliver
stillet rundt i organisationen, indtil der er
en ledig medarbejder med forstand på det,
medlemmet skal vide noget om.
Medlemmet skal derimod have oplevelsen
af, at det er et rådgivningscenter, de har ringet
til, hvor man får svar på sine spørgsmål
48
og får en god vejledning. Derfor er vi også
stolte af, at fi re ud af fem telefoner blive besvaret
direkte i Call Centeret, uden at medlemmet
skal stilles videre. Det er faktisk ret
godt.
Andre vil så vidt muligt gerne ordne tingene
hjemme i sofaen ved computeren eller ipaden.
Eller over mobilen, når man for eksempel
sidder i bussen. Vi har allerede givet vores
digitale selvbetjening et stort løft, og vi
har forskellige SMS-services. Det arbejde vil
vi fortsætte.
Samtidig vil vi styrke vores online kommunikation
og vores tilstedeværelse på sociale
medier, arbejde med rådgivning over chat
og i det hele taget prioritere løbende at
bruge de nye muligheder, den teknologiske
udvikling giver for nye former for dialog og
rådgivning.
Høj synlighed, solidt medlemsgrundlag
Et andet vigtigt element i den ny strategi
er at sikre et solidt medlemsgrundlag. I et
marked, hvor de store ældre årgange er
på vej ud, og de unge ikke i samme grad
som deres forældre betragter a-kassen som
et naturligt valg, er det en betydelig udfordring.
Men det er efter vores vurdering
nødvendigt for, at vi kan opnå den økonomi,
der skal til for, at vi kan realisere vores
vision.
Det er dyrt at drive a-kasse, fordi der er store
basisudgifter - ikke mindst til it-systemer,
som er nødvendige for vores sagsbehandling.
Men jo fl ere medlemmer, der er til at
dele basisomkostningerne, jo fl ere penge er
der til andre ydelser.
Derfor har vi allerede gjort meget for at styrke
vores hvervearbejde, og vi har da også
over de seneste år oplevet en medlemsfremgang.
Det er ikke nogen stor medlemsfremgang,
men den er der, og vores analyser
viser, at der inden for vores målgruppe er
basis for en større fremgang.
På den anden side betyder alderssammensætningen
blandt vores medlemmer, at der
vil være mange ældre, der forlader os i de
kommende år, mens der er kamp om de
unge
Her er der altså en betydelig udfordring. Den
skal vi løse ved at fortsætte vores samarbejde
med de faglige organisationer om hvervning
på uddannelsesinstitutionerne. Men
samtidig skal vi fi nde nye veje til at nå vores
målgruppe.
En del af den indsats består i at gøre os mere
synlige overfor potentielle medlemmer. Det
skal vi opnå ved at prioritere formidlingen af
FTF-A og alt det, vi står for, og alt det vi gør.

For vi vil også gerne have, at vi er kendt for
noget mere end bare at være en a-kasse. Vi
vil have, at de skal kende os som en beskæftigelseskasse,
hvor man får en udsøgt rådgivning,
hvad enten man er ledig eller i job.
Det er det ”brand”, vi vil opbygge og formidle.
Det vil vi gøre gennem synlighed i medierne
om vores ydelser og services, gennem en
stærk digital synlighed og ved en eller fl ere
årlige kampagner, hvor vi har særligt fokus
på et emne, der berører vores medlemmer.
Det kunne være langtidsledighed, seniorledighed
eller ungdomsarbejdsløshed.
Godt på vej
Der er sket rigtig meget, siden vi i 2008 formulerede
ny vision og mission. Vi har været
igennem store organisatoriske ændringer, og
vi har udviklet nye services. Vi er derfor godt
på vej, men der er også et stykke endnu.
Den ny strategi lægger vejen. Den er ambitiøs,
men den er absolut realistisk. Blot skal vi
hele tiden holde fokus på, hvad der er bedst
for medlemmet, og vi skal løbende vurdere
om de ressourcer, vi bruger på en given indsats,
står mål med udbyttet. Så skal vi nok
nå det.
I 2008 vedtog FTF-A ny vision og mission
Missionen udtrykker vores forretningsgrundlag og
visionen, hvor vi vil være inde for en tidsramme på
5- 10 år, svarende til at visionen er realiseret i 2016.
Strategien er de handlinger, der skal realisere visionen.
Mission
Strategi 2009-2012
Strategi 2013-2016
Vision
Visionen er:
At være Danmarks bedste a-kasse og det foretrukne valg
for lønmodtagere og selvstændige inden for vores målgruppe.
Missionen har seks indsatsområder:
• FTF-A er en tværfaglig a-kasse med fagligt fokus på
medlemsorganisationerne
• Vi yder medlemsservice af høj kvalitet
• Vi tilbyder jobrådgivning af høj kvalitet
• Vi er en attraktiv arbejdsplads
• Vi driver FTF-A på et forretningsmæssigt grundlag
• Vi påvirker den off entlige debat
49

DET MENER DE FAGLIGE
ORGANISATIONER
50
1 Hvad er efter jeres opfattelse den vigtigste
beskæftigelsesudfordring?
2 Hvad skal der til, for at FTF-A er én af de a-kasser,
der overlever i fremtidens a-kassemarked?
Ghita Parry,
Kost og Ernæringsforbundet
1 Pt. er der to vigtige beskæftigelsesudfordringer, der optager
Kost & Ernæringsforbundet: Det er at få nyuddannede/dimitterende
professionsbachelorer i ernæring og sundhed hurtigt i arbejde.
Og at få fl ere ledige fl eksjobbere i arbejde. Den kommende
fl eksjobreform skulle gerne give disse mennesker mulighed
for at arbejde helt ned til nogle få timer i et fl eksjob. Det skal vel
at mærke ske uden, at ordinært ansatte skubbes ud i ledighed.
Det vil formentlig udfordre virksomhedernes rummelighed og
brugen af de sociale kapitler i overenskomsterne.
2 FTF-A kan bidrage med mere jobrådgivning og dermed blive
en medspiller i den fremtidige beskæftigelsesudvikling. Det
skal være mere end en ekspeditionskasse for udbetaling af dagpenge,
som vi kender det fra a-kasserne i dag. Og så støtter jeg
i øvrigt den samlede hovedbestyrelses tanker om fremtidens akasse,
som man læse i diverse strategipapirer og i værdigrundlaget
for FTF-A.
Børge Pedersen,
Uddannelsesforbundet
1 Set fra Uddannelsesforbundets side handler det om uddannelse.
Uddannelse, der skal føre til, at de ledige får bedre og nye
kvalifi kationer, så de kommer i arbejde igen. Det skal være slut
med nytteløse kurser. Der skal være et reelt indhold, som kan
bruges på fremtidens arbejdsmarked. Desuden ser vi gerne fl ere
outplacementforløb ved fratrædelser, så de afskedigede kan blive
afklarede om, hvad de skal. Vi har i vores medlemsgruppe mange
faglærere, som har svært ved at komme tilbage til deres tidligere
fag som for eksempel tømrere, og de skal fi nde et ny retning. Det
er rigtig godt, at FTF-A har outplacement på produkthylden.
2 Som jeg ser det, er der fi re elementer. Et: FTF-A skal være effektive
og levere den kvalitet, som medlemmerne kan forvente.
To: Vi skal være indstillet på samarbejde med andre a-kasser. Der
er alt for mange a-kasser lige nu, og der skal blive færre, så for
mig handler det om samarbejde. Tre: Vi skal være servicemindede.
Vi skal kende medlemmernes behov, og vi skal være attraktive
for både vores ledige medlemmer og vores medlemmer, der er
i job. Endelig skal vi som nummer fi re skabe produkter, der giver
en merværdi for medlemmerne. Vi skal ikke bare være et udbetalingssted,
men kunne levere produkter, som vores medlemmer
efterspørger.

Toni Madsen
Finansforbundet
1 Den største beskæftigelsesudfordring, jeg kan få øje på,
er, at vi reelt set ikke ved, hvilke job der kommer i fremtiden.
Dermed er det svært for den enkelte at tilegne sig de rette
kompetencer. Inden for min egen sektor, nemlig fi nanssektoren,
ser vi nu også en stigning i antallet af langtidsledige, som
heldigvis endnu ikke er alarmerende, men stadig betænkelig,
fordi det jo tyder på hidtil usete udfordringer med at få folk i
job igen.
Desuden synes jeg, at der mangler en forventningsafstemning
eller en placering af ansvar med hensyn til vores lidt ældre
medarbejdere. Selvom samfundet har brug for alle hænder,
har vores virksomheder ingen betænkeligheder ved at få
så mange som muligt af vores kolleger omkring de tres år ”ud
af røret”, når der skal skæres ned.
Helle Christensen
SAFU
1 Mange gange er det ældre, der bliver opsagt, som har været
samme sted i mange år. De mangler måske noget efteruddannelse,
fordi der bliver efterspurgt nogle kompetencer hos
dem, når de skal ud og have et nyt job. Det kunne for eksempel
være inden for regnskab, hvis jeg skal kigge internt her i Coop.
Der kunne det også være fedt, hvis a-kassen kunne lave kurser
for medlemmerne, for på mange måder ligner de faglige områder
jo trods alt hinanden.
2 Vi har vores jobrådgivere, hvor man kan komme og få
en samtale. Det er vigtigt, for mange har været samme sted i
mange år, og de skal have foldet skyklapperne ud, så de får et
større view på, hvad de kan. Vores jobrådgivere er rigtig gode til
at give folk nogle aha-oplevelser. Det ved jeg fra en del, jeg har
talt med, som har prøvet at være inde hos dem. Det er noget
unikt, vi gør med vores jobrådgivning, mener jeg.
2 Det, der i min optik skal til for, at FTF-A overlever er; service,
service og service. Vi skal være i stand til at levere en næsten
håndholdt indsats i forhold til vores ledige. Vi skal hjælpe
dem videre fra job til job på en kvalifi ceret måde, der sikrer, at vi
ikke bare opfattes som endnu en ”institution” i arbejdsløshedsarenaen.
Vi skal være bedre til at reklamere for os selv, så ”de
gule” ikke er de eneste, der lader deres røst høre.
Vi skal også tænke over, hvor langt vi er væk fra den enkelte
arbejdsløse. Hvis man vælger kun at have få steder, hvor man
fysisk kan komme i kontakt med sin a-kasse, nytter det ikke noget,
at man bliver mødt med en maskinstemme, der meddeler,
at der er 18 i kø. Virksomheden FTF-A skal ”løbe rundt”, men det
er meget vigtigt, at vi gør det med udgangspunkt i medlemmerne.
Sidst, men ikke mindst, skal vi huske, at vi har mange forskellige
jobtyper som medlemmer - herunder en del ledere. De vil
gerne signalere, at de er ledere, og det er mit indtryk, at mange
skifter til Ledernes A-kasse, når de bliver ledere. Vi skal derfor
blive bedre at fastholde dem, der bliver udnævnt til ledere.
Anna-Lena Gustafsson
CUD
1 Luftfartsbranchen er en meget turbulent og udsat branche
at arbejde i, hvor vi er i tæt kontakt med andre dele af verden.
Vi må konstant forandre os for at klare os i den konkurrence,
der er på markedet. I den sammenhæng har vi behov for tæt
kontakt til FTF-A for at få information om regelændringer og
forandringer på arbejdsmarkedet, så vores medlemmer og
medarbejdere ved, hvilke muligheder der er på arbejdsmarkedet.
2 Som jeg ser det, skal vi arbejde i retning af mere samarbejde
og fusioner. Vi skal appellere til andre a-kasser og følge
med udviklingen. Vi skal udnytte de stordriftsfordele, der kan
være ved samarbejde. Vi er nødt til at holde øje med prisen hele
tiden, og der kan være økonomiske fordele ved at slutte sig
sammen med andre.
51

DET MENER DE FAGLIGE
ORGANISATIONER
52
Gert Johansen
Konstruktørforeningen
1 Den høje dimittendledighed er det helt store problem.
Der er nogen, der aldrig kommer ind i branchen, og det er et
kæmpe samfundsspild. Samtidig sker der det, at de studerende
på de efterfølgende årgange når at tage over, og så bliver
det endnu sværere. En anden udfordring er, at vi skal sikre den
danske aftalemodel, så vi ikke mister job og kompetencer til
østarbejderne. Der skal aftales ordentlige priser og betingelser.
Det bliver jo også en udfordring for a-kassen, hvis fl ere mister
deres job, fordi lavtlønslande tager over. Endelig skal vi kigge
på vores uddannelser. Vi skal være langt bedre til at vejlede de
unge i uddannelsesvalg, og ikke mindst skal vi fastholde vores
høje uddannelsesniveau. Vi skal også styrke de monofaglige
uddannelser frem for alt for meget modulopbygning. Der foretrækker
jeg, at de i stedet efteruddanner sig, og at de så har en
faglighed med sig.
Anders Laursen
Dansk Musiker Forbund
1 Den vigtigste beskæftigelsesudfordring er, at folk har et job.
Blandt andet skal regeringen sørge for, at udviklingen i samfundet
fremmer, at alle har et job. For så vidt angår mit eget område,
som er kulturområdet, så er det vigtigt, at samfundet
understøtter kunst og kultur. Det er vigtigt, at der er gang i samfundsøkonomien.
Den nuværende krise er hård ved udfoldelsesmulighederne
og livsbetingelserne for danske kunstnere, og den
nuværende regering har foreløbigt ikke vist meget på kulturområdet
i forhold til, hvad man stillede i udsigt før valget.
2 Det er vigtigt, at man tænker sig rigtig godt om især på tre
punkter. Punkt et: At man fortsætter det fi ne samarbejde med de
faglige organisationer i FTF-A-familien. Punkt to: At man bliver
ved med at være en a-kasse, hvis service og tilbud er i udvikling
og befi nder sig på et klart og velkendt kvalitetsniveau. FTF-A
skal herunder gøre sig mere kendt blandt potentielt kommende
medlemmer. Og endelig punkt tre: At man forbereder sig på og
går ind i strategiske samarbejder med andre a-kasser, så FTF-A
fortsat er interessant som a-kasse.
2 Vi skal bevare vores særkende i forhold til de grupper, vi repræsenterer
inden for FTF-området. Der er ingen tvivl om, at medarbejderne
skal kende de grupper, de arbejder med, og vi er eksempelvis
meget stærke på kunstområdet, og den styrke, FTF-A
har i det specielle, er det, der kan sikre os for fremtiden. Jeg oplever,
at fl ere og fl ere udtrykker stor ros i sagsbehandlingen. Det er
derfor vigtigt, at vi har meget stærke teams, og en telefonsluse, der
kan henvise til de rette i FTF-A. Den meget tætte relation mellem
organisationerne og FTF-A er jeg stor fortaler for. Og det er blevet
styrket meget, efter Organisationsservice er blevet oprettet. Vi er
rigtig gode til det, men vi kan blive endnu bedre.Og så skal vi også
fortsætte og udbygge vores hvervning på skolerne med dygtige,
vidende hververe. Endelig skal vi også hele tiden distancere os fra
jobcentret og i stedet være medlemmets ambassadør i forhold til
jobcentret.
Leif Groth
Københavns Kommunale
Embedsmandsforening
1 Demografi en er den store udfordring for den gruppe, som
jeg står for, der er off entligt ansatte. Vi har en stor tyngde af
folk, der er mellem 50 og 65 år. Så udover de aktuelle problemer
med høj arbejdsløshed, kan vi se, at demografi en vil få betydning
fremover, hvor mange vil trække sig tilbage. Men vi skal
forholde os til arbejdsløsheden netop nu, og der synes jeg, at
a-kassen spiller en vigtig rolle. Vi kan være med til at sikre folk et
levegrundlag. Vi arbejder for at fi nde job til medlemmerne, og vi
sikrer samtidig, at folk bevarer deres værdighed. Men politikerne
bliver nødt til at forholde sig til den forkortede dagpengeperiode,
der giver problemer.
2 Den daglige drift er allerede eff ektiviseret godt og grundigt
i FTF-A, og der kan ikke hentes meget mere der, tror jeg. Men
man må hele tiden måle sig op mod omkostningerne. Jeg tror,
at vi vil opleve mere pres på både LO- og FTF-organisationer
fremover, og en vej at gå er at være opmærksom på de fusionsmuligheder,
der kunne være. Jeg ville ikke have noget imod
samarbejde med en LO-organisation, men jeg ville have svært
ved at støtte en fusion med en a-kasse, der står uden for en hovedorganisation.

Jarl Oxlund
Finansforbundet
1 Der er fl ere store beskæftigelsesudfordringer, men skal jeg
pege på et par stykker, så er det ungdomsarbejdsløsheden som
det ene og den arbejdsløshed, som primært rammer midaldrende
personer, som følge af strukturændringerne på arbejdsmarkedet
som den anden. Indenfor fi nanssektoren ser det ud
til at ramme en del kassemedarbejdere og administrative medarbejdere.
Det kan være svært at se, hvor i sektoren der opstår
nye job til dem. Ungdomsarbejdsløsheden er slem, fordi det er
så vigtigt at komme godt fra start på arbejdsmarkedet. Det bliver
hurtigt en udfordring at skulle trække sig selv op ved hårrødderne.
2 FTF-A skal slå hegn om medlemmerne ved at udbyde fl ere
af den type konsulentydelser indenfor job- og karriereområdet,
som allerede fi ndes i produktpaletten. For at have ressourcerne
til det skal FTF-A drives eff ektivt ud fra en forretningsmæssig
fi losofi , og FTF-A skal have en kritisk masse. FTF-A skal derfor
være opmærksom på muligheder for at samarbejde eller fusionere
med andre a-kasser, der deler vores vision.
Finn H. Bengtsen
Centralforeningen for
Stampersonel
1 Først og fremmest at der skal være job at få. Set fra forsvarets
side også, at der er job at få uden for forsvaret. Vores
medlemmer får masser af uddannelse, men det er til forsvarets
behov internt. De skal også kunne anvende deres uddannelser
civilt. Generelt skal vi sørge for at holde et højt uddannelsesniveau
i samfundet. Det betyder ikke, at vi skal være akademikere
alle sammen, men at vi har en faglighed.
Peter Gaardsdal Sørensen
Finansforbundet
1 Indsatsen for opsagte skal i gang så hurtigt som muligt -
gerne i opsigelsesperioden. Samtidig skal der være mulighed for
et kompetenceløft mod jobområder, hvor der er ledige job.
2 I bund og grund er a-kassen et sikkerhedsnet for en rimelig
økonomi og en hjælp til at komme hurtigt i arbejde igen
ved ledighed. Fremtidens a-kasse skal være konkurrencedygtig
på pris og virkelig kunne supportere medlemmet med hjælp til
at komme i job igen. A-kassen har indsigt i den lediges CV og
har kendskab til ledige job i brancherne. Samtidig kan a-kassen
rådgive om kompetenceløft, som giver større mulighed for job.
Fremtiden vil også være et større samarbejde a-kasserne imellem
for at kunne fastholde en konkurrencedygtig pris og en
værdifuld service for vores medlemmer.
2 Vi skal forsøge allerede i opsigelsesperioden at skaff e folk
i job eller få dem videre. Jeg kan godt lide, at man taler om at
gå fra a-kasse til b-kasse. Arbejdsløshed til beskæftigelse. At
man har en vision om at hjælpe folk i job. Og så skal a-kassen
være et sted, hvor man kan søge gode råd og få et par venlige
ord med på vejen. Vi skal kunne andet end at udbetale dagpenge.
Det skal bare fungere så eff ektivt og korrekt som muligt.
Vi skal profi lere os på, at vi kan få ledige i nye job, og at vi
er en troværdig samarbejdspartner for de faglige organisationer.
53

DET MENER DE FAGLIGE
ORGANISATIONER
54
Ulrik Frederiksen
Dansk Socialrådgiverforening
1 Det er helt klart at få nyuddannede i arbejde. Vi skal
fi nde ud af, hvordan vi får dem ind som socialrådgivere. For
det er skidt, hvis de ikke kommer i gang som socialrådgivere,
men går over i et andet fag, for vi får brug for dem og deres
viden. Inden for en kort årrække, 10-15 år, er der en meget
stor del af socialrådgiverne, der træder ud af arbejdsmarkedet
og går på pension, så vi har brug for dem, der bliver uddannet
nu. Men vi kan se, at halvdelen af de ledige socialrådgivere
er dimittender, og det er en udfordring både for Dansk
Socialrådgiverforening og FTF-A. Vi arbejder allerede sammen
om jobrotation, som er et af svarene her. Men vi skal
også i dialog med arbejdspladserne, så vi eventuelt kan hjælpe
dem med at besætte stillinger.
Gitte L. Jensen
Danske Forsikringsfunktionærers
Landsforening
1 Vi skal have regeringen til at indse, at vi ikke skal snakke
om forøget arbejdstid. Vi skal snakke om job, for vi har masser
af arbejdsløse, der først skal i beskæftigelse. Samtidig synes jeg,
at det virker som om, politikerne glemmer FTF-området. De
husker alene LO-området, når de laver politik, og der er altså
stor forskel på de områder.
2 Det skal vi sikre på fl ere måder. Vi skal appellere til andre
parter om samarbejde og stordriftsfordele, men der skal ikke
være nogen gule fagforeninger i blandt. Jeg ser i stedet mulighed
for samarbejder internt i FTF med Lærernes A-kasse og
Sundhedsorganisationerne. Hvorfor ikke samarbejde? Desuden
skal vi løbende eff ektivisere vores a-kasse, og så skal vi sikre, at
medarbejderne hele tiden har de fornødne kompetencer, så
vores medlemmer føler sig trygge og godt behandlede hos os.
2 Det, der skal til, er, at FTF-A kender sine medlemmer. Vi
er stærke, netop fordi vi kender medlemmerne, og der er en
tæt kontakt mellem FTF-A og organisationerne. Og så skal vi
være ude på uddannelsesstederne. Det er vigtigt, at de unge
allerede på uddannelsen lærer a-kassen at kende og ved, hvor
de skal gå hen. Desuden skal vi fi nde de rette samarbejdspartnere
blandt andre a-kasser. Der har været tiltag, men det har
ikke været de rette endnu. Det skal være nogen, der er medlem
af en hovedorganisation. Det er vi nødt til at holde på. Jeg
er helt enig i, at vi skal fi nde samarbejdspartnere. Det kunne for
eksempel være andre a-kasser på FTF-området. Jeg vil ikke afskrive
nogen, og jeg er fuld af fortrøstning. Og så skal vi udnytte,
at vi er en af de billigste a-kasser i Danmark. Det er ikke alle
medlemmer, der er klar over det, og den viden skal vi sørge for,
at de har.
Christina Durinck
Farmakonomforeningen
1 Vi er jo rimeligt privilegerede i Farmakonomforeningen,
hvor der er en relativt lav ledighed. Men når det så er sagt, så
er det lige slemt for dem, der bliver ramt, og én ledig er én for
mange. Så vi skal have gang i væksten, så der skabes job. Det
gælder ikke mindst til de unge, for vi kan se, at dimittendledigheden
er stigende, så det handler om væksten. Og meget tyder
også på, at vi kommer til at mangle arbejdskraften på længere
sigt, så de skal i job.
2 Vi kommer ikke uden om prisen, når man skal vælge a-kasse.
Så derfor skal vi bruge ressourcerne mest eff ektivt. Så skal vi
have en god og nærværende service, så medlemmerne føler sig
velkomne, og vi skal have en synlig og attraktiv profi l. Når man
vælger a-kasse, ved man jo ikke, om man nogensinde får brug
for den, så vi skal være kendte som troværdige, nærværende og
prisbevidste.

FTF-A’s økonomi i 2010/2011
I 2011 opkrævede FTF-A i alt 991 millioner kroner i kontingent, og heraf afregnede FTF-A 853 millioner kroner til Beskæftigelsesministeriet. Den
resterende del af det opkrævede kontingent på 138 millioner kroner er administrationskontingent og dækker driften af FTF-A.
Regnskab for 2010 og 2011
Alle tal i tusinde kroner.
Regnskab Vægtning Regnskab Vægtning
2010 i % 2011 i %
Administrationskontingent 137.900 138.249
Andre indtægter 4.581 697
Indtægter i alt 142.481 138.946
Løn- og personaleomkostninger 90.439 63,9% 90.884 64,1%
It-udgifter 18.239 12,9% 20.159 14,2%
kontorhold 10.852 7,7% 9.919 7,0%
Lokaleudgifter 5.912 4,2% 6.177 4,4%
Information og marketing 3.440 2,4% 2.476 1,7%
Øvrige administrationsudgifter 6.340 4,5% 4.217 3,0%
Udgifter i alt 135.222 133.832
Resultat før afskrivninger 7.259 5.114
Afskrivninger 6.277 4,4% 7.961 5,6%
Resultat i alt 982 -2.847
Egenkapital ultimo 32.401 32.242
Administrationskontingent, mdl. kr. 88 kr. 88
Fordelingen af ydelser i pct. udbetalt til medlemmer 2010
Efterløn
52%
Andre ydelser
10%
Dagpenge
38%
I 2010 udbetalte FTF-A i alt 1.983 millioner kroner. De fordelte sig
med 1.040 millioner kroner til efterløn, 752 millioner kroner til dagpenge
og 191 millioner kroner til andre ydelser.
Fordelingen af ydelser i pct. udbetalt til medlemmer 2011
Efterløn
51%
Andre ydelser
9%
Dagpenge
40%
I 2011 udbetalte FTF-A i alt 2.062 millioner kroner. De fordelte sig
med 1.052 millioner kroner til efterløn, 821 millioner kroner til dagpenge
og 189 millioner kroner til andre ydelser.
55

Nøgletal
Medlemsudviklingen i FTF-A Medlemmer fordelt på brancher
135000
134000
133000
132000
131000
130000
129000
128000
127000
126000
125000
Jan
Feb
Mar
Apr
Maj
Jun
Jul
Aug
Sep
Okt
Nov
Dec
Jan
Feb
Mar
Apr
Maj
2010 2011 2012
Jun
Jul
Aug
Sep
Okt
Nov
Dec
Jan
Feb
Mar
Apr
Maj
Jun
Jul
60.000
50.000
40.000
30.000
20.000
10.000
0
2010 2011 2012
Finans og forsikring Kost og sundhed Kunst
Landskab og teknik Politi og forsvar Privat og offentlig
administration
Medlemstallet er i perioden steget fra cirka 130.000 til over 134.000.
Medlemstilgangen kommer især i januar og august i forbindelse
Transport Undervisning Øvrige
med, at de studerende bliver færdige på deres uddannelser. Det ses, at fi nans- og forsikring er den suverænt største medlemsgruppe
med 55.000 medlemmer i 2010. Derefter følger privat og offentlig
administration med 23.000 medlemmer og dernæst kost og
sundhed med 18.000 medlemmer. Inden for de øvrige brancher er
der op til 10.000 medlemmer.
Aldersfordelingen medio 2012
25.000
20.000
15.000
10.000
5.000
0
-24 25-29 30-34 35-39 40-44 45-49 50-54 55-59 60-
FTF-A’s medlemmer har et forholdsvist højt aldersgennemsnit. Såvel
gruppen 35-49 år og gruppen 50 til +60 år tegner sig for hver 40,5
procent af medlemmerne. Kun 19 procent er under 34 år.
56
Antal medlemmer på efterløn, dagpenge og andre ydelser
9.000
8.000
7.000
6.000
5.000
4.000
3.000
2.000
1.000
0
Jan
Feb
Mar
Apr
Maj
Jun
Jul
Aug
Sep
Okt
Nov
Dec
Jan
Feb
Mar
Apr
Maj
2010 2011 2012
Efterløn Dagpenge Andre ydelser
Grafen viser fordelingen mellem de ydelser, FTF-A udbetaler. Efterløn
er den største gruppe og dagpenge den næststørste. Den stigende
ledighed og et fald i antallet af efterlønnere betyder, at de to gruppe
nu kraftigt nærmer sig hinanden. I gruppen af andre ydelser fi ndes
fx VEU-godtgørelse, feriedagpenge, orlov til børnepasning og aktiveringsydelse.
Jun
Jul
Aug
Sep
Okt
Nov
Dec
Jan
Feb
Mar
Apr
Maj
Jun

8
7
6
5
4
3
2
1
0
Fuldtidsledighed i pct. i FTF-A sammenlignet med landstotal (Kilde: DST)
Jan
Feb
Mar
Apr
Maj
Jun
Jul
Aug
Sep
Okt
Nov
Dec
Jan
Feb
Mar
Apr
Maj
2010 2011 2012
I alt Funktionærer og Tjenestemænd (FTF-A)
Jun
Jul
Aug
Sep
Okt
Nov
Dec
Jan
Feb
Mar
Apr
Maj
Jun
Den gennemsnitlige ledighed blandt FTF-A’s medlemmer har i hele
perioden holdt sig godt under landsgennemsnittet. Mens der på
landsplan har været udsving på op til 1,5 procent, er den for FTF-A’s
medlemmer under ét steget med 0,5 procent.
13
12
11
10
9
8
7
6
5
4
3
2
1
0
Fuldtidsledige fordelt på brancher i pct.
Jan
Feb
Mar
Apr
Maj
Jun
Jul
Aug
Sep
Okt
Nov
Dec
Jan
Feb
Mar
Apr
Maj
2010 2011 2012
Kunst Transport Undervisning
Restgruppe Landskab og teknik Finans og forsikring
Kost og sundhed Privat og offentlig
administration
Politi og forsvar
Det fremgår tydeligt, at ledigheden blandt kunstnerne er større end i
de øvrige brancher. Også i gruppen landskab og teknik er ledigheden
relativt stor. Det har især ramt konstruktørerne.
Jun
Jul
Aug
Sep
Okt
Nov
Dec
Jan
Feb
Mar
Apr
Maj
Jun
Udviklingen i fuldtidsledige fordelt på regioner vist som indexmål
200
180
160
140
120
100
80
60
Jan
Feb
Mar
Apr
Maj
Jun
Jul
Aug
Sep
Okt
Nov
Dec
Jan
Feb
Mar
Apr
Maj
2010 2011 2012
Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland
Region Syddanmark Region Sjælland
Grafen er et indexmål for udviklingen i ledigheden i de enkelte regioner
blandt FTF-A’s medlemmer. Den viser således ikke den faktiske ledighed,
men udviklingen set i forhold til de øvrige regioner.
Brug af den digitale a-kasse (DDA)
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Jan
Feb
Mar
Apr
Maj
Jun
Jul
Aug
Sep
Okt
Nov
Dec
Jan
Feb
Mar
Apr
Maj
Efterløn
månedskort
Den digitale a-kasse står i dag for cirka 9 ud af 10 indberetninger om
dagpenge og efterløn. Denne automatisering af sagbehandlingen er
en udvikling, der fortsætter, efterhånden som det bliver muligt selv at
indtaste fl ere ydelsestyper.
Jun
Efterløn
halvårserklæringer
Jul
Aug
Sep
Okt
Nov
Dec
Jan
Feb
Mar
Apr
Maj
Jun
2010 2011 2012
Jun
Jul
Aug
Sep
Okt
Nov
Dec
Jan
Feb
Mar
Apr
Maj
Jun
Feriedagpengeansøgninger
57

FTF-A’s hovedbestyrelse
Formand
Knud Grøngaard (*1) , Finansforbundet
Næstformand
Ghita Parry, Kost & Ernæringsforbundet
Ordinært medlem Suppleant
Ulrik Frederiksen, Dansk Socialrådgiverforening Bettina Post, Dansk Socialrådgiverforening
Børge Pedersen, Uddannelsesforbundet Jan Hjort, Uddannelsesforbundet
Toni Madsen, Finansforbundet Laila Busted, Finansforbundet
Jarl Oxlund (*2) , Finansforbundet Kristian Bengaard, Finansforbundet
Peter Gaardsdal Sørensen, Finansforbundet
Anna Lena Gustafsson, CUD Jakob Esposito, CUD
Gert Johansen, Konstruktørforeningen Lisbeth Fjordvald, Konstruktørforeningen
Helle Christensen, Funktionærforeningen i Coop Danmark A/S og FDB Annette Elong, SAFU
Christina N. Durinck, Farmakonomforeningen Susanne Engstrøm, Farmakonomforeningen
Gitte L. Jensen, Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening Charlotte Hougaard, Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening
Leif Groth, Københavns Kommunes Embedsmandsforening Peter Kromann, Gentofte Kommunalforening
Anders Laursen, Dansk Musiker Forbund Chris Kroman Larsen, Dansk Musiker Forbund
Finn H. Bengtsen (*3) , Centralforeningen for Stampersonel
(*1) Knud Grøngaard indtrådte som formand i stedet for Kent Petersen den 22. september 2011
(*2) Jarl Oxlund indtrådte som suppleant for Knud Grøngaard den 7. december 2011
(*3) Finn H. Bengtsen indtrådte som suppleant for Kell Lythje Andersen den 22. september 2011
58

Faglige organisationer
Finans og Forsikring
Danske Forsikringsfunktionærers
Landsforening
Finansforbundet
Kost og sundhed
Dansk Tandplejerforening
Danske Bandagister
Danske Psykomotoriske Terapeuter
Farmakonomforeningen
Kost & Ernæringsforbundet
Landsforeningen af statsaut. Fodterapeuter
Radiograf Rådet
Kunst
Dansk Kirkemusiker Forening
Dansk Kor Forbund
Dansk Musiker Forbund
Dansk Skuespillerforbund
FAF - Film og TV
Foreningen af Danske Sceneinstruktører
Organistforeningen
Sammenslutningen af Danske Scenografer
Landskab, teknik og konstruktion
Danske Skov- og Landskabsingeniører og
Have- og Parkingeniører
Foreningen af danske inseminører
Foreningen af mejeriledere og funktionærer
Jordbrugsteknologer i Danmark
Konstruktørforeningen
Kort og Landmålingsteknikernes Forening
Politi og forsvar
Centralforeningen for Stampersonel
Forsvarets Civil-Etat
Politiforbundet
Privat og off entlig administration
Danmarks Kordegneforening
Dansk Socialrådgiverforening
Dansk Told & Skatteforbund
Danske Forsyningsselskabers
Funktionærsammenslutning
Det Off entlige Beredskabs Landsforbund
DFDS Funktionærforening
DFDS Transport Funktionærforening
DLO Danmarks Leder Organisation
FORA/Fore. af Adm. Personale ved CSC
Foreningen af Danske Kirkegårdsledere
Foreningen af Folketingets Betjente
Foreningen af Kommunale Chefer
Foreningen af Sognemedhjælpere i Danmark
Foreningen af tekniske og administrative tjenestemænd
Frederiksberg Kommunalforening
Funktionærforeningen Carlsberg
Funktionærforeningen i COOP Danmark A/S
og FDB
Funktionærforeningen i RSM plus
Gentofte Kommunalforening
HI Organisation for ledende medarbejdere i
Idræts- Kultur og Fritidssektoren
Kriminalforsorgsforeningen
Københavns Kommunes
Embedsmandsforening
Lederforeningen i TDC
LederForum, Social & Sundhedssektoren
Medieforbundet i DR
PF-Personaleforeningen (KL)
SAFU - Sammenslutningen af Funktionærer
Turistførerforeningen
Viften - Ansatte i Folketinget under CO10
Øvrige
Transport
CAU Cabin Attendants Union
HK Luftfart
My Cabin Union
Radiotelegrafi stforeningen af 1917
Trafi kforbundet
Undervisning
Erhvervsskolelederne i Danmark
Handelsskolernes Lærerforening
Uddannelsesforbundet
59

kontakt
FTF-A har regionskontorer i København, Odense, Århus og Ålborg og hovedkontor i København
Tlf: 70 13 13 12
Postadresse (til alle kontorer):
FTF-A, postboks 220,
0900 København C.
Mail: ftf-a@ftf-a.dk
www.ftf-a.dk